Atuagagdliutit - 05.11.1964, Blaðsíða 5

Risø køber hvert år
10.000 mælketænder
af skolebørnene
Mælketænder er velegnet materiale til undersøgelse af radioaktivitet
i menneskets knogler.
Af Ebbe Mørk
Flere moskusokser til Vestgrønland
umingmait Kitånut nutat ilagssait
Sytten meget unge og meget uldne muskusokser er i øje-
blikket pensionærer i Københavns Zoologiske Have og
skal være det vinteren over. Moskukalvene blev i sommer
indfanget i Østgrønland og skal senere slippes løs på Vest-
grønland. Som bekendt er det gået godt med de første
moskusokser, der blev hentet fra Østgrønland og sluppet
ud ved Søndre Strømfjord. Nu har de fået de første
unger, men da hannerne er i flertal, har man i sommer
hentet flere kalve, der skal supplere det første hold.
I slutningen af maj eller i begyndelsen af juni vil kal-
vene kunne sættes ud, og til den tid er de yngste af dem
lige ved et år.
umingmårnat meruortoKissut 17 uvdlune måkunane Kø-
benhavnime Gmassunik katerssugausivigssuarme uninga-
tinenarput, tåssane ukisfneKåsavdlutik. umingmårnat au-
ssan Tunume pigssarsiarineKarput kingorna nunavta ki-
mut sineriånut ingerdlatagssat. ilisimaneKartutut uming-
mait Tunumit Kitånut nugterneKartut sujugdlit iluagtit-
dluarput — Kangerdlugssup ernåne aussait piarKerKårdlu-
tik. angutivissatdle amerdlaneruvatdlåKingmata aussaic u-
mingmårKanik aigdlersonarKigpoK sujugdlit ilåssutigssåi-
nik. majip nålernerane junivdlunit autdlartilåmerane u-
mingmårnat najugagssamingnut iperarneKarumårput, tai-
manikut piaraunertait atautsimik ukioKangajalersimåsav-
dlutik.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AERUTIT
København (RB-special).
Strontium 90 er et isotop, som af-
lejres i knoglerne sammen med den
kalk, mennesket optager. Processen
sker kun langsomt i det voksne men-
neske, men børn, der til stadighed
vokser i langt højere grad, optager
Strontium 90, navnlig i perioden ind-
til det 4. år. De undersøgelser, der
allerede har fundet sted på Risø gen-
nem et par år, har omfattet børn, hvis
mælketænder er kommet i årene
1956—57, da det radioaktive nedfald
ikke var ret væsentligt. Selv om ned-
faldsmængden senere er steget, har
den dog aldrig nærmet sig det fare-
truende. Man ser med spænding hen
på tænderne fra 1960, som man vil
få til undersøgelse i 1967. Netop på
dette tidspunkt observeredes der på
anden vis stigning i mængden af ra-
dioaktivt nedfald. Det bliver altså
ikke foreløbig muligt at give et klart
billede af situationen i denne periode
på basis af analyserne.
50 ØRE PR. TAND
Mælketænderne er det eneste ma-
teriale man har til påvisning af Stron-
tium 90 i knoglerne, bortset fra et be-
grænset knoglemateriale, som stilles
til rådighed af Retsmedicinsk Insti-
tut. Man kan dog sammenligne de to
former for analyse.
Der er ikke tale om en undersø-
gelse af de enkelte tænder. Man sam-
ler derimod de indsendte mælketæn-
der i grupper på mellem 20 og 30, sor-
teret efter børnenes fødselsår og ef-
ter de lokalområder, hvor tænderne er
indsamlet.
Hidtil har det ikke været noget pro-
blem at skaffe materiale. Forbindel-
sen med de ca. 25 skoler, hvorfra tæn-
derne kommer, er for størstedelens
vedkommende bygget på forskernes
personlige kendskab til den lokale
skoletandklinik, skolelederen eller læ-
rerpersonalet. Det er nemlig børnenes
klasselærer, som forestår indsamlin-
gen. Kun de færreste børn lader sko-
letandklinikken formidle den videre
forsendelse af tænderne, de repræ-
senterer nemlig en værdi, der kan
måles med to „negerkys". Atomfor-
søgsstationen betaler 50 øre for hver
tand — et forholdsvis ringe beløb i
forhold til det materiale, der stilles til
rådighed for forskningen.
