Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 5

Beboerne i 24 nye boligstøtte-
lejligheder i Godthåb har
mange klager at fremsætte
Til trods for store tilskud skal en del af beboerne betale ca. halvdelen
af deres månedsløn i husleje og varme -j? En koncentration af mange
familier skaber en række overgangsvanskeligheder ★ Et forceret vinter-
byggeri og vanskeligheder med at fremskaffe materialer har præget
arbejdet
For at skaffe boliger i Grønlands største byer, hvor befolkningstilvæk-
sten i form af „fødselsoverskud" og tilflytning er meget stor, bygger man
flere og flere etagehuse og rækkehuse. Det kniber med byggeplads, og
skal man bygge udelukkende én-families huse, vil byen spredes på et for
stort område. Et koncentreret byggeri har også en anden fordel. Man får
rindende vand i lejlighederne i byer med vandværk, centralvarme og
kloak-tilslutning, moderne vaskeforhold m. m. I Godthåb, hvor man el-
lers plejer at være foran de øvrige byer i Grønland i mange retninger,
er man sakket bagud med hensyn til etagehuse bygget for boligstøtte-
midler. Nu langt om længe er de første 24 lejligheder taget i brug. Inter-
essen for disse lejligheder har været meget stor, idet der var godt 70 an-
søgere. Kommunalbestyrelsen, der står for udlejningen af lejlighederne,
regner med at få lige så mange ansøgere til de næste 32 lejligheder, der
bygges i år og til 48 lejligheder, der bygges næste år.
STORE FORBEDRINGER
Beboerne i de nye lejligheder i
Godthåb har nu i en månedstid boet
i nye omgivelser. Deres følelser er
blandede. Det er måske ikke under-
ligt, for det har været en omvæltning
for manges vedkommende. Alle er
glade for det rindende varme og kolde
vand. Nu behøver de ikke mere at
hente vand i spande i al slags vejr.
De slipper for at holde liv i komfu-
rets ild. I de nye lejligheder er der
elektriske komfurer. Men der findes
en række overgangsvanskeligheder.
At bo så tæt op ad hinanden skaber
visse problemer. En hel del børn, der
init angerKatigiussut 3,5 X 3,5 mete-
rinik angissuseKarmata „Kanganifsa-
nik” peKusersusagaluaråine autdlave-
Karnaviångingmata igkanut aulaja-
ngersugkanik ilaKutarif afautsit inertik
peKusersorsimavåt.
før har boet spredt rundt i byen, er
nu samlet og skal lege sammen, er
tvunget til at være sammen. Det er
ikke alle, der er perlevenner, og det
kan ske, at forældrene tager parti for
deres børn. Så får beboerne en rask
underholdning i form af et skænderi.
STORE TILSKUD
Der er også andre faktorer, man
dårligt kan fortie:
For det første er huslejen meget
høj i forhold til det grønlandske løn-
niveau — især når man tager i be-
tragtning, hvor små lejlighederne er.
Der er forholdsvis store spisekøkke-
ner — alle lige store og med et fast
bord og en fast bænk, men stuerne er
små, ca. 3,5 X 3,5 meter. En del af
materialerne er af meget ringe kvali-
tet, og håndværkerne har sjusket en
hel del. Lige før de 24 familier flytte-
de ind, gik man lejlighederne igen-
nem, og der var noget at kritisere i
23 lejligheder.
Når man sammenligner husbygge-
riet i henholdsvis Danmark og Grøn-
land, er det mindst dobbelt så dyrt at
bygge huse i Grønland. Derfor gives
der store tilskud heroppe. Til alle
beboere i de 24 nye lejligheder i Godt-
håb giver boligstøtten et tilskud på 40
procent. Derudover får hver familie et
tilskud på 7Va procent pr. barn ud-
over ét. Alligevel går en meget stor
del af familiernes indtægt til husleje.
