Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 13

Ikke blot hos os
DEN EUROPÆISKE KIRKEKONFERENCE PÅ KATTEGAT.
I 1957 indledtes en møderække mel-
lem de europæiske kirker, som siden
har resulteret i 4 møder, alle afholdt
i Danmark. I dette samarbejde på
tværs af de kirkelige skel deltager alle
de protestantiske kirker, også de små
mindretalskirker, den engelske kirke
og de ortodokse kirker i Østeuropa,
også kaldet de græsk-katolske. Også
den særlige afdeling af den katolske
kirke, som har brudt med hovedkir-
ken, den gammelkatolske kirke, del-
tog, mens den katolske hovedkirke
kun var med gennem to observatører
og ikke deltog i selve forhandlingerne.
Møderne har ikke haft karakter af
generalforsamling i en forening, da
deltagerne ikke har været med i no-
gen organisation. Der har kun været
tale om, at man mødtes og talte sam-
men om problemerne — uden at det
medførte nogen forpligtelser for de
enkelte kirker. Dette lyder i sig selv
ikke af meget, men hvis man betæn-
ker, hvordan netop de forskellige
kirkeafdelinger gennem tiderne har
bekriget og mistænkeliggjort hinan-
den — ikke blot tværs over de større
skillelinier, men også indenfor de en-
kelte kirker, f. eks. de protestantiske,
så er selve det, at man kan mødes og
snakke ordentligt sammen et stort
fremskridt. Og synes man f. eks. at
den katolske deltagelse gennem obser-
vatører er en meget forbeholden med-
virken, så må man dog huske, at blot
dét ville have været næsten utænke-
ligt for blot 20 år siden, og at disse
observatørers tilstedeværelse er ud-
tryk for en større tolerance og for-
ståelse mellem den katolske kirke og
de andre kirkesamfund.
Da man i år skulle forberede det
fjerde møde på Nyborg Strand på
Fyn, stødte man på én vanskelighed:
De kirkelige repræsentanter fra Øst-
tyskland kunne ikke få indrejsevisum
til Danmark. Sagen er, at Østtyskland
ikke officielt er anerkendt af NATO-
landet Danmark, og at man derfor
ikke kan have officielle forbindelser
som f. eks. visumordninger med lan-
det. Den danske kirkeminister, som er
kendt for sine utraditionelle arbejds-
metoder, skar knuden over ved at
arrangere hele konferencen på et stort
passagerskib, som opholdt sig på Kat-
tegat uden for territorialgrænsen, så
der ikke krævedes noget visum for at
få adgang dertil. Og på den måde lyk-
kedes det at få alle med. Og skibets
kaptajn gjorde på sin side hvad han
kunne for at holde skibet i så smult
vande, at de. alvorlige drøftelser ikke
skulle blive forstyrret af søgang og
manglende oplaghed hos deltagerne.
Konferencen havde to hovedtemaer:
Krisen i forholdet mellem generatio-
nerne i den moderne verden. Og som
andet hovedtema: Den nødvendige
sameksistens mellem kontinenterne —
og mellem de dele af jorden, som har
forskellig styreform og livsopfattelse.
Hertil kom en række andre spørgs-
mål — selv om de hver for sig var
alvorlige nok: Kirkens ansvar for ver-
densfreden og specielt dens stilling til
atombomben, det sociale ansvar — og
naturligvis forholdet mellem de for-
skellige kirkesamfund og specielt de
europæiske.
Det første hovedtema var altså for-
holdet mellem generationerne — og
det er med henblik herpå, at denne
artikel bærer overskriften: „Ikke blot
hos os“. Jeg ved ikke, om det kan
være trøsterigt at høre, at andre har
de samme vanskeligheder, som vi selv.
Men konferencen slog i hvert fald
fast som en fælles europæisk erfaring,
at den tekniske revolution, som Euro-
pa har gennemgået i den sidste men-
neskealder, har skabt en krise i for-
holdet mellem ungdommen og deres
forældres generation. Den autoritet,
som almindeligvis kendetegner for-
holdet mellem forældre og børn, hvor
forældrene har myndigheden og aner-
kendes af børnene, fordi de kender
livet og dets problemer bedst — denne
autoritet er enten i fuld opløsning
eller helt forsvundet. Grundene her-
til er ikke svære at få øje på: Ung-
dommen er vokset op og uddannet
indenfor det nye tekniske samfund.
