Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 3

savårKat tugtutdlo ...
Itejcfabrikken i Christianshåb, set fra sø-
siden.
K’asigiånguane rejclerivfik a vat anit issi-
galugo.
IC’asigiånguane niorKUsiat..
(kup. 1-imit nangitaK)
såt rejerniartoKalersimavoK. sujorna
aprilip 22-ata migssåne rejerniartoKa-
lersimavoK oktoberivdlo nålernerata
tungånut tunissausimavdlutik 1376
tons rejet suliarineKångitsut.
handelschef Kofoed Frederiksen isu-
maKarpoK rejerniutit aussaK man a
penataussut amerdlavatdlårtut, 30 na-
lerKunerusangatikaluardlugit, tama-
tumundkut aulisartut tunissagssait
ndmaginarnerussumik amerdlåssusi-
lerneKartåsagaluarmata. tamatumu-
ndkut rejerniarfik tamåkerdluinanga-
jagdlugo pissagssanik kigdlilineKarsi-
Rekord-
produktion ...
(Fortsat fra forsiden).
skællaks, 7,6 tons torsk og 24,2 tons
havkat.
SMÅ RATIONER
Indhandlingen af rejer til fabrik-
ken i Jakobshavn var mod slutningen
af oktober oppe på 786 tons, hvilket
var nøjagtigt det samme som sidste
år, meddeler handelschef Borup Lar-
sen. Man forventer derfor, at slut-
resultatet bliver som sidste år, da der
indhandledes 890 tons rå rejer. Af den
hidtidige indhandling er der afskibet
102 tons til videre forarbejdning i
Egedesminde, mod 92 tons sidste år.
I højsæsonen, fiskede 14 kuttere til
fabrikken i Jakobshavn, men i mid-
ten af oktober rejste de 6 fra Jakobs-
havn. Svigtende tilgang af arbejds-
kraft har også gjort sit til, at man
har måttet rationere fangsterne i
Jakobshavn. I den bedste sæson —
juni, juli — havde man kun et pille-
hold på 40—60 piger. Resultatet var,
at man har måttet rationere fang-
sterne helt ned til 300 kg pr. båd pr.
dag.
I midten af august kom der en bed-
ring i arbejdssituatinen, hvorefter
man kunne sætte rationen op til 600
kg pr. båd pr. dag. I midten af ok-
tober var indhandlingen fri med gen-
nemsnitlige fangster på omkring 1000
kg pr. båd.
Karmaissut entreprenørifdlo
suliaii
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
mavoK, mingnerpåmik 500 kg rejer-
niumut atautsimut uvdlormut tuni-
ssagssausimavdlutik, uvdlutdle ildne
700 kg migss. månale tunissat kigdlé-
rusimåput.
K’asigiånguane fabrike aussaK må-
na sulissugssaileKingåtsiarsimavoK
avangnånit rejeleriartortunik namag-
tunik tåkutoKarsimångingmat, maski-
namigdle Kalipaiautit uvdlormut su-
liarissartagåt 10 tonsiussoK 14 tonsinut
KagfagtineKarsinausimangmat auli-
sartut nåmaginakånersumik uvdlor-
mut tunissaKartarsinausimåput.
rejet saniatigut K’asigiånguane fa-
brikimut tunineuarsimåput kapisigdlit
12,7 tons, sårugdlit 7,6 tons åma Kér-
Kat 24,2 tons.
kigdliligkat angnikitsut
Ilulissane fabrikimut rejet tunissat
oktoberip nålernerane 786 tonsiussut,
taimalo sujorna taimailingmat tuni-
ssat amerdlaKatigivdluinarait Iluli-
ssane niuvertup Borup Larsenip na-
lunaerutigai. taimaingmat ilimagine-
karpoK Ilulissane rejet tunissat su-
jornartut amerdlatigiumårtut, sujorna
tunineKarsimavdlutik 890 tons. måna-
mut tunissanit 102 tons Ausiangnut
agssartorneKarsimåput suliarissagssd-
ngordlugit, sujorna Ausiangnut ag-
ssartorneKarsimavdlutik 92 tons.