SAND OG CEMENT I ET
NEDLØBSRØR
Et ungt ægtepar skulle skaffe sig
tag over hovedet. De kunne kun få et
værelse med spisekøkken, og de fik
lejligheden, selv om de helst ville ha-
ve en større, mest af hensyn til deres
barn. Nu venter de på, at en familie
Hvis man skal møblere de lige store
stuer på 3,5 X 3,5 meter med „gam-
meldags" møbler, vil der ikke være
plads til at bevæge sig. Her har en
familie møbleret stuen med bygge-
reoler.
med større lejlighed flytter ud, så de
kan overtage den ledige lejlighed. El-
lers skal de vente, til en af de 32 lej-
ligheder, der skal opføres nu, står
færdig. Familien betaler 170 kr. om
måneden i husleje plus et å conto-
beløb på 70 kr. om måneden i varme,
og de venter med spænding på den
første el-regning. Da de flyttede ind,
gjorde de rent i tre dage efter hånd-
værkerne. Lejlighederne var ellers
rengjorte af en rengøringsdame. Da de
skulle indvie brusebadet, opdagede dé,
at nedløbsrøret var tilstoppet. Det vi-
ste sig, at det var sand og cement,
håndværkerne havde forsøgt at skylle
ned, der havde tilstoppet røret. Ved
hjælp af en hammer og en jernstang
blev røret renset.
14 TIMERS ARBEJDSDAG FOR AT
KLARE FORPLIGTELSERNE
En anden familie på tre medlem-
mer har foretrukket at bo i to værel-
ser med to kamre. Familien betaler
412 kr. om måneden i husleje og var-
me. Manden tjener uden overtid eller
akkordbetaling ca. 840 kr. om måne-
den. Han er timelønnet, får 4,55 kr. i
timen eller ca. 208 kr. om ugen, hvil-
ket er meget højt efter grønlandske
forhold. For at kunne eksistere arbej-
der han ca. 14 timer i døgnet. Hans
arbejdsdag er fra kl. 6 om morgenen
til kl. 21 om aftenen. Ægteparret bru-
ger ikke deres penge til hverken spi-
ritus eller øl, og selv om de spinker
og sparer, kan de ikke sætte noget til
side, siger de. Manden kræver sund og
nærende kost, ellers kan han ikke
klare den lange arbejdsdag.
— Hvorfor ikke nøjes med lidt min-
dre plads og betale noget mindre i
husleje og varme?
— I to år boede vi i et lillebitte hus.
Vi gav knap 100 kr. om måneden i
husleje. Der var kun et værélse og et
lille køkken. Døre og vinduer var så
utætte, at der lå tommetykt snelag,
hver gang der havde været snestorm.
Vi kunne heller ikke få varme, selv
om vi fyrede og fyrede i kulkomfu-
ret. Vi lovede os selv, at vi ville have
god plads, hvis vi overhovedet kunne
få noget. Vi har fået masser af plads,
mest af hensyn til vores datter. Hun
skal have den bedste opdragelse, vi
kan give. Og først nu kan vi begynde
at tænke på at få en lillebror til
hende.
UHELDIG MED NABOER
Jeg beundrede deres møbler. Så
sagde manden, at han selv havde la-
vet de fleste af dem, f. eks. to læne-
stole, flere mindre skabe og et chatol,
de fleste af teaktræ. De er lavet af
gamle kasser eller stumper, der ellers
skulle brændes på hans arbejdsplads.
Stof og andet materiale til de nævnte
to lænestoles ryg- og sædehynder
købte de selv for 44 kr. En sofa og en
radiomodtager har de også købt, men
det er sjældent, de lukker op for ra-
dioen. Der er så lydt i lejlighederne,
at de hører naboens radio uden van-
skelighed, siger de.
— Vi har glædet os til at flytte her-
til, bl. a. fordi vi gerne vil hygge os,
siger ægteparret, og manden fortsæt-
ter: — Det bliver der bare aldrig tid
til. Hvis vi skal klare forpligtelserne,
må jeg have mange overtimer eller
arbejde på akkord. På den måde bli-
ver der aldrig hjemmeliv, men det er
endda ikke det værste. Vi er vist de
mest uheldige med hensyn til naboer
her i blokken. Inden vi flyttede ind,
var vi ganske vist klar over, at der
var meget lydt i moderne lejligheder,
men vi havde ikke drømt om, at na-
boernes børn hyler og græder hele
nætter ad gangen. Vi hører dem kun
sjældent om dagen, men fra tidlig af-
ten til morgen er det umuligt at sove.
