Atuagagdliutit - 04.03.1965, Qupperneq 8

Fra
LÆSERNE
F orskelsbehandling
Der eksisterer også forskelsbe-
handling med omvendt fortegn,
fastslår et læserindlæg i Chri-
stianshåb-lokalblad:
Fornylig blev det oplyst i „Pressens
Radioavis", at der nu kom nye bestem-
melser, som omfattede landskassens
tilskud til eget indskud ved ansøgning
om lån til motorbåde m. v. — denne
bestemmelse gjaldt kun for folk som
var født i Grønland, og man havde
oven i købet sikret sig mod et even-
tuelt „dispensationsnævn" ved en sæt-
ning der sagde så meget som, at folk
der var tilflyttet Grønland, efter at
de havde opnået en vis alder — lige-
ledes måtte holdes ude ..
Det kan da vist kaldes forskelsbe-
handling så det ikke er til at misforstå.
— Men jeg tvivler stærkt på, at den
danske presse vil skrige dette ud for
alle gadehjørner — eller at ledende
politikere vil tage den slags ting med
på deres program ..
Men lad os engang se på det stærkt
omtalte fødestedskriterium.
LIGE LØN FOR LIGE ARBEJDE
kan vist ingen protestere imod, men
er der nogen garanti for, at det bliver
lige løn for lige arbejde?
I øjeblikket er det jo således, at
dersom en dansk medarbejder afske-
diges og hjemsendes, — ja, så er det
jo beklageligt, men det er der tilsyne-
ladende ikke mange der reagerer over
for.
Hvis man derimod afskediger en
grønlandsk medarbejder, så vil der
sandsynligvis blive rejst sag ud af
det, der vil blive spillet på de poli-
tiske strengeinstrumenter, og manden
vil rimeligvis blive taget tilbage —
eller i værste fald blive placeret i en
lignende stilling et andet sted på ky-
sten.
Indebærer denne politik ikke en fa-
re for forskelsbehandling med om-
vendt fortegn — dersom man indfører
lige løn?
Vil det da ikke blive sådan, at der-
som en mand — født på Grønland —
har taget een eller anden eksamen,
så er han automatisk sikret en tilsva-
rende stilling uanset mandens kvalifi-
kationer iøvrigt — Vil der ikke i de
allerfleste tilfælde blive taget mere
hensyn til mandens fødested — end
til mandens evner og egenskaber?? —
Jeg tror det!
Jeg er desværre bange for, at man
politisk vil forlange en sådan linje,
når man fremover ansætter folk, og
denne politik kan medføre, at institu-
tionerne på Grønland besættes med
folk, som har papirerne i orden —
men iøvrigt ikke er meget bevendt.
En sådan politik vil skade Grønland
meget mere end man forestiller sig,
og de ansvarlige politikere burde i tide
tage dette med i overvejelserne, — og
sikre, at stillinger ikke gøres til gen-
stand for politik under nogen form,
— her tænkes bl. a. på, at arbejdsgi-
vere på Grønland må sikres mulighed
for at kunne ansætte og afskedige
folk, dersom deres faglige kvalifika-
tioner (eller mangel på disse) giver
begrundelse herfor-------men — vel
at mærke — uden skelen til den på-
gældendes fødested.
Hvis man sikrer dette fuldt og helt,
vil lige løn for lige arbejde være helt
rigtig — men heller ikke før. Og lad
mig så vende tilbage til udgangspunk-
tet — tilskud til eget indskud.
Nu har man i flere år skreget på
privat initiativ, og mange danske
håndværkere har gennem årene gjort
en stor indsats som private mestre. I
de senere år, er der kommet en del
grønlandske privatforretninger og me-
stre, og man får en fornemmelse af, at
man nu siger „nu har I oparbejdet
jeres forretninger og gjort et stykke
arbejde for det private initiativ-----
men det var skam ikke meningen I
skulle fortsætte! Nu har vi folk — del-
er født i Grønland — som kan over-
tage jeres job, og derfor laver vi den-
ne racediskrimination vedr. eget ind-
skud" —
Hvad er det dog for et roderi? Hvor-
dan kan man overhovedet tillade sig
fra politisk side at fremføre en sådan
bestemmelse — når man samtidig ud-
taler sig hårdt imod fødestedskriteriet?
D. S.
assigingisitsineK
Vi må forstå det
I Grønlandsposten nr. 3, der udkom
den 4. februar havde Peter Mørch,
K’utdligssat et indlæg, hvori han kom
ind på farerne ved en alt for tidlig
lønmæssig ligestilling i Grønland.
Jeg deler fuldstændig hr. Peter
Mørchs synspunkter i denne sag, og
jeg har tidligere luftet mine menin-
ger herom i Grønlandsposten.
Når vi grønlændere er tilbøjelige til
Dybfrysning i Grønland
er aktuelt
Gør det hjemme — og vær ikke afhængig af årstiderne. Jeg kan tilbyde
Dem en dybfryser til kr. 588,00, der rummer 115 liter og er af det bekendte
Gram-fabrikat.
De første 50 kr. af fragten er includeret i prisen. Skriv til mig. Jeg
sender også gerne brochurer.
Firma PAHLA, Ægirsgade 36, København N.
såkutut atissait
Kåtigut, Kalerit, atorn.............
Kåtigorssuit nasagdlit pértarissa-
nik iloKutigdlit, nutåt ..........
Kåtigut teddynik iloK., nutåt ....
tingm. jakke nylonit, våtinik
ikiaK. sigsart. talimikut kau-
ssarfigdlit, nutåt ...............
ånoråK, nylon ikiaKUserdlugo Ka-
lerigsitaK, nutåK ................
vinyljåkit, (ruskind) ilOK., nutåt
vinyljåkit, våtinik iloK., nuerssag-
kanik nuilagdlit pavfeKUtigdlit-
dlo, nutåt .......................
ulit sialugs. nasartagdl., atorn. ..
NATO-jåkit Kalerit, nutåt ..........
jåkit, Kalerit, atorn...............
ånoråK, nylon, nasalik, nutåK ....
sutdlisit, tunguj., nutåt, atautsit
atatdlåt, nutåt, sigsartugdlit .....
nasait, atorn. (sutdlit) ...........
alersit sutdlisit, naitsut, merK. ny-
lorn., nutåt .....................
alersit sisorautit, Kassert., nutåt
ilugdlit khakit, kaussarf., nutåt ..
ilugdlit*khakit, pitsavit, nutåt ....
Kardlit khakit, merK. atorn.........
iluatigut atissat, Kagssutaussat,
pitsavit .........................
såk. imars. skoe, nutånik alugdlit
kamigpait atorn. nutånik alugdlit
træskot, nutånik alugdlit .......
årKatit ilue merK., nutåt .......
årKatit scooterutit, nutåt ......
poKåt. tuvimiut, mik. atorn. ...
imisivit imertarf. atorn.........
inungm. ataut. igat, atorn. ...
atissanut pok, nutåK, G0X90 cm
issarussat igdlers. nutåt .......
pokåtaK tuvimioK, Webbing atorn
ungersaK, atorn.....................
tungigssiaK »pitsak, uvsigs., 142
cm. nutåK meterimut ...........
natsat siuteKutigdlit, nutåt ...
kitlit, KaKort., atorn...........
KungaseKUtit, merK. nutåtut ftut
blusit, merK. nutåtut ftut ......
Kipigssiat, merK. atorn..........
sukutit,. svenskit, nutåt .......
såk. nålag. jåké nutåtut ftut .
NATO-Kardlit, nutåt .............
såk. imars. save, nutåt .........
40,00
215,00
158,00
125,00
48,00
65,00
88,00
25,00
75,00
25,00
38,00
35,00
38,00
1,00
4,00
5,00
12.50
18,00
12,00
11.50
24,00
25,00
20,00
8,00
12,00
3,00
3,00
3,00
12,00
1,00
5,00
1,00
3,75
14,00
6,00
3,00
10,00
12,00
10,00
20,00
12,00
12,00
Army varer
US army-coats, dobb., br.
40,00
US snowcoats m. hætte og aftage-
ligt for, nye .................. 215,00
Paccacoat m. teddyfor, ny ....... 158,00
US nylonpilotjakke, vatteret, med
lynlås og ærmelomme, ny .... 125,00
Anorak, quiltet nylon, ny ....... 48,00
Vinyljakker (ruskind) forede, nye 65,00
Vinyljakker, vatterede, med strik-
krave og håndlinning, nye ....... 88,00
US poncho-regnslag m. hætte, br. 25,00
US NATO-jakker, dobb., nye .... 75,00
US feltjakker, dobb., br......... 25,00
Nylon anorak med hætte, ny .... 38,00
Arbejdstøj, blåt, nyt, pr. sæt .... 35,00
US kedeldragt, ny, med lynlås .. 38,00
US arbejdskasket, br.............. 1,00
Arbejdssokker, uld m. nylon, nye 4,00
Skisokker, grå, nye .............. 5,00
Kakiskjorter m. lommer, nye .... 12,50
Kakiskjorter, ekstra fine, nye .... 18,00
US kakibenklæder, uldne, br...... 12,00
Netundertøj, fin kval., pr. sæt .. 11,50
Marinesko m. nye K-såler ........ 24,00
erKaimajuk: nangmineK pisiniartarpu-
gut nangminerssortunutdlo tunissaKar-
tardluta, taimaingmat akikfnerpånik
pitsaunerpånigdlo niorKuteKarpugut
USip sivneruss. niorKuteKarfik
Århusgade 25, København 0.
Telefon TRia (01 76) 51 08.
tigunerine akiligagssanik tamanut
nagsitsissarpugut.
Fedtlæderstøvler, br., m. nye såler
Træskostøvler, nye bunde
Teddy luffer, nye ........
Scooterluffer, nye .......
US skuldertasker, små, br
Feltflasker m. bæger, br.
US énmands kogesæt, br.
US køjesæk, ny, ca. 60X90 cm
US beskyttelsesbriller, nye .
US skuldertaske, Webbing, br.
US livrem m. spænde, br. ...
Lagenlærred, fin, tæt 142 cm,
pr. m ......................
Korea-huer, nye ..............
Kitler, hvide, br.............
US halstørklæder, uld, nye .
US battlebluser, uld, som nye
Uldtæpper, br.................
Isskøjter, svenske, nye ......
US officersjakker, som nye .
US NATO-benklæder, nye ...
US marinekniv, ny
nyt,
25,00
20,00
8,00
12,00
3,00
3,00
3,00
12,00
1,00
5,00
1,00
3,75
14,00
6,00
3,00
10,00
12,00
10,00
20,00
12,00
12,00
BEMÆRK: Egen import og direkte salg
til private, derfor billigst og bedst.
US Overskudslager
Århusgade 25, København 0.
Telefon TRia (01 76) 51 08.
Vi sender overalt pr. efterkrav.
at tro, at vi burde have en dansk løn,
er det ikke så mærkeligt, set ude fra
et menneskeligt synspunkt, men det
er noget andet, når man tænker på
de konsekvenser, som ligeløn vil af-
stedkomme. I øjeblikket har vi ikke
de samme samfundsmæssige forplig-
telser som andre borgere i det øvrige
rige. Når vi tager dette med i betragt-
ning, må vi sige, at vi i Grønland ikke
har grund til at være utilfredse med
den løn, vi får.
Hvis Grønlands befolkning bliver
flyttet til et sted i Jylland, og man
får de samme forpligtelser som andre
danske borgere i Danmark, så ville
det først være berettiget, at vi kræver
ligeløn.
Ordet fødestedskriterium har en ilde
klang. Lad os stryge det ord og i ste-
det indsætte hjemstavnskriterium,
uden at man dog derved ændrer tje-
nestemandslovens oprindelige ide. Vi
må beholde G-60-løsningen indtil for-
holdene i Grønland kan blive normali-
seret i den grad, at lønforskellen op-
hører af sig selv.
Vor utilfredshed med hensyn til
G-60-løsningen kunne have været
mindre, hvis vi grønlændere, inden
Grønland blev indlemmet i det danske
rige, havde fået forklaring om, hvor-
dan man havde i sinde at løse løn-
spørgsmålet i Grønland.
Lad os håbe, at Grønlandsrådet på
sit kommende møde, ville prøve på at
løse lønspørgsmålet på en sådan må-
de, at det kan holde på et længere
sigt. Siverin Johansen,
Holstebro.
K’asigiånguit avisiane atuartut ilå-
ta agdlautigå åssigingisitsineKartor-
taoK Kavdlunåt kalåtdlinit mingne-
rutineKartardlutik.
Kanigtukut „radioavisikut" nalu-
naerutiginexarpoK mana aulajanger-
sagkat nutåt tåkusimassut imaicartut
pujortulérKanut il. il. taorsigagssarsi-
niarnerme Kinutigissane sujuleKutag-
ssanut landskassip tapissutigssånik —
aulajangersagaK tåuna atortuvoK tai-
mågdlåt inungnut Kalåtdlit-nunåne i-
nungorsimassunut, isumangnaitdlisar-
neitarsimagujordlo „ingmikut akueri-
neKarsimavdlutik sulissutigingnigtusi-
naussunik" OKausexatigigtigut sordlo
ima: inuit aulajangersimassumik u-
torKåussuseKalernermik kingornatigut
Kalåtdlit-nunånut nugsimassut tai-
matut pisinautineKåsångitsut.
tamåna åssigingisitsinermik taine-
icarsinaugunarpoK paitsugagssåungit-
sumik — kisiåne KularutigeKåra dan-
skit avisisa tamåna suaortautigiumå-
saneråt tusarfiusinaussunut tamanut
— imalunit nålagkersuissune Kutdler-
saussut suliagssamingnut ilångutdlu-
go taima itut tigujumåsanerait.
Kimerdlulåriartigule sume inungor-
simaneK oKatdlisigineKaKissoK.
åssigingmik akilersuineK åssigxng-
niik sulianut —
kikunigdlunit akerdlilersorneKarsi-
naugunångilaK, kisiåne ugpernarsau-
tigssanarpa åssigingmik akigssarsia-
KåsanersoK åssigingmik sulianut?
månåkume ima itoKarpoK: Kavdlu-
nftK suleKataucsoK soraersineKarpat a-
valagtineKardlunilo — tåssame aju-
ssårnaraluarpoK, kisiåne ardlaKarpat-
dlårunångitdlat soraersitsissumut såg-
figingningniartut.
akerdlianigdle kalåleK suleitatau-
ssok soraersineKarpat tauva suliagsså-
ngortineKångitsorunångilaK. nålag-
kersuissut aulagsåsåput, Kularnångit-
sumigdlo pineKartOK tiguneKanusav-
dlune — imalunit avdlatut ajornavi-
sagpat atorfigissånut nalerKutumut
sinerissap ilåne atorfinigtineKåsaoK.
nålagkersuinerme periauseK tamå-
na kigdlup tungånut åssiglngisitsiner-
mik navianartorsiortitsisånginerdlune
— åssigingmik akilersuineK erKiine-
Karaluarpat? imailisånginerdlune a-
ngut Kalåtdlit-nunåne intingorsima-
ssok sumigdlunit soraeruméruteKarsi-
magune tauva soraeruméruteKarsima-
nerminut nalerKUtumik atorfingmut
KularnavigaKåsanerdlune angutip pi-
sinaunermut piginåussusé avdlat
erKarsautiginagit? amerdlanerpåtigut
angutip sume inungorsimanera per-
KutigineKarnerussåsånginerdlune a-
ngutip piginåussusiningarnit pissu-
siningarnitdlo! ajoraluartumik ersi-
ssutigåra nålagkersuissut taima peri-
auseKarneK piumassarissarumåråt su-
junigssame atorfinigtitsissarnerme,
taimalo nålagkersueriautsip nagsata-
risinauvå Kalåtdlit-nunåne sulivfe-
Karfit inugtalersorneKartarnigssait a-
torfiningnigssamut encortunik påpia-
lauteKartunik, kisiånile nåmåinartu-
nik.
nålagkersueriautsip taimåitup Ka-
låtdlit-nunåt aj OKUseruj ugssuarsinau-
vå isumaKarfigi'.ieraningarnit, nålag-
kersuissutdlo akissugssaussut pivfig-
ssaugatdlartitdlugo tamåna isuma-
liorKutigissariaKaraluarpåt, Kular-
naitdlisitdlugulo Kanordlunit iliordlu-
ne atorfit nålagkersuinermut akule-
rutineKartugssåungingmata. — ta-
matumane ilåtigut erKarsautigineKar-
put Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut isu-
mangnaitdlisaivfigineKarnigssait ator-
finigtitsisinauvdlutigdlo soraersitsi-
ssarsinaunerånik, suliagssap tungåti-
gut pisinaunerit (imalunit tåukunu-
nga amigauteKarnerit) tamatumunga
pissutigitineKarpata — kisiåne — ki-
siånime imåisagpat pineKartup sume
inungorsimanera erKasutiginago.
tamåna isumangnaitdlisineKavisag-
pat åssigingmik akigssarsiaKarneK å-
ssigingmik sulianut erKordluinartu-
saoK — tamånalume perérpat aitsåt.
autdlarniumutdle utilåriardlanga —
sujuleKutagssanut tapissutigssat. måna
ukiune ardlaKalersune nangminer-
ssortumik ingerdlatsissugssanik
suaortarneKarsimavoK, Kavdlunåtdlo
sulissartut ardlaKartut ukiut inger-
dlaneråne nangminerssortumik inger-
dlatsissutut angisumik suniuteKarsi-
måput. ukiune kingugdliunerussune
kalåtdlit nangminerssortumik inger-
dlatait ardlaKartut tåkussorsimåput,
pasitsauterKajarnarpordlo måna ima
OKarumassoKartOK: „måna sulivfiuti-
se Kagfagsagarérsimavase nangminer-
ssortumigdlo suliniarnermut sulissu-
ssilårérsimavdluse — isumagerujungi-
låle ingerdlanusassuse. måna inung-
nik pigssaKarpugut — Kalåtdlit-nu-
nåne inungorsimassunik — suliav-
sinik tigusisinaussunik. taimåitumig-
dlo sujuleKutagssat pivdlugit åmip
Kalipautåtigut KajagssussineK tåuna
sanavarput".
sunauna taima åssiglngitsuliorneru-
tigissoK? KanoK ilivdlune nålagkersui-
ssut tungånit aulajangersagkamik tai-
måitumik sarKumiussissoKarslnauva
— peKatigititdlugo sume inungorsima-
nermut såkortumik akerdlilissuteKar-
dlune? D. S.
Jeg er enig med Otto Rosing
Jeg har med interesse læst Otto Ro-
sings indlæg i Grønlandsposten om
jordpolitikken. Som støtte for Otto
Rosings synspunkter vil jeg herved
tillade mig at fremkomme med føl-
gende indlæg: Hr. Otto Rosing, De må
ikke betragte Dem som en ældre mand
med forældede synspunkter. Der er
ingen blandt den unge generation, der
interesserer sig for den slags proble-
mer. De unge er åbenbart så kloge, at
de ikke gider at beskæftige sig med
problemer, der knytter sig til jordbe-
siddelsen.
Som svar til Otto Rosings indlæg
skriver hr. Eigil Hekscher, at man i
den forbindelse ikke behøver at tæn-
ke på grundloven, idet al jord i Grøn-
land ejes af staten. Der er ingen, der
bliver fornærmet over det. — Dertil
vil jeg gerne svare:
Vi har her i NarssaK by købt et
stykke jord i 1945. I købekontrakten
står der ikke noget om, at vi har lejet
jorden af staten, men der står ud-
trykkeligt: Salget af Kirkemosen ved
Narssau.
Jeg betragter mig derfor som ejer
af dette stykke jord, som vi har be-
talt kontant. Men nu siger myndig-
hederne her i byen: Det er ikke jeres
ejendom, det er statens! — Men vi
har som sagt betalt for købet.
Nogle af de, som dengang købte
jord, er nu døde, men deres enker
lever endnu. Hvem kan forklare os,
hvordan det hele forholder sig?
Jeg vil blive fornærmet, hvis nogen
en dag kommer og siger: Det er ikke
jeres ejendom! Jeg håber, man giver
mig forklaring på det indviklede for-
hold. Thora Høegh, NarssaK.
pitséussusé pissufåuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartuinarput.
månåkut motorit 14 kalåtdlit aulisartuinit
piumaneKarérput.
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem i
Grønland.
NU 14 MOTORER I ORDRE
TIL GRØNLANDSKE
FISKERE.
ALPHA-DIESEL A/i
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
8