Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 23

Privat ejendomsret
Overdrevne tal
Da åbenbart ingen i administratio-
nen og landsrådet har haft stunder
til at svare Otto Rosing på hans ind-
læg i A/G nr. 18 og forklare ham det
rimelige i de forordninger, man ad-
ministrerer, vil jeg skynde mig, om
end lidt sent, at svare for dem.
Otto Rosing mener det er på tide,
ikke for den reelle værdi, men for
en symbolsk klatskilling, at de grøn-
landske „storbønder" får lov at blive
„ejere" af den jord, de allerede bru-
ger og bor på. Det kan han for så vidt
have ret i — tiden er nu gunstig, hvis
man vil grundlægge en j ordej erstand;
der så siden, i lighed med jordspeku-
lanterne hos vore „nærmeste" (det var
de nordiske lande) når det store fød-
selsoverskud og industriens udbyg-
ning har gjort, at flere og flere af de
store ubenyttede arealer skal inddra-
ges til bebyggelse og brug, kan profi-
tere på de nye generationers rimelige
ret til bolig og arbejde.
Enten kan hr. Rosing ikke overskue
følgerne af sit forslag om privat ejen-
domsret, eller også har han vitterligt
taget ved lære af de „nærmeste" lan-
de, han foreslår, vi skal vende blik-
ket mod og lære af; måske fået øje
på det forholdsvis nære Manhattan,
der på blot et halvt århundrede bragte
sin ejer en ganske uforskyldt mil-
liardindtægt. Denne uhyrlige pris på
kun 57 kvadratkilometer bliver sta-
dig større og betales stadig af de 2
millioner mennesker, der nu er hen-
vist til at bo dér.
Her i Grønland er der masser af
ubenyttet jord og store, tomme area-
ler; skynder vi os nu at opkøbe dette
for „symbolske" beløb, kan vi hurtigt
indhegne byerne med private jorder,
og så er det kun at afvente den kom-
mende generations bolignød og den
dermed følgende mulighed for at tvin-
ge disse unge til at betale ublu priser;
børn af arbejdere og fiskere og mange
andre, der har erhverv, der ikke kræ-
ver nogen brugsret til nogen jord, og
som derfor ikke i tide så nogen grund
til at afse selv symbolske beløb for
jord, de ingen brug havde for, eller
måske ikke kunne afse beløbet dertil,
for indkøb af værktøj, redskaber eller
reparationer af det udstyr, deres er-
hverv nu krævede af dem.
Jorden er et „redskab" for fåre-
avlere, renavlere og landbrugere, som
stilles gratis til rådighed for de folk,
der kan bruge det og udnytte det;
det er i samfundets interesse, det bli-
ver brugt. Der er så sandelig ingen,
der drømmer om at tage den jord,
der benyttes, fra brugeren, han er
blot, så længe staten administrerer
det, afskåret fra at spekulere med den
del, han evt. ikke benyttede, eller det
endnu værre, kun at bruge den til
PICCOLONE MOBIL er den allernyeste
LL-transistor - fiks, handy.
Vældig kraftig og effektiv. - Masser af
værdifulde finesser, 4 bolgeområder.
Halvmat aluminium kombineret med 4
PICCOLINE MOBIL — LL-
transistor — radiut Kåumar-
tartut orssugssåinik orsser-
tarissat nutåliaunerssaråt —
suliarivdluagaK nalerKutdlu-
artordlo.
nipitoKaoK nålaorutikumina-
Kalunilo. — atortoiraKaoK si-
samanigdlo bølgelængdeicar-
dlune. aluminio isorujugtoK
sisamanik kussanartunik Ka-
lipautilik.
PICCOLONE MOBIL tåssau-
vok Kangale utaridsimassat!
takuniarniariuk misiligdlu-
gulo.
PICCOLONE
MOBIL
inusugtut pigiumanerpaussåt.
