Atuagagdliutit - 17.12.1964, Qupperneq 10

står overfor Steinsnes kirke, som i
følge den islandske bestyrer af Gar-
dar bispesæde i Østerbygden, Ivar
Baardson, der i 1348 besøgte Vester-
bygden, efter at indbyggerne her et
par år før var forsvundet, skal have
været en stor kirke, som var Grøn-
lands første domkirke med bispesæde,
da landet blev selvstændigt bispe-
dømme i 1165 (om 800 år til næste
sommer).
På dette punkt går Bjørgmose imod
videnskabens hidtidige teorier, idet
man gennem mange år har ment, at
Sandnes i Ameralikfjorden havde væ-
ret domkirken! man har ligefrem „be-
vist", at Sandnes skulle være iden-
tisk med Steinsnes!). Denne antagelse
må bl. a. ses ud fra, at Sandnes hid-
til har været den største kendte kirke
i Vesterbygden, men den nyfundne
Steinsnes synes at være større i an-
lægget, og naturforholdene ved den
nyfundne kirke er bl. a. netop karak-
teriseret ved et stenet næs, som nav-
net siger, medens Sandnes ligger på
et sandet næs.
Desuden er det vel rimeligt at tro,
at tingsted og domkirke har ligget
nær hinanden, og begge ligger na-
turligt afgrænset fra omverdenen i
et særskilt område. Uden for dette
område, vel i ca. en halv kilometers
afstand, ligger en i forvejen kendt,
men aldrig undersøgt, stor ruin af
en nordbogård. som kan have været
bispesæde en overgang og vel ellers
sæde for lovsigemanden, i den he-
denske tid måske goden, der var høv-
ding og offerpræst. Man kunne jo som
arbejdsgrundlag kalde den „titngbon-
dens gård".
Antagelsen støttes af, at der om-
kring gården og det omtalte „fred-
hellige" område omkring de nyfundne
ruiner findes efter grønlandske for-
hold umådeligt store, ryddedde hjem-
memarker, mere end en hel kvadrat-
kilometer, synes at være ryddet for
sten. Der kan også spores en tydelig,
banet ridesti op i fjeldet ,og der fin-
des tydelige rester af et stort anlæg
til kunstig overrisling af markerne.
Det er simpelthen ufatteligt, at man
ikke i vore dag har fået øje på dette
områdes muligheder for landbrug,
både agerbrug og kvægavl!
UKENDTE NORDBOGÅRDE
Desuden er der meget, der tyder på,
at der i nærheden vil kunne påvises
tre „nye" hidtil ukendte nordbogårde
i nogle kilometers afstand fra den
omtalte. Disse kan have haft tilknyt-
ning til storgården. Det er jo en kendt
sag, at stormænd, også i middelalde-
ren, må have mange under sig for at
kunne opretholde deres store hushold-
ning, der dengang nødvendigvis måtte
være meget større end i dag, fordi
man måtte fremstille alt selv.
Det er også tankevækkende, at tæt
ved gården ligger i dag en af grøn-
lændernes bedste pladser for bund-
garnsfiskeri efter torsk. En af nord-
boernes største eksportartikler var
netop tørfisk, og denne produktion
har grønlænderne af i dag lært fra
Norge for få år siden!
VESTERBYGDENS „HOVEDSTAD"
Hvis mine antagelser er rigtige,
skulle man her have fundet det egent-
lige centrum for Vesterbygden, både
geografisk og kulturelt, bygdens „ho-
vedstad" om man vil, idet Vesterbyg-
den må betragtes som en „forbunds-
stat" inden for det middelalderlige
Grønland, hvis man vil bruge en mo-
derne sammenligning. Hidtil har man
ikke vidst ret meget, praktisk talt in-
Amos Geråe viser, hvor højt krattet kan
blive omkring de gamle nordbogårdes
ruintomter.
Amos Geråep takutika navdlunåtsiait ig-
dlukonarfisa ernåine orpigkat Kanon por-
tutigilersinaussut.
tet, om styre og retsforhold i Vester-
bygden, der dengang var den euro-
pæiske kulturs yderste forpost mod
vest — i hvert fald kender man ikke
i vore dage noget egentligt samfund
gennem længere tid i det nuværende
Amerika. Måske kan mange af de nu
ukendte og uklare spørgsmål i nogen
grad blive belyst på en ny måde ved
undersøgelser på stedet.
Særlig interessant bliver de nye
fund derved, at man fra andre kilder
ved, at rejserne til Markland og Vin-
land i det nuværende Amerika udgik
fra Vesterbygden. Det er vel sand-
synligt, at vi nu står over for det
sted, hvorfra disse berømte og om-
stridte opdagelsesrejser er udgået, og
hvor også mange fangsttogter til
egnene nord for det nuværende Thule
har haft deres udspring. På tinget, der
samtidig har været marked, har man
drøftet oplevelser, opdagelser og pla-
ner før og efter de lange rejser, der
kunne vare indtil et par år, og i kir-
ken har man fået velsignelsen før, og
opsendt takken efter vel overstået
rejse eller måttet mindes dem, der
aldrig vendte hjem.