aussarigtinerane Ilulissane fabriki-
mut rejerniutit 14 tulåussuisimåput,
oktoberivdle Kerirane arfinigdlit aut-
dlarsimavdlutik. sulissugssaileKiner-
taoK pissutigalugo Ilulissane rejet
kigdlilertariaKarsimåput. rejet naler-
Kuterugtorneråne rejelerissut 40—60
migssåiniginarsimåput, taimaingmat-
dlo uvdlormut pissarineKartugssat re-
jerniumut atautsimut 300 kg-inausi-
mavdlutik.
augustip Kerxane sulissugssaKar-
niarneK pitsaunerulålersimavoK tai-
malo uvdlormut pissagssat rejernid-
mut atautsimut nalerKiutdlugo 600
kg-ngortineKarsimavdlutik. oktoberip
Kencane rejet kigdléruput uvdlormut-
dlo rejerniumit atautsimit avguana-
tigigsitdlugo 1000 kg migss. pissarine-
uartalerdlutik.
(nup. 1-imit nangitaK)
migssiliortut Danmarkime 3000-tdlo
migssiliortut Schweizime. savårKat
6G00 neKait avgorneKarsiméput.
umassut nakorsåt tOKoraissutdlo
Narssamérdlutik Itivneranukartut
Nungmlnerine oKaloKatigitsiarpavut.
oKalugtuaråt savårKat savatdlo 18.405
toKuneKarsimassut, tåuko ilait 923 sa-
vauvdlutik. tåuko saniatigut nerssu-
ssuit arfinigdlit histilo atauseK tOKu-
neKarsimåput. savårKat savatdlo 400-
500 tOKutagssatut tunineKarsimagalu-
artut savautilingordlånit kinguågssi-
urtitagssatut taorsigagssarsiarineKar-
simåput. savautigdlit nangminérdlutik
toKutait ilångutdlugit nautsorssutigi-
sagåine ukioK måna savårKat savatdlo
katitdlugit 20.000 sivneKartut toKU-
neKarput.
Kingmit perdlerornerånik tunitdlai-
ssoKarsinaunera savauteKarfingne å-
nilångatitsiuarpoK. ilisimaneKartutut
savat savårKatdlo Narssap KeKertau-
ssåne Kingmit perdlerornerånik nå-
pauteKalernikuput. K’agssiarssungmi-
naK savårKat savatdlo 32 toKusimå-
put, tamarmik Kingmit perdlerornerå-
nik tOKUssuteKarsimagunardlutik. er-
sserKivigsumik ilisimaneKarpoK nå-
paut sujugdlermik savårKat pingasut
kingornalo mardluk niaKuine navsså-
rineKartoK åmalo teriangniat taimak
amerdlatigissut niaKuine. umassut nå-
parsimassut Narssap KeKertaussåne
tamarme tamane tamåne itut påsine-
Karsimåput. Igalikup nunartåne te-
riangniaK Kingmit perdlerornerånik
nåpauteKartutut pasineKartoK autdlai-
neKarsimavoK, Danmarkimutdlo nag-
siuneKarsimavdlune misigssortikiar-
tordlugo. misigssuinerme KanoK påsi-
ssaKartoKarsimanersoK sule ilisimane-
KångilaK.
savårKat savatdlo 13.000 migssi-
liortut Narssap Igalikuvdlo Kener-
taussånérsut niauue navianarsinau-
nerat pivdlugo ikuatdlagagssat
Danmarkimut avalagtineKarput.
taimailiorneK akisonaoK niarxut
Kerititdlugit nagsiuneKarmata. tai-
mailiortariaKarsimavoK Kalåtdlit-
nunavtine navianarsinaussutut pa-
sinenartunut ikuatdlaiveKånging-
mat. Kungujutigssatut umassut na-
korsåta onautigå tulugau Narssa-
me mernanit toKunenarsimassoK
åma Danmarkimut nagsiuneuarsi-
massoK Kingmit perdlerornerånik
ndpauteKarsoralugo misigssugag-
ssan.