PICCOLONE
MOBIL
UNGDOMMENS
FORETRUKNE RADIO
Jr

handel og helt opgive udnyttelsen af
den. Fiskerne kunne jo også stille
krav om ejendomsret, det gør de for-
håbentlig ikke foreløbig.
Ganske vist kan også staten mis-
bruge sin magt, det er velkendt, men
der har vi alle en mulighed for at
være medbestemmende ved de valg,
der højst er 4 år imellem. Jeg ved, at
man i Israel fratog folk med ikke
anerkendte politiske meninger, deres
jord, men det ville ikke ske i et land,
hvor man var sig en demokratisk ind-
stilling bevidst. Til Israel kunne Otto
Rosing jo også vende sit blik — dér
er jorden statsejet, og man er ikke
kommunister, som hr. Rosing åben-
bart mener, man må være for at ad-
ministrere fornuftigt; tværtimod har
kommunisterne de ringeste kår i den
nye stat.
I Brasilien er Goulart netop blevet
styrtet af general Branco og den
suspekte kreds om ham, fordi han
ville indføre almindelig valgret og
inddrage de ubenyttede arealer til
fordel for den uhyre fattige befolk-
ning.
I Norden sidder „storbønderne"
fjernt fra „deres" jorder og bestem-
mer prisen og bestemmer, hvem der
kan få adgang — store stykker kunne
have været til gavn og glajde for
mange, men er det nu for ingen. — I
Norge, der kun tæller 3,2 mili. ind-
byggere, er jorden alligevel dyr de
gode steder, selv om man hverken
Jeg har i sommer haft et indlæg i
A/G, hvori jeg vendte mig stærkt
imod G-60-forslaget om jordrente.
Otto Rosing har også gjort rede for
sin opfattelse herom, og sagde, at tan-
ken om jordrente ikke hører hjemme
i Grønland. Otto Rosing efterlyste
desuden, at man fra de ansvarliges
side kommer med en nærmere rede-
gørelse af forslaget.
For ikke så længe siden sluttede
landsrådssamlingen, men der kom in-
gen redegørelse af forslaget.
I adskillige år har de unge grøn-
lændere haft vanskeligheder med at
opnå ligeløn. Man forlangte uafbrudt
10 års ophold i Danmark for at opnå
udsendt status, men forholdene blev
endnu værre, da bestemmelsen om
fødestedskriteriet kom. Dette krite-
rium blev vedtaget af folketinget.
øjner hus eller mark. — I Danmark
må man ikke gå i land på en mængde
af de små øer; en af dem ejes af en
erklæret idiot, der bor fjernt derfra
på et kæmpegods på den sjællandske
gode jord. — En gård blev sidste år
solgt et stykke fra København for 7
mili. kr., den skal nu betales af de
husvilde fra storbyen, der, når lejlig-
hederne der nu skal bygges dér, er
færdige og tilbydes dem for skyhøje
priser — det er altid de mennesker,
der er henvist til at leve af egen ar-
bejdsindsats, der også skal føde de
andre, lad os ikke grundlægge en
klassedeling, der kan give få i genera-
tionen efter os en uberettiget magt
over de mange andre. En bid jord,
stor nok til at rumme en stol, koster
i Nordsjælland, 6 km fra nærmeste
by, 5,50 kr. — Lad os ikke indføre
de dårlige ting fra den sydlige del af
riget, så længe det kan undgås — det
var ikke uden grund, at „storbonde-
partiet" Venstre ville ofre 200.000 kr.
til vildledende annoncer ved folke-
afstemningen om udbytteretten til
jorden i Danmark.
Måske er Otto Rosing en fåreholder
nær en af de store byer, jeg kender
ham ikke, men jeg håber, han vil se
nærmere til i de lande, han mente,
vi skulle tage ved lære af, og så tage
ved lære og forstå at vi i Grønland
har ting, der er bedre end i Danmark,
og at hans forslag er til glæde for
ingen — lad dem fortsat udnytte jor-
den, som er i stand dertil, og lad folk
købe deres huse for den rigtige pris,
men ikke mere end den.
