Atuagagdliutit - 14.02.1963, Síða 18

DAGENS FISKERET
imugtorfit sukuloKångitsut pingåKaut
nalungiarssuit milugtungitsut pendgsunigssanut agdliartor-
dluarnigssanutdlo aperKutauvdluinarpoK imugtorfit milugfit-
dlo iluamérsumik errorneKartarnigssåt, bakteriaKalcrKunagit
anånap kiavdlunit angisumik miå-
nårutigissarpå nålungiarssåtine per-
KigsoK agdliartordluartordlo takusav-
dlugo. méraK permgsusagpat aperxu-
taussoK angneK tdssa iluamérsunik
nerissaKarnigsså, saplngisamigdlo nå-
pautinut igdlersomiamigsså. nålungi-
arssmk milugtungitsoK nåpautinut ig-
dlersorsinaujumavdlugo, atago Kivia-
låriartigik imugtorfia milugfialo,
maunalo erKartorneKasaoK tåuko
mardluk evKiluitsåtineKarnigssåt.
anånap suliå oicinerulersarpaK nå-
lungiarssuk atauslnarmik imugtorfe-
Kardlunilo milugfeKartineKarångat,
tåssa nerinere tamaisa tåuko saling-
neKarsmaussarmata. nålungiarssung-
nut imugtorfit åssigingitsuput, pit-
saunerpåuputdle puiaussat igalåmi-
niussut dgtutigssanik titartarnertag-
dlit. puiaussat taimåitut plastikinit
Kajangnarnerugaluarput, taimåika-
luartordle imugtorfit plastikit iner-
sussutigineKarsinåungitdlat, xåve
■manitsussaramik, åma iluamik Kalåu-
neKarnigssaK sapertarpåt, iseriagtu-
gamigdlo ilue saligdluarsimanersut
takuneK ajornartarput.
sukumissumik salineK
nerissat sivnikue pingårtumigdlo i-
muk nipuniartaKaut, panerångamig-
dlo piaruminaitsorujugssflssardlutik.
taimaingmat ajunginerussarpoK pu-
iaussaussaK erninaK imermik nig-
dlertumik imerdlugo, atorérnere ta-
maisa. peKatigalugutaoK milugfik i-
mermik nigdlertumik errorneKåsaoK,
taratsunik tagiartorneKardlune imer-
mutdlo nigdlertumut kiningneKardlu-
ne. pingårdluinarpoK imermut nig-
dlertumut errortuinigssaK ervngup ki-
ssartup nerissat sivnikue niputitinar-
tarmagit.
uvdlormut atausiardlune puiaussat
milugfitdlo tamarmik salingneicartå-
såput, erruivfik nåmåutoK atorneKa-
savdlune imermik kissartumik erru-
mik KaKorsausigkamik imerdlugo.
pissariaKarportaoK puiaussanut sali-
ssuteKarnigssaK puiaussat ilue saling-
neKardluarsinaorKuvdlugit. puiaussat
errorérpata imermik minguitsumik
kingunerneicåsåput KaKorsautåt pér-
niardlugo naggatåtigutdlo imermik
Kalagtumik kuineicåsavdlutik. puiau-
ssat taimatut errorigkat errugkanut
atdlarumik ipesångitsumik ulingne-
Kåsåput atorKingnigssåta tungånut.
milugfit åma perKigsårtumik saling-
neKåsåput Kåve iluilo. tauva imermik
minguitsumik kingunerneKåsåput
naggatåtigutdlo igårKame matulingme
minutit tatdlimat KalåuneKåsavdlutik.
milugfit Kalarérpata Kalagfianiginar-
tineKåsåput matuvdlugit.
nålungiarssup nerinermut atortue
errorneKarsinåuput avdlanik errui-
nermut atatitdlugo — taimåisagpatdle
nålungiarssåp atortue erroncårneicå-
såput, imeK kissaratdlartitdlugo mi-
nguikatdlartitdlugulo.
bakteriat nuånarissait
nålungiarssup nerinermut atortue
méricatdlo pugutait titorfilo taima
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtfirnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga onaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
KalStdlif-nunSne 1882-imif sitdlimasissarfoK
Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
INDREC.VAREM.
ujarKerissut såkOtait — ulimautit —kåutat — ikugtautit — ujancanut
tigdreautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Kongens Lyngby
mm i
- den kys
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
Icebestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
*pf.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
pernigsårtigissumik errornenartartug-
ssaungmata pissutauvoK sunalunit
evKiluitdluinångitsoK bakteriat najor-
niartarmåssuk tamåna nåsserinermik
kinguneuartardlune, Kalåtdlit-nunåne
takugssaugajouissumik tamatumunga
imeK pissutautiniarneKartaraluartoK
amerdlanertigut taimåitarane.
