Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Qupperneq 18
DAGENS FISKERET imugtorfit sukuloKångitsut pingåKaut nalungiarssuit milugtungitsut pendgsunigssanut agdliartor- dluarnigssanutdlo aperKutauvdluinarpoK imugtorfit milugfit- dlo iluamérsumik errorneKartarnigssåt, bakteriaKalcrKunagit anånap kiavdlunit angisumik miå- nårutigissarpå nålungiarssåtine per- KigsoK agdliartordluartordlo takusav- dlugo. méraK permgsusagpat aperxu- taussoK angneK tdssa iluamérsunik nerissaKarnigsså, saplngisamigdlo nå- pautinut igdlersomiamigsså. nålungi- arssmk milugtungitsoK nåpautinut ig- dlersorsinaujumavdlugo, atago Kivia- låriartigik imugtorfia milugfialo, maunalo erKartorneKasaoK tåuko mardluk evKiluitsåtineKarnigssåt. anånap suliå oicinerulersarpaK nå- lungiarssuk atauslnarmik imugtorfe- Kardlunilo milugfeKartineKarångat, tåssa nerinere tamaisa tåuko saling- neKarsmaussarmata. nålungiarssung- nut imugtorfit åssigingitsuput, pit- saunerpåuputdle puiaussat igalåmi- niussut dgtutigssanik titartarnertag- dlit. puiaussat taimåitut plastikinit Kajangnarnerugaluarput, taimåika- luartordle imugtorfit plastikit iner- sussutigineKarsinåungitdlat, xåve ■manitsussaramik, åma iluamik Kalåu- neKarnigssaK sapertarpåt, iseriagtu- gamigdlo ilue saligdluarsimanersut takuneK ajornartarput. sukumissumik salineK nerissat sivnikue pingårtumigdlo i- muk nipuniartaKaut, panerångamig- dlo piaruminaitsorujugssflssardlutik. taimaingmat ajunginerussarpoK pu- iaussaussaK erninaK imermik nig- dlertumik imerdlugo, atorérnere ta- maisa. peKatigalugutaoK milugfik i- mermik nigdlertumik errorneKåsaoK, taratsunik tagiartorneKardlune imer- mutdlo nigdlertumut kiningneKardlu- ne. pingårdluinarpoK imermut nig- dlertumut errortuinigssaK ervngup ki- ssartup nerissat sivnikue niputitinar- tarmagit. uvdlormut atausiardlune puiaussat milugfitdlo tamarmik salingneicartå- såput, erruivfik nåmåutoK atorneKa- savdlune imermik kissartumik erru- mik KaKorsausigkamik imerdlugo. pissariaKarportaoK puiaussanut sali- ssuteKarnigssaK puiaussat ilue saling- neKardluarsinaorKuvdlugit. puiaussat errorérpata imermik minguitsumik kingunerneicåsåput KaKorsautåt pér- niardlugo naggatåtigutdlo imermik Kalagtumik kuineicåsavdlutik. puiau- ssat taimatut errorigkat errugkanut atdlarumik ipesångitsumik ulingne- Kåsåput atorKingnigssåta tungånut. milugfit åma perKigsårtumik saling- neKåsåput Kåve iluilo. tauva imermik minguitsumik kingunerneKåsåput naggatåtigutdlo igårKame matulingme minutit tatdlimat KalåuneKåsavdlutik. milugfit Kalarérpata Kalagfianiginar- tineKåsåput matuvdlugit. nålungiarssup nerinermut atortue errorneKarsinåuput avdlanik errui- nermut atatitdlugo — taimåisagpatdle nålungiarssåp atortue erroncårneicå- såput, imeK kissaratdlartitdlugo mi- nguikatdlartitdlugulo. bakteriat nuånarissait nålungiarssup nerinermut atortue méricatdlo pugutait titorfilo taima ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi- satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag- tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau- vatit; ikuatdlagtfirnigssamutdle sitdlimaserti- simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa- Kåsautit. ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama- tuminga onaloKatiginiaruk. KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring i Grønland siden 1882 KalStdlif-nunSne 1882-imif sitdlimasissarfoK Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker — Stengrebe — Skovle — Spader INDREC.VAREM. ujarKerissut såkOtait — ulimautit —kåutat — ikugtautit — ujancanut tigdreautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933 Kongens Lyngby mm i - den kys læbestift. Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til den rødeste røde. kukingnut tarnutip Icebestiftivdlo kalipautait ingmingnut tugdluarkekate- kdngitsut. *pf. Generalrepræsentant Torben Løve & Co. A/S Amaliegade 6 - København K. pernigsårtigissumik errornenartartug- ssaungmata pissutauvoK sunalunit evKiluitdluinångitsoK bakteriat najor- niartarmåssuk tamåna nåsserinermik kinguneuartardlune, Kalåtdlit-nunåne takugssaugajouissumik tamatumunga imeK pissutautiniarneKartaraluartoK amerdlanertigut taimåitarane. ilerKuliutinartariaKarpoK sutdlunit nålungiarssup avatangissisa evKiluit- dluinartunigssåt. nålungiarssup neri- ssane nungungitsorpagit kingorna ne- rerKitagssångordlugit torKorneKåså- ngitdlat, iginesåsavdlutigdle. imung- me sérnarsisinauvoK imugtorfigdlo nålungiarssup nuånik akuneKarsima- riarpat erninaK bakterissat nålungiar- ssup Karnganit pissut amerdliartuler- torsinåuput, imungme bakterissat nuånarissaKingmåssuk. bakteriatdlo amerdlavatdlårångata mårnat nåvisa sapertarpait. taimaingmat pissariaKarpoK mérår- xat perKingnartunik nerissaKartine- Karnigssåt imugtorfisalo saligdluarne- Kartarnigssåt. Bedstemors saltfisk Ofte er det rart at tilberede en middagsret, som omtrent passer sig selv, derved spares tid, som så kan bruges til andre arbejder i huset. En sådan ret er dagens fiskeret. Til 6 personer bruges ‘U kg godt udvandet saltfisk, som befries for skind og ben. Naturligvis kan man også bruge fersk fisk, — enten torsk, havkat eller rødfisk, den må da også fileteres ud, så den er fri for skind og ben. Et ildfast fad, eller en emaljeret gryde, smøres med fedtstof. I bunden lægges fisken, som er skåret ud i mindre stykker, oven over lægges ind- holdet af en pakke frosne suppeurter, — eller en tilsvarende mængde friske grønsager f. eks. gulerod, selleri og porrer. Dernæst lægges et lag tynde rå kartoffelskiver af ca. 1h kg kartofler. En kop mælk skænkes ved og salt, peber og et hakket løg drysses over, øverst fordeles lidt mar- garine i små klatter. Løg lægges på og retten dampes i ovn ved ca. 150 grader i ca. 1 time til urterne er møre. Lige inden serveringen tages låget af og et tykt lag mild reven ost blandet med lidt rasp drysses over. Fadet sættes igen i ovnen og når osten er ved at smelte og blive gylden er retten færdig til at servere med rugbrød til. gd- Sund mad i rene flasker Betingelsen for, at de små børn, der får kunstig ernæring kan være raske og frives godf, er, at flaske og sut får den rigtige rengøring, så de er fri for bakterier. Det er enhver mors store glæde at se sit spæde barn vokse og trives godt. Og en af betingelserne, for at et barn kan være raskt, er, at det får den rig- tige og den sunde mad, og at det be- skyttes mod sygdomme i det omfang, det nu er muligt. For at søge at und- gå en af de sygdomme, der kan true det lille barn, som får kunstig ernæ- ring, må vi et øjeblik rette opmærk- somheden mod den flaske og sut, der bruges til at give barnet mad af. Og det er rengøringen af disse ting vi skal beskæftige os med. En mors arbejde kan lettes en hel del, når man har een flaske og een sut til hvert af barnets måltider i døg- net, således at alle flasker og sutter kan gøres rene på een gang. Der fin- des flere forskellige typer af flasker til spædbørn, men de bedst egnede er de klare flasker af glas med måle- streger, så man kan måle portionen af direkte i flasken. Disse flasker er no- get mere skrøbelige end de tilsvaren- de flasker af plastic. Men alligevel kan man ikke anbefale brugen af pla- sticsutteflaskerne, — fordi disse har en noget ru overflade, der er vanske- lig at gøre rigtig ren. Materialet tåler dårligt kogende vand, og de er matte, så man ikke kan se, om flasken er rigtig ren indvendig. kop kogende vand gi- ver en herlig bouillon. Brug Vitamon som kraft til suppe, sauce og sky. Bland pulveret 1 raspen til f. eks. fiskefilet og koteletter — og 1 kogevandet til ris eller pølser — det giver en pikant smag. GRUNDIG RENGØRING Madrester i almindelighed og mælk i særdeleshed har en egen evne til at sætte sig fast og være vanskelig at fjerne, hvis det får lov at sidde og tørre ind. Derfor er det en god regel straks at fylde barnets flaske med koldt vand, når det er færdigt med at spise. Og sutten skal samtidig skyl- les i koldt vand, gnides med groft salt og lægges i blød i koldt vand. Det er vigtigt at bruge koldt vand, fordi det varme vand kan få resterne til at sidde endnu mere fast. En gang om dagen gør man klar til at rense alle flasker og sutter. Hertil skal bruges en