NØDVENDIG VIDEN
Arbejdet begyndte omkring 1961, og
de første resultater foreligger allerede
— dog ikke til offentliggørelse.
— Når vi ikke ønsker at offentlig-
gøre resultater for øjeblikket skyldes
det ikke, at de på nogen måde er
foruroligende, siger lederen af Stron-
tium 90-undersøgelserne, civilingeniør
Asger Aarkrog, Risø. Resultaterne
svarer ret nøje til de forventninger
vi havde efter kendskabet til det ned-
fald, der er målt på anden vis. For-
målet er ganske simpelt gennem tand-
analyserne at kunne sige noget om
skelettets niveau.
— Hvad vil man opnå med under-
søgelserne på længere sigt?
— Det er klart, at de undersø-
gelser, der foretages, vil fortsætte,
så vi til stadighed har et bil-
lede af Strontium 90-mængden i
menneskets knogler. Man vil bl. a.
opnå en form for sikkerhed mod en
pludselig faretruende situation. Det
vil være alt for risikabelt at stå
uden viden om processen. En større
mængde Strontium 90 end den
man hidtil har kunne konstatere,
kan bevirke såvel blod- som knog-
lekræft. Der er dog langtfra tale
om nogen faretruende situation.
Men en kritisk situation kan man
aldrig vide nok om, hvilke konse-
kvenser en overdosis kan medføre
og hvor meget der skal til, før der
er tale om en overdosis.
— Foretager men lignende under-
søgelser andre steder i verden?
— Ja, i USA, men så vidt jeg ved,
er Danmark det eneste land i Euro-
pa, der gennemfører disse undersø-
gelser. Derfor har arbejdet også vakt
interesse uden for landets grænser,
og jeg ved, at man f. eks. i Østrig
ønsker at gennemføre noget tilsva-
rende.
mérKat kigutait lo.ooo uk.
tam. Risøp pisiarissarpai
mérKat kigutait sujugdlit inuit saorngisa Kingornernik uloria-
nartoKalersimanerinik misigssuinerme atugagssatut piukunar-
dluarput.
København (RB-special)
atomip nukinga atordlugo misiligaissarfik Risø ukiut tamaisa mérKat
kigutåinik katagtugssanik 10,000 migssiliortunik Danmarkime atuarfing-
nit 25-t migssiliortunit tamane tamånitunit åmalo Savalingmiune Kalåt-
dlit-nunånilo itunit pigssarsissarpon. kigutit tåuko pingåruteicartorujug-
ssuput inup timåne Kingornernik ulorianartoKarneranik, Strontium 90-
karneranik, misigssuinerme.
Strontium 90 kalkimut inup pig-
ssarsiarissartagånut ilauvdlune sau-
nernut unerartarpoK. inersimassunut
unerartut kigaitsuararssuarmik une-
rartarput, méncatdle inersimassunit
sukanerujugssuarmik ineriartortuar-
tut Strontium 90-imik unerartitsissar-
put, pingårtumik sisamagssånik ukio-
Kalernertik tikitdlugo. Risøme misig-
ssorneKarérsimassut téssa méritat
1956—57-ime kigutitåricårsimassut ki-
gutait; taimanikut Kingornerit uloria-
nartut nåkåvatdlångikatdlarmata ki-
lenarput atausen „negerkys“inik mar-
dlungnik. atomip nukinga atordlugo
misiligaiviup kigut pigssarsiane atau-
seic 50 øremik akilertarpå — akiliut
angigissagssåungitsoK emarsautigi-
gåine misigssugkat ilisimatusarnermut
Kanon pingårutenarnerat.
ilisimassariaKartut
misigssuineK 1961-ip migssåne aut-
dlarnerpoK, påsissutigssatdlo sujugdlit
måna pigineicalerérput — saritumiu-
neicartugssaunatigdle.