Den er bedre rustet end de ældre til
opgaverne netop indenfor denne tek-
niske verden. Dens tankegang og livs-
vaner er dannet i høj grad af denne
mærkelige nye verden — og er derfor
meget forskellig fra de ældres, som er
blevet til under helt andre forhold.
De ældre på deres side forstår tit
ikke det nye rigtigt, de har svært ved
at hævde den gamle myndighed, fordi
de unge selv mærker, at de ældre er
usikre — og at mange af deres tanker
ikke længere passer på de nye forhold.
De unge misforstår let situationen og
tror, at de ældre i almindelighed er
tilbage — er uvidende og gammeldags
og ikke kan lære de unge noget — og
det føler de ældre tit som en uret,
fordi de naturligvis på mange måder
stadig er meget klogere end de unge.
Det værste er, at det tit er svært
for de to parter at tale sammen. Ikke
blot selve det at tale, men at forstå
hinanden, vide, hvad den anden me-
ner med det, han siger. Og derved
bliver den videregivelse af slægters
og århundreders opsamlede livsvis-
dom og viden, som tidligere kende-
tegnede forholdet mellem forældre og
børn, meget vanskelig — og går tit
helt i stå. De ældre føler sig fattige
og afmægtige overfor de unge og
deres problemer — og de unge selv
kommer til at stå tomhændede —
uden at have fået et grundlag for,
hvad det betyder at leve et liv under
ansvar. Mange af dem lever så —
uden ansvar. Andre søger en erstat-
ningsautoritet, fordi de som unge
alligevel naturligt savner en myndig-
hed, de kan respektere — og deraf
flyder den megen mærkelige dyrkelse
i Europa og Amerika af fænomener,
som vi blot lidt ældre kun ryster på
hovedet af.
Men til syvende og sidst bunder det
hele altså i, at vi ikke selv har for-
1957-ime autdlartisimåput Europa-
me ilagit akornåne atautsiminerit ar-
dlagdlit, tamatuma kingorna sisama-
nik atautsimmertaKartut, tamarmik
Danmarkime atautsimititsinerussut.
ilagigtut avigsångåssutit akornutigi-
nagit suleKatigingnerme tamatumane
peKataussut tåssa ilagit någgårtunut
ilaussut tamarmik åma ingmikortuar-
Kat avdlat mingnerit ilångutdlutik,
tåukualo saniagut tuluit ilagigsortait,
ilagitdlo ortodoksiussut Europap ka-
ngianit pissut katugdlinik grækerile-
rissunik taineKartartutaon, amalo ka-
tugdlit rumalerissut ingmikortuat, på-
vikunit avigsårnikoK katulitorKanik
taineKartartoK, påvikutdlo nangming-
neK ilagigfiat tusarnårianik mardlui-
narnik autdlartitaKarpoic oKaloKati-
gingnernut ilåungitsunik.
atautsiminerit peKatigingne general-
forsamlingeKarnertut sunik aulaja-
ngigaKarniarnertut ingitdlat, ilau-
ssortait åi’Kigssussinernut sussunut-
dlunit kagdlusimångingmata. tåssau-
ginarputdle nåpeKatigingnerit ajor-
nartorsiutinigdlo oKaloKatigingnerit,
tamånå ilagingnut atausiåkånut nå-
magsiniagagssanik ilaKartinago. ta-
måna ingmine pingårtorssorpalungi-
laK. ericarsautigigainile Kanos ilagé-
Karfit éssigingitsut ukiorpagssuarne
ingmingnut agssortutdlutigdlo pasig-
dleKåtåusimassut — ukuinåungitsut
angnerussunik ingmikortortagdlit, å-
måtaorclle ingmikortune mingneru-
ssunitut, sordlo någgårtut nangming-
mået at udtrykke dette ansvar, så de
unge forstod det.