ilerKuliutinartariaKarpoK sutdlunit
nålungiarssup avatangissisa evKiluit-
dluinartunigssåt. nålungiarssup neri-
ssane nungungitsorpagit kingorna ne-
rerKitagssångordlugit torKorneKåså-
ngitdlat, iginesåsavdlutigdle. imung-
me sérnarsisinauvoK imugtorfigdlo
nålungiarssup nuånik akuneKarsima-
riarpat erninaK bakterissat nålungiar-
ssup Karnganit pissut amerdliartuler-
torsinåuput, imungme bakterissat
nuånarissaKingmåssuk. bakteriatdlo
amerdlavatdlårångata mårnat nåvisa
sapertarpait.
taimaingmat pissariaKarpoK mérår-
xat perKingnartunik nerissaKartine-
Karnigssåt imugtorfisalo saligdluarne-
Kartarnigssåt.
Bedstemors saltfisk
Ofte er det rart at tilberede en middagsret, som omtrent passer sig
selv, derved spares tid, som så kan bruges til andre arbejder i huset.
En sådan ret er dagens fiskeret.
Til 6 personer bruges ‘U kg godt udvandet saltfisk, som befries for
skind og ben. Naturligvis kan man også bruge fersk fisk, — enten torsk,
havkat eller rødfisk, den må da også fileteres ud, så den er fri for skind
og ben.
Et ildfast fad, eller en emaljeret gryde, smøres med fedtstof. I bunden
lægges fisken, som er skåret ud i mindre stykker, oven over lægges ind-
holdet af en pakke frosne suppeurter, — eller en tilsvarende mængde
friske grønsager f. eks. gulerod, selleri og porrer. Dernæst lægges et lag
tynde rå kartoffelskiver af ca. 1h kg kartofler. En kop mælk skænkes
ved og salt, peber og et hakket løg drysses over, øverst fordeles lidt mar-
garine i små klatter. Løg lægges på og retten dampes i ovn ved ca. 150
grader i ca. 1 time til urterne er møre. Lige inden serveringen tages
låget af og et tykt lag mild reven ost blandet med lidt rasp drysses over.
Fadet sættes igen i ovnen og når osten er ved at smelte og blive gylden
er retten færdig til at servere med rugbrød til.
gd-
Sund mad i rene flasker
Betingelsen for, at de små børn, der får kunstig ernæring kan være
raske og frives godf, er, at flaske og sut får den rigtige rengøring, så
de er fri for bakterier.
Det er enhver mors store glæde at se
sit spæde barn vokse og trives godt.
Og en af betingelserne, for at et barn
kan være raskt, er, at det får den rig-
tige og den sunde mad, og at det be-
skyttes mod sygdomme i det omfang,
det nu er muligt. For at søge at und-
gå en af de sygdomme, der kan true
det lille barn, som får kunstig ernæ-
ring, må vi et øjeblik rette opmærk-
somheden mod den flaske og sut, der
bruges til at give barnet mad af. Og
det er rengøringen af disse ting vi skal
beskæftige os med.
En mors arbejde kan lettes en hel
del, når man har een flaske og een
sut til hvert af barnets måltider i døg-
net, således at alle flasker og sutter
kan gøres rene på een gang. Der fin-
des flere forskellige typer af flasker
til spædbørn, men de bedst egnede er
de klare flasker af glas med måle-
streger, så man kan måle portionen af
direkte i flasken. Disse flasker er no-
get mere skrøbelige end de tilsvaren-
de flasker af plastic. Men alligevel
kan man ikke anbefale brugen af pla-
sticsutteflaskerne, — fordi disse har
en noget ru overflade, der er vanske-
lig at gøre rigtig ren. Materialet tåler
dårligt kogende vand, og de er matte,
så man ikke kan se, om flasken er
rigtig ren indvendig.
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret 1
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og 1 kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
GRUNDIG RENGØRING
Madrester i almindelighed og mælk
i særdeleshed har en egen evne til at
sætte sig fast og være vanskelig at
fjerne, hvis det får lov at sidde og
tørre ind. Derfor er det en god regel
straks at fylde barnets flaske med
koldt vand, når det er færdigt med
at spise. Og sutten skal samtidig skyl-
les i koldt vand, gnides med groft salt
og lægges i blød i koldt vand. Det er
vigtigt at bruge koldt vand, fordi det
varme vand kan få resterne til at
sidde endnu mere fast.