Lenzing, Godthåb.
Kunne det tænkes, at denne bestem-
melse var blevet væltet, hvis vi hav-
de fået en anden regering?
Landsrådssamlingen er slut. Den
stærke røst fra vælgerne om, at føde-
stedskriteriet må væk, blev overhørt.
Vi fik forklaret, at fødestedskriteriet
ganske vist ikke lød godt i medlem-
mernes øren, men det var den mest
retfærdige løsning. Således sagde
man om den bestemmelse, der strider
imod FN’s pagt.
På den måde tilføjede man den
grønlandske befolkning et smertende
sår, som imidlertid blev dulmet, da
Jørgen Olsen fremkom med sit for-
slag om „fødestedskriterium med
modsat fortegn". Myndighederne har
god grund til at studere forslaget
nærmere, men det blev udskudt.
Vi må håbe, at Jørgen Olsens for-
Det er ganske naturligt, at hr. E.
Munch Ellingsen udtaler sig offentligt
om problemerne i forbindelse med
Fiskeindustrien i Godthåb, men jeg
synes, at hr. Ellingsen sommetider
overdriver, når han nævner tal.
En rejefisker fra Godthåb ved, at
vejret i Diskobugten er meget mere
stabilt i sommermånederne end i
Midtgrønland. Af den grund har man
i Diskobugten mulighed for at gå ud
at fiske så godt som hver dag. Det
samme er ikke tilfældet i Midtgrøn-
land.
Som et eksempel kan jeg fremføre,
at jeg under mit ophold i Christians-
håb i sommer fra 19. juli til 28. august
har kunnet gå ud at fiske hver eneste
dag, i alt 36 dage. Jeg fangede 23.995
kg rejer til en værdi af 20.626 kr. Gen-
nemsnitlig har jeg daglig fanget 666
kg rejer til en værdi af 572 kr.
Som sammenligning kan man næv-
ne, at man i Godthåb i løbet af to
måneder har haft 24 fiskedage. I den
periode har man til Fiskeindustrien
indhandlet 34.224 kg forskellige slags
fisk til en værdi af 16.636 kr. Fiske-
stederne ligger ikke i Godthåbs umid-
delbare nærhed, og fiskerne er nødt
til at overnatte på fiskestederne. Man
må derfor fordoble antallet af fiske-
dagene til 48.
Den gennemsnitlige daglige ind-
handling bliver således 797 kg til en
værdi af 347 kr. Derfor har fiskerne
slag bliver fremsat igen ved førs,te
lejlighed i den næste landsrådssam-
ling, og at det bliver behandlet fær-
digt uden yderligere udskydelser.
Det er min opfattelse, at arbejds-
gangen i landsrådet går for langsomt.
Landsrådet må blive stærkere. Jeg er
bange for, at interessen for politik
svækkes, når der smøles med hensyn
til vigtige afgørelser. At det er rig-
tigt, viser det sidste valg. Stemme-
procenten var så ringe som nogen-
sinde. Når landsrådet bliver stærkere
og mere smidigt, vil det få større ind-
flydelse på vælgerne.
grund til at rejse til Diskobugten i
sommersæsonen.
Hvis man holder sig til de tal, som
hr. Ellingsen nævner, så må man
fange næsten 50 tons torsk for at
tjene 130.000 kr. i løbet af 5 måneder.
Jeg synes, at tallene er sat for høje.
I forårsmånederne har man i Fiske-
industrien måttet indføre rationering
på grund af manglende arbejdskraft.
Bådene har desuden måttet vente med
losningen indtil 3—5 timer.
Timerne tæller meget for fiskerne i
den bedste sæson. Derfor må man
sørge for, at losning og vejning af
fisk foregår hurtigst muligt. Andre
steder har KGH overdækkede steder,
hvor vejning og rensning af fisk fore-
går. Fiskeindustrien har ingen tilsva-
rende.