Det hele bliver endnu mere indvik-
let derved, at de unge i de rent ydre
forhold ikke blot i høj grad er uaf-
hængige i kraft af den økonomiske
højkonjunktur og den voldsomme
købekraft, netop de unge som ikke
forsørgere har — men også i mange
tilfælde direkte gøres til de ældres
overordnede i samfundslivet, fordi
deres uddannelse bedre passer til de
nye krav. Noget sådant stiller umåde-
lig store krav til begge parter, hvis
det ikke skal ødelægge forholdet og
skabe bitterhed og komplekser hos de
gamle eller hovmod og selvovervurde-
ring hos de unge.
Svælget mellem generationerne
kommer også til udtryk inden for kir-
kerne, hvor de unge ifølge udtalelser-
ne på konferencen ikke var negative
over for kirken, men blot ikke kunne
finde sig tilpas i de kirkelige former,
som tidligere generationer havde
skabt. Konferencen mente, at der af
den grund netop i ungdommen „fand-
tes store reserver af god vilje, som
på grund af denne manglende kontakt
ikke kom til udfoldelse".
Konferencen var således enig om
selve problemets eksistens, men me-
get vanskeligere var det naturligvis
at komme med reelle forslag til at af-
hjælpe problemet. Tre hovedpunkter
var man dog i så henseende enige
om: For det første at løsningen ikke
kunne og skulle være en tilbageven-
den til den gamle form for autoritets-
tro mellem generationerne. For det
andet at problemerne i alle tilfælde
kun kunne løses, hvis alle ville og
kunne bryde med de gamle former og
tøenke i nye baner — især at de ældre
måtte erkende — som de trods alt klo-
geste — at tiderne skifter og tanker
med dem. Og som det tredje og eneste
helt konkrete forslag til en løsning
pegede konferencen på, at man frem-
tidig i hele samfundsopbygningen
burde fordele opgaver og ansvar mel-
lem unge og ældre på en ny og for-
domsfri måde, som stemte med de
ændrede forhold.
Dermed sluttede behandlingen af
dette punkt — og man må så vente,
at man vil fortsætte, hvor man slap,
næste gang. Det bemærkelsesværdige
ved hele denne diskussion er, at kir-
ken her direkte tager op til håndfast
behandling et af de menneskelige pro-
blemer, som selve den tekniske udvik-
ling har skabt — men har ladet ligge
uløst på sin rastløse færd fremover.
— Når man sidder her i Grønland,
hvor den tekniske udviklings tempo
er mange gange større end i Europa
— og hvor dens virkninger derfor
også må ventes at være tilsvarende
voldsomme — må vi nikke genken-
dende til de problemer, som er be-
handlet ovenfor. Og så ønsker man,
at også kirken heroppe kan og vil for-
stå sit ansvar rent menneskeligt i de
vanskelige år, landet gennemlever.
Det gælder ikke bare kirkens ledere
og embedsmænd, men enhver som
mener noget med at høre til folke-
kirken. Kirken er ikke nogen luksus-
institution for åndelige ting — intet
menneskeligt er den fremmed og intet
menneskeligt problem den uvedkom-
mende.
(Fortsættes i næste nr.)
neK iluånltut, — tauva nåpeitatigig-
sinauneK iluamigdlo OKaloKatigigsi-
nauneK sujuariauterujugssuvoK. isu-
maKaråinilo katugdlit tusarnåriarti-
tåinartigut peicataunerat suleicataor-
Kalårnerunerardlugo, ei'Kaimassaria-
KarpoK ukiut 20-inait matuma sujor-
nagut tamånalunit ajornåsagaluaK. tå-
ssalo tusarnåriartitat tåukua najusi-
naunerat nalunaerKutauvoK maturmi-
nga: ilagit katugdlit rumalerissut ila-
gitdlo avdlat akornåne akårinerup
påseKatigingnerulerneruvdlo angneru-
lersimanerånut.