En gang om dagen gør man klar til
at rense alle flasker og sutter. Hertil
skal bruges en balje varmt vand til-
sat en passende mængde opvaskemid-
del. Og det er nødvendigt at have en
flaskerenser, så flaskerne kan børstes
helt rene indvendigt. Når flaskerne er
rene og klare, skylles de efter i rent
vand, så opvaskemidlet skylles bort,
og til slut skoldes flaskerne med ko-
gende vand. Nu dækkes de rene fla-
sker til med et rent viskestykke, ind-
til de skal fyldes og bruges igen. Sut-
terne skal også vaskes grundigt, både
udvendigt og indvendigt, derefter skal
de skylles i rent vand og til slut skal
de koges i en lille gryde med låg på i
5 minutter. Når sutterne er kogt, skal
de blive stående i det kogte vand, og
der skal være låg over dem, så der
ikke kan falde støv og snavs derned.
Man kan godt foretage rengøringen
af det lille barns flasker og sutter i
forbindelse med opvask af den øvrige
families spisegrej, — men i så fald
skal barnets ting vaskes først, mens
vandet endnu er helt rent og ubrugt.
GROBUND FOR BAKTERIER
Grunden til, at der netop bør gøres
så meget ud af barnets flasker m. v.
og senere hen det andet spisegrej, bar-
net bruger, er, at en ting, der ikke er
—
kungikunut niorKuteuartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
IDAG SKULLE DE SMAGE
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
og STEFF
LUXUS MIDDAGSRETTER
uvdlume atago oKåtåriåkit
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
5ma STEFF uvdlo’Kencasiutit
pitsaunerpåt
U————------------
fuldstændig ren, er en glimrende gro-
bund for de bakterier, som fremkalder
de tilfælde af mave- og tarminfektio-
ner, som vist er såre velkendte i dette
land, og som man i almindelighed, —
(og vist i reglen uberettiget) — plejer
at beskylde drikkevandet for at være
årsag til.
Det bør være en fast regel, at de
ting, der kommer i nærheden af det
lille barn, er helt rene. Og dersom
barnet levner noget mad ved et mål-
tid, må denne rest ikke gemmes til et
senere måltid, den skal kastes bort.
For mælken kan nå at blive sur og
fuld af bakterier fra det ene måltid
til det andet, fordi barnet kan spytte
i flasken, hvorved der tilføres mælken
bakterier fra barnets mund, og disse
bagterier vil hurtigt formere sig i det
gode fødemiddel, som mælken også er
for bakterier. Og bakterier i så stor
mængder kan barnets mave ikke tåle.
Derfor er det nødvendigt at sørge
for sund og ren mad i rene flasker til
de små børn. gd.
uvdlormut aulisagartugagssaK
ånåp aulisagkanit
tarajortigaliå
ilånikut ajungitaKaoK pissarit-
sunik unere nåkutigissariaKar-
patdlångitsunik nerissagssiomig-
ssau, tamatumunåkut pivfigssaic
sipårneKartarmat igdlume su-
liagssat avdlat nåkutigineKarsi-
naussardlutik. nerissagssiugaK
taimåitok tåssa uvdlormut auli-
sagartugagssan mauna eruartor-
nenartugssaK.
inungnut arfinilingnut atorne-
KåsaoK aulisagau tarajortigaK i-
militserdluarsimassoK 3U kg, a-
miarneKarsimassoK sauniarne-
Karsimassordlo. soruname åma
aulisagkat nutåt atorneKarsindu-
put, sårugdlit, Keruat sulugpåg-
katdlunit nerpé amiagkat sau-
niagkatdlo.
pugutaK kissangneKarsinau-
ssok igardlunit ilua emaljelik
måkarinamik taningneuå såput,
nerpitdlo mikissungordlugit av-
goriardlugit ikineKåsavdlutik,
Kanutdlo kuineKåsavdlutik sup-
peurtit Kerissut portap imai, i-
malunit grøntsagit nutåt taima
amerdlatigissut, sordlo guleruat,
selleri porritdlo. tugdliutdlugit
kartofilit oKångitsut såtungor-
dlugit avgugkat ,/s kg migss. i-
kineudsåput. imuk titorfingmut
userartautigineKåsaoK igåtdlo ta-
ratserdlugitdlo KasilitsulerneKå-
savdlutik uvanitsordlo seuugti-
gaK nåkalatårneKåsavdlune Kå-
tigutdlo måkarinamik angmalu-
kutdlangnik iliorKaissoKåsavdlu-
ne. igåt matuvdlugit igfiorfing-
mut ikineudsåput nal. ak. mig-
ssiliordlugo 150 gradit kissåssu-
silingme uneuåsavdlune grønt-
sagit auitdlungnigssåt tikitdlugo.
savssarneKångineråne matua
pémeKåsaoK imugssuarmigdlo
aserortigkamik kimikitsumik
raspiminernik akussamik nåka-
latårneKåsavdlune. pugutaK tau-
va igfiorfingmut ikermngneKå-
saoK imugssuardlo aungajalerpat
KaKineKåsavdlune nerissagssiar-
dlo igfianik igdlulerdlugo sav-
ssarneKåsavdlune.
gd.
18