balje varmt vand til- sat en passende mængde opvaskemid- del. Og det er nødvendigt at have en flaskerenser, så flaskerne kan børstes helt rene indvendigt. Når flaskerne er rene og klare, skylles de efter i rent vand, så opvaskemidlet skylles bort, og til slut skoldes flaskerne med ko- gende vand. Nu dækkes de rene fla- sker til med et rent viskestykke, ind- til de skal fyldes og bruges igen. Sut- terne skal også vaskes grundigt, både udvendigt og indvendigt, derefter skal de skylles i rent vand og til slut skal de koges i en lille gryde med låg på i 5 minutter. Når sutterne er kogt, skal de blive stående i det kogte vand, og der skal være låg over dem, så der ikke kan falde støv og snavs derned. Man kan godt foretage rengøringen af det lille barns flasker og sutter i forbindelse med opvask af den øvrige families spisegrej, — men i så fald skal barnets ting vaskes først, mens vandet endnu er helt rent og ubrugt. GROBUND FOR BAKTERIER Grunden til, at der netop bør gøres så meget ud af barnets flasker m. v. og senere hen det andet spisegrej, bar- net bruger, er, at en ting, der ikke er — kungikunut niorKuteuartartoK Leverandør til det kongelige danske hof IDAG SKULLE DE SMAGE STEFF fransk leverpostej med ægte trøfler 125 gr. og STEFF LUXUS MIDDAGSRETTER uvdlume atago oKåtåriåkit STEFF fransk leverpostej med ægte trøfler 125 gr. 5ma STEFF uvdlo’Kencasiutit pitsaunerpåt U————------------ fuldstændig ren, er en glimrende gro- bund for de bakterier, som fremkalder de tilfælde af mave- og tarminfektio- ner, som vist er såre velkendte i dette land, og som man i almindelighed, — (og vist i reglen uberettiget) — plejer at beskylde drikkevandet for at være årsag til. Det bør være en fast regel, at de ting, der kommer i nærheden af det lille barn, er helt rene. Og dersom barnet levner noget mad ved et mål- tid, må denne rest ikke gemmes til et senere måltid, den skal kastes bort. For mælken kan nå at blive sur og fuld af bakterier fra det ene måltid til det andet, fordi barnet kan spytte i flasken, hvorved der tilføres mælken bakterier fra barnets mund, og disse bagterier vil hurtigt formere sig i det gode fødemiddel, som mælken også er for bakterier. Og bakterier i så stor mængder kan barnets mave ikke tåle. Derfor er det nødvendigt at sørge for sund og ren mad i rene flasker til de små børn. gd. uvdlormut aulisagartugagssaK ånåp aulisagkanit tarajortigaliå ilånikut ajungitaKaoK pissarit- sunik unere nåkutigissariaKar- patdlångitsunik nerissagssiomig- ssau, tamatumunåkut pivfigssaic sipårneKartarmat igdlume su- liagssat avdlat nåkutigineKarsi- naussardlutik. nerissagssiugaK taimåitok tåssa uvdlormut auli- sagartugagssan mauna eruartor- nenartugssaK. inungnut arfinilingnut atorne- KåsaoK aulisagau tarajortigaK i- militserdluarsimassoK 3U kg, a- miarneKarsimassoK sauniarne- Karsimassordlo. soruname åma aulisagkat nutåt atorneKarsindu- put, sårugdlit, Keruat sulugpåg- katdlunit nerpé amiagkat sau- niagkatdlo. pugutaK kissangneKarsinau- ssok igardlunit ilua emaljelik måkarinamik taningneuå såput, nerpitdlo mikissungordlugit av- goriardlugit ikineKåsavdlutik, Kanutdlo kuineKåsavdlutik sup- peurtit Kerissut portap imai, i- malunit grøntsagit nutåt taima amerdlatigissut, sordlo guleruat, selleri porritdlo. tugdliutdlugit kartofilit oKångitsut såtungor- dlugit avgugkat ,/s kg migss. i- kineudsåput. imuk titorfingmut userartautigineKåsaoK igåtdlo ta- ratserdlugitdlo KasilitsulerneKå- savdlutik uvanitsordlo seuugti- gaK nåkalatårneKåsavdlune Kå- tigutdlo måkarinamik angmalu- kutdlangnik iliorKaissoKåsavdlu- ne. igåt matuvdlugit igfiorfing- mut ikineudsåput nal. ak. mig- ssiliordlugo 150 gradit kissåssu- silingme uneuåsavdlune grønt- sagit auitdlungnigssåt tikitdlugo. savssarneKångineråne matua pémeKåsaoK imugssuarmigdlo aserortigkamik kimikitsumik raspiminernik akussamik nåka- latårneKåsavdlune. pugutaK tau- va igfiorfingmut ikermngneKå- saoK imugssuardlo aungajalerpat KaKineKåsavdlune nerissagssiar- dlo igfianik igdlulerdlugo sav- ssarneKåsavdlune. gd. 18

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.