Atuagagdliutit - 04.03.1965, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat
sisamangorneK 4. marts 1965
Nr. 5
sårugdlit nunavtinit
tåmavisanerdlutik?

pasitsåuneKarsimavoK nunavta silåinå avdlångoralugtualersoK.
aulisagkanik ilisimatut aussaK måna påsiniartugssauvåt nunav-
tine sårugdlit tungaisigut Kanon pissoKaralugtualernersoK
— ilimanarsisimavoK Kalåtdlit-nu-
ndne sårugdlit tungaisigut sumik ar-
dlånik pissoKangajalersoK. sule ilisi-
rna.neKångilaK Kanon pissoKaralugtua-
lernersoK, pasitsåuneKarsimavordle
Kalåtdlit-nunåne sårugdlingnik auli-
sarsinaunerup kigdligsså angunena-
ngajalersoK. imaica sildinaK avdlångu-
lerpoK. ukiune kingugdlerne puissit
Kaleragdlitdlo tåkusimaleriartuinarne-
rat pasitsagtitsivoK 1920-p sujornagut
Pissusiusimassut malungniunialersut.
taimatut onartoK tåssa Nungme au-
lisagkanik misigssuivfingme sujuler-
ssuissoK F. Lenzing, oKausilo avdlau-
vatdlångitdlat ukiut tatdlimat tama-
tuma sujornagut aulisagkanik misig-
ssuissup Jens Kreutzmannip imap pi-
ssusiata avdlångorneranik påsissåinit.
ukiut tatdlimat matuma sujorna-
dutdle påsineKarérsimavoK sårugdlit
kinguariartortut ugkatdle amerdliar-
torKilersimavdlutik. ilumut taimåito-
Karnera ukiut Kångiutut ugpernarså-
'nguatsiarpåt.
Kanon påsissarianarpa?
imavdle pissusiata avdlångorarne-
ranik påsissat ilumut taimåituviussu-
tut sule aulisagkanik misigssuissunit
issigineKangitdlat. aussamut aulisag-
kanik misigssuissut angnertumik mi-
sigssuissugssåuput påsiniardlugo må-
ne KanoK pissoKaralugtualernersoK, i-
lisimatutdlo ardlaKartut misigssui-
ssugssat Kavdlunåt nuname avdlami-
utdlo aggersugssåuput.
— pisanganarpoK misigssusavdlugo
Kano k pissoKaralugtualernersoK, F.
Lenzing oKarpoK. imap pissusia av-
ålångoraluartoK ikånerssuarne imaic
lupingnåinartumik kissarssuseicarsi-
mavoK. tamåna Imanik misigssuissut
Påsisinåungilåt. Kanorme isumaicarU-
tariaKåsanerpoK?
tamånauna aussamut misigssuinig-
ssane påsiniarssarigaluarniarigput.
— aussaK måna sårugdlenardluar-
nigsså ilimanarpa?
— sårugdlingniarneK aussaK måna
1964-imit pitsaunerungårsimanaviå-
ngilaK. 1959-ime sårugdlit suvfineråne
tukertut aussaK måna aulisarnerme
malungniutugssat angnertorssungit-
dlat. 1960-ime suvfinermit pingortut
åma ingassagissagssåungitdlat, tai-
måitordle neriunauteKarpoK åipågo
sårugdlit ukioK månamit pitsauneru-
lårumårtut.
aulisagkanik misigssuissut sujulig-
tutigisimavåt 1964-ime sårugdlingni-
arneK pitsaussugssåungitsoK. taimåi-
tordle sujuligtutigineKartumit sule a-
joriarneruvoK. imåisinauvoK sujorna
sårugdlingniarneK ukiune sujulinisut
autdluneKartigisimångitsoK, sunale ta-
matumunga pissutaorpiarnersoK sule
ersserKigsumik påsineKångilaK.
kapisilingnik misilineK
aussamut aulisagkanik misigssui-
nigssarssuarme ilaussugssåuputaoK
kapisilingnik misigssuinerit. misig-
ssuinigssamut tåukununga atatitdlugo
ililsimatut skottit mardluk aulisartor-
dlo skotte atauseK maungnartugssdu-
put. isumaliorKUtigineKarpoK kopisig-
dlit avatånit nagdliutartut nunavtalo
nangmineK kapisilé misigssorneKåsa-
s sut.
aulisagkanik misigssuissoK Jørgen
(kup. 3-me nangisaoK)
Grønland oplevede i februar måned ef meget kraftigt snefald. Dette er en
typisk situation fra hovedstaden Godthåb,
nunavfine februar Kåumat aperujugssuarpoK. måne fakugssauvoK Nuk aperu-
lorsimassoK.
Forsvinder torsken
helt fra Grønland?
Der er noget, der tyder på, at klimaet i Grønland nu er ved af skifte.
Fiskeribiologerne skal i sommer prøve på af finde ud af, hvad der er
ved at ske med torsken ved Grønland.
— Der er noget, der tyder på, at det
er ved at ske med torsken ved Grøn-
land. Endnu ved man ikke, hvad der
er ved at ske, men man har en anelse
om, at betingelserne for torskefiske-
riet ved Grønland nu er ved at være
på grænsen. Klimaet er måske ved
at skifte. Sælens og hellefiskens til-
tagen i de senere år tyder på, at til-
standene fra før 1920 er ved at gøre
sig gældende.
Dette siger lederen af fiskeribiolog-
stationen i Godthåb, F. Lenzing, og
hans udtalelse falder på linie med fi-
skeribiolog Jens Kreutzmanns konsta-
tering af ændrede havbiologiske for-
hold for fem år Siden.
Allerede dengang kunne man kon-
statere, at torsken var i tilbagegang,
mens den arktiske torskeart uvak’en
var tiltagende. De forløbne fem år
synes at bekræfte, at der var noget om
snakken.
HVAD BETYDER DETTE!
Konstateringerne af ændrede hav-
biologiske forhold anses endnu ikke
som uafviselige kendsgemiiinger af fi-
GAS-ip pérneKarKUvå sume
inungorsimaneK
GAS-ip måna piumassarå Danmarkime Københavnip avatåne
sulissartut akigssautaisa pisisinåussusiånut nåpertutumik nu-
navtine GAS-imut ilaussortat akigssauteKalisassut, piumassara-
lugutaoK nålagauvfiup akuerissånik sulivfigssaerunigssamut
aningaussauteKarfeKalernigssaK
sulissartut kåtuvfiata nålagauvfi-
uvdlo akigssautit pivdlugit isumana-
tigingniarnigssåne aprilip autdlarti-
nerane Nungme pissugssame, GAS-ip
Piumassariniarpå ilaussortat akigssar-
siait KagfagtineKåsassut, Danmarki-
nie Københavnip avatåne sulissartut
aningaussarsiåta pisisinåussusiånut
nåpertutungordlugit. taimatut akig-
ssautit iluarsineKarnigssånik piuma-
ssarissaK ima påsissariaKarpoK, GAS-
lP akuerssulersimagå sume inungor-
simanerup taimaitineKarnigsså.
GAS nunamik tamåkissumik peKa-
tigigfit sumik inungorsimanermik a-
kuerssisimassut ilagåt, tamatumale
Kystfarten begynder
omkring den 1. maj
Kystfarten i Grønland begynder i år
omkring den 1. maj. De to kystskibe
„KununguaK" og „TikeråK11 sejler her-
op fra København henholdsvis den 21.
°g 22. april. „KununguaK" anløber
Frederikshåb og Godthåb, inden ski-
bet indsættes i kystfarten efter den
1- maj. „TikeråK" anløber Frederiks-
håb den 4. maj og indsættes derefter
i kystfarten.
kingorna ineriartorneK ima nagsata-
KarsimavoK sume inungorsimanerup
åténeKåinarnigsså GAS-ip pissaria-
Kartikungnaersimavdlugo.
nangmaKatigingnigssaK
avdlanit sanerKuneitarton
— ineriartornerup takutisimavå su-
me inungorsimanermik aulajangersa-
gak pugtåneKåinarsinaujungnaersima-
ssok, GAS-ip sujuligtaissua OdeIk
Olsen OKarpoK. nangmaKatigingnig-
ssamik piumassarissaK ilalernardlua-
raluartoK GAS-ivdlo akuerssorsima-
sså mana avdlanit sanerKuneKarsima-
vok. månamut GAS nangmaKatiging-
nigssamut aulajaitsumik pissuseKar-
simagaluarpoK, tamatumale tungavi-
gisså avdlat aserormåssuk, GAS-ip
pissariaKartikungnaerpå tamatuma
aulaj angiusimåinarnigsså.
— GAS-ip piumassariniarpå taine-
Karérsutut ilaussortat tamarmik akig-
ssauteKalisassut?
— sujugdlermik piumassariniarpar-
put mingnerpåmik akigssautigdlit nå-
pertutumik KagfaivfigineKarnigssåt,
åipagssånigdlo sujunertarårput GAS
maligdlugo akigssauteKartut tamar-
mik KagfaivfigineKåsassut akigssar-
siaisa pisisinåussusiat Danmarkime
Københavnip avatåne sulissartut akig-
ssarsiaisa pisisinåussusiånut nalerKU-
tungordlugo. åmåtaordle GAS-ip piu-
massariniarpå nålagauvfiup akueri-
ssånik sulivfigssaerunigssaK isuma-
galugo aningaussanik nåkartitaKar-
tarfingmik pilersitsissoKåsassoK kisa-
lo aningaussanik pigssarsiniartoKåsa-
ssok nåparsimanerme aningaussarsia-
Kartarnermik åndgssussinerup inger-
dlåneKarnigssånut atugagssanik.
tamaviårnåsaKaut
— atautsiminigssat isumavdluar-
nartoKartipigit?
— atautsiminigssat Kularutigssåu-
ngitsumik tamaviårnåsaKaut neriu-
saugutdle pitsaunerpåmik angussaKa-
rumårdluta. atautsiminerit autdlar-
nerneKåsåput Nungme aprilip inger-
dlatilernerane. GAS-ip sivnissorisavai
isumaKatigingniarnerme udvalge u-
miartortunit, niuvernerme agdlagfing-
milo sulissunit kisalo sulissartunit ili-
niarsimassunit iliniarsimångitsunitdlo
ilaussortaKartoK. åmåtaordle peKatåu-
såput agdlagte Thomas Nielsen Dan-
markime sulissartut kåtuvfiåninga-
nérsoK månilo kåtuvfiup sujuligtai-
ssua. sujunersuissartutut aulajangé-
Katausinautitaunanile peKatåusaoK
Jørgen Hansen Nungme Kåumarsaini-
kut pissortaKarfingmingånérsoK.
— kikut nålagauvfingmit sivnissu-
såpat?
— nålagauvfiup atautsiminigssåne
sivnissorisavai kontorchef J. Karup
Pedersen, landshøvdingeKarfingmit,
kontorchef Per Bryld, Kalåtdlit-nu-
(Kup. 3-me nangisaoK)
skeribiologeme. Til sommer skal fi-
skeribiologerne foretage store under-
søgelser for at finde ud af, hvad der
er ved at ske heroppe. Der kommer
en række fiskeribiologer, både danske
og udenlandske videnskabsmænd.
— Det bliver spændende at under-
søge, hvad der er ved at ske, udtaler
F. Lenzing. Der er én ting, som hav-
biologerne ikke forstår. På tværs af
ændringerne har temperaturen på
bankerne været forbavsende høj.
Hvad skal dette betyde?
Det er dette, vi skal prøve på at
finde ud af tdl sommer.
— Hvordan er udsigterne for torske-
fiskeriet i år?'
— Torskefiskeriet i år bliver ikke
meget bedre end 1964. Årgangen 1959,
som kommer til at gøre sig gældende
i år, er ikke særligt god. Årgangen
1960 er også en middelmådigt årgang,
men der er håb om, at fiskeriet i 1966
bliver noget bedre end i år.
Fiskeribiologerne havde forudsagt,
at torskefiskeriet i 1964 ville blive
dårligt. Det blev imidlertid endnu rin-
gere end forudsagt. Det kunne være,
at torskefiskeriet sidste år ikke var så
intenst som i tidligere år, men den
virkelige årsag har man endnu ikke
helt klarlagt.
SKÆLLAKSFORSØGET
Sommerens store program for hav-
biologerne omfatter også undersøgel-
ser af laksebstanden. I forbindelse
med disse undersøgelser kommer der
i sommer to skotske videnskabsmænd
og en skotsk fisker. Det er meningen,
at man skal undersøge den fremmede
og den lokale laksebestand.
For nogle år siden udsatte fiskeri-
biolog Jørgen Nielsen æg og yngel af
skællaks på en række elve på kyst-
strækningen fra Godthåb til NarssaK
distrikt. Nu skulle laksen være moden
til at gyde og skulle så søge tilbage
til de elve, hvor den blev udklækket.
— Nu bliver det spændende om lak-
sen vil gyde, udtaler F. Lenzing. Selv
om den undlader at gøre det, så vil
det ikke betyde så meget. Laksen kan
jo fiskes og man kan udsætte ny yn-
gel. På den måde kan der være mu-
ligheder for at oparbejde dambrug i
Grønland.
For at man kan få gavn af den ud-
satte yngel er det imidlertid vigtigt,
at fiskerne overholder de gældende
bestemmelser for fiskeri ved elvene.
Sidste sommer så jeg en elv, der var
(Fortsættes side 3)
sinerssorneK majip
1-iata ericånmgånit
nunavtine sinerssorneK ukioK måna
autdlarnisaoK majip autdlancautåta
migssånit. sinerssortautit „Kunu-
nguaK" åma „TikeråK" Københavnimit
nunavtinut autdlåsåput aprilip 21-åne
ama 22-ane. „KununguaK" Påmiunut
Nungmutdlo avKusåsaoK, sinerssutigi-
neKalisavdlunilo majip autdlancautåta
kingornagut. „TikeråK" Påmiunut pi-
saoK majip sisamåne, tamatumalo ki-
ngorna sinerssutigineKalisavdlune.
GAS vil nu afskaffe
fødestedskriteriet
GAS kræver nu, at provinsreallønnen bliver indført i Grønland. Desuden
kræver GAS oprettelse af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse og
ønsker spørgsmålet om folkepension rejst i landsrådet.
Ved de kommende overenskomst-
forhandlinger mellem arbejderorgani-
sationen og staten, der finder sted i
Godthåb i begyndelsen af april, vil
GAS kræve, at lønningerne for med-
lemmerne bliver sat op, så de kommer
til at svare til den realløn, man får i
provinsen i Danmark. Kravet om ind-
førelse af provinsreallønnen betyder,
at GAS dermed går ind for fødesteds-
kriteriets afskaffelse.
GAS var en af de landsorganisatio-
ner, der vedtog fødestedskriteriet. Den
udvikling, der er sket siden, har imid-
lertid medført, at GAS ikke længere
ser nogen grund til at holde fast ved
fødestedskriteriet.
— Udviklingen har vist, at bestem-
melsen om fødestedskriteriet ikke kan
bære i længden, udtaler GAS-forman-
den OdaK Olsen. Det smukke solidari-
tetsprincip, som GAS i sin tid gik ind
for, er nu blevet brudt af andre grup-
per. GAS har hidtil fulgt solidaritets-
princippet, men når andre grupper
(Fortsættes side 3)