Jeg vil gerne i den forbindelse
spørge om, hvordan man i Nor daf ar
har ordnet olie- og proviantforsynin-
gen til bådene.
Jeg er ganske enig med hr. Elling-
sen, at man må sørge for bedre ind-
kvarteringsforhold til arbejderne, men
jeg er ikke glad for, at man alene
giver fiskerne skylden for vanskelig-
hederne. Fiskerne har også krav på
bedre service.
Man må endelig ikke tro, at Godt-
håb-fiskerne er så hårde, at de ikke
kan føle sig truffet. Det er langtfra
tilfældet. Man må prøve på at rette
de opståede vanskeligheder gennem
samarbejde, gensidig tillid og for-
ståelse med hinanden.
Adam Poulsen,
Godthåb.
Benyt Cheeri-O til læskedrikke og cocktails
Cheeri-O imerusuersautinut imigagssanut-
dlo akdgkanut atortaruk
Giv Deres søn
- og Dem selv ■
en
HO
modeljernbane
HVER DAG EN NY
SNEVIT-VINDER!
Ja, for flere og flere spiller med, hvor chancerne er sførsf, og de store gevin-
ster falder tæt!
Fru Else Hansen, Engmosevej 10, Nykøbing Sj., der vandt en
af de store Snevit-gevinster, skriver:
Sikke et morsomt sammentræf: de mange penge kom netop
på min fødselsdag. Det var vel nok en fødselsdagsgave.
Tusind tak for pengene og Snevit, det bedste vaskepulver,
jeg kender.
Med venlig hilsen Else Hansen-
Snevitimit uvdlut tamaisa
nutåmik enaiissoKartarpoK
téssa erKuinigssamik isumavdluarnamerpåme iluanårufigssatdlo angnerpå!
amerdlanerpauvfiåne amerdliartuinartut pexataulermata.
Fru Else Hansen, Engmosevej 10, Nykøbing Sj., Snevitimit erKugagssat angnerit
ilanik erKuissoK ima agdlagpox:
erKumivigsumik misigissanarpunga, tdssa aningaussarpagssuit inuviga er kot-
dlugo pigavkit. aitsåt taimak inuvivne tunissutisivdluartigaunga. aningaussanut
Snevitimutdlo — kukorsautinut ilisimassavnut pitsaunerpånut — Kujanarujug-
ssuaK.
ikingutingnersumik inuvdluarKussivdlunga Else Hansen.
Tobias Josefsen,
Godthåb.
Deres barn skal have det bedste!
Plumrose børnemad giver den lille ny den sundeste kost
med tilskud af uundværlige vitaminer og protein.
mårarse pitsaunerpånik nerissaKartariaxarpoK!
PLUMROSE mérKanut mikissunut nerissagssiai nerisitarugkit
nålungiat nerissagssanik perKingnarnerpånik åmalo
vitaminenik proteininigdlo pingitsOrneKarsinåungitsunik
akulingnik nerissakartfsavat.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuame
kavfimik
pitsaussui-
narmik
nlorsuteKar-
tarstraavugut!

Centrifugalpumpe
med kobling
Den rigtige spulepumpe for såvel sto-
re som små både.
Leveres med omløbsretning efter øn-
ske. For kileremtræk eller flad rem.
pumpe kSvitoK ikutagax!
pumpe angatdlåmut tigssalukårtaiv-
dlune saligutigssarKigsoK., angatdlati-
nut angisflnut mikissunutdlo nalerKU-
tOK.
piniarneKarsinauvOK sOp tungånut kå-
vitOnigsså kigsautigalugo åssigingit-
sunik mardlungnik remilingnik peitar-
pugut (kilerem imaldnit flad).
ANDREAS JENSEN & SØNNER
Specialfabrik for
trawl- og vådspil
Telf. 42977 - Skagen - Danmark
Tel.adr.: „Skagenspil"
Stærkere og smidigere landsråd
23