Atuagagdliutit - 19.12.1963, Síða 37

Rejse-
indtryk
fra
SOVJET
Lad det hellere straks blive nævnt:
vi blev ikke omvendt efter 8 dages tur
til Sovjet; men man bliver vel heller
ikke francosympatisør, fordi man hol-
der ferie i og nyder Spaniens sol og
vin. Det er vel også sjældent for-
målet med at rejse til et land med en
anden styreform end den hjemlige.
Men det mægtige Rusland eller ret-
tere Sovjet, U.S.S.R, har vel for mange
af os stået som et særdeles mystisk
og fjernt rige, hvis grænser ingen efter
1917 har næret større ønsker om at
overskride. Oplysninger derfra har vel
også været modtaget med mere eller
mindre forbehold, enten de så stam-
mede fra den ene eller den anden
front.
I de senere år synes der imidlertid
at være sket en ændring til det bedre.
— „Jerntæppet" har løftet sig netop
så meget, at de, der har haft lyst,
har kunnet få lejlighed til at rejse
dertil og ved selvsyn få deres menin-
ger om landet revideret.
Fra en ligefrem ulyst til at trænge
indenfor, begyndte der efterhånden for
mit vedkommende at opstå et oprig-
tigt ønske om en dag at få lejlighed
til at opleve landet, hvorfra man hørte
så meget ondt og godt, derfor kunne
vi ikke modstå fristelsen, da jeg en dag
i avisen under „ferierejser" (en rubrik
jeg ofte kaster mig over med særlig
interesse) faldt over følgende: „8 da-
ges teaterrejse til Moskva og Lenin-
grad". For en gangs skyld var vi ikke
længe om at tage beslutningen, og
så stod vi da også få dage efter i Ka-
strup lufthavn med kufferterne på
vægten. Men da bagagen blev forsynet
med mærkesedlerne „Moskva" fik vi
alligevel en ejendommelig småkildren
i mellemgulvet, en hel anden fornem-
melse end den, man næsten altid fø-
ler, når man går op ad trappen til
afganshallen, enten rejsen så gælder
Sønderstrøm eller Ålborg.
☆
Denne mystiske fornemmelse blev
ikke mindre, da vi steg ind i det
sovjettiske jetplan for helt at tage
pusten fra os, da vi godt 2 timer
efter steg ud af flyet i Moskva luft-
havn. Et eventyr så helt forskelligt
fra, hvad vi tidligere havde oplevet.
8 dage tilbragt under så fremmed-
artede forhold og netop i centrum for
en så mægtig og ejendommelig verden
er alt for utilstrækkeligt, og det er
derfor naturligt yderst begrænset,
hvad man kan nå at absorbere. Ople-
velserne har været så overvældende
og indtrykkene så mægtige, at man
ikke har kunnet frigøre sig for den
særprægede atmosfære, som har be-
skæftiget tankerne lige siden.
For at artiklen ikke skal blive for
lang og trættende, vil jeg kun sam-
menfatte de indtryk, der har virket
stærkest på os og lade det mindre
væsentlige udgå.
Straks ved ankomsten til Moskva
lufthavn blev rejseselskabet modtaget
af en repræsentant fra „Inturist" (den
statslige turistorganisation), der præ-
senterede os for vor tolk under besø-
get, en nydelig sød og tiltalende 23-årig
ung dame ved navn Tanja; hun impo-
nerede os straks ved at tale et korrekt
og smukt dansk, trods det, at hun al-
drig havde været i Danmark. Det gode
indtryk, vi straks havde fået af hende
øgedes dagligt, efterhånden som hun
førte os rundt i såvel Moskva som
Leningrad; og hun afslørede en viden
og indsigt i alt, hvad videbegærlige tu-
rister kan finde på at spørge om. Dette
gjaldt såvel indenfor historie, geografi,
arkitektur, politik, socialforsorg og
ikke mindst indenfor kunst. Hun var
utrættelig til at ordne alle arrange-
menter så det klappede. Busture, mu-
seumsbesøg, sightseeing, teaterbillet-
ter, værelsesfordeling på hotellerne og
alt det, der forekommer, når 24 turi-
ster skal stilles tilfredse. Hun førte os
rundt i Peter-Poul fæstningen i Le-
ningrad og var helt på hjemmebane
blandt kunstskattene i Vinterpaladset
og Erimitagen, der indeholder nogle
af verdens mest righoldige samlinger
af vesteuropæisk malerkunst. Hun be-
vægede sig fortroligt mellem Leonardo
da Vinci, Raphael, Botticcelli ja i en