ukioK måna atautsiminerit sisamåt
Nyborg strandime Fynimitume pi-
ssugssatut piarérsarneKalisassordlo a-
kornutigssarsiput: tåssa ilagit aut-
dlartitagssait Tysklandip kangianér-
sut Danmarkimut autdlåsavdlutik a-
kuerineKautigssamingnik tunineKarsi-
nåungingmata. pissutaussoK tåssa
Tysklandip kangia ingmikut nåla-
gauvfigtut Danmarkimit NATO-mut
ilaussortaussumit akuerineitarsmausi-
mångingmat, tamånalo pivdlugo Kag-
dlikut ataKatigissutigssat sordlo nu-
namut isernigssamut akuerineKarnig-
ssamut agdlagartat pineKarsinausima-
natik. danskit ilagigtigut ministeriata
tåssuna pissartut uniordlugit sule-
riauseKarnerminik naluneicångitsup
ajornartorsiut anigorpå OKaloKati-
gingnigssaK tamåt umiarssuarme i-
laussartåussuarme pissugssångordlugo
åi-Kigssukamiuk; umiarssuaK Kattega-
time danskit imartamingnut kigdli-
gititåta avatånitugssångordlugo tai-
malo tamatumuna isissutigssaKarnig-
ssaK pissariaerutitdlugo. taimailivdlu-
tigdlo tamarmik ilausinångorput. u-
miarssuvdlo nålagåta sapingisaminik
nangmineK tungiminit isumaginiåsavå
umiarssup aulajavatdlangitsumitini-
arnigsså, erKarsautigissagssat ilunger-
sornartut akornuserneKarpatdlårKU-
nagit umiarssup aulaneranit atautsi-
méKataussugssatdlo meriångorujung-
nerånit.
OKaluserissagssat pingårtunik mar-
dlungnik ingmikortoKarput: 1) silar-
ssuarme moderniussume kinguårit a-
kornåne ajornartorsiutit. 2) nunavig-
ssuit akornåne inonatigingnigssap pi-
ssariaKåssusia, åmåtaoK nunarssup i-
laine ukunane åssigingitsunik nålag-
kersugauvdlutigdlo inunigssåkut åssi-
gingitsunik påsingnissusilingne.
tåukua avatåiniput aperKutit avdlat
icavsit mingnerussut — nauk tamar-
mik ingmikut pingåruteicaraluaKi-
ssut: — silarssuarme erKigsineKarnig-
ssamut ilagissutsip akissugssåussusia,
pingårtumik tåussuma Kaertartorssu-
arnik såkoKarnerup tungånut pissusia,
ikiuissarnikut akissugssåussuseK — i-
lagigfit åssigingitsut akornåne pissut-
sinut tungatitdlugo, angnermik Eu-
ropame ilagigfingnut tungatitdlugo.
ingmikortoK pingårneK sujugdleK
kinguårit akornåne pissutsinut tunga-
vok. pingårtumigdluna tåuna ericar-
sautigalugo agdlautigissaK tåuna ku-
leKutserneKartoK: uvaguvtinindungit-
sok. naluvara tugpatdlernartusinau-
nersoK avdlåtaoK taimatut ajornar-
torsiuteKartut tusåsavdlugit. OKaloKa-
tigingneruvdle aulajaitsumik europa-
miut peKatigigdlutik misigissåtut er-
ssersipå maskinatigut sujuariartorne-
rujugssup ukiune kingugdlerne Kav-
sine europamiut atorsimassåta kingu-
firit utorKaunerussut inusungneru-
ssutdlo pissusisa akornåne ajornartor-
siuteKarneK pilerslsimagå. nålagtug-
ssautitsineK angaj ornat Kitornat dio a-
kornåne ilisarnanutaussartoK, tåssa
angajorKåt nålagagssåussusiata nitor-
nanit ilisarineKarnera angajomåt i-
nunen ajornartorsiutailo nalungineru-
ssaningmatigik, nålagtugssautitsinen
tåuna aserorsimavoK nungusimavor-
dlunit. tamatumunga pissutit takunig-
ssåt ajornartorssungilan: tåssa inu-
sugtut agdliartordlutigdlo iliniartitau-
simangmata inuiaicatigit maskinanik
atuissut nutåt iluåne. tåukua utornau-
nerussuningarnit maskinat atordlugit
sulinigssap iluane suliagssamingnut
saperungnaersimaneruput. tåukualo
isumaliortausiat inussausiatdlo nutå-
nit erKumitsunit, tamåkunånga suner-
nenarsimassoru j ugssuvon. taimåika-
milo pissusiat utorKaunerussut pi-
ssutsit avdlauvdluinartut akornåne
pingorsimassut pissusiånit avdlaona-
lune. —
utorKaunerussut Kavsinik nang-
mingneK tungimingnit nutåK erKor-
tumik påsivdluarneK sapertarpåt, nå-
lagtugssautitsinigssardlo pigissatoKar-
tik atortiniarnerane ajornartorsiuti-
gissardlugo inusugtut nangmingneK
malugissarmåssuk utorKaunerussut
nalornissortut, isumaitdlo Kavsér-
ssuit pissutsinut nutånut nalerKU-
kungnaertut. inusugtut pissutsit ajor-
naitsumik paitsorsinaussarpait isu-
maKardlutigdlo utorKaunerussut tå-
ssaugajugtut kinguarsimassut, — na-
lussut Kanganisarpalugtut, inusugtu-
nutdlo ajoKersussisinåungitsut — u-
tornaunerussutdle tamåna Kavsinik
misigissarpåt ernungitsuliornertut,
tåssa navsérpagssuartigut sule inu-
sugtunit silatunerujuaramik.
