Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 9

nunamik pigissaicarneK
administrationermiut landsrådimi-
utdlunit ardlåinåtdlunit pivfigssaKar-
simagunångingmat Otto Rosingip A/
G nr. 18-ime ilångusså akisavdlugo
navsuiautisavdlugulo tamatumuna år-
Kigssussinerit nåpertutinarnerénik,
måna uvanga akiniarpara måssa ki-
ngusigkaluartumik.
, Otto Rosing isumaKarpoK måna piv-
figssångortoK, nunap nalinga tamåki-
ngikaluardlugo ingmånguardle akiliv-
dlutik kalåtdlit „nunautiligssuit", nu-
namik suliarerigkamingnik najugka-
mingnigdlo nangminérdlutik pigissa-
Kalernigssanut. ilumorsinauvorme må-
na pivfigssångortoK nunamik pigissa-
Kartalernigssamik tungaviliniaråine.
taimåisagpat „ Kaningnerussavutdlo “
sanigdliutisaguvtigik tauva takordlor-
neK ajornångilaK kinguligssat igdlug-
ssaKarniarnigssåta tungåtigut KanoK
pissoKarumårtoK nunat angnertoru-
jugssuit pigineKarérsut akisunåKalu-
git igdluliorfigssatut sulivfigssualior-
figssatutdlo pigssarsiariniarneKartali-
sagpata.
nunamik pigissaKartalernigssamik
sujunersume KanoK kinguneKarnigsså
Otto Rosingip påsisimagunångilå, i-
maKalunitdliuna nunat „Kaningneru-
ssavut" iliniarfigisimagai, tåuko su-
jorniunigssåt sujunersutigigamiuk. i-
maKalunime New Yorkip ilå Manhat-
tan ungasigpatdlångitsoK pisimavå,
tåuna ukiut 50 matuma sujornagut pi-
gingnigtuminik ingassagdluinartumik
pisungortitsisimassoK. nuna tåuna
milliardinik ardlalingnik akilerneisar-
toK 57 kvadrat km-inarnik angissuse-
KarpoK, inuit 2 miil. tåssane najuga-
KartariaKartut sule angnerujartuinar-
tumik akilersortariaKagåt.
måne Kalåtdlit-nunåne nuna ang-
nertorujugssuaK atorneKångilaK. su-
ngitsunguamik akilerdlugo nuna ta-
måna pisiariortupatdlagkuvtigo igdlo-
Karfit ungaluneKåsåput nunamik pi-
gineicartumik, tauvalo ilimagilisavar-
put kinguligssat igdluliorfigssaileKi-
lernigssåt angeKissumigdlo akilivdlu-
tik torKavigssarsissalernigssåt. taima-
tut nalautanarumårput sulissartut
aulisartutdlo mérait avdlarpagssuit-
dlume pivfigssaugatdlartitdlugo nu-
namik atorfigssaicartineKångitsumik
ingmånguaK akilivdlune pisinigssamik
pissariaKartitsisimångitsut.
savautigdlit, tugtutigdlit nunaleri-
ssutdlo nuna „såkutigåt", tåussuminga
iluaKuteKarniarsinaussunut akeKå-
ngitsumik atugagssångortineKartoK.
nunap tamatuma atorneKarnigsså i-
noKatigit pingårtitarianarpåt. kiav-
dlunit kigsautigisinåungilå nunamik
atuissup nunamik tåussuminga arsår-
neKarnigsså. nuna nålagauvfingmit i-
ngerdlåneKartitdlugo atuissup akig-
ssarsiutigisinåungilå niorKutigisinau-
nagulunit. aulisartume åma pigingni-
lernigssamingnik piumassaKarsinåu-
put, kigsautiginångilardle Kanigtukut
taimailissoKarumårtoK.
taimåikaluartordle åma nålagauv-
■ 'Det levende £#s
XI i
4* i *

ASP-HOLMBLAD
nanerutit
Asp-Holmblad-
imit
fiup pissaunine atornerdlugsinauvå,
tamåname naluneKångilaK, kisiånile
uvagut tamavta tamatumane aulaja-
ngéKatausinauvugut ukiut sisamåi-
nait avdlortardlugit KinersineKartar-
mat. nalungilara Israelime inuit nå-
lagkersuissut akuerisinåungisåinik
politikikut isumaKartut nunåuming-
nik arsårneKarsimassut, nunanile de-
mokratiussutsimik misigisimassune
taimatut pissoKarsinåungilaic. Otto
Rosingip åma Israel Kiviarsinauvå,
tåssanime nuna nålagauvfiup piging-
mago, tamatigutdlo pissariaKångilaK
kommunistiunigssaK silatumik inger-
dlatsisagåine, nålagauvfingmime nu-
tåme tåssane kommunistit atugar-
dliornerpåuput.
Brasiliame Goulart tunuartineicar-
KémerpoK general Brancomit, pissuti-
galugo Kinersisinaulernermik erKUSsi-
niarame nunatdlo angnertorujugssuit
atorneKångitsut inungnut pitsoKissu-
nut iluaKutigssångortiniaramigit.
Skandinaviame naussorigsaissor-
ssuit nunautertik najungikaluardlugo
aulajangertarpåt KanoK akeiråsassoK
taimatutdlo kikut tåssunga pisinauti-
tåusassut, tåssa nunat angnertoKissut
inugpagssuit nuånårutigssarsivfigisi-
naussaralue. Norgeme 3,2 mill-inar-
nik inulingme nuna pitsaussoK igdlu-
nik narssautinigdlunit takussagssaKå-
ngikaluaK akisoKaoK. Danmarkime
KeKertarpagssuit ikårfigineKarsinåu-
ngitdlat nunautiligssuarnit patdlimå-
ngitdluinartume nunanartunit pigine-
Karmata. Københavnime eritånguane
nunaut sujorna tunineKarpoK 7 miil.
kr-lerdlugo, nunalo tåuna akisunåKa-
lugo akilerneKartugssångorpoK igdlo-
Karfigssuarme inigssaileKissorpagssu-
arnit, tamåna misigineKartugssauv-
dlune igdluliorfigineKarpat init åtar-
tugkat akerssuisigut. Sjællandip a-
vangnåne nunamininguaK igsiaviup
angnertoKatå måna 5,50 kr-KarpoK.
imaKa Otto Rosing savautiliuvoK
igdloKarfigssuit erKåne najugaitartoK,
ilisarisimångilarame, neriugpungale
nunat iliniarfigerKUssane misigssua-
tårdluarumårai iliniarfigalugit påsiv-
dlugulo Kalåtdlit-nunåmiussugut ta-
matumuna Danmarkimingånit aju-
nginerussumik atugaKartugut, suju-
nersutålo kiavdlunit nuånårutigssar-
sivfigisångikå. pisinaussut nuna ilua-
Kutiginarniardlissuk, inuitdlo igdlug-
ssatik pisiarissarniardlisigik erKortu-
mik akilersitdlugit angnerussumigdle
pinatik.
Lenzing, Nuk.
landsråde nakunen enainerdlo
aussap ingerdlanerane A/G-kut ag-
dlagaKarsimavunga nunap akileråru-
teKalernigssånik G-60-ip sujunersd-
tigisså såkortumik isumaKatiginago.
isumaK tamåna såkortoriåinartumik
Otto Rosingip erssericigsarpå, tunga-
vigssaKångissusia tikuardlugo OKar-
dlunilo tamåna nålagkersuissut tungå-
nit angnerussumik navsuiauteKarfigi-
neKartariaKaraluartoK.
ungasigsorssungitsukut landsrådip
atautsiminine inerpå, tamåna pivdlu-
go inungnut påsissutausinaussumik
ersserKigsausiortoKarane.
ukiorpålungulersune kalåtdlit ind-
sugtut aningaussat tungaisigut aking-
mivfigssaKartitauj uarsimåput, piuma-
ssarineKardlune ukiut Kulit atassui-
narmik Danmarkimisimanigssåt Kav-
dlunåtut pigssaKartitauneK angusagu-
niko. sule tamåna såkortuningordlu-
ne siaruarpoK sume inungorsimaner-
mik aulajangigaK pilersineKarmat.
pigssaKartitaunikut pinenautigssaK
folketingip aulajangerpå. nålagker-
suissutorKat KinigaorKigput. imåisi-
naugaluarnerdlune tåuko upititau-
ssugpata åma sume inungorsimaner-
mik aulajangigaK upititåusagaluartoK?
måna landsrådip atautsiminera i-
nerpoK Kinersissut nipaisa såkortu-
nerssåt landsrådimit tusåneKarane.
navsuiåuneKarpugut sume inungorsi-
maneK nipe tusarnikaluartoK, taimåi-
tordligoK nåpertuivdluarnerpåK, nauk
inatsisit OKautigissåt tåuna FN-ip isu-
maKatigissutånut akerdliuvdluinara-
luartoK.
taimatut kalåtdline inuiangne ike-
KalersimavoK ånernaKissumik, ikerdlo
tåuna Jørgen Olsenip næringsbreve-
Karnermut tungassumik sujunersutå-
gut KumiatdlagtineKaraluarpoK. inu-
tigssarsiutitårniartup kiavdlunit må-
ne ukiut tatdlimat nunaKancårtaria-
Karneranik sujunersut tungaveKardlu-
artumik sarKumiussauvoK, nålagker-
suissut takussariaKagåt, sujunersut-
dle tåuna kinguartitauvoK.
neriutigisavarput Jørgen Olsenip
sujunersutå landsrådip atautsimlnig-
ssåne pivfigssame sujugdlerpåme sar-
KumiuneKarumårtoK kinguartenting-
neKaranilo inerneKarumårtoK.
isumaKartuåinarpunga landsrådime
suleriauseK arripatdlårtOK landsrådilo
nangmineK nakunerulersariaKartoK,
isumaKartuåinarpungalo nålagkersui-
nikut soKutigissaKarneK påmårussi-
vatdlårnikut nukigdlåriartortineKarsi-
naussoK, sordlo Kinersinerup kingug-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen11
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7— 25 HK.
SKAGEN
KELLO
aluminiumsbåde
»NIGERIA«
Grønland er fiskernes og jæger-
nes paradis og de store Kello-
både er de ideelle både til lang-
turene ud i de barske grøn-
landske farvande! Bådenes sø-
dygtighed og stabilitet gør, at
man kan sejle og stå sikkert —
og deres ringe vægt gør dem
nemme at slæbe på land eller
trække over isen.
Alle Kello-både er fremstillet af
korrosionsfri, saltvandsbestandig
aluminiumsplade — og er natur-
ligvis synkefrie.
Kello-bådene er seje og næsten
uopslidelige, kræver ingen ved-
ligeholdelse og er altid sejlklare.
GOD TUR!
»SKÆRGÅRD«
Kalåtdlit-nunåt tåssauvoK auli-
sartut autdlainiarumatdtdlo pa-
radisiat Kellovdlo umiatsiåjutai
angisut Kalåtdlit-nunåta imartå-
ne angatdlatigssancigdluinarput.
umiatsiåt imarsiutdlarKingårmata
orrajaingårmatalo angatdlåme ni-
korfassoKarsinauvoK — OKingår-
matalo nunamut amuneKarsinåu-
put sikukutdlunit uniarneKarsi-
nauvdlutik.
Kellop umiatsiåjutai tamarmik
aluminiumit nungujartomeK ajor-
tumit taratsumutdlo akiutumit sa-
nåjuput — sorunalume kivineK
ajortuvdlune.
umiatsiåt Kellot nungutdlartug-
ssåungingaj agput, aserfatdlagtai-
lissariaKångitdlat tåssalo sukut-
dlQnit autdlaruteriåinauvdlutik.
angalavdluartarnlama!
Åbne både Længde: Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret 1 Grønland:
umiatsialt Kalenångltsut takiss.: slllss.: oiclmåiss.: Kal.nun. akla:
KellO I*) 3,14 m 1,33 m 54 kg 1.425 kr.
Kello II*) 3,90 m 1,35 m 84 kg 1.825 kr.
Camper*) 3,75 m 1.55 m 98 kg 2.100 kr.
Nigeria 4,05 m 1,50 m 102 kg 2.400 kr.
Skærgård 4,55 m 1,77 m 171 kg 3.700 kr.
Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn.
umiatsialt agfarmlk Kallgdlit, igalSnlk orKlgtarflgdllt, aKOmut ipiterutigdlit
Ingerdlatitsissumutdlo (aKugtumutdlo) Jgartarfllliigmik lgslavlgdllt.
Camper m. dæk*) 3,75 m 1,55 m 113 kg 3.200 kr.
Nigeria m. dæk*) 4,05 m 1,50 m 127 kg 3.500 kr.
*) 1964-produktionen udsolgt fra værft.
*) 1964-ime sanåt nunguput.
Alle oplysninger og brochurer fra
KØBENHAVN
ukunånga pinesarsinåuput
GRØNLAND
dliup tamåna takutikå pakatsisitseru-
jugssuarnermigut. landsråde nakune-
rulerpat eKåinerulerdlunilo tamåna
Kinersissartunut mikingitsumik su-
niukumårpoK.
Tobias Josefsen, Nuk.
pitsaunermit pitsaunex
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik A&mussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K.
p|
WT — hver dåse er fyldt
Y med friskplukkede
C-vltaminrlge ærter
— KlvdlertOssat tamarmik
årtanik C-vltamlneKardluar-
tunlk nunlangnlutå aaer-
dlortigaussunlk lmaaarput

per-
Kernesundt dansk smør og ost
Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle
mand både smør og ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo
Kingnaridsitsut
silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne-
russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik
uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo imugssuartortar-
put!
LURMÆRKET
***** ik ar-»
O BV*
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
9