umassut nakorsåta Narssame K’a-
Kortumilo nakorsat nersorpai Narssap
K’aKortuvdlo erKåine Kingmit perdle-
rornerånik nåpautip akiorniarneKar-
nerane sulivdluarnerat pivdlugo. ili-
simaneKartutut nunaKarfingne tåuku-
nane pigissåinilo teriangniat amé tu-
nissaerKilerput, teriangniatdle angat-
dlånerine amérnerinilo mianerssuti-
gerKigsårtariaKarput. Kingmit perdle-
rornerata tunitdlangnartua Kinersine
nualiorfiussune ingassangnerpauvdlu-
ne eKitersimassarpoK, nåpautdlo Ka-
ratsame sianiutitdlo atautsimut eKi-
terfiéne eKitersimassardlune. igdlo-
Karfingne taineKartune mardlungne
pigissåinilo Kitsuit .tamarmik tOKune-
Karsimåput Kingmit perdlerornerat
siaruatsailiniaraluardlugo.
— nåpaut KanoK ilivdlune savaute-
Karfiussunut ångusimassoK ilisimane-
Karpa?
— erKoriaissarnerit ardlaliuput,
sordlo nåpaut tingmissartunit Narssar-
ssuarmut nagsatarineKarsimassoK, sa-
vårKatdle savatdlo nåpauteKartut på-
sineKartut sujugdlit Tasiussamérsuput
lkerssup Kinguata erKånit. Tasiussa-
mit Narssarssuarmut ungasiaKaoK, å-
ma kangerdluk akuneKutauvdlune.
taimaingmat ilimanarneruvoK nåpau-
tip tunitdlangnartua nigdlasagaK, sor-
aJttid
KafFe og Ridi?
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo,kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
dlo apumitoK, nåpautip tanravunga
pineranut pissutausimassoK. Kingmit
perdlerornerata tunitdlangnartua i-
ssimit toKuneKarsinåungilaK, umassu-
aricatdle issimit toKuneKarsinåuput.
umassut nakorsåta OKautigåtaoK sa-
vauteuarfiussune nerssussuit pipine-
Kartut tamarmik — katitdlutik 38-u-
ssut — savaussatdlo Kulit sakiagdlu-
texarsoralugit misigssorneKarsima-
ssut, savautigdlit kigsautigissåt ma-
ligdlugo. misigssorneKartune atausi-
nardlunit sakiagdluteKarneranik ma-
lugssarfigineKarsimdngilaK.
histe anguteralak Islandime nausso-
rigsaissut kalåtdlinut savautilingnut
sujorna Islandime tikerårnerme tu-
nissutåt umiarssuarmik agssartorne-
irartugssångorsimavoK Københavni-
kortitdlugo. histip nunavtinukarnig-
ssånut påpiarat akuerssissutit uma-
ssut nakorsåta Kåumatine kingugdler-
ne tigumiarsimavai nautsorssutigalu-
gulo histe ungasingitsukut tikikumår-
tOK. ilisimaneKartutut kungikut paniat
Benedikte aussaK nunavtine tikeråra-
me histimik tunissutisivortaoK. histe
tåuna umiarssuarmut ilautitdlugo
Danmarkimut avalåuneKarsimavoK ig-
dlerfiussame umiarssup Kånititdlugo,
Danmarkimutdlo aputdluarsimavdlu-
ne.
umassut nakorsåt tOKoraissutdlo, i-
lait arfineK-mardluk kalåliussut, Nar-
ssamit „KununguaK“mut ilauvdlutik
umiartornertik uvdlutdlo mardlug-
suit Nungminertik — atausingormat
„Nauja“mut ilauvdlutik Itivneranut
ingerdlarKigtinatik — iluarivdluarpåt.
