Atuagagdliutit - 19.12.1963, Síða 9

Grønlands
største
fiskerby
DER ER LIVLIG AKTIVITET
FRA TIDLIG MORGEN TIL SEN
AFTEN I SUKKERTOPPEN
I FORÅRSMÅNEDERNE —
NÅR BUNDGARNSFISKERIET
SÆTTER IND
Sukkertoppen, Grønlands størsle
fiskerby, er en by i hastig udvikling.
Året rundt hersker der travlhed i
havnen, hvor de mange fiskekuttere
lander deres fangst. Den livlige akti-
vitet bliver endnu større i forårs-
månederne, når bundgarnsfiskeriet
sætter ind, samtidig med at byg-
geriet begynder for alvor. Her har
kæmner Jørn Wiirfz fastholdt en
række indtryk fra det store fiske-
center, som også kaldes Grønlands
Venedig.
På de tider af dagen, hvor arbejdere og funktionærer
er på vej fil eller fra arbejdspladsen, er der en betydelig
frafik på vejene. Def store anfal håndværkere, der også
i år er udsendt fil Sukkertoppens mange og hasfende
byggeopgaver er med fil at præge denne aktivitet i
bybilledet.
uvdlåkut unukutdlo sulissut suliartukåvdlutigdlo anger-
dlakålerångafa avKusinerne angatdlåtunguaKalersarpoK.
sulissartorpagssuit ukioK månåtaoK aggersimassut Manit-
sume sanaorfugagssarpagssuit nukingiutariaKalersimassut
isumagiartordlugit igdloKarfingme ulapårnermut malung-
niutdluartarput.
nunavtme
aulisarfit
angnerssåt
uvdlåmit unungneranut
ulapårneKarfaKaoK Manifsume
upernåp nalåne,
bundgarnerssorneK
perugfulerångat
ManitsoK, nunavtfne aulisarfit ang-
nerssåt, ' igdloxarfiuvoK sukasQmik
piorsaivfiginexartoK. kaujatdlagdlugo
umiarssuallvingme ulapårnexartarpoK
umiarssuårarpagssuit pissamingnik tu-
låussuissardlutik. eKérsimårneK sule
angnerulersarpoic upernåp nalåne
bundgarnerssorneK perugtulerångat
sanaortornerup aufdlarterugtornera
pexatigalugo. måne takunexarsinéu-
put Jørn Wiirfzip tifariagai Manitsu-
me aulisagkat manerugforneråne ula-
pårtarnermik.
I sæsonen for bundgarnsfiskeri
kommer GR 7-bådene ind i uafbrudt
følge, lastede til vandlinien med
torsk. Der arbejdes i døgndrift og
kraner vælter net efter net over
kajkanten, så torskemængden synes
endeløs. Det er nu, de mange penge
skal tjenes for af klare de økono-
miske forpligtelser på erhvervsbåde
og redskaber, og kapital skal op-
spares, så der er noget til at stå
imod med, hvis uforudsete vanske-
ligheder indtræffer.
bundgarnerssorneK autdlartikångat
angatdlafif GR-7-imik nalunaerKu-
tagdlit imaiginalivigsarpuf tikiussor-
fut sårugdligpagssuarnik xuleruåinå-
ngordlutik. unuaxarane sutdlfneKar-
tarpoK Kagssutaussat sårugdiingnik
imagdlit amårtautinit Kagdlornexar-
dlutik, sarugdligpagssuif kipisuifsu-
ssålerdlutik. taimailigångat aningau-
ssarsiorneK pilersaraox angatdlatinut
piniufinutdlo akilersugagssat isuma-
giumavdlugit sitdlimanigssardlo piv-
dlugo aningaussanik katerssuiumav-
■j dlune.
At Sukkertoppen på grund af sine
kanaler kaldes Grønlands Venedig,
tidligere mere berettiget end i dag,
hvor en del kanaler er forsvundet,
er forståeligt; men også byens store
antal trapper burde kunne betinge
et tilnavn. Mange og lange er de
trapper, som mere eller mindre vir-
tuost skaffer adgang til byens van-
skeligst tilgængelige boligområder.
ManitsoK KangaunerussoK tainexar-
tarsimangmat Kalåfdlit-nunåta Vene-
digianik — Italiame igdloKarfik i-
kerasagtorssuaK atsiutdlugo — tu-
pingnarsimångilaK, månale sanaor-
torneK pissutigalugo ikerasait ilait
nuniorneKarsimåput. igdloKarfigdle
åma tungmerarpagssuaKarmat Kular-
nångilax avdlatut ilisarnautigssanik
faiguserneKarsinaugaluartoK. tåssa
tungmerxat igdlunut xutårdlungmT-
tunut avKutaussut ilait.
Tekst og tegninger:
JØRN WURTZ
Den nødvendige udbygning af Sukkertoppen sker i
stadig større udstræk ved koncentreret byggeri. Mang-
len på byggegrunde er den væsentligste faktor for
denne udvikling, men også ønskef om i højere grad
end ved spredt byggeri at lade byens borgere få
andel i tekniske og andre samfundsmæssige goder
spiller en afgørende rolle. Det netop afsluttede høj-
husbyggeri vil muligvis blive fulgt af et yderligere
antal højhuse, dennegang for befolkningen, til hvem
der hidtil bl. a. er opført rækkehuse, etagehuse og
kædehuse.
agdlagtOK titartaissordlo:
JØRN WURTZ
Manitsup piorsaivfigineKarnera ingerdlaneKarpoK eKi-
magtunik sanaorfornikut. tamatumunga pissutauvoK
torKavigssailexineK åmale kigsautiginexarmat sanaor-
tugkat eKiterneKarneratigut igdloKarfingmiut iluaxute-
Karsinaunigssåt teknikikuf atortorissatigut. igdlut por-
tusuliat inerneKarKåmersut ilanexåsagunarput portusu-
lianik avdlanik tamatumunåkutdle igdloxarfiup nang-
minex inuisa inigssåinik, månamut igdloKarfingmiut
inigssiuneKartarsimavdlutik rækkehusinik etagehusi-
nigdlo.
9