Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 14

Velstanden skaber problemer
for den ægyptiske regerinng
Stadig stigende vanskeligheder med at skaffe de mest elementære for-
brugsvarer til den ægyptiske befolkning, samtidig med at større beskæf-
tigelse og bedre lønninger skaber nye krav om bedre mad og mere
luksus.
Af Bahgaf Badie
Cairo (RB-special).
Stigende priser og lange køer, der med Østens fatalisme venter udenfor
levnedsmiddelbutikkerne, er det paradoksale resultat af de enorme sociale og
økonomiske fremskridt i forbindelse med Den forenede arabiske Republiks
indtræden i industrialismens tidsalder.
Industrialiseringen har medført sti-
gende beskæftigelse og en mere ligelig
fordeling af landets begrænsede mid-
ler. Den fænomenale befolknings-
vækst der har fundet sted i de sidste
25 år har skabt en forsyningskrise,
som kommer stærkest til udtryk i
landets to store byer — Cairo og
Alexandria.
Sortbørsgrossererne har ikke været
seme på forbrugsvarer på det sorte
marked — og ikke mindst priserne på
kød — er steget med indtil 80 pct.
over de maksimalpriser som regerin-
gen fastsat.
Regeringen gør, hvad der står i dens
magt for at standse prisstigningerne
og slår hårdt ned på de sortbørsgros-
serer, som den kan få fat i. Politiet
foretager næsten daglig razzier hos
sene til at udnytte situationen og pri- handlende, som man har mistanke om
Den lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
GULD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK.
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariaxagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kAkot-
tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK.
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
tager for høje priser for deres varer,
og viser det sig at være tilfældet,
lukkes butikkerne. Alligevel fortsæt-
ter levnedsmiddelmangelen.
800 MILL. KR. TIL SUBSIDIER
Levnedsmiddel- og planlægningsmi-
nisterierne gør deres yderste for at
fremskaffe tilstrækkelige forsyninger
af de mest elementære forbrugsvarer.
Og for i så vid udstrækning som mu-
ligt at undgå, at varerne forsvinder
på det sorte marked, foretrækkes de
kooperative forretninger, når varerne
skal fordeles.
Det gælder især hovedparten af det
kød, der importeres fra Somalia, Kina,
Etiopien og Australien, men også de
meget efterspurgte frosne kyllinger
fra USA.
Men det er dog kun et kortfristet
forsøg på at klare den alt for store
efterspørgsel med alt for få varegrup-
per.
Forsyningsminister dr. Ramzy Stino
erklærede fornylig i en redegørelse
for stigningen i priserne på visse ele-
mentære forbrugsvarer, at efter-
spørgslen havde overgået alle rege-
ringens beregninger.
Han forudsagde, at forsyningen af
de mere luksus-betonede varer først
ville komme op på højde med efter-
spørgslen, når Asswandæmningen og
de hermed parallelle udviklingsplaner
er ført ud i livet, selvom de mere ele-
mentære mangler, når lige undtages
forsyningen med kød, vil blive klaret
tidligere.
Planlægningsminister dr. Labib
Shokeir oplyser, at regeringen årligt
anvender 800 millioner kroner til sub-
sidier for at begrænse priserne på de
elementære levnedsmidler.
Spiseolie, der anvendes i store
mængder over hele Ægypten, koster
således 3000 kr. pr. ton, men sælges
til forbrugerne for en pris, der sva-
rer til 1000 kr. pr. ton.
Et brød, der hos bageren koster en
piaster koster regeringen to gange så
meget.
INDTÆGTSFORØGELSEN GÅR TIL
MAD
Ægyptens befolkning er i de sidste 25
år blevet forøget med 40 pct. og i
samme årræke er bestanden af kvæg
gået ned med 50 pct.
Levnedsmiddelproduktionen har
som helhed ikke holdt trit med det
stigende befolkningstal, og det er ble-
vet nødvendigt at importere flere lev-
nedsmidler end nogensinde tidligere,
samtidig med at næsten hele ekspor-
ten er baseret på landbrugsproduk-
tionen.
Flere mennesker end nogen sinde
tidligere har godt betalt arbejde og
hovedparten af befolkningen anven-
der indtægtforøgelsen til mad. Kød,
der engang var forbeholdt middel-
klassen og de rige, er nu en regel-
mæssig middagsret i også i de la-
vere samfundsklasser.
AGERBRUG UDEN JORD
Den stadige befolkningstilvækst be-
kymrer regeringen, og landet over er
der oprettet rådgivningscentre, der
orienterer befolkningen om fødsels-
kontrol og stiller moderne svanger-
skabsforebyggende midler til rådig-
hed.
Vidtstrakte ørkenstrækninger er
under opdyrkning, og med færdig-
gørelsen af Asswan-projektet vil der
være vand til rådighed for opdyrkel-
se af yderligere nye ørkenområder.
Som et led i bestræbelserne for at
forøge afgrøderne er man begyndt at
eksperimentere med „hydroponics" —
dyrkning af afgrøder i en nærings-
substans uden anvendelse af jord.
En sovjetisk ekspert-gruppe har
fornylig været i Ægypten for at in-
struere videnskabsmænd i denne
dyrkningsform.
For at komme kødmangelen til livs
er der indført en del præmie-tyre,
som man er gået i gang med at
krydse med det lokale kvæg. Den før-
ste generation af krydsningsracen er
allerede indgået i avlen, og man hå-
ber med tiden at oparbejde en kvæg-
industri, så man kan blive selvfor-
synende med kød og mejeriprodukter.
pigig sårneK Ægyptenime
aj ornartorsior titsilerpoK
ægyptenimiut pisiagssanik nalingmaunerpaussunik pigssanar-
tiniarnerat ajornarsiartuinartoK inuit sulivfigigsårneruleramik
akigssarsiarigsarneruleramigdlo nerissarigsårnerunigssaming-
nik inuvdluarniutinigdlo peKarnigssamingnik kigsauteicarneru-
lermata
Cairo (RB-special)
arabiamiut penatigit kungitsuvfiåne (Ægyptenime) uvdluinarne inuneK ani-
ngaussarsiornerdlo nunap maskinat atordlugit niorKUtigssiorfiulerneragut ang-
nertorujugssuarnik angussaxarfiusimagaluartut pisiagssat akitsoriartuinarput
pisiniatdlo niuvertarfit inussutigssanik niornuteKartut silatdine utarxissut ka-
ngiamiut pissutsinik pingitsorsindungissamigtut issigingnigtarneråtut issiging-
nilersimassut amerdliartuinardlutik.
niorKutigssiornerme maskinat ator-
neKariartuinarnerisa kinguneråt suli-
ssorineKartut amerdliartuinamerat
nunavdlo pigssarsiarititagaisa amer-
dlavatdlångexissut inugtaussunit ta-
manit åssigingnerussumik pisiarine-
Kartalernerat. ukiune kingugdlerne
25-ne inugtaussut amerdleriarujug-
ssuarnerisa kinguneråt niorxutigssat
amigautaujualernerat, pingårtumik
igdloKarfigssuarne mardlungne: Cai-
rome Alexandriamilo.
pisiagssanik amigauteKarneK
pivdlugo akitsuerujugssuardlutik
issertortukut tuniniaissartut nior-
Kutigssat amigautigineKamerat
iluaKutiginiapatdlagsimavåt, pisi-
agssatdlo issertordlutik tuniniai-
ssartunit tuniniarneKartartut aké
— mingnerungitsumik nexit ake
— angnerpåmik akiussugssatut nå-
lagkersuissunit aulajangerneirarsi-
massunit 80 procent tikitdlugit
angnerussarput.
niorxutigssat akitsoriartuinamerat
unigtiniardlugo nålagkersuissut sapi-
ngisartik tamåt ilioraluarput issertor-
tukut niornutigssanik akitsuivdlutik
niorKuteKartartut påsissatik angner-
torujugssuarmik pitdlartardlugit. uv-
dlut tamangajagdluinaisa politit ka-
lerrérxåratik niuvertarfiutilingne a-
kisuvatdlånik niorxutexartutut pasi-
nexartune misigssuissarput, akigiti-
tagssatutdlo auiaj angersimassunit
angnerussunik niorxutexartartut på-
sinexarångata niuvertarfiutait matu-
nexartarput. taimåikaluartoK inussu-
tigssat amigautiginexartuarput.
tapissutit 800 miil. kr.
inussutigssat pilerssårusiortarner-
dlo pivdlugit ministeriaxarfit sapingi-
sartik tamåt pisiagssanik nalingi-
naunerpånik nåmagtunik pigssarsini-
araluarput; niorxutigssatdlo pigssar-
siarinexartut isertortukut niorxutigi-
nexånginigssåt anguniaraluardlugo
niorxutigssat amerdlanerit pigingne-
Katigigdlune ingerdlatanut niorxutigi-
tineKartarput.
taimatut pineKarnerussartut tåssa
nexit Somaliamit, Kinamit, Etiopiamit
Australiamitdlo pisiarinexartartut
angnerssåt, åmalo kukukuarxat xeriti-
tat USA-mit pinexartartut piumåne-
xartaxissut.
xanordlunitdle ilungersuatigalune
iliornerigaluit kingunerissarpåt nior-
Kutigssat amigartuarnerat, pisiniartut
amerdlaxissut nåmagtunik pisiagssa-
xarneK ajormata, niorxutigssat åssi-
gingitsukutåt ikigtuararssussarmata.
niorxutigssanik pilersugaunex piv-
dlugo ministere dr. Ramzy Stino nior-
xutigssat nalinginaunerussut ilaisa a-
kitsornerat pivdlugo ungasingitsukut
navsuiautexardlune nalunaerpox nå-
lagkersuissut ilimagissait sivnerujug-
ssuardlugit niorxutigssanik pisiortor-
toKarsimassox.
ilimaginerarpå niorxutigssat inuv-
dluåtårniutaunerussut amigautigine-
xåsaerumårtut Aswanime sapusiar-
ssuax tåunalo pissutigalugo sanaor-
tugkat avdlat inerpata aitsåt, nauk
amigautiginexartut nalinginauneru-
ssut, nexe kisime pinane, nåmagtut
piårnerussumik pisiarinexarsinauli-
sagaluartut.
pilerssårusiortarnermut tungassunut
ministere dr. Labib Shokeir nalunaer-
poK inussutigssat nalinginaunerussut
akitsoriartorpatdlårnerat kigaitdlagti-
simaniardlugo nålagkersuissut ukiu-
mut 800 miil. kr.-nik tapissuteKartar-
tut.
olia nerissagssiornerme atortartoK
Ægyptenime tamarme atorneKartoru-
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
jugssuax tonimut 3000 kr-nik akexar-
poK, pisissartunitdle pisiarinexarå-
ngame tonimut 1000 kr. nalinginik a-
kilernexartardlune.
igfiax igfiortume pisiaralugo pias-
terimik atautsimik akilik nålagker-
suissunut mardloriåumik aningau-
s.saiautaussarpoK.
akigssarsiat agdlissutait
nerissagssarsiutaussarput
Ægyptenip inue ukiut kingugdlit 25
ingerdlaneråne 40 procentimik amer-
dleriarput, ukiutdlo tainexartut inger-
dlaneråne nerssutautit agfarmingnik
ikileriarsiméput.
inussutigssat niorKutigssiarinexar-
tartut inuit amerdliartorneråtut suka-
tigissumik amerdliartortineKarsimå-
ngitdlat, taimaingmat inussutigssat
nunanit avdlanit pisiarinexartartut
xanga pisiaussartunit amerdlaneru-
jartuinartut pisiariortornexartariaxar-
tarput, nunanutdlo tunissat tamåker-
dluinangajagdlutik tåssauvdlutik nu-
nautigdlit pigssarsiait.
inuit amerdliartuinartut akigssar-
siarxortusiartuinarput, inuitdlo amer-
dlanerssaisa akigssarsiamik agdlissu-
tait nerissagssarsiutigissarpait. matu-
ma sujornagut pisut akunagtunigdlo
aningaussarsiagdlit kisimik nexitorta-
raluartut måna akigssarsiakinerussu-
nut agdlåt nexitumalerput.
nunåungitsume nautitsissarneK
inuit amerdliartuinamerat nålag-
kersuissunit isumakulutiginexar-
pox. nuname tamarme sujunersui-
ssarfit pilersinexartiterput. tåu-
kunångånit inugtaussut ilitsersu-
nexartardlutik akulikipatdlångit-
sumik mérartårtarnigssamik, åma-
lo tåukunångånit nårtunavérsautit
moderniussut avguåunexartardlu-
tik.
inoxajuitsut angnertoxissut nautit-
sivigiortornexalerput, Asswanimilo
sapusiarssuax inerpat inoxajuitsut
avdlat naggorigsarnexarnigssånut i-
migssaxalisaox.
nautitaussartut ikigpatdlåxingmata
amerdlilerniardlugit naggorigsautig-
ssåinarme nunartaxångitsume nautit-
sissarnex oxåtårnexartalersimavox
“hydroponics“-imik tainexartartox.
rusit taimatut nautitsissarnerme
påsisimassaligtait ungasingitsukut
Ægyptenimiput ægyptenimiut ilisi-
matue taimatut nautitsissarnermik
ilitsersukiartordlugit.
nexit amigautiginexarnerat anigor-
niardlugo nerssussuit anguteralait ki-
nguågssiordluartut nexigigdluartut-
dlo nunanit avdlanit pisiarinexarsi-
måput, tåukulo Ægyptenime nerssu-
ssuarnik kinguågssiortitsinerme ator-
nexalerput, neriutiginexarpordlo uki-
ut ingerdlaneråne nersstissuit ima a-
merdlatigissut piginexalerumårtut
Ægypten nexinik imuliorfingnilo ni-
orxutigssiarinexartartunik atorfigssa-
xartitaminik tamanik nåmagtunik
pigssarsisinaulerumårtox.
14