hel sal udelukkende med værker af
Rembrandt, foruden hvad der fandtes
af kendte gamle mestre. Ja selv skulp-
turer af vor egen Thorvaldsen mang-
lede ikke. Ja det var Tanja; her er et
lille eksempel, som jeg finder beteg-
nende: Efter et besøg på en fabrik
kom vi i bussen til at tale om social-
forsorg, og jeg benyttede mig at ud-
trykket „aldersrente", hvilket fik
Tanja til at se uforstående på mig, og
efter at have tænkt sig om et øjeblik,
lyste hun op og sagde: „Åh, De mener
måske folkepension", ordet aldersrente
forekom ikke i hendes termonologi, så
frisk var hendes dankskundskaber. Da
hun efter de 8 dage tog afsked med
os i lufthavnen, nægtede hun høfligt
de for landet så karakteristiske lime
filtstøvler. Alle, vi mødte, så velnæ-
rede ud, måske præget af for rigelige
kulhydrater. Maden er solid. På re-
stauranterne, hvor vi indtog vore mål-
tider, fik vi 4 retter rigeligt og vel-
tillavet, måske med knapt så mange
rafinementer, som vi kender fra vore
hjemlige spisesteder; men nu boede
vi ikke på de allerdyreste eller mest
internationale hoteller. Det var i på-
sken, hvor der overalt var fyldt med
turister, og vi var derfor henvist til
de hoteller, hvor landets egne borgere
holdt til, og det var vi vel også mest
tilfreds med.
På en fabrik, som vi fik forevist, fik
vi blandt andet lejlighed til at kigge
ind i kantinen, så vi kunne se, hvad
de serverede; det var et middagsmål-
tid, der kunne mætte selv den mest
hungrende, og så var der iøvrigt rige-
ligt billige priser, hvad maden afgjort
ikke var, dersom den skulle købes i
butikkerne og tilberedes hjemme. Men
mon de allerfleste ikke spiser deres
måltider i de respektive kantiner og
børnene i børnehaverne, ellers ville
husholdningsbudgettet blive en for
stor belastning for familien. Men sta-
t/osiar yver A'or-gc z>£*t *toz>e
og bestemt at tage mod noget som
helst fra de taknemmelige deltagere.
☆
Den almindelige sovjetborger som
man møder ham på gaden er et af de
spørgsmål, vi har været mest udsat
for.
Tilsyneladende glad og tilfreds, so-
lidt påklædt og på evig vandring langs
de brede fortove både i Moskva og
Leningrad, til og fra arbejde, til og
fra metroen til biograferne og til de
evige køer udenfor levnedsmiddelbu-
tikerne. Russeren siges at være af en
hjertelig, glad og hjælpsom natur og
skal iøvrigt have en del lighed med
vi danske. Alle disse gode egenskaber
er næppe bleven helt kvalt under de
meget hårde ofre, opbygningen hidtil
har krævet af ham.
Men nu er der kommet så megen
skred i udviklingen, at den almindeli-
ge arbejder kan mærke det på sin
egen krop og derfor forhåbningsfuldt
imødeser en hurtig stigning i livets
goder. Klædedragten er som nævnt
meget solid, men umoderne i vore øj-
ne — frakkerne når således helt til
anklerne. Børnene, som vi havde lej-
lighed til at se i flokke med deres
børnehavelærerinder, var klædt så
varmt på, at de kunne modstå den
isnende nordøstenvind fra Sibirien, og
de havde ligesom mange af de voksne
ten kan afpasse priserne efter, hvad
der passer bedst ind i planen. Der
eksisterer nemlig ingen konkurrence,
alt tilhører staten også iskageboderne
og lemonadeautomaterne på gaden. —
Private næringsdrivende eksisterer
overhovedet ikke. Her er et lille ind-
blik i priser: en habit koster lige ved
1000 kroner, et par sko 300, en citron,
som dog avles indenfor riges grænser
2 kroner chocolade lige ved 150 kro-
ner pr. kg. Så der skal tjenes gode
penge og spares meget for at blive
skrevet op til en personbil, af hvilke
de billigste som hos os kan købes for
ca. 15.000 kroner og så er ventetiden
over 2 år.
Specialarbejderne, og det gælder så-
vel for manden som konen, kan godt
tjene op til 1500 kroner om måneden
og dertil kommr bonus, såfremt virk-
somheden kan holde den fastlagte
plan eller en ekstra bonus, såfremt
programmet overskrides.