ajornerpaussoK tåssaussarpon Kav-
sinik tåukununga mardlungnut tama-
nut oKalonatigigsinaunigssaK ajor-
nartussarmat, OKaloKatigigsinauneri-
nåungitsordle påseKatigigsinauner-
taoK ajornartusinauvdlune, nalunago
onauserissat åipap Kanon isumanarfi-
gigai. taimailivdlune kinguårit inu-
neK pivdlugo ilisimassait misigissait-
dlo akornåne Kanga pissutsitut ilisar-
naKutaussutut ilivdlugit ingerdlater-
KingneKartuarnigssåt agsut ajornar-
sissardlune, Kavsinigdlo unigtordlui-
nartardlune. utorKaunerussut inusug-
tut ajornartorsiutaisa tungånut pitsu-
nerussutut sapersututdlo misigisima-
lersarput, — igdluanilo inusugtut
nangmingneK soKångitsutut misigisi-
malersarput akissugssåussuseKardlune
inunerup KanoK pingårtigissusia tu-
ngavigssarsineK ajoramiko. taimaing-
mat icavsit inussarput akissugssåu-
ssuseKaratik. avdlat nålagagssanarne-
rup taortigssånik ujåssissarput inu-
sugtutut soruname maKaississarami-
ko soKutigalugulo Kulangissigisinau-
ssartik. — tamatumungalo pilersarpoK
sordlo Europame Amerikamilo pissu-
siussartoK sunik ericumikujugtunik
pingårtitagssarsissarneK (sordlo eri-
narssortartunik angalaortarunik the
Beatles, filmit sportivdlo kåkagtortai-
nik pingårtitaicarpatdlårneK) utoncau-
nerulårtugut ileKimisårtutigssåinara-
luavtinik.
pingårnerpåmigdle tamåna pissute-
Karpon uvagut nangmineK akissug-
ssåussuseK tamåna nalunaiarneK sa-
pertaravtigo inusugtut påsisinausså-
nik.
tamånale sule påtsivérutineKarne-
russarpoK akigssarsiorfigigsårneK ani-
ngaussatdlo pisissutigisavdlugit nale-
nardluarnerat tungavigalugo inusugtut
akigssaKarnerup tungågut kimut atå-
ssutenångikångata pigssarsiuisseKara-
tik (ingmingnut pigssarsiortugånga-
ta), — taimåitordle Kavsitigut inuia-
icatigit inuneråne utorKaunerussut
nålagarissariaicartardlugit tåukua ili-
niartitaunerat nutåt piumassånut na-
lerKunerungmat. taimåitutigut utor-
Kaunerussune inusungnerussunilo ig-
dlugtut piumavfigineKarneK angisu-
ssarpoK tåukua akornåne pissutsit a-
serorneKåsångigpata utorKaunerussut
sukangnersungortitdlugit artorssauti-
gissamingnigdlo isumaliuteKartuartu-
ngortitdlugit, inusungnerussutdlo ma-
kitasungordlutigdlo ingmingmnaK nå-
magissungusångigpata.