— angussarinenartut måna sarKU-
miukumaneitångmerånut pissutåungi-
laK ånilånganarsinaussunik påsissa-
KartoKarsimanera, Strontium 90-imik
saornit akoitarsinaunerinik misigssui-
nerme sujulerssuissussoK, civilinge-
niør Asger Aarkrog, Risø, oitarpoK
Kingornerit ulorianartut nåkåssut av-
dlatut påsiniarnerine påsissavtinit av-
dlaunerungångitsunik påsissaaarpu-
gut; åmame taimatut ilimasorérsima-
Skrivelse om lønreguleringer i for-
bindelse med det grønlandske pristal
pr. juli 1964.
Det grønlandske detailpristal er pr. juli
1964 med 1950-51 som basis beregnet til
201, og det lønregulerende pristal (særpris-
tallet er af Det statistiske Departement
beregnet til 195,8, hvorefter dyrtidstillæg
etc. beregnes overensstemmende med ne-
denstående.
Dyrtidstillæg til overenskomsterne mel-
lem landshøvdingen over Grønland, Den
kongelige grønlandske Handel og Grøn-
landsk Arbejdersammenslutning vil fra d.
1. september 1964 andrage:
Faglærte arbejdere .... 81 øre pr. time
Lærlinge ansat før det
fyldte 18. år efter 1.
oktober 1961 ....... 12,24 kr. pr. uge
Ugelønnede ufaglærte ar-
bejdere ............... 36,45 kr. pr. uge
Ufaglærte arbejdere over
18 år .............. 81 øre pr. time
Ufaglærte arbejdere un-
der 18 år ............. 37Vi øre pr. tm.
Sømænd over 18 år ..... 24 øre pr. time
Sømænd under 18 år .... 12 øre pr. time
Bådførere ............. 49,92 kr. pr. md.
Kontor- og handelsmedhjælpere:
Gruppe A .............. 24,96 kr. pr. md.
Gruppe B, D og E ..... 49,92 kr. pr. md.
Gruppe C .............. 49,92 kr. pr. md.
Tillæg for overarbejde samt søn- og
helligdagstillæg:
Ufaglærte over 18 år:
1. overarbejdstime ................ 58 øre
2. overarbejdstime ................ 77 øre
3. overarbejdstime ............... 116 øre
4. overarbejdstime ............... 232 øre
Ugelønnede:
1. overarbejdstime ................ 69 øre
2. overarbejdstime ................ 92 øre
3. overarbejdstime ............... 138 øre
4. overarbejdstime ............... 277 øre
Faglærte:
1. overarbejdstime ................ 89 øre
2. overarbejdstime ............... 118 øre
3. overarbejdstime ............... 177 øre
4. overarbejdstime ............... 355 øre
Sømænd pr. dag
Under 16 år ..................... 176 øre
over 16 år, men under 20 år ..... 253 øre
over 20, samt ugelønnede ........ 307 øre
Handels- og kontormedhjælpere:
Kontor Butik/lager
Gruppe B: pr. time pr. time
Til og med 9. år .... 625 øre 585 øre
lo. år og herover.... 740 øre 690 øre
Grupppe C: 345 øre 325 øre
Gruppe D:
Til og med 9. år .... 540 øre 500 øre
10. år og herover .. 630 øre 590 øre
Gruppe E: ........... 935 øre 870 øre
Fer overarbejde udover 3 timer og for
arbejde på søn- og helligdage ydes et til-
læg på 100 øre pr. time til de ovennævnte
satser.
Tillæg for arbejde på skiftehold og for-
skudt tid:
Skiftehold
kl. 17—23 ...
kl. 23—6 ...
Forskudt tid
kl. 17—23 ...
kl. 23—7 ...
o O)
ro t-i QJ KO lu Li o TJ
Sco c! KO <L> <D
C T-t c „ C -*->
s r ® S G Li
<D Q) o , Q
g "2 E o aJ** Wl'n
H P •H t> H o WJ • C0 A fa s
øre øre øre øre
39 46 46 46
64 64 64
39 46 46 46
64 64 64
Kosttillæg:
kulminen i K’ut-
dligssat og han-
dels og kontor-
medhjælpere ......... 602 øre pr. halvdøgn
Nattillæg:
Sømænd. april-september shrdelaoshrshrdt
Sømænd, april-september 78 øre pr. time
Sømænd, oktober-marts 156 øre pr. time
Pr. påbegyndt
7 timer
Bådførere, april-september ..... 820 øre
Bådførere, oktober-marts ....... 1035 øre
Vintertillæg:
Sømænd og bådførere .... 490 øre pr. dag
Dagpenge til håndværkere og arbejdere,
der aflønnes efter aftalen af 14. juni 1963
mellem Ministeriet for Grønland og Lands-
organisationen, udgør fra den 1. september
1964 kr. 12,75.
P. M. V.
E. B.
H. Clausen.
eksp.sekr.
Finansministeriets cirkulære vedr.
løn under funktionærers graviditet.
Ved lov nr. 771) af 20. marts 1964 om
ændringer i lov nr. 2612) af 9. juni 1948 om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer er det i pkt. 4, ad § 7, stk. 3,
bestemt, at arbejdsgiveren i tilfælde af en
funktionærs graviditet er pligtig at betale
hende halv løn i indtil 5 måneder i tiden
fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog
tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 må-
neder efter fødslen.
I den anledning skal man meddele føl-
gende om virkningerne heraf på neden-
nævnte af Finansministeriet med forskel-
lige organisationer indgåede overenskom-
ster:
1. Overenskomst af 6. august 1963 med
Dansk Sygeplejeråd vedrørende løn- og
ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemands-
ansatte sygeplejeassistenter.
Overenskomst af 5. august 1963 med
Dansk Sygeplejeråd vedrørende timeløn-
nede sygeplejerskers ansættelsesforhold.
Overenskomst af 9. maj 1960 med Lands-
sammenslutningen af Hospitalslaboranter
vedrørende hospitalslaboranter.
I de nævnte overenskomster er der hen-
vist til funktionærlovens bestemmelser om
løn under graviditet, således at de ændre-
de regler herom finder direkte anvendel-
se på ovennævnte personalegrupper. Det
er som hidtil en forudsætning for udbeta-
ling af løn under graviditet, at der fore-
ligger arbejdsudygtighed, og arbejdsgive-
ren er fortsat berettiget til at forlange
arbejdsudygtigheden attesteret af den på-
gældendes læge.
2. Overenskomst af 20. november 1963
med Danske Fysioterapeuter vedrørende
fysioterapeuters ansættelsesforhold.
Overenskomst af 10. februar 1964 med
Foreningen af danske Beskæftigelsestera-
peuter vedrørende beskæftigelsesterapeu-
ters ansættelsesforhold.
Overenskomst af 13. juni 1962 med Dansk
Sygeplejeråd vedrørende sygeplejeelevers
ansættelsesforhold.
Overenskomst af 14. juni 1963 med Øko-
nomaforeningen vedrørende økonoma-
elevers ansættelsesforhold.
Under hensyn til, at der i ovennævnte
overenskomster er fastsat særlige regler
for løn under graviditet, vil de pågælden-
de med virkning fra 1. april 1964 kunne
vælge at oppebære løn under graviditet
efter de i overenskomsterne fastsatte be-
stemmelser eller efter reglerne i den æn-
drede funktionærlov. Det forudsættes, som
hidtil, at der foreligger arbejdsudygtighed,
og denne kan fortsat forlanges dokumen-
teret ved lægeattest.
3. Overgangsregler. Nævnte lov træder
i kraft den 1. april 1964. For så vidt angår
de ændrede regler om barselsfravær fin-
der disse også anvendelse på personale,
der pr. 1. april 1964 er fraværende på
grund af barsel.
P. M. v.
E 33
H. Myltoft,
fm.
1) Lovtidende A, 1964, pag. 185.
2) Lovtidende A, 1948, pag. 1081,
BEKENDTGØRELSE
Det meddeles herved, at ministeren for
Grønland ved bekendtgørelse af 14/9 1964
har sat lov af 4/6 1964 om ændring i lov
om Grønlands landsråd og kommunalbe-
styrelser m. v. (Grønlandsrådet) i kraft
med virkning fra den 1/10 1964.
P. 1. v.
Jak. Karup Pedersen.
gutitåve. tamatuma kingorna Kingor-
nerit ulorianartut nåkåssut angnertu-
seriarsimagaluartut ulorianartorsior-
titsisinaunerat KanigdlineKångiséinar-
simavoK. piséngatigineKarpoK mérKat
1960-ime kigutitårKårtut kigutaisa
1967-ime misigssornerine KanoK på-
sissaKarnigssaK. tamatuma nalåne av-
dlatigut misigssuinerme Kingornerit
ulorianartut angnertuseriarnerat påsi-
neKarpoK. misigssuissarnerne måna
tikitdlugo ingerdlåneKartune påsissu-
tigssat ersserKigsut pigssarsiarineK
aj ornaratdlarput.
saornit Strontium 90-imik akoKar-
nerinik misigssuinerme påsissutigssa-
tuåuput mérKat kigutait sujugdlit (ka-
tagtugssat), tamatumalo saniatigut
saornit Retsmedicinsk Instituttimit
pigssarsiarineKarsinaussut amerdlå-
ngitsut påsissutigssanik pigssarsiviu-
sinåuput. misigssuissarnernile åssigi-
ngitsune taineKartune mardlungne
påsissat ingmingnut sanigdliuneKarsi-
nåuput.
kigutit atausiåkåt misigssorneKar-
neK ajorput. kigutit katerssorneKartut
20—30-kutårdlugit atautsimut eKiter-
neKartarput, ingmikortiterneKartar-
dlutigdlo mérKat ukiume sume inusi-
manerat najorKUtaralugo åmalo mér-
Kat nunap ilåne sume najugaKarne-
rat najorKUtaralugo.
misigssugagssanik katerssuissarneu
måna tikitdlugo ajornartorsiutausimå-
ngilaK. atuarfit 25 migssiliortut kigu-
tinik katerssuivfiussartut amerdlaner-
ssdine kigutilerissut, atuarfingme pi-
ssortaussut iliniartitsissutdlunit Risø-
me sulissunit ilisarisimaneKartarput.
kigutinik katerssuissussarpoK mérKat
klasserne iliniartitsissuat. mérKat a-
merdldngitsulnait kigutilerissoK avnu-
tigalugo kigutimingnik nagsitsissar-
put. kigutit katerssorneKartartut na-
gavta. kigutit misigssorneKartarneri-
sigut påsiniåinarparput saornit Ki-
ngornernik ulorianartunik KanoK ako-
Kartigilersimanerat.
— misigssuinerit nangineKåsagpata
sumut iluaKutåusava?
— tupigissariaKångilaK misig-
ssuissarnerit nangineKåsangmata,
taimailiornivtigut ilisimajuarsi-
nauniåsagavtigo inup saorne
Strontium 90-imik KanoK agtigi-
ssumik akoKarnersut. misigssuine-
rit ingerdlåneKartuarnerisigut på-
sineKarsinaussut ilagisavåt tåsså-
ngåinaK navianartorsiuleriatårsi-
nauneK. Kingornerit ulorianartut
saunerne akussut agdliartuårnerat
ilisimångitsusavdlugo navianaute-
KarpatdlåKaoK. Strontium 90 måna
tikitdlugo påsineKartartumit ang-
nerussoK pigssarsiarineKaraluar-
pat aungme saunernilo kræfteKar-
toKalersinauvoK. taimatutdle pi-
ssoKarnigssånik sule ånilånganar-
toKarKajångilaK. navianartorsiu-
lerfiussugssardle KaKugo piumår-
toK sapingisaK tamåt ilisimanrig-
sårniartariaKarpoK, ilisimassaria-
Kardlune Kingornerit ulorianartut
ingassåussamik pigssarsiarinere
KanoK kinguneKarsinaussut; Ki-
ngorneritdlo KanoK såkortutigiler-
pata navialissutausinaussunit ang-
nerussunik pigssarsissoKåsanersoK
ilisimassariaKarpoK.
— taimatut silarssuarme avdlane
misigssuissoKarpa?
■— åp, USA-me. ilisimassåka malig-
dlugit Danmark kisimitdlune Europa-
me erKartugkavtinik misigssuivoK.
taimaingmat suliaK nunanit avdlani-
taoK alapernåineKalersimavoK. åma
ilisimavara sordlo Østrigime misig-
ssuinivta åssinganik misigssuinigssaK
kigsautigineKartoK.
S