Vi var så heldige, at få lejlighed til
2 gange at komme i Bolshoi-teateret,
begge gange til ballet. Det er næppe
en overdrivelse, når Bolshoi regnes
for verdens smukkeste og bedste tea-
ter. Balletten er med rette verdens-
berømt og oplevelsen for os så over-
vældende. Der opvistes en sådan fuld-
kommenhed, at det helt tog vejret fra
os; dertil en orkestergrav med plads
til i hvert fald 120 musikere i topklas-
se; en sceneteknik, som næppe heller
kendes bedre andre steder. Teateret
er holdt i guld og rødt med plads til
2500 tilskuere og som var rent, ualmin-
delig velholdt og en prima aircondi-
tion. I Leningrad så vi „Carmen" på
Kirovteateret; dette ligger på samme
høje plan som Bolshoi, såvel hvad
angår selv teaterets storslåethed som
de ydende kunstnere både i opera og
ballet.
Vi var også i cirkus, oplevede den
verdensberømte klovn Olek, men vi
vil ikke ofre en ekstra tur til Sovjet
for cirkusets skyld, det gør vi der-
imod meget gerne alene for at kunne
opleve Bolshoi endnu en gang.
I cirkuset i Moskva opvistes en no-
get usmagelig form for propaganda,
en forherligelse af Fidel Castro, på en
yderst naiv og treviel facon; dels med
voldsomme wildwest-optrin med sky-
deri, cubansk dans, step, optog og Gud
ved hvad, afbrudt af ikke mindre end
tre seperate filmslærreder med opta-
gelser fra Cuba i selve cirkuskuplen,
alle optrinene endte i en slutspurt
med en vandpantomime, der var lige
ved at tage pippet fra os. Vi gik hjem
med en meget flov smag; men da vi
14 dage senere læste om Fidel Castros
triumfstog i Sovjet, fik vi forklarin-
gen, hvorfor denne forherligelse skul-
le udsendes som en overture i rødt.
Jeg har lige nævnt Vinterpaladset
og Erimitagen i Leningrad med de
meget righoldige kunstsamlinger fra
hele det Europa, der ligger udenfor
Sovjet. Her burde man tilbringe dage,
men vor forhastede besøg tillod os
desværre ikke at dvæle ret længe
ved de verdensberømte lærreder. Men
hvad der især forbavsede os var, at
der var indrettet en særlig afdeling
for fransk impressionisme og ekspres-
sionisme, hvor man fandt så store be-
rømtheder som Picasso, Matise, Ce-
zanne, Gauguin og van Gogh samt
Monet, Manet, Degas, Renoir, Pissaro
og Toulouse-Lautrec.
I Moskva besøgte vi Tretjekov-gal-
leriet, der rummer det bedste, der er
ydet af såvel russiske som sovjettiske
malere; her var fyldt af besøgende,
især skolebørn med notesblok, men
også folk, der tilsyneladende kom lige
ude fra landet; men her var også nok
at beskue; det var især Ruslands ver-
densberømte maler Ripin, der be-
tog os, ham burde man med udbytte
tilbringe mange timer sammen med.
Her fandt man også det bedste, der
er præsteret efter revolutionen, og
hvor opbygningens gigantprojekter og
sovjetarbejderen levendegøres og for-
herliges i olie med en blændende tek-
nik. Her i Tretjekov findes også en af
de største samlinger af Ikoner.
☆
Indenfor Kremis mure besøgte vi de
berømte katedraler med de karakte-
ristiske forgyldte løgkupler, der alle
skinnede efter restaurering og ny
guldbelægning; her finder man sarko-
fager indeholdende de jordiske rester
af de gamle tsarer lige indtil Peter
den store, der gjorde Leningrad (Set.
Petersborg) til residensstad, hvorfor
han og de efterfølgende tsarer har
deres sarkofager stående der. I Us-
pekskikatedralen blev tsarerne kronet,
og her findes kroningsstolene samt en
ejendommelig samling fresker og iko-
ner.
Kremlmusæet, der næppe overgås
af mange i sin rigdom af kunstskatte
i guld, sølv og ædelstene; tsarernes
kronjuveler, diamantbesatte kroner,
dragter, tronstole og guldkareter og
guldkaner, våben, uniformer samt et
væld af gaver fra udenlandske ambas-
sader og meget mere end et hastigt
besøg kan rumme.