Hele denne verden gik under, hvor-
for ved man ikke med sikkerhed —
måske kan udgravninger på dette sted
hjælpe os til bedre at forstå Vester-
bygdens skæbne, i hvert fald kan de,
for at udtrykke det med Jeppe
Aakjærs: „løfte mig en flig af livets
gåde".
Ekspeditionen, hvorunder kirken og
tingstedet fandtes, fandt sted den 4.
juni i år og var arrangeret med dette
ene formål for øje. Den foregik i en
åben speedbåd, som førtes af bådens
ejer, den grønlandske malermester
Amos Geraae fra Godthåb. Turen
vanskeliggjordes af is på udturen, og
hjemturen kom til at vare en hel nat,
fordi man først ikke kunne gå op mod
den kraftige strøm og søgang, der
satte ind med tidevandet, og siden
for man vild i tågen og måtte et par
gange vente i mange timer på kysten
og tænde bål mod nattekulden.
Grønlands første domkirke
fundet i Godthåbs!jorden
Vesterbygden er rig på idylliske steder. Her er fårealv-
stationen i K’orKUt med mange nordboruiner.
KavdlunåtsiaKarfik kitdleit alianaitsortaligssuvoK. tåssa
K’orKUt måna savauteKarfiussoK Kavdlunåtsiait igdlukor-
pagssualik.
De islandske sagaer visfe vej til fundet af Grønlands første domkirke og
Vesterbygdens tingsted.
Af Rasmus Bjørgmose
Rasmus Bjørgmose ved et hjørne af rui-
nen af „forrådshuset" ved tingstedet.
Rasmus Bjørgmose inatsissartut atautsimi-
tarfiata igdlukuata kigdlingane perKumau-
siviup inigisimassåne.
Det har før med skiftende held
været forsøgt at bruge de islandske
sagaer som „rejsefører", når man vil-
le finde frem til de steder, der om-
tales i deres beretninger om rejser,
f. eks. de berømte og omstridte beret-
ninger om rejserne til Vinland.
I denne sommer har de islandske
sagaer og annaler fra vikingetiden og
middelalderen atter leveret et bevis
på deres oplysningers troværdighed,
idet det er lykkedes en dansk lærer,
daværende skoleleder i K’ornoit i
Godthåbsfjorden i Grønland, Rasmus
Bjørgmose, at gøre et sensationelt
dobbeltfund fra nordbotiden i Grøn-
land.
Rasmus Bjørgmose mener at have
påvist Vesterbygdens tingsted og
Steinsnes kirke, som var den første
domkirke i Grønland og dermed på
den vestlige halvkugle. Hvis dette er
rigtigt, går det stik imod videnska-
bens hidtidige teorier, men stemmer
overens med de ‘islandske sagaer og
annaler.
NORDBOERNES NAVNE VISTE VEJ
Forud for opdagelsen ligger halv-
andet års studier i en række forskel-
lige og videnskabelige afhandlinger,
og ud fra disse studier og et ind-
gående lokalkendskab til en stor del
af Godthåbsfjordens mange grene
lykkedes det Bjørgmose at opstille en
teori om fordelingen af nordboernes
navne på fjordene i Vesterbygden.
Denne teori, der er udarbejdet for et
år siden, offentliggøres i juliheftet af
tidsskriftet „Grønland", der udgives
af Det grønlandske Selskab i Køben-
havn.
På grundlag af denne sin egen teori
lykkedes det Bjørgmose at finde frem
til et sted, hvor han mente, at man
skulle søge de gamle „grønlændinges"
(sådan kaldte nordboerne sig selv) lo-
kalitet Hop i Agnafjord (Agnafjodr),
som man har eftersøgt lige siden Hans
Egedes tid for over 200 år siden, fordi
man her skulle kunne finde den fjer-
de, hidtil ukendte kirke i Vesterbyg-
den. I forvejen kender man og har
udgravet de tre andre kirker, der i
følge de gamle beretninger skulle fin-
des i Vesterbygden (en femte i
Straumsfjørdr falder udenfor billedet
her, da den har ligget længere mod
nord udenfor den egentlige Vester-
by gd).
Gennem tiderne har der været næ-
sten utallige eftersøgninger efter denne
fjerde kirke ved Hop i Agnafjord, og
der er fremsat talrige teorier om pla-
ceringen af dette „hop", som er det
gamle islandske udtryk for et sted,
hvor der ved tidevandets skiften (der
er i Godthåbsfjord-området indtil ca.