Flere gange har vi slet ikke lukket
øjnene. Undertiden sover vi i et par
timer. Vi har banket på rørene eller
trampet i gulvet. Der er intet, der
hjælper. Vores glæde ved at få en
lejlighed er blevet til skuffelse. Vi vil
gerne flytte herfra, hvis vi kan få
noget andet, men der er ingen chan-
cer. Vi må forsøge at holde ud.
Bliver forholdene ikke anderledes, må
vi klage igen. Vi har klaget én gang,
men det hjalp ikke.
I denne lejlighed er teaktræsdørene
ikke færdigbehandlet. Manden agter
at købe sandpapir og ståluld, for at
konen kan tørre dørene af, uden at det
meste af fnuggene fra støvkluden
sidder fast. Der er store fedtpletter
på tapetet i værelserne, og der er
gulvbrædder, der ikke når helt ind til
fodlisterne.
ØDELAGTE KOMFURER
Mange af lejlighedernes elektriske
komfurer har fået en ublid behand-
ling. Under et besøg blev der klaget
over dem til en af de ansvarlige. Ved-
kommende svarede, at man ikke kan
sende komfurerne tilbage til det fir-
ma, der har leveret dem. Han påstod,
at det ville være spild af tid. Man
risikerer blot, at den næste sending
kommer i samme tilstand som den
første. En af beboerne mente, at øde-
læggelserne ikke var sket under
transporten. — Jeg tror snarere, at de
blev ødelagt, da man pressede dem
igennem de alt for smalle yderdøre.
MANGLERNE
For alle lejligheder gælder det, at
der ikke er skabe hverken i sovevæ-
relserne eller i kamrene. Beboerne
bruger et såkaldt depotrum som „klæ-
deskab". Skabe findes kun i spise-
køkkenerne. Der mangler lys i ‘det lille
vindfang. Det er ellers det eneste sted
hvor man kan hænge sit overtøj. I
Familien har bestilt to lænestole, og
når de kommer, bliver der næppe
plads til at bevæge sig i stuen. Vin-
dueskarmene er så smalle, at det er
umuligt at have større urtepotter.
Familier, der har råd til at bekoste
en ekstra vindueskarm, har tået lov
til at sætte den op.
lave mellembygninger har hver fa-
milie et proviantrum. De kan ikke fo-
reløbig benyttes til formålet, da børn
og katte smutter ind og ud mellem
tremmerne uden vanskelighed. I øv-
rigt er der ingen lys i disse rum.
Boligstøtte-etagehusene er tegnet af
arkitekterne Thyge Arnfred og Viggo
Møller Jensen efter erfaringer fra an-
dre byer, særlig fra Sukkertoppen.
Det er de lokale håndværksmestre i
Godthåb, der har klaret arbejdet. Der
har været en hel del diskussioner om
de to første boligstøtteblokke i Godt-
Tekst:
JANUS
Foto:
MØLLMANN
håb. Planerne var langt fremme, da
man besluttede at ændre dem. Der
skulle have været et centralkomfur i
hver lejlighed. Man valgte et central-
varmeanlæg, der kommer til at forsy-
ne de kommende blokke med varme.
Centralvarmeanlæggets høje jern-
skorsten truede en overgang med at
vælte. Nu er den fortøjet med tykke
wire-barduner.
24 LEJLIGHEDER — 1,8 MILL. KR.
Hele arbejdet var forceret, og der
har været vanskeligheder med at
skaffe materialer. Man har ligeledes
lavet alt muligt for at nedbringe om-
kostningerne. Sagkyndige har undret
sig over, at byggeriet ikke var blevet
dyrere. De 24 lejligheders byggesum
er 1,8 miil. kr. Vesttyskerne har erfa-
ret, at det er 70 procent dyrere at
bygge på Helgoland end i det øvrige
Vesttyskland. Helgoland, der blev
jævnet med jorden under den anden
verdenskrig, har samme vilkår som
Grønland, hvad byggeriet angår, men
der er kun fem timers sejlads fra øen
til den nærmeste havn på fastlandet.