En af de seværdigheder, der ikke
har sit sidestykke andre steder i ver-
den, er de særprægede metroer såvel
i Moskva som Leningrad; Ja, den sid-
ste vel den flotteste; det er et kapitel
helt for sig selv, verdens eleganteste,
reneste og mest udsmykkede, en mar-
morby langt nede under jorden! Væg-
gene beklædt med marmor i forskel-
lige farvenuancer, stuk, billedhugger-
arbejder, skulpturer, mosaik og guld,
belyst af et utal af kunstnerisk for-
arbejdede broncelysekroner og kan-
delabre, en udsmykning som i et over-
jordisk palads. Her er luften ren, gul-
vet slikket — rygning forbudt — to-
gene hurtige, rene og præcise og pas-
sagererne (IV2 million i døgnet) høf-
lige (en herre rejste sig for at give
plads for min kone.)
☆
Mellem alle de mange indtryk står
den første nat alligevel indprentet på
sin særlige måde. Vi havde fået vore
værelser anvist på hotel Balchut og
fået et kraftigt måltid sat til livs, vi
var trætte og burde vel være gået til
køjs i forventning om at skulle vågne
op til en anstrengende dag; Men vi
kunne ikke modstå fristelsen til at gå
en tur og indsnuse den fremmede at-
mosfære. Vi slentrede som naturligt
var mod den Røde Plads og nåede der-
til netop da det store tårnur på Spas-
skaj atårnet ved indgangen til Kreml
faldt i slag og med sit klokkespil for-
kyndte midnatstimen — et klokkespil,
der gennem Moskva radio er bleven
kendt over hele verden. Og så stod
vi her, kun få timer fra vor hjemlige
rådhusplads, men i modsætning til
neonoplyste pladser i andre storbyer,
var den røde plads skummel og dy-
ster. Foran os havde vi den høje mas-
sive rødstensmur med sine tyve tårne,
der svagt tegnede sig mod nattehim-
len i indirekte belysning og hvoraf de
fem største er forsynet med en stærkt
rødlysende femtakket rubinindfattet
stjerne. Langs muren er plantet en
række velvoksne grantræer og ud fra
midten er Leninmausolæet opført; her
står døgnet rundt to soldater stive som
granitstøtter på evig vagt for revolu-
tionens balsamerede skaber. Vi kunne
svagt skimte de mange løgformede
forgyldte spir fra Kremis forskellige
katedraler og til venstre lå vel ver-
dens mest ejendommelige kirke, Vas-
silij-Balzjenny katedralen med en
halv snes forskelligformede løgkupler;
bag os strakte sig i hele pladsens
længde Ruslands største varehus
„Gum“. De evigt vandrende menne-
skemasser strøg hastigt forbi fra alle
retninger og en uendelig strøm af biler
suste forbi langs varehuset. Vi var
ganske facineret og kunne vanskeligt
løsrive os fra sceneriet; Men vi måtte
hjem, en ny dag ventede; men på
hjemturen måtte vi ustandselig vende
os om mod de 5 røde stjerner, der på
den mørke himmel stod som et symbol
over pladsen.
Men der er meget mere at berette,
og står De for at skulle holde ferie og
endnu ikke har lagt de endelige pla-
ner for rejsens mål, så tænk alligevel
på, om det ikke var værd at kigge
ind bag jerntæppet.
Fra den
mindste
til den
største -
fra verdens største
fabrik for båndoptagere
BÅNDOPTAGER
mingnerpåmit angnerpåmut
silarssuarme båndopfageriliorfif
angnerfånit
TK 14
ORUnDIG
BÅNDOPTAGER
En prisbillig båndoptager, der trods beskedne dimensioner giver en
(uldendt gengivelse. Toneområdet 50—14.000 Hz — 2 spor — 4 watt
udgangseffekt.
båndoptager akikitsoK mikissungugaluardlune pifsauvdluinarKigsårtoK.
TK 46
GRUnDIO
BÅNDOPTAGER
Den fuldendte stereofoniske båndoptager, som bringer koncertsalen
hjem i Deres stue. 3 båndhastigheder — 3 tonehoveder — Mulighed
for ekkoindspildninger og multiplayback — 4 spor — 2X3 watt ud-
gangseffekt.
båndoptager (stereofonisk, akisuassarfoK) tusarnågagssiarssuarnut
éssigisséinutdlo nålaorutigalugo pitsagssuax. pingasunik sukassusilik
— avdlatigutdlo pisatarigsupilorujugssuaK.
Wilh. F. Hoffmann & Co.
ELECTRONICS
SYDVESTVEJ 129, GLOSTRUP
TELF. (01J 96 88 44
TELEGRAM: NORDCOMMERCE
Følgende typer føres: TK 1
TK 4 — TK 6 — TK 14
TK 23 — TS 23 — TK 40
TK 41 _ TK 46 — TK 47
TM 45.
37