kinguårit éssigingissusiat malung-
niutarportaoK ilagit iluåne. atautsi-
mlnerme OKausiussut nåpertordlugit
inusugtut ilagissutsimut agssortuingi-
kaluarput, ilagingnile pissautsit Ka-
ngarnisaunerussut pilersisimassait
nåmaginartisinaunagit. atautsimitut i-
sumaKarput tamåna pivdlugo inu-
sugtune isoralugit Kavsérpagssuit piu-
måssutsimut ajungitsumut atorumasi-
naussugssat utorKaunerussunutdle a-
tåssuteKarnermik amigauteKarneK tu-
sarigarput pissutiginardlugo sarKU-
mersiméngitsut.
taimailivdlutik atautsimitut isuma-
KatigissuteKarput ajornartorsiutip ta-
matuma tåssaorérneranik. ajorname-
rungårpordle sule piviussumik ajor-
nartorsiut ikiorniardlugo sujunersu-
teKarnigssaK. pingårnertigutdle pi-
ngasutigut ukununa isumaKatigissu-
teKarput: 1) ajornartorsiutip iluarsi-
niarneKarnigssåne kinguårit akornå-
ne nålagtugssautitaunermik ugper-
neic Kangatut ilivdlugo uterteriring-
niarneKåsångitsoK. 2) ajornartorsiutit
tamatigut iluarsiniarneKarsinau-
ssut tamarmik pissautsit pisoncat a-
torungnaerumagpatigik nutåtutdlo
erKarsardlutik, — pingårtumik utor-
Kaunerussut misigissariaKarpåt —
sianinerusorinertik akornutiginago —
uvdlut avdlångormata téukulo malig-
dlugit isumétaoK avdlångordlutik. 3)
piviussumik sujunersutausinaussutua-
tut atautsimitut tikuarpåt sujunigssa-
me inuiaKatigit ilusilersorneKarneré-
ne tamagingne suliagssat akissug-
ssåussuserdlo inusungnerussut utor-
Kaunerussutdlo akornåne nutåmik i-
sumatorKanigdlo aulajangiussinerta-
Kångitsumik avguåuneKartariaKarta-
rumårtut pissutsinut avdlångortunut
nåpertutumik.
tåssunga ingmikortumik tåussumi-
nga oKatdlisigingningneK nåneKarpoK.
— ilimagissariaKarpordlo kingugdler-
mik kigdligfingmingningånit nangi-
kumåråt. OKatdlinerme tamatumane
ingmikut pingårtitariaKartoK tåssa:
inugtut ajornartorsiutit ilåt ilagissut-
sip tigusimagå suliagssångortitdlugo,
maskinatigut inerikiartornerup pi-
ngortitarigaluarå iluarsiniamagule
Kimåinarsimavdlugo sujumukapilor-
nermine.
Kalåtdlit-nunanikåine maskinati-
gut sujuariartornerup Europamingå-
nit Kavsériarujugssuardlune sukane-
ruvfiane — suniutaisalo åmåtaoK tai-
ma agtigissoriardlutik ingassangne-
rusinauvfigissåne, — ajornartorsiuti-
nut måne erKartugaussunut ilisar-
ssivdluta sikimåinartariaKarpugut.
kigsautigalugulo ilagitaoK månitut a-
kissugssåussusertik ilisariumåråt i-
nugtut ajornartorsiutinut nunavta a-
tuligainut. tamånalo ilagit sujuler-
ssortainuinaic atorfiligtainuinardlo tu—
ngångilaK, kimutdl:nitdle folkekirke-
mut atassussumut tungavdlunisaoK.
ilagissuseK anersåkut ituinarnut ator-
tugssiåungilaK, inussutsimut tunga-
ssut inussutsimilo ajornartorsiutit i-
lagissutsimut takornartaunatigdlo su-
miginagagssåungitdlat. —
(nangitagssat).
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortomer-
mutdlo tungassut.
uvaguvtminåungitsoK
Kattegatime Europame ilagit atautsimérssuarnerat
13