Narssame uvdlune 55-ine tOKOrainer-
me atausiåinardlutik uvdlup agfå su-
lingivfeKarsimagamik.
Janus.
Rekord-slagtninger...
(Fortsat fra forsiden)
påpasselig under transport og flåning
af rævene. Smitten er koncentreret i
spytkirtlerne. Derfor må man ikke
berøre spyttet. Sygdommen er kon-
centreret i hjernen og centralnerve-
systemet. Alle katte i de to nævnte
distrikter er udryddet for at begræn-
se udbredelsen af hundegalskab.
— Har man en teori om, hvordan
sygdommen er kommet til fåreholder-
distrikteme?
— Der er vist en hel del teorier,
bl. a. den, at det skulle være flyve-
maskiner, der har ført smitstoffet til
NarssagssuaK. Men de først konsta-
terede lam og får med rabies var fra
TasiussaK i bunden af Bredefjorden.
Afstanden mellem TasiussaK og Nar-
ssarssuaK er forholdsvis lang. Bl. a. er
der en fjord immellem dem. Derfor
er det mest sandsynligt, at kuldekon-
serveret virus har været smittekilde,
f. eks. rabiesvirus i sne. Kulde dræber
ikke virus, derimod bakterier.
Dyrlægen oplyste endvidere, at alle
kreaturer i fåreholderdistrikterne — 38
i alt — og 10 geder i år er blevet
tuberkulinprøvet efter fåreholdernes
ønske. Ingen af de undersøgte dyr
viste tegn på tuberkulose.
Den hingst, som de islandske bønder
forærede de grønlandske fåreholdere
under Islands-besøget sidste år, skal
i øvrigt transporteres med skib via
København. Papirerne har dyrlægen
haft i de sidste måneder og regner
med, at hingsten kommer i nær frem-
tid. Som bekendt fik prinsesse Bene-
dikte en hest som gave under sit be-
søg i sommer. Hesten er sejlet til Dan-
mark og har klaret turen over Atlan-
ten glimrende i en kasse, der var an-
bragt på et skibsdæk.
Dyrlægen og slagterne, hvoraf syv
er grønlændere, har nydt sejladsen
fra NarssaK med „KununguaK“ og ca.
to døgns ophold i Godthåb, inden de
tog af sted med „Nauja“ i mandags
til Itivnera. Under slagtningen i Nar-
ssaK havde de haft en halv fridag i
løbet af 55 dage.
Janus.
„SVIKMIK" 1964
„SVIKMIK" 1964 — den grønlandske billedbog — udkommer i december.
Kan købes i butikken eller bestilles hos „Pujorsiut“, Frederikshåb. I
Godthåb kan billedbogen, der første gang udkom i 1963 med stor succes,
også forudbestilles hos redaktør UvdloriånguaK Kristiansen, Godthåb.
„Pujorsiut", Frederikshåb.
„SVIKMIK" 1964
„SVIKMIK" 1964 — nunavtine ukiup Kångiutup pisimassuisa ilåinik
Kivialårivfik — nuånivigsunik titartagartarpagssuaKardlune-åsit OKau-
sertaKardlunilo decemberime sarKumisaoK.
niuvertarfingme nioricutaujumårpoK. åma „Pujorsiut", Frederikshåb, såg-
figalugo pisiariniarneKarsinauvoK.
„SVIKMIK" sujorna 1963-ime sarKumerKårpOK nuånarineKaKalune. måne
Nungme åma sujumortumik pisiariniarneKarsinauvoK redaktør Uvdlo-
riånguaK Kristiansen sågfigalugo.
„Pujorsiut", Påmiut.
S Den gyldne, N,
^ smidig« OMA margarine \
er lige velegnet fil bordbrug
og madlavningl — Sig navnet: OMA margarlnel
OMA margarine kulfiussartalik akungnaifsordlo
nerrivingme atugagssatuf nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpox! OKaufigiuk ateic:
1
/
3