GTO, der har tilsynspligt bl. a. ved
huse, der bygges for boligstøttemidler,
har haft en mand til at holde tilsyn
med byggeriet af de nye 24 lejligheder
i Godthåb. Vedkommende siger, at al
ting er bygget efter den målestok, der
f. eks. benyttes i Danmark. Derfor kan
lejlighederne ikke være mere lydt end
tilsvarende lejligheder i det sydlige
Danmark.
ilaKuiarif atauisit nugterfugssångora-
mik peKutisisimåput nugteriatdlara-
migdle pisiatik tamåkerdlufik inime
inigssaKångifsuf. nerrivik igsiavigfai-
lo avdlatuf ajornarlumik sinigtar-
fingme inimit mingnerussume inig-
ssineKaratdlarsimåpuf.
igsiavigssuit pisiariniarneKarsimassuf
nerrivérKap ilissivitdlo igkame ni-
vingassut akornåne inigssiniagag-
ssåusåpui iiguneKarpata, fassalo ine
suvdluerutivisavdlune. igalåt såvine
naussut inigssaKångingmata ilaKuta-
rif akuerineKarsimåput nangmineK
akiligkamingnik igalåt såvinik agdli-
lerisinaussut.
GULVBRÆDDERNE — DE RINGESTE
AF MATERIALERNE
Af materialerne har gulvbrædderne
været de ringeste. Man har kasseret
en mængde og købt brædder fra KGH
for at erstatte de kasserede. Havde
man ikke gjort det, var lejlighederne
ikke blevet færdige endnu. Til sidst
måtte vi spare meget på brædderne.
Derfor er det sket hist og her, at gulv-
brædderne ikke når helt ind til fod-
listerne. Til trods for at det drejede
sig om et vinterbyggeri, blev bræd-
derne tørret så længe, at de kun hav-
de 12 procent vandindhold ved ned-
lægningen. Det er 3 procent mindre
end i Danmark.
— I øvrigt mener jeg, at den hånd-
værksmæssige udførelse af lejlighe-
derne står på højde med den udsend-
te arbejdskrafts arbejde.
INGEN TID TIL TILSYN
— Hvad så med fedtpletterne på
tapetet, fodspor og snavs, der er lake-
ret over, fodliste-maling på gulvene
og dele af gulvene, der mangler lak?
— Det er en lærling, der har ferni-
seret gulvene og sprøjtet på tapetet
en gang imellem. Da vi ikke havde
mere tapet til reparation, håbede vi,
at beboernes møbler kunne dække
pletterne. Er der noget at klage over,
må beboerne klage til viceværten. Der
er enkelte, der har henvendt sig til
GTO. Vi har ikke så meget arbejds-
kraft, at vi kan sende en håndværker,
hver gang der er et eller andet, der
skal rettes. Når viceværten har skre-
vet en hel del ting op, kan vi sende
en mand over. I øvrigt skal alting ses
efter, inden der er gået et år, og jeg
kan oplyse, at der allerede er sket
ændringer i de nye lejligheder, der
bygges nu. Stuerne bliver ca. en me-
ter længere. Kokkenerne bliver lidt
mindre, og det elektriske komfur
flyttes over til vinduet. Der bliver
indbyggede skabe i soveværelser og
kamre, og skydedørene, der deler køk-
kener og entreer, bliver sløjfet.
— Jeg ved, at vi har forsømt vort
arbejde med tilsynet af byggeriet. Har
man tid, skal man have tilsyn med
omtalte byggeri i en halv dag hver
eneste dag. Men når man skal holde
tilsyn med byggearbejder for 6—7
milt. kr., har man kun tid til at kigge
ind, når man går forbi, og det kan
En al familierne har forregne! sig, da
de købfe møbler fil en to-værelses
lejlighed. Da de installerede møb-
lerne, var der ingen plads til spise-
bordet og spisestue-stolene. Nu er
de anbragt i soveværelset, der er
endnu mindre end stuen.
blive højst en halv times tid hver dag.
5