3 meters forskel på flod og ebbe) går
en meget stærk strøm ud og ind gen-
nem et snævert løb til en lukket vig
eller bugt.
Gennem adskillige år har man an-
taget, at dette forsvundne hop skulle
søges ved stedet EKalugialik i nær-
heden af rensdyravl-stationen Itiv-
nera (ved en gren af Ameralikfjor-
den), men denne placering er usand-
synlig, da der i umiddelbar nærhed
på den anden side af fjorden ved
Kapisigdlit findes en lille kendt tør-
vemurskirke fra nordbotiden. I øvrigt
passede denne placering ikke ind i
Bjørgmoses teori om fjordnavnene.
Det lykkedes Bjørgmose ud fra sin
teori at sejle direkte ind til det for-
modede sted og finde kirken — men
ikke blot en tørvemurskirke, som han
havde regnet med. Fundet viste sig
at overtræffe selv hans dristigste for-
ventninger, idet han både fandt en
stor stenkirke, tingstedet og tre for-
modede nordbogårde, der ikke var
kendt før.
VESTERBYGDENS TINGSTED
I den islandske saga „Thorsteini
Geirnefjufostra, der ganske vist er
blevet betegnet som i visse henseen-
der upålidelig, oplyses det, at Hop i
Agnafjord var Vesterbygdens ting-
sted.
Bjørgmose fandt frem til en ca.
4X6 meter stor ruin af et hus med 1
meter tykke mure af svære kampe-
sten, bygget nøjagtig i retningen øst-
vest og nord-syd og med fint tilpas-
sede vinkelrette mure, der stadig er
indtil halvanden meter høje. Det kan
f. eks. have været et forrådshus, men
endeligt svar kan først gives ved en
udgravning. Det ligger inden i en
kreds af sten, der dels er med vin-
kelrette sider 17X17 meter, dels føl-
ger terrænet.
Fra den østlige ende af indhegnin-
gen ligger ganske tæt en række min-
dre, firkantede fundamenter af kam-
pesten, de største ca. 4X6 meter i om-
kreds ,og Bjørgmose har påvist i’ alt
mindst 7, men mener, der er flere.
Disse fundamenter svarer til de så-
kaldte „tingboder", som kendes fra
altinget på Island. Det var små byg-
ninger af sten og tørv, hvor delta-
gerne i tinget boede, mens det årlige
tingmøde fandt sted.
STEINSNES DOMKIRKE
Ikke ret langt derfra, men skjult af
terrænforholdene og godt gemt i et
højt og tæt krat af pil, birk og el
med indtil 3—5 meter høje træer med
stammer så tykke som benene på en
hest, fandt Rasmus Bjørmose ruiner-
ne af en kirke, der viste sig at være
overraskende stor med ydre mål på
ca. 9X19 meter.
Også kirken er af svære kampestens-
mure, der har en tykkelse på ca. 1,70
meter. Der er tydeligt kirkeskib, kor
med apsis, hvilket er bemærkelses-
værdigt) og muligvis en slags våben-
hus, og selve det indre kirkerum er
ganske anseligt efter forholdene,
6V2XIO meter.
Alle disse mål er fremkommet ef-
ter en meget løselig opmåling, som
blev besværliggjort af det tætte krat.
Det var således ikke muligt på grund
af det tætte krat og på grund af stærk
sammenstyrtning af murene at kon-
statere, om der har været tale om
en rund apsis eller en firkantet ud-
bygning. I øvrigt er alle ruinerne, dog
især tingstedet, meget kraftigt over-
groet med mos og lav, undertiden må
man stikke hånden hele sin længde
gennem mosset for at finde stenen
underneden ved tingstedet. Da jeg
ikke har tilladelse til at grave og hel-
ler ikke har gjort det, kan der være
mindre misforståelser i mine skitser,
som kun en udgravning vil kunne
korrigere.
Foran kirkens kor er der en meget
fint opsat fif-kantet stensætning af
smukt tilhugne granitsten.
Naturforholdene i nærheden af ste-
det får Bjørgmose til at tro, at vi her
Vi ønsker alle vore kunder i Grønland — indehavere og personale — en
glædelig jul og et godt nytår med tak for det gamle år.
Kalåtdlit-nunåne pisiniartigissartagkavut — pigingnigtait sulissussutdlo
— jutdlime pivdluarKuvavut ukiortåmigdlo ajungitsumik kigsautdlugit,
ukiume Kångiugtume KujanaK.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S
KØBENHAVN K.
LEGETØJ EN GROS
Repræsentation: INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 • KØBENHAVN N • ÆGIR (0193) 8511
TELEX: 9244 • TELEGRAMADRESSE: CO LO NEMB
10