Atuagagdliutit - 04.03.1965, Blaðsíða 24

Husmodersiden 'sd|™e
nmgiunut
Ved KOSTKONSULENTEN
Hvorfor kommer der
huller i tænderne
Huller i tænderne, eller tandcaries,
som sygdommen hedder, er efter-
hånden også i Grønland en så al-
mindelig tandsygdom, at mange
tager det som en selvfølge at få
eller have huller i tænderne.
En undersøgelse af københavnske
skolebørns tænder i 1955/56 viste, at
90°/o af børnene havde huller i tæn-
derne, og der er desværre ingen grund
til at tro, at tandsituationen i Grøn-
land er ret meget anderledes.
Caries er latin og betyder rådden-
skab. Betegnelsen tandcaries passer på
sygdommen, når den har ødelagt tæn-
derne og de sorte, rådne stumper sid-
der tilbage. Det latinske navn stam-
mer fra en tid, hvor man virkelig men-
te, at sygdommen var en forrådnelse
Opskrifter
Dejlige rognfrikadeller.
3/4 kg. frisk torskerogn eller dåserogn
55 gr. kartoffelmel (=3/4 dl.)
3 spsk. rasp
2 æg
evt. 1/2 tsk. paprika
salt og peber efter smag
ca. 75 gr. marg. til stegning.
Skyl den friske rogn og kog den
20—30 min. Træk hinden af og rør
rognen med mel, rasp, æg og krydde-
rier og steg farsen som kødfrikadeller.
Kartoffelsalat smager dejligt hertil.
Festlig fisk
V2 kg. fiskefileter (torsk eller havkat)
250 gr. champignon
30 gr. marg.
1 ds. rejer eller krabber
(eller 1 pose frosne rejer)
20 gr. marg.
2 dl. frossen piskefløde (Morfat kan
anvendes)
2 æggeblommer
1 tskf. salt.
drys peber
De skyllede fileter saltes få minut-
ter. Rejerne varmes i de 20 gr. marg.
fløde og æggeblomme røres sammen,
kommes i gryden og tykner-krydres.
Champignon ristes let i de 30 gr. marg.
I et smurt ovnfast fad lægges halv-
delen af fiskefileterne, rejesaucen hæl-
des over, resten af fisken lægges på,
og øverst de smørsnurrede champig-
non. Fadet sættes i ovnen ca. 20 min.
Er man så heldig at have el-ovn, sæt-
tes termostaten på 200°. Låg eller fo-
lie lægges over fadet.
Serveres med kartoffelmos eller
smørsnurrede ærter. En virkelig fest-
lig ret.
af tanden, men det gælder ikke for de
første trin i sygdomsudviklingen, og
det er dem der har særlig interesse.
Det er nemlig her, der skal sættes ind,
hvis sygdommen skal standses.
Dårligdommen begynder med
mælketænderne
I barnets første 6 år har det kun
mælketænder. Disse findes sammen
med de første blivende tænder (i det
såkaldte blivende tandsæt), indtil bar-
net er 12 år. Kommer de blivende tæn-
der frem i en mund, hvor mælketæn-
derne er dårlige, er omgivelserne for
de nye tænder uheldige. Mundhygiej-
nen er elendig, og de nye tænder vil
antagelig direkte gå i de forsømte
mælketænders spor.
Forfalder mælketænderne vil tygge-
evnen også blive nedsat. Man tygger
jo ikke gerne med en tand, som smer-
ter ved mindste tryk. Føden findeles
dårligt, hvorfor den ikke udnyttes så
godt.
Et lille barn, som har munden fuld
af dårlige tænder med rodbetændelse
og tandkødsbetændelse omkring dårli-
ge rodstumper, bliver lettere offer for
sygdomme som ørebetændelse, hals- og
kæbehulebetændelse, fordi både bak-
terier og deres giftstoffer fra tænder-
ne, kan spredes gennem blodet til
ørerne, hals og kæbe.
Grunden til tandskader
Der er almindelig enighed om, at den
udbredte forekomst af huller i tænder
i vore dage hænger sammen med de
betydelige ændringer i levevis og mest
af alt ændringer i vore kostvaner. Det
er således en kendt sag, at mennesker
der levede på udsteder, hvor fanger-
kost var den daglige mad, kunne
fremvise næsten ubeskadigede tand-
sæt, mens der for bybefolkningens
vedkommende, som hovedsagelig lever
af „butikskost", er tale om store tand-
skader.
Grunden til den store hyppighed
af tandskader hos bybefolkningen
er tosidig. For disse mennesker er
det desværre almindeligt, at en stor
del af den daglige kost består af
sukker, kiks, „fint" og sødet brød
samt slik. Resterne af disse stoffer
sætter sig fast i tænderne, og er en
god grobund for bakterier, som om-
danner sukkerstofferne til en syre,
der direkte opløser emaljelaget,
tandens yderste lag. Er emaljen
først opløst, ødelægges resten af
tanden let — og der er da blevet
hul i tanden.
Udover de søde og „fine“ madvarers
direkte skadelige indflydelse på tæn-
derne, virker de også på længere sigt
uheldigt, fordi et vist dagligt forbrug
af sukker, kiks, wienerbrød og slik
stjæler så megen appetit fra os, at vi
får for lidt af den mad, der indehol-
der de næringsstoffer, som bl. a. også
bruges til opbygning af tænder. Det
drejer sig om stoffer som calcium
(kalk), fosfor og vitamin A, C og D.
Og for ringe tilførsel af de stoffer til
legemet kan resultere i en dårlig for-
kalkning af tænder, så de bliver end-
nu mere modtagelige for cariesangreb.
Hvad kan der gøres
Meget groft skematisk er det de tre
faktorer: arvelighed, ernæring og hy-
giejne, der spiller størst rolle for tæn-
derne. Det vil faktisk sige, at det er
forældrene, der har hovedansvaret for
børnenes tænder, selvfølgelig især for
mælketænderne.
Allerede i 4. fostermåned begynder
mælketænderne at dannes, derfor har
den kost, moderen indtager før og un-
der svangerskabet stor betydning for
den sunde tandudvikling. Kosten skal
indeholde så mange som muligt af de
nødvendige næringsstoffer. Den bedste
kost er derfor mælk, ost, kød, fisk og
rugbrød, desuden vil det være gavn-
ligt også at spise frugt og grønsager,
når disse er tilgængelige. Når barnet
er født og skal til at have „fast“ føde,
er det vigtigt, at det får samme sunde
kost.
En hensigtsmæssig og fornuftig kost
er imidlertid ikke fuldt tilstrækkelig.
Tænderne må også renses dagligt for
de små rester af mad, der sætter sig
om dem. Det gøres nemmest med en
tandbørste, der skal passe til person-
en. Et lille barn skal have en lille
tandbørste. Voksne mennesker skal
have en større tandbørste. Den skal
bruges regelmæssigt — mindst to gan-
ge om dagen, nemlig om morgenen
lige efter morgenmaden og om aftenen
lige inden sengetid. Desuden skal den
bruges rigtigt. Det er ikke nok bare at
polere fortændernes flader. Alle tæn-
der skal børstes omhyggeligt både på
den indvendige og udvendige side, på
tyggefladerne (hvor der kan sidde sto-
re mængder madrester) og både i over
og undermunden. Kan man skaffe det,
er det udmærket, hvis man efter et
måltid spiser et æble eller en gulerod,
idet det ikke altid er let at komme til
at børste sine tænder om dagen.
Ved tandbørstningen bruger man i
kigutdlungneu Kalåtdlit-nunåni-
saoK ima takornartåungitsigilerpoK
inugpagssuit isumaualerdlutik pi-
ngitsdratik kigutdlulersugssauv-
dlutik kigutdlugtugssauvdlutigdlu-
nit.
Københavnime mérKat atuarfine a-
tuartut 1955/56-ime kigutaisa misig-
ssorneKarneråne påsineKarpoK mérKat
90 procenté kigutdlugtut, ajoraluar-
tumigdlo Kalåtdlit-nunåne kigutdlug-
tut ikingnerungårunångitdlat.
kigutdlungneK latinerisut cariesi-
mik taineKartarpoK isumaKartoK mi-
kiartorneK. kigutit ajortungortineKa-
rångata sivnimerngilo „mikiarnikut“
kiserngorukångata mikiarsimassutut
oKautigissariaKartarput. kigutdluler-
tarneK latinerisut atserneKarmat isu-
maKartoKarsimavoK ilumut kigutit
mikiartartut, kigutdlulerKårnermile
mikiartorneKartoK OKarneK ajorna-
KaoK. kigutit ajortungordluinåsångig-
pata ajortungoriartulemeråne nakor-
sartariaKarput.
kigutit imugtutit
a j or tungorKårtarput
mérak ukiumine sujugdlerne arfini-
lingne imugtutåinarnik kigutenartar-
sukutorpatdlårnaversårniarit
sukut nerissagssanik avdlanik nali-
nginaunerussunik ingiaissarput.
sukut avdlatdlo tungusungnitsut ki-
gutdluleriartornermut pissutaussar-
put. nerivfigssat akornisigut tungu-
sungnitsunik nerissarneK uvdluvdlo
ingerdlanerane tungusungnitsunik o-
KumersitdlagtårneK kigutinut agsut
navianartuput.
sukut „imaKångitsunik" kaloriar-
pagssuaKarput amerdlanertigut „isser-
tortunik", sordlo imigagssat tungu-
sungnitsut, marmeladit, kågit, kågér-
Kat nerissagssiatdlo tungusungneru-
lortut. taimaingmat puatdlarpatdlår-
nermut pissutausinåuput.
(Statens Husholdningsråd — igdlu-
me suliagssat plvdlugit nålagauv-
fiup sujunersuissarfia).
reglen en lille smule tandpasