Atuagagdliutit - 04.03.1965, Síða 19

Om betydningen af raceforskelle
I en artikel i Grønlandsposten den
4. februar s. 12 med ovenstående over-
skrift omtales Samfundsforskningsud-
valgets og min opfattelse af spørgsmå-
let. Da det ikke fremgår tilstrækkelig
klart af artiklen, hvad der er udval-
gets og min hovedindstilling til det
vigtige emne, skal jeg bemærke føl-
gende.
Anerkendte arvelighedsforskere
blandt andre de i artiklen citerede vi-
denskabsmænd er enige om, at det
ikke hidtil har været muligt at påvise
eksistensen af mentale raceforskelle.
Der er med andre ord endnu ikke fun-
det videnskabeligt bevis for at der
skulle bestå nogen sammenhæng mel-
lem racemæssige fysiske træk og sær-
lige psykiske egenskaber. Han ved
således ikke, hvorvidt mentale for-
skelle mellem befolkningsgruper jor-
den over er betinget af arv eller miljø
eller en kombination af begge.
Så langt er arvelighedsforskerne i
hovedsagen enige. Når talen er om,
hvad den fremtidige forskning måske
vil kunne påvise m. h. t. eksistensen
af mentale raceforskelle er usikkerhe-
den selvsagt stor. Det kan derfor ikke
undre, at opfattelserne kan være di-
vergerende. Sådan er det inden for al
videnskab, når den må bygge på an-
tagelsernes mere løse grund.
Nu er det ikke arvelighedsforsknin-
gens resultater og antagelser, som så-
danne, der er hovedspørgsmålet i rap-
porten om samarbejdsproblemer mel-
lem grønlændere og danskere i Vest-
grønland. Det som interesserer, er be-
folkningsgrupers udbredte tilbøjelig-
hed til at lægge afstand mellem sig,
fordi de er forskellige f. eks. med hen-
syn til nedarvede fysiske træk.
☆
UNESCO imidlertid har fundet disse
samfundsvidenskabelige indlæg vær-
dige at publicere, er der grund til at
tage dem i betragtning, når man vil
danne sig et billede af, hvad racefor-
skelle betyder.
I bogens afsnit om „racemyter" be-
skæftiger Juan Comas sig med race-
Af VERNER GOLDSCHMIDT
fordomme og deres betydning for for-
holdet mellem befolkningsgrupper.
Han skriver bl. a., at ideer om race-
mæssig overlegenhed har været „und-
skyldningen for grusomhed og umen-
neskelighed, de har tjent som påskud
for europæisk koloniherredømme og
for moderne imperialisme og de har
skærpet racehad, gjort fædrelands-
kærlighed meningsløs og fremmet
krig". I andre afsnit om „race og psy-
kologi", „race og samfund" og „årsa-
gerne til fordomme" („The Roots of
Prejudice") behandler samfundsfor-
skere som Otto Klineberg, Kenneth
Little og Arnold M. Rose de samme
fundamentale sider af racespørgsmå-
let. Det samme har et meget stort an-
tal forskere fra mange dele af ver-
den gjort, fordi de anser de nævnte
emner for centrale. Det er på bag-
grund af deres forskningsresultater
yderst urealistisk at tro, at racefor-
skelle bare er til velsignelse for men-
neskeheden. Det ville de måske være,
hvis ikke fordommene fulgte i deres
kølvand.
Det er disse sociologiske og social-
psykologiske sider af racespørgsmålet,
der påkalder interesse, fordi de rører
ved forhold, der er af den største
interesse, fordi de rører ved forhold,
der er af den største betydning for
mange befolkningsgruppers og enkelt-
menneskers trivsel. I denne sammen-
hæng er arvelighedsforskningens re-
sultater mindre vigtige. Det gælder
også, selvom det skulle blive påvist,
at flere eller færre mentale egenska-
ber er racemæssigt bestemt.
Det fundamentale spørgsmål er
menneskers holdning til dem, der er
forskellige fra dem selv. Det er dette
samfundsproblem, et stort antal for-
skere forsøger at udrede med den
praktiske mulighed for øje, at man
kan finde veje til dets løsning. Det er
også denne side af sagen, Samfunds-
forskningsudvalget har prøvet at ana-
lysere, fordi det ikke kan være men-
nesker i Grønland uvedkommende.
Billedbøger det bedste
kannibalerne kunne få
Ukendt stamme på Ny Guinea for første gang i kontakt med civilisationen,
tionen.
Af RICHARD BECKETT
Det er en kendsgerning, at de men-
tale raceforskelle, som arvelighedsfor-
skerne ikke har kunnet påvise, lever
som en myte i manges bevidsthed og
skaber konflikter mellem befolknings-
grupper. Det er også en kendsgerning,
at belæringer om, at mulige racefor-
skelle ikke betyder, at nogen er rin-
gere end andre, hidtil ikke har kun-
net hindre disse konflikter.
Artiklen her i bladet den 4. februar
citerer G. M. Morants arvebiologiske
synspunkter i UNESCO’s publikation:
»The Race Question in Modern Scien-
ce". Paris 1956. De sociale og psykolo-
giske sider af raceproblemet, der be-
handles af samfundsforskere i samme
bog, lades derimod uomtalt. Da
En stamme kannibaler, der
bleger og maler deres døde fjen-
ders hjerneskaller, men viser frygt
og forfærdelse ved synet af en
brændende tændstik, er blevet op-
daget af en politipatrulje i det
vestlige Papua på Ny Guinea.
Kannibal-stammen, der har navnet
„Biamis", har i årevis undgået al kon-
takt med de hvide. To gange for flere
år tilbage har de med magt drevet
politipatruljer væk fra deres territo-
rium.
Deres hjemegn, der ligger 650 km
nordvest for Port Moresby, beskrives
af politifolkene som en af de vildeste
og mest utilgængelige egne på Ny
Guinea. Mod syd indkranses området
af en næsten uigennemtrængelig jung-
le og mod nord af enorme kalkstens-
klipper.
Politipatruljens leder R. A. Hoad
siger i en officiel rapport efter mødet
med kannibalerne, at de frygtes meget
af de omkringboende stammer.
„På vores færd gennem deres land
atuarfeicarnerme inatsisigssaK...
(nup. 18-imit nangitan)
rciailiortoKarsinåungilaK — månar-
piaK. ilame atuarfeKamerput pivdlugo
sujunersusiaK tamarme taimåipoK. a-
kuerigaluaråine tamatumane aulaja-
ngersagaussut uvdloK atauseK ator-
dlugo namagsineKarsinåungitdlat. su-
junersusiaK tamarme anguniagagssa-
tut sujunersutauvoK; anguniarumav-
hlugo isumaKatigissutigineKartugssaK.
taimåitumik-una isumagigiga pingår-
dluinartussoK, aitsåt taima pingårti-
gilersoK, åmåtaoK atuartitsinerme o-
Kautsit atorneKartut tungåtigut angu-
niagagssamik isumaicatigissuteKarto-
Karnigsså. atuarfeKamerme inatsisig-
ssamik akuerssissuteicartoKarpat må-
na aulajangersagkanik sarKumiussav-
nik ilaKartunik, tauva skoledirektionip
isumagissagssarisavå inatsisip tama-
tuma piumassarissaisa anguneicarnig-
ssait. tamatumunga atatitdlugo encai-
sitsissutigissariaKarpoK kalåtdlit ilini-
artitsissorpagssue Danmarkimingma-
ta, pissusigssamisordluinarpordlo OKå-
savdlune skoledirektionip nålagker-
suinikut suniuteKarsinaunine atorni-
artarianarå tamåko pigssamautit Kal.-
nunavtinut iluaKutigssaussungortini-
niardlugit (Fødestedskriteriap pérne-
ratigut).
tamaviårdlunga naviasårutigerusug-
para, atuarfeirarnivta tungåtigut su-
junersumik OKatdliseKarnerme atuar-
feKarnerup sanaortomeKarnigssånut,
ingerdlatineKarnigssånut avdlatutdlo
Kanos Kagdlikut pissusilersorneKar-
nigssånut tungassut sangmineKarpat-
dlårnigssait. atuarfik inuiait kulture-
Kardlutik ineriartornerånut ima sumi-
uteKartigaoK, inatsisigssamik tamatu-
mane atorneKartugssamik Kanordlu-
nit pissusilingmik akuerssissuteicaråi-
ne, KularissariaKarane tamatuma
Kal.-nunavta kulturiata sujunigssame
sumut autdlarnigssånut aulajangissu-
lerumårnigsså. atuarfeicamikut suju-
nersusiap matuma akuerineKarnigsså
uma tungånit issigivdluinardlugo au-
lajangertariaKarpoK: Kal.-nunavta
kulturia pigineKåsava imalunit ingmi-
nérneKåsava!
Jonathan Motzfeldt.
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7—25 HK.
SKAGEN
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1
København V.
VBI ______________________...
Benyt Cheerl-O til læskedrikke og cocktails
Cheerl-O imerusuersautinut Iraigagssanut-
dlo akOgkanut atortaruk
SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
2-CYL. MOTORER
Type H-52 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/ 1100 °/m.
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
2-TAKT, 1-CYL. og 4-TAKT, 1-CYL. fra 2 til 10 HK
•jV Den rigtige bådmotor
Let start, let betjening
■fr Termostat kølesystem
■fr Effektiv fryksmøring
-&■ pujortulérkap moforia erkortok
tV autdlartikuminartoK, påssukumi-
nartok
■fr nigdlusaufå KerissugssåungifsoK
•jV isumaminik oliatertoK
KOFOED-MEYER - Ingeniørforretning
Ribegade 6, København 0.
så vi nogle af de mennesketrofæer, de
havde erobret ved angreb på nabo-
stammerne, hjerneskaller af dræbte
fjender var afbleget og bemalede, in-
den de blev lagt ind i et hus til op-
bevaring", skriver han.
Hoads politipatrulje bestod af otte
bevæbnede politifolk og 55 bærere.
Trods stammens tidligere fjendtlighed
overfor de hvide, var kannibalerne
dennegang yderst venligtsindede. De
fleste af dem havde aldrig set en hvid
mand — men selv kvinder og børn
var forblevet i landsbyen, hvilket er
et sikkert tegn på, at de ikke frygtede
politifolkene.
Kannibalerne var både begejstrede
og bange for de ting, som patruljen
havde med. Det mest fantastiske for
dem var tændstikker, mens de ikke
viste nogen interesse for den med-
bragte radio. Derimod vakte bøger en
utrolig begejstring. Navnlig billederne
i bøgerne henrykkede kannibalerne
— og det gjorde ingenting> at bille-
derne vendte på hovedet.
KVINDERNE ARBEJDER
Andre ting som særlig havde kanni-
balernes interesse var telte, lamperne
der lyste om aftenen, det medbragte
flag — som de indfødte ikke kunne
begribe nytten af — sømbeslåede støv-
ler, klæderne og ikke mindst det, at
patruljefolkene redte deres hår og
vaskede hænder.
Biamis-mændene lever et yderst
behageligt liv, mens kvinderne arbej-
der med jorden, gør rent, ser efter
børnene og passer stammens „rigdom":
Svinene.
Om mændene skriver Hoad, at
de altid står sent op. Derefter dra-
ger de ud i skoven for at jage eller
fiske. Nogle få hjælper kvinderne
med at indhegne „haverne" eller at
rense mere land til opdyrkning,
men der er altid betydeligt flere,
der ikke foretager sig nogetsom-
helst. De sidder foran deres hjem,
ser ud over de endeløse skove og
taler hyggeligt sammen, indtil de
falder i søvn.
Mændene er også bedre klædt end
kvinderne. Foran bærer mændene et
smalt barkstykke og ovenover en
slags sammenknyttet bæltetaske af
plantefibre.
Mændenes fornemste pryd er den
bambus eller ben-splint, som de stik-
ker gennem næsen. Uden denne be-
tragter ingen mand sig som ordentlig
påklædt.
Kvindernes påklædning virker me-
get trist. Den består af et skørt af
plante-fibre og et bark slag med nogle
få vævede ornamenter.
Biamis-kannibalerne er eksperter i
at bruge bue og lange pile, der har
skarpe benstumper som spidser. De
jager i fælleskab, og driver vildtet
foran sig til en lysning, hvor en tung
barrikade med kun en snæver udgang
spærrer vejen. Dyrene maser sig igen-
nem udgangen, hvor stammens bedste
jægere er anbragt for at skyde vildtet
ned.
avatåsiutigssat inugtagssait
avatåne aulisartalernigssaK autdlarnersarniardlugo handele måna sana-
titsivoK aulisariutinik ningitagarssutinik avatåsiutinik sisamanik 80—95
fodsilingnik. angatdlatit ningitagaKåsåput, snelleKardlutik, ikerinarsiuti-
nigdlo KalorssuaKardlutik imaKalo åma Kalorssuarnik angnerpånik ungu-
ssissutinik peKartineKåsavdlutik. angatdlatit tåuko Kitåne aulisarnerme
atomeKalisåput 1965-ip ingerdlanerane.
angatdlatit tåuko inugtagssarsiorpavut:
skipperit ningitagarssornermik snellerssornermigdlo Kalåtdlit-nunåta
imartaine påsisimassaKartunik.
motorpasserit duelighedsbeviseKartut skibsdieselmotoritdlo pårineKarnig-
ssånik påsisimassaKartunik.
inugtagssait avdlat skipperinit pigssarsiarineitåsåput, aulisartutdle soku-
tigingnigtut Den kongelige grønlandske Handelimut sågfigingnigsimagu-
nik penataunigssartik nautsorssutigisinauvåt.
pissat amerdlåssusiat nåpertordlugo akigssarsiaKartoKåsaoK, aulajanger-
simassumigdle mingnerpåmik akigssarsiagssaK isumangnaitdlisagauvoK.
agdlagkatigut sågfigingnigtoKåsaoK KinuteKartumut tungassunik nav-
suiautitalingnik unga Kåtiguliordlugit: Handelsinspektoratet, Godthåb.
Den kongelige grønlandske Handel,
Personaleafdelingen,
Torvegade 1—3,
København, K.
19