Atuagagdliutit - 17.12.1964, Qupperneq 12

P. M. avKUsinernut manigsautit manigsautitut pitsauvdlulnartutut tamane
UisimaneKarput. ukiorpagssuarne misiligtagkat fiKåtårineritdlo tamåko ki-
nguneralt. avKusinermut manigsautiliorfik silarssuarme tusåmassauvdluar-
tOK. SCHEID, suleicatigalugo sujunertamut sOgaluamutdlOnlt atortugssanlk
avkusinermut manigsautinik tunissaKarslnaulersimavugut. agdlagartanlk
åssilartalingnik piserKussissutlnlgdlo piniarniarit.
P. M. vejtromler er kendt overalt som kvalitetstromler. De er resultatet af
mange års erfaring og forsøg. Gennem et samarbejde med det
verdenskendte specialfirma for fremstilling af vejtromler, .
SCHEID, er vi 1 stand til at levere tromler til ethvert formål. /V
FORLANG TILBUD Og PROSPEKT. /A\
BRØNDERSLEV III. (0881)450
AALBORG, til, (081) 2 74 55
AARHUS, III, (061) 3 14 00
KBHVN., HERLEV 111.(01)94 70 66
Vælg vejtromler
tungtvejende fordele!
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
En sollys martsdag tor snart mange
år siden fulgtes jeg med borgmesteren
i den gamle filisterby Ashkalon. Fra
bibelhistorien husker, vi at Israels bit-
re fjender filistrene boede i en lang
kyststrimmel i den sydlige del af
Palæstina. Det er for resten fra dem,
dette navn stammer. De kaldte landet
Filistina, det blev Palæstina. I oldtiden
var Ashkalon en anselig by, den blev
ved at være det gennem årtusinder.
Så sent som på korstogenes tid hører
vi om byen, dengang rev den bri-
tiske kong Richard Løvehjerte Ashka-
lon ud af saracenernes hånd. Men
gennem århundreders vanrøgt for-
svandt byen, i dag ligger den gemt
under hvide klitter. Graver man i
grunden, dukker gamle minder frem,
søjlestumper, hustomter, grave mar-
morfigurer. For tolv, fjorten år siden
vågnede byen atter til liv. Nogle tu-
sinde jøder fra Sydafrika bosatte sig
her og bygger nu det nye Ashkalon.
Hvor der tidligere kun fandtes sand,
skyder moderne gader frem, lange
lave beboelseshuse, butikker, fabrik-
ker og hoteller. Klimaet er sundt og
tørt, Middelhavet tegner sig azurblåt
i gyldent solskin, her er muligheder
for at skabe en bade- ferieby i inter-
nationalt format.
Gnistrende af begejstring gik Ash-
kalons energiske borgmester ved siden
af mig og udviklede sine planer om
den nye by. De sydafrikanske immi-
granter, agtede at gøre dette hjørne
af deres gamle land nyt. Og midt i
den rivende talestrøm faldt ordene:
— Som en af mine forgængere i em-
be'det skrev til Farao-----
Det gav et sæt i mig. Hvad mener
manden? Farao hører jo til i ældgam-
mel tid, ordet leder tanken hen på
Tut Ankamon, Joseph, pyramiderne-
Og her gik en borgmester i 1955 og
snakkede ganske selvfølgeligt om, at
en forgænger havde skrevet til Fa-
rao! Han så min forvirring og gav
sig med smilende overbærenhed til
at forklare. Om jeg havde glemt bre-
vene fra Tel el Amarna fundet i
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
skrev til Farao
AF POUL BORCHSENIUS
Livets Konge trådte til og gav den
døde dreng tilbage til hans mor- Når
sørgetoget ankom til graven, sattes
båren ind i hulen, og stenen blev væl-
tet for. Langfredag aften for 1900 år
siden skete det sådan ved Joseph af
Arimatæas grav.
Nogle måneder efter jordefærden
vendte de efterladte tilbage til gra-
ven. I det hede klima var liget alle-
rede smuldret hen, kun knoglerne lå
tilbage. De lagdes i et „benskrin",
en lille kiste, så stor, at den længste
knogle lårbenet, kunne rummes i det.
I gravhulens side huggedes et dybt
hul, her skubbede man benskrinet ind
og murede hullet til. I graven, vi her
taler om, fandt Sukenik fjorten så-
danne benskrin, tilvirket af kalksten,
smukt ornamenteret med zig-zagbånd.
Intet af dette var sensationelt. Man
har før fundet grave af samme type.
Men ved skrinene her var noget sær-
ligt, der løftede hele gravfundet op
i et niveau for sig selv.
Et af benskrinene var mærket med
indridsede kors. Det måtte altså være
en kristen, som lå gemt her. Det stod
også at læse på siden af skrinet, her
er en inskription i gammel-græske
bogstaver: Jesus, ve! Altså en veklage
over Jesu død på korset. Vi har her
det ældst kendte korsmærke. Og de
fem bogstaver: JESUS er den første
originale nedskrivning af navnet over
alle navne.
Men her er mere at undre sig over.
Et andet af benskrinene bærer ind-
skriften: Mirjam, Simeons datter. Og
ved siden åf det står faderens skrin:
Simeon Barsabas- Barsabas er altså
familienavnet. Det gippede i mig, da
jeg læste det. For jeg huskede just det
navn fra Nye Testamente.
I begyndelsen af Apostlenes Gernin-
ger læses, at apostlene besluttede at
fylde det tomrum i deres kreds, som
Judas efterlod sig. Man udvalgte to
mænd og fremstillede dem som kandi-
dater til aposteltitlen, Joseph Barsa-
bas og Mathias, og kastede lod om
dem. loddet faldt på Mathias, og han
var valgt. Men den anden hed altså
Barsabas. Senere i Apostlenes Ger-
ninger læses, at menigheden i Jerusa-
lem sendte Paulus og Barnabas til de
kristne i Antiokia. I deres følge var
Judas Barsabas. Endnu engang Barsa-
bas.
Vi ved således fra Apostlenes Ger-
ninger, at en anset familie i Jerusa-
lems ældste kristne kirke hed Barsa-
bas. Og her står vi ved dens grav,
vi læser navnet Barsabas og ser, at
korsmærket og Jesu navn er indridset
på kisterne. Man regner, at Jesu Kors-
fæstelse fandt sted omkring år 30.
Og da denne grav gik ud af brug se-
nest år 50, er korsmærket og jesunav-
net tegnet mindre end tyve år efter
begivenheden. Her kommer vi i sand-
hed verdenshistoriens mest betyd-
ningsfulde drama ind på nærmeste
hold.
★
Rundt om i Palæstina, hundreder
af steder, rager små høje op. Man ser
straks, at de ikke kan være skabt af
naturen, for de står som runde, af-
stumpede kegler, flade på toppen og
med stejlt fald- En sådan høj kaldes
Ægypten? Og langsomt dukkede op i
erindringen, hvad jeg vidste om dette
oldtidsminde. En stabel lertavler fra
for 3—4000 år siden, breve og indbe-
retninger til Farao fra lydkonger og
statholdere i det vidtstrakte ægyptiske
imperium. Og jo, et af brevene var
fra fyrsten i Ashkalon, han bad Farao
sende militær forstærkning til staden,
som truedes af en invaderende ørken-
stamme. Brevet kalder fjenderne ha-
biru, vitsnok samme navn som he-
bræere. Hvem ved, kan hænde her
tænkes på israelitterne, som under
Josvas ledelse forsøgte at erobre det
forjættede land. Sandelig, den borg-
mester har perspektiv over årtusin-
der, når han fra sine moderne fun-
kishuse skuer tilbage til svundne tider.
Og hans tilfældige bemærkning hin
martsdag kaldte den fornemmelse
frem i mit sind, som jeg så ofte får
i dette gamle land: årtusinder randt
bort. Som når man en sommerdag
ved stranden tager det tørre sand 1
hånden og mærker det sive bort mel-
lem fingrene. Gammel fortid bliver
aktuel, at man griber sig i at spørge:
Hvem mon jeg møder bag næste gade-
hjørne? Og jeg prøver at genopleve et
par eksempler herpå.
★
Hvor Bethlehem-vejen forlader Je-
rusalem og mellem den hellige bys
sidste huse slynger sig mod syd, var
for en lille snes år siden et hold jord-
arbejdere i gang med sprængnings-
arbejder for at indrette en ny tank-
station. Pludselig udstødte den ene af
dem et vræl og forsvandt ned i et
hul, han var som opslugt af jorden.
Kammeraterne ilede til hlæjp og
fandt, at manden var havnet på bun-
den af en hule. Arbejderne var straks
Forfatteren,
pastor Paul Borchenlus,
har gennem en række bøger,
baseret på sit Indgående kend-
skab fil Palæstina, skabt sig et
navn langt ud over Dan-
marks grænser.
I MIN FORGÆNGER SKREV TIL
FARAO
giver han et meget Interessant til-
bageblik i Palæstinas årtusindgam-
le fortid — bygget på arkæologi-
ske fund. Således beskriver han bl.
a. et gravfund, hvor det ældst
kendte korsmærke og den første
originale nedskrivning af Jesu navn
kommer for dagens lys. — Han
slutter sin beretning med følgende
bemærkning, der giver perspektiv:
„I Palæstina rækker oldtiden hånd
til atomalderen og gør del gamle
nyt."
på det rene med, at deres fund hørte
til de vigtige og rapporterede det til
en anset professor i arkæologi ved det
hebraiske universitet i Jerusalem.
Hans navn var E. L. Sukenik. Det var
forøvrigt ham, som et par år senere
kom på sporet af de berømte døde-
havsruller- Men det er en anden hi-
storie. Han satte sig straks i spidsen
for undersøgelsen af den nyopdagede
hule, og det var ikke småting, han
fandt, da spaderne sattes i jorden.
Et par år senere sad jeg i Sukeniks
bogfyldte studereværelse i Jerusalems
fornemme Rehaviakvarter og lyttede
til professorens beretning om fundet.
Og de nitten århundreder, der skiller
os fra Kristi tid, smuldrede bort og
scener fra Nye Testamente stod lys-
levende og aktuelle for mit indre øje.
Det var en familiegrav, Sukenik
havde opdaget ved Bethlehem-vejen,
og den er så gammel, at den må være
udhugget i klippegrunden på samme
tid, som Jesus fødtes, blot nogle få
kilometer længere mod syd. Arkæo-
loger har deres kendetegn at slutte fra,
mønsteret i ornamenter, formen på
vaser og krukker, indridsede bogsta-
vers facon, undersøgelse af frø og
plantedele kan give holdepunkter. En
afgørende detalje i denne grav er fun-
det af en mønt fra kong Agrippas tid,
det vil sige omkring år 42 efter kri-
sten tidsregning. Professoren udvik-
lede, hvorledes han var kommet til
det resultat, at en jødisk familie
i Jerusalem havde taget graven i brug
omkring år 0, og den sidste begravelse
i den fandt sted halvtreds år senere.
Da graven var fyldt, muredes den til
og lå glemt og gemt, indtil en moder-
ne tankstation skulle rejses på netop
dette sted.
De gamle jøder anvendte ikke gerne
fælles gravpladser, kirkegårde, som
vi kalder dem. Den døde „gik til sine
fædre“, og hans ben lagdes til hvile
i slægtens grav. De fattige, misædere,
folk, der døde langt fra hjemmet,
gemtes i fællesgrave. Det var et af
tegnene på den lidende Herrens tje-
ner hos profeten Jesajas, at man,
skønt han ikke havde øvet uret, „gav
ham en grav blandt de gudløse. “
I dette træfattige land anvendtes
ikke kister. Liget blev lagt på en båre,
og fire venner bar den på deres
skuldre til graven. Ved flere tilfælde
har jeg set skikken bibeholdt i det
hellige land. Den døde ligger på bå-
ren med et tæppe over sig, vinden ri-
ver i klædet, og man skimter den dø-
des skikkelse under det. Sådan så
ligtoget ud ved Nains port, den dag
12