Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årngss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 NUngme sinerissap
Løssalgspris ........... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk.... kr. 25,00 namtigkat
pisiarineKarnerane ..... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
-_______________________________________________________________
Grønlandsk højskole
J. F. Eskimologen Bendt Jensen har
foreslået oprettelse af en permanent
grønlandsk højskole, hvor nyudsendte
kan sættes ind i de grønlandske for-
hold såvel som det grønlandske sprog.
I to og et halvt år har Ministeriet
for Grønland haft en uges kurser for
nyudsendte. Lederen af disse kurser,
konstitueret provst Mads Lidegaard,
udtalte over for „Aktuelt kvarter", at
man ikke kan nå afgørende resultater
på så kort tid. Generelt er nyudsend-
tes indstilling meget positiv, men
deres viden om de grønlandske for-
hold uhyre begrænset.
Mads Lidegaard udtalte endvidere,
at den foreslåede grønlandske høj-
skole også må komme grønlændere,
der er på uddannelse i Danmark, til
gode. Han er af den opfattelse, at mi-
nisteriet holder øje med, om der skulle
vise sig en egnet skole til formålet,
men på nuværende tidspunkt forelig-
ger der ikke helt konkrete planer.
Det må være uddannelsesrådets op-
gave at gøre tanken om en grønlandsk
højskole til virkelighed så hurtigt som
muligt. Som sagt er nyudsendtes vi-
J. F. eskimunik påsiniaissoK Bendt
Jensen sujunersuteicarpoK atajuartug-
ssamik højskoleKalernigssamik nu-
navtinut suliartortugssat måne pi-
ssutsinik kalåtdlitdlo OKausinik ilini-
arfigisinaussanik.
ukiut pingajugssåt avitdlugo nu-
navtinukartugssat ministereKarfing-
mit kursuseicartmeKartarsimåput sa-
påtip akunera sivisutigissumik. kur-
suseicamerne tåukunane sujulerssui-
ssok provstimut sivnissoK Mads Lide-
gård soKutiginartune OKauseitarpoK,
taima sivikitsigissume angnertunik a-
ngussaKartoKarsinåungitsoK. taivå
nunavtinukartugssat soKutigingnig-
dluartaraluartut nunarputdle pivdlu-
go ilisimassait angnikitsoralårssussut.
Mads Lidegaard OKarportaoK høj-
skoligssaK sujunersutigineKartoK ka-
låtdlinutaoK Danmarkime iliniartunut
iluaKutaulersariaKartoK. isumaKarne-
rarpoK ministereKarfingme alaper-
naiserneKåinartOK atuarfingmik suju-
nertamut nåpertutumik pigssarsinig-
ssaK oKarpordle måna tamåna pivdlu-
go aulajangersumik pilerssåruteicar-
toKångitsoK.
iliniartitsinikut rådip suliagssari-
ssariaKarpå isumap tamatuma sapi-
ngisamik piårtumik piviussungortine-
Karnigsså. sordlo tainenarérsoK nu-
To slags erhverv,
H. J. Som bekendt er det gået
stærkt tilbage for Grønlands hoved-
erhverv, torskefiskeriet, to år i træk.
Til trods for den store tilgang af nye
kuttere har rejefiskeriet heller ikke
vist den forventede store opgang bl. a.
på grund af arbejdskraftmangel i
visse fabriksbyer. Det er skællaks-
fiskeriet, der igen i år har reddet
fiskernes indtægter i den største del
af fiskeridistrikterne.
Der er imidlertid også noget andet,
man med glæde kan konstatere. Det
er fåreavlens og rensdyravlens frem-
gang. De to erhverv er som bekendt
indført til landsdelen. For en genera-
tion siden begyndte fåreavlen i det
små, og renavlen for en halv snes år
siden. I år blev der slagtet ca. 20.000
lam og får, og man regner med at
slagte mellem 900 og 1500 rensdyr —
rekordslagtninger for begge katego-
riers vedkommende.
Den anden generation af fåreavlere
har „bedre tag" på deres erhverv end
deres forældre, der drev fåreavlen
som et bierhverv ved siden af fiskeri-
og fangererhvervet. Flere og flere
fåreholdere har lært at passe deres
den om de grønlandske forhold uhyre
begrænset, og de to år, som udsen-
delsen normalt varer, er for kort til
at sætte sig grundigt ind i forholdene.
Det var noget andet i gamle dage, da
Grønland var en livsopgave for de få
udsendte, som lærte det grønlandske
sprog og kom til at stå befolkningen
nær.
De fleste udsendte vender i dag
hjem lige så uvidende om det grøn-
landske sprog, som da de rejste herop.
Kontakten med den grønlandske be-
folkning kan ikke klares med tolke
alene, da disse er en stor mangelvare
i øjeblikket. De udsendte kan ganske
vist klare sig nogenlunde blandt ung-
dommen i byerne, men man må tænke
på, at de fleste grønlænderes dansk-
kundskaber ikke er bedre end de ud-
sendtes kundskaber i grønlandsk.
Det er gennem sproget, vi skal lære
hinanden at kende. I takt med, at de
unge grønlændere lærer mere om det
danske sprog og forholdene i hoved-
landet, må man også give nyudsendte
adgang til at erhverve et mere grun-
digt kendskab til den landsdel, de skal
virke i.
højskole
navtinukartugssat måne pissutsinik
ilisimassait angnikitaKaut, amerdla-
nertigutdlo aggersitat ukiut mardlui-
nait nunavtinitarmata pivfigssaK si-
vikipatdlårtarpoK pissutsit iluamér-
sumik påsiniamigssånut. Kanga av-
dlausimagaluarpoK, taimane Kavdlu-
nåt ikeidssut inunertik nåvdlugo nu-
narput sulivfigissarmåssuk, onautsi-
vut ilikartardlugit inuitdlo ilisariv-
dlualersardlugit.
aggersitat amerdlanerpåt uvdlumi-
kut utertarput autdlarnermigsutdle
OKautsivtinik påsisimassakitsigalutik.
OKalugtit kisisa avKutigalugit måne
inuit atåssuteKarfigineKarsinåungit-
dlat OKalugtigssaileKissoKaKingmat.
igdloKarfingne inusugtut aggersitat-
dlo ajorpatdlangitsumik påseicatigig-
sinaugaluarput, encarsautigissaria-
Karpordle kalåtdlit amerdlanerit Kav-
dlunåtut pisinaussait aggersitat ka-
låtdlisut pisinaussåinit angnertuneru-
ngingmata.
OKautsinuko avKutigalugit ingmiv-
tinut ilisarenatigilersugssaussugut.
Kavdlunåt onausinik Danmarkimilo
pissutsinik kalåtdlit inusugtut ilisi-
massait angnerujartortitdlugit åma
aggersitat angmåuneicartariaKarput
nunap ingmikortua sulivfigissagssar-
tik angnerussumik ilisimassaitarfigi-
lersinaorKUvdlugo.
der er i fremgang
får på den rigtige måde, og det har
givet bonus i form af større indtæg-
ter hvert år. Grønlandsk lam er en
god salgsvare. Og da man regner med,
at moderfårenes nuværende antal på
ca. 30.000 kan fordobles uden at øde-
lægge græsningsarealerne i Grønlands
„grønne område". Derfor vil det være
ønskeligt, at der sker en fortsat frem-
gang for dette erhverv. Vi tvivler ikke
om, at fremgangen fortsætter, men
den kan fremskyndes f. eks. ved mere
intensiv konsulentvirksomhed. Vi hå-
ber, at de grønlandske fåreholderes
besøg på Island sidste år må blive en
begyndelse til et nærmere samarbejde
mellem fåreholderne på vor naboø og
heroppe, hvor fårene er af samme
race. Som bekendt er de islandske
fåreavlere dem, der har nået mest i
deres arbejde med fåreavl.
Det er ligeledes ønskeligt, at flere
grønlændere får øjnene op for det
nye erhverv: tamrenavlen. Hidtil er
der kun én privat mand, der har star-
tet renavl. Hans og statens gode re-
sultater må animere den grønlandske
ungdom til at lære denne form for
erhverv.
inutigssarsiutit
H. J. ilisimaneKartutut Kalåtdlit-nu-
navtine inutigssarsiutit pingåmer-
ssåt: sårugdlingniarneK ukiune tug-
dleringne mardlungne kinguariaru-
jugssuartarpoK. aulisariutit amerdle-
riaraluaKissut rejerniarneK ilimagine-
Kartutut åma sujuariartigingilaK, su-
livfigssuaKarfit iléine sulissugssaile-
KineK ilåtigut pissutauvdlune. auli-
sartOKarfit ilåine kapisigdlit ukioK
månåtaoK aningaussanik ånaissaicå-
ngitsortitsiput.
avdlamigdle tugdlussutigssaussumik
ama takussagssaicarpugut: savaute-
Karnerme tugtuteKarnermilo sujuari-
artornermik. ilisimaneKartutut inu-
tigssarsiutit tåuko nunavtinut erKu-
ssåuput. kinguårit atautsit matuma
sujornagut savauteKarneK angnikit-
sunguamik autdlarnerpoK tugtutenar-
nerdlo ukiut Kulit migssiliortut ma-
tuma sujornagut. ukioK måna savår-
Kat savatdlo 20.000 migssiliortut to-
KuneKarput, nautsorssutigineKarpor-
dlo tugtut 900 åma 1500 akornåne a-
merdlåssusigdlit toKuneKarumårtut
aitsåt taimak amerdlatigissunik tOKO-
raissoKésavdlune.
måna savautigdlit sujulimingnit
aulisarnermik piniarnermigdlo sania-
tigulingnit ingerdlatsivdluarneruput.
savautigdlit amerdliartuinartut savat
Ved Mikael Garns fratræden som
minister synes jeg, at der er grund
til at skrive lidt om hans arbejde som
minister. I de sidste fire år har vor
minister udført et stort arbejde for
Grønland takket være hans store
kendskab til landet. Hans arbejde for
politimesterertåK
nålagkersuissut måna kungimut i-
nersussutigåt nunavtine politimeste-
rimut taortaussoK Jørgen Hertling
politimesterisut atorfinigtineKåsassoK
departementschef Erik Hesselbjerg
kingorårdlugo.
Jørgen Hertling 36-inik ukioKarpoK,
kalåtdlinit inatsisinik iliniagartunit
sujugdlersauvdlune 1956-ime sorae-
rumérdlune nunavtinutdlo ministere-
Karfingme atorfinigdlune ukioK tamé-
na. 1959-imit 61-imut Nungme politi-
mestereKarfingme fuldmægtigiuvoK.
ukiune tugdlerne mardlungne mini-
stereKarfingme sulivoK Københavni-
me erKartussissulerivfingme atorfe-
Kautigalune. kalåtdlinit sujugdler-
sauvdlune Danmarkime erKartussi-
ssulerissutut sulinigssamut akuerine-
KarpoK 1963-ime, Kåumatinilo ki-
ngugdlerne 15-ine nunavtine politi-
mesterimut taortausimavdlune.
Atuagagdliutine normorume tug-
dlerme politimesterertåK aperssorne-
KåsaoK.
Jørgen Hertling
Ny politimester
Regeringen har nu indstillet til kon-
gen, at den konstituerede politimester
i Godthåb, Jørgen Hertling, udnævnes
til politimester i Grønland efter de-
partementschef Erik Hesselbjerg.
Jørgen Hertling, der er 36 år, er
den første grønlandsk-fødte jurist.
Han tog embedseksamen i 1956 og blev
ansat som sekretær i Grønlandsmini-
steriet samme år. Fra 1959—61 var
han ansat som politifuldmægtig ved
politimesterembedet i Grønland. De
følgende to år gjorde han tjeneste i
Ministeriet for Grønland, samtidig
med, at han var ansat som sagfører-
fuldmægtig hos en advokat i Køben-
havn. I 1963 fik han advokatbestal-
ling som den første grønlænder. I de
sidste 15 måneder har han været kon-
stitueret politimester i Grønland.
I næste nummer bringer „Grøn-
landsposten" et interview med den
nye politimester.
sujuanartortut
iluamik pårinigssåt sungiupåt, tama-
tuma kinguneralugo ukiut tamaisa a-
ningaussarsiat agdleriartarnerat. ka-
låtdlit savåraisa neKait pisiariumane-
Kardluartarput. nautsorssutigineKar-
matdlo savat måna 30.000 migssilior-
tut savauteKarfingne amerdlaKåming-
nik ilasinaussut, ivigartorfiusinaussut
ajoKutigingisånik, kigsautiginartipar-
put inutigssarsiutip tåussuma suju-
mukartuarnigsså. tamåna Kularingi-
larput sujuariartornerdle sukaneru-
lersineKarsinauvoK sordlo konsulente-
Karnerup angnerussumik ingerdlåne-
Karneragut. neriutigårput kalåtdlit
savautigdlit sujorna Islandime tike-
rårnerat KeKertame sanilivtine måni-
lo savautigdlit suleKatigingnerulerne-
rånut autdlarniutaujumårtOK — tåu-
kunane savat åssigingmata. ilisima-
neKartutut Islandime savautigdlit sa-
vauteKarnerme angussaKarnerpausi-
måput.
kigsautiginarportaoK kalåtdlit a-
merdlanerussut inutigssarsiutitåmik:
tugtuteKarnermik, soKutigissaKaleri-
artorumårtut. måna tikitdlugo nang-
minerssortoK atausinaK tugtuteKaler-
poK. tåussuma nålagauvfiuvdlo angu-
ssaisa pitsaussut kalåtdlit inusugtut
inutigssarsiumut tåssunga iliniarnig-
ssåinik kajumigtilertariaKarpait.
Grønland har resulteret i, at forhol-
dene heroppe er blevet „normaliseret"
i betydelig grad.
Derfor tror jeg, at Mikael Garns fra-
træden som minister kommer til at
betyde et stort tab for Grønland.
Grønland har tidligere ikke haft en
minister, der som Garn har så godt
kendskab til landet. Det er beklage-
ligt, at minister Garn trådte tilbage.
Minister Garn har haft to meget
opslidende poster som folketingsmand
og minister. Det er næsten for meget
at forlange af et enkelt menneske.
Nu har Grønland fået en ny mini-
ster. Vi kender ham ikke så godt som
den afgåede minister, men vi møder
ham med tillid og håber, at hans ar-
bejde for Grønland vil resultere i
ligebehandling.
Jeg er lidt forundret over, at mini-
ster Garn trak sig tilbage (hvis han
ikke selv har ønsket det) mens rege-
ringen fortsatte. Det er jo en kends-
gerning, at minister Garn ved adskil-
lige lejligheder har reddet regerin-
gen Krag.
Jeg synes, at hele Grønland har
grund til at takke minister Garn for
hans store arbejde og samtidig be-
klage, at han ikke fortsatte som mi-
nister.
Jakob Jeremiassen,
Claushavn.
Tak til
Eigil Heckscher
Nu er valget overstået. Det blev et
svagt og forstemmende valg over hele
Grønland. Alligevel er man glad for
de repræsentanter, der blev valgt ind
i folketinget, det gælder især repræ-
sentanten for nordkredsen.
Jeg har indtrykket af, at A/G ikke
er så meget for at bringe forstem-
mende tildragelser. Det vil kun be-
fordre en stærk uenighed, og dette
harmonerer ikke med de fælles be-
stræbelser.
Nogle af vælgerne er imidlertid af
den opfattelse, at den sejrende kan-
didat i sydkredsen ikke har så megen
tilknytning til befolkningen her i
byen. Det burde være sådan, at kan-
didaterne før valget holder møder
med vælgerne for at høre vælgernes
synspunkter.
Min tak til hr. Heckscher kan må-
ske opfattes mærkelig, men han efter-
lyser en grønlænder, der vil skrive
om den ringe deltagelse ved det sidste
valg. Jeg deler fuldtud hans opfat-
telse, og jeg håber, at hr. Heckscher
fortsat vil skrive i A/G og lufte sine
synspunkter.
Det er rigtigt, at hr. Heckschers
indlæg burde være skrevet af en
grønlænder, især af én, der er imod
fødestedskriteriet.
Jokum Skifte, Godthåb.
tuberkulose aklornlardlugo sullnlartuf tapersersukit
☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorslnaoK
— til aUe formål
nakuaK isumangnalt-
sok OllatungltsoK
IkussGkumlnartOK
sivisdmlk plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
sikunik ajomartorsluteicar-
slnaunek plssutlgalugo mo-
torit éssiglngitsut tamar-
mlk plsiarltlneKarslnåuput
alaangmik méngertomlult-
sumlk sarpS ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
plnekarslnauvok 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 Erna 3
cyllnderekardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Seml-Disel, Ingnfitdlaglssamik autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — aklkltsut nfivferardlugltdlo akllersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og S-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
E VERTON
uvanga
mamarineruvara
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
-kl
nunavtmik
Ved Garns fratræden som minister
11