Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 14

Gertrud Rasks minde
Følgende tal fortæller lidt om, hvad
der er blevet brugt i de forløbne år.
I de 25 år har beholdningen været
på 407.270 kr., der er blevet brugt
397.516 kr., desuden har der stået
26.626 kr. i sparekassen til opførelse
af hjemmet.
Det er nu 25 dr siden, det første privat
drevet børnehjem i Grønland blev startet
Af
JENS L. A. CHEMNITZ
I år den 30. august er det 25 år si-
den, „Gertrud Rasks Minde“ blev
startet.
I året 1913, den 28. oktober, mens
jeg sad hjemme i min lejlighed i Dan-
mark, kom jeg til at tænke på de for-
ældreløse børn i Grønland, hvor lidt
man i grunden tog sig af dem. Siden
den aften ligesom forfulgte tanken
mig. Til sidst gik det så vidt, at jeg
gik i gang med at realisere planerne
om at oprette et sådant hjem for for-
ældreløse børn.
Da jeg vendte tilbage fra Danmark,
blev jeg ansat hos inspektøren for
Sydgrønland, og jeg var med som
tolk, når inspektøren om sommeren
foretog sine forskellige rejser. Min
faste beslutning bestyrkedes af et par
oplevelser under en sådan rejse.
EN PJALTET FORÆLDRELØS
En eftermiddag under et ophold på
et udsted blandt fangere kom der en
lille pige. Hun var meget dårligt
klædt, hendes tøj på kroppen var så
snavset og laset, at hendes lille krop
var synlig. Hendes hår var uredt, hen-
des ansigt blegt og snavset. Jeg spurg-
te fangerne, hvem hun var barn af,
hvorpå en af dem svarede: „En pjal-
tet forældreløs". Som om han tænkte,
at et sådant barn ikke fortjente bedre
kår.
På samme rejse mødte jeg et andet
barn, denne gang en større dreng,
som var ude at samle lyng, og han
græd. Jeg spurgte ham, hvorfor han
var ked af det, og han sagde, at han
var sulten. Han fortalte, at han havde
en moder, men ingen far. Han havde
ganske vist en stedfar, men han var
ond mod ham.
Efter den rejse begyndte jeg så småt
at spare sammen til et hjem ved at
sætte 65 kr. i sparekassen.
Allerede dengang blev jeg klar
over, at jeg alene ikke ville kunne
klare opgaven, og derfor arrangerede
jeg under mine rejser møder med
folk, for at opgaven kunne løses ved
samarbejde. Det lå mig særlig på
hjerte, at dette børnehjem skulle dri-
ves ved grønlandsk-dansk samarbej-
de og være et minde for Gertrud
Rask.
I mange år blev arbejdet mødt med
en vis kølighed, idet sagen ikke blev
forstået, forsvaret og støttet. Det var
dengang nødvendigt, at jeg forberedte
mig til kaldet. Det gjaldt ikke om at
følge mine, men Guds veje. Jeg måtte
sætte min lid til Vorherre. Uden ham
var målet ikke nået.
Når ens stræben bliver så lidt for-
stået og forsvaret, er det undertiden
vanskeligt at holde modet oppe, især
når man er alene om det.
Forskellige former for indsamling
blev forsøgt men uden større resul-
tat. Sammen med min nu afdøde ko-
ne læste jeg, efter at være blevet
præst, Georg Møllers beretning om sit
arbejde i England for forældreløse
børn. Med denne bog ledte Gud os på
den rette bane og fik os til at beslutte
at blive ved med at arbejde med sa-
gen.
SEKS BØRN
I 1935 døde min kone i barselseng,
efter at min søn, Jens Christian, var
kommet til verden. I 1937 blev jeg gift
med dyrlæge Johansens datter Val-
borg. Da vi vendte hjem den sommer,
besluttede vi at ville opføre „Gertrud
Rasks Minde" med min niece og fåre-
avlsbestyrer Jensen til hjælp. Vi tog
seks børn til os i vort hjem, fire piger
og to drenge. Den 30. august kunne
vi så fejre starten til vort arbejde
med den stedlige befolkning som
gæster. Vi bekendtgjorde dermed, at
vi nu havde gjort alvor af arbejdet.
Årene forud var der indsamlet over
4.000 kr. til hjemmet, disse penge blev
anvendt til børnenes tøj, sengetøj
o.s.v. Børnene bliver behandlet som
var det husets egne børn.
Allerede da vi startede, var der i
Danmark 3 kredse, der støttede bør-
nehjemmet. Nu er der 16 kredse i
Danmark og 1 kreds i Grønland, som
pastorinde Kirsten Høegh startede i
Nanortalik. Disse kredse sørger for en
del af vort materielle behov, såsom
klæder og mad o. a. til børnehjem-
met. Hvis vi ikke fik støtte fra kred-
sene, ville vi have svært ved at klare
os.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil!
asulo tåssa Cecil’lt tu-
pasungnerrårlg-
dlutifc
Cecil er altid
ensartet rulletl
Cecll’it åsslgiurdluartu-
mik imussaussarputl
— derfor er der
bedre træk i Cecil . . .
— taimåitumik Cecil’lt
mitdluarumlnartåssar-
put.. .1
sa er der tid til en Cecil
En lille pause før arbejdet går videre .. en hyg-
gelig sludder .. ild på cigaretten — selvfølgelig
en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige,
mættende blended-tobakker. Det er derfor, den
lange Cecil bliver mere og mere populær, og alle
vegne hører man: ....så er der tid til en Cecill
Kasuersåtsiardlune .. sangmerujordlune .. ciga-
rite ikitdlugo .. soruname Cecil: imuvdluagau-
vok tupatarigsuvdlune. taimaingmanuna Cecil
tangneK iluarineKaleralugtufnartOK, tamanilo tu-
sarssaussarpoK: . .CecllitorfigssaK nagdliupoK.
På provstens opfordring flyttede vi
med børnene til Lichtenau i 1942. Her
var præsteboligen større, så vi nu
kunne rumme 8 børn.
I 1949 købte jeg mine forældres hus
og indrettede det som børnehjem. Un-
der min permission i Danmark i 1949-
50 traf vi Kirsten Kristensen, som nu
er børnehjemmets plejemoder. Vi traf
en aftale med hende og tog hende så
med os, da vi vendte tilbage. Nu har
hun været her i 12 år, har passet sit
arbejde tålmodigt, og hun har gjort et
ros værdigt arbejde som plejemoder,
hvilket vi er hende meget taknemme-
lige for.
Da børnehjemmet havde visse
mangler, såsom for lille køkken og
forrådsrum, har vi ordnet det således,
at min kone laver maden i præsteboli-
gens køkken. Maden bliver så bragt
til børnehjemmet til de to hovedmål-
tider, middagsmad og aftensmad, som
børnene får i hjemmet. Om morgenen,
når kirkeklokken har ringet, kommer
børnene over til os og drikker te med
os, hvorefter vi holder morgensang.
DET NYE HJEM
I 1950 flyttede vi ind i det nye hjem
og gjorde dagen til en festdag sam-
men med den stedlige befolkning. —
Børnene blev ført fra præsteboligen
over i det nye hjem, mens kirkeklok-
ken ringede. Udenfor det nye hjem
samledes befolkningen, og mens „er-
falassorput" blev sunget, blev flaget
hejst af en pige og en dreng. Under
festen blev der holdt taler og sunget.
Jeg kan mindes den dag i dag over-
kateket Anders Nielsens ord om, at
børnehjemmet var et symbol på, at
dansk-grønlandsk samarbejde kunne
bære frugt. Nu var vi i stand til at
kunne have 10 børn, og børnene har
et hyggeligt og godt hjem. For at bør-
nene kan få praktisk sans, bliver der
tildelt dem forskellige opgaver. Pi-
gerne hjælper til i huset, drengene får
udendørsarbejde, såsom havearbejde
og fiskeri, de hjælper til med at passe
fårene o.s.v. De går alle i den samme
skole som andre børn.
I de forløbne år har vi haft 36
børn. Tre har været på efterskole,
fem har været på uddannelse i Dan-
mark, seks har været i lære inden for
fåreavl, og nogle er efter konfirmatio-
nen vendt tilbage til deres hjem. Fire
af pigerne er gift, og fire mænd er
gift. Vi har nu mange „børnebørn",
men de fleste af dem har vi aldrig set.
Seks af plejebørnene er døde, fire
efter at de er blevet voksne, to mens
de endnu var børn. En af dem omkom
ved Kap Farvel på fangst.
Børnene har skænket os mange
glæder, de har opmuntret os, når vi
var kede af det. Naturligvis har vi og-
så haft skuffelser. Det, der har glædet
os mest, er, at børnene har søgt kon-
takt med os, efter at de har forladt
os. Af og til kommer der nogle på be-
søg, og vi fører korrespondance med
adskillige af dem.
HJEMMETS ØKONOMI
Det har glædet os meget, at folk i
årenes løb har vist forståelse for vort
arbejde og har været med i arbejdet.
Nogle gange har vor pengekasse væ-
ret tom, men så er der kommet noget
til os uventet, så vi alligevel har kla-
ret os. Jeg kunne komme med mange
smukke beretninger, lad mig blot si-
ge: Jeres fader i himlen kender jeres
nød, før I beder.
Jeg vil her også rette en særlig tak
til landsrådet, der i årenes løb har
vist forståelse for vort arbejde. Siden
1953 har rådet ydet os 5.000 kr. årligt,
og efter 1958 10.000 kr. om året. Lige-
ledes har „Foreningen til hjælp for
grønlandske børn" ydet en sum på
120.000 kr. siden 1948. Skibsreder Lau-
ritzen har skænket os 2.500 kr. årligt
siden 1959. Vi vil her rette en hjerte-
lig tak til alle, der har støttet os i vort
arbejde, både i Danmark og Grønland.
EN GOD PLEJEMODER
Endvidere vil jeg gerne rette en
personlig tak til folk som nu afdøde
provst Fr. Balle, biskop Fuglsang-
Damgård, provst Bugge, provst Balle,
pastor Karl Chemnitz, fåreholderne i
Igaliko og ønskekoncerten i Godthåb.
Også en tak til forskellige foreninger.
Mange mennesker, som vi ikke kan
omtale enkeltvis, retter vi også en tak
til.
Frk. Kristensen har siden 1950 taget
sig af den daglige ledelse, og hun er
en god plejemoder. I 1951 fik frk.
Kristensen medhjælpere fra Dan-
mark. Det var Inger Essendrup, Ka-
ren Margrethe Hansen, Anna Mikkel-
sen, Sigrid Carstensen, Jenny Sølbæk
og Tove Holst. De har allesammen
udført et uegennyttigt arbejde.
Til sidst men ikke mindst vil jeg
takke Vorherre, hjemmets fader. Uden
ham havde vi ikke kunnet komme
igennem alle de vanskeligheder, vi
har haft at slås med i årenes løb.
Jens L. A. Chemnitz.
Meddelelse fra
landshøvdingen
I anledning af den stedfundne ud-
sættelse af 13 moskusoksekalve på
sydkysten ved det indre af Søndre
Strømfjord indskærpes herved de
gældende bestemmelser om totalfred-
ning af moskusokser. Disse indeholdes
i Ministeriet for Grønlands bekendt-
gørelse af 11. juni 1958 vedrørende
fredning af moskusokser i Grønland,
der har følgende ordlyd:
§ 1.
Nærværende bestemmelse har gyl-
dighed i Grønland uden for Scoresby-
sund distrikt og uden for de områder,
som omfattes af bestemmelserne i be-
kendtgørelse nr. 218 af 31. juli 1956
vedrørende fredninger i Nordøstgrøn-
land.
§ 2.
Al jagt på eller indfangning af mos-
kusokser er forbudt.
§ 3.
Det er forbudt slædekørere at med-
føre løse hunde i terræn, hvor der
findes moskusokser.
§ 4.
Overtrædelse af forbudene i §§ 2 og
3 straffes med bøde.
§ 5.
Denne bekendtgørelse træder i kraft
straks.
Der er i øvrigt udsendt anmodning
til rensdyr jægerne om i den forestå-
ende jagtsæson at undgå jagt i det
område, hvor moskusokserne er blevet
udsat.
^HOULBERG
HOULBERG pølsif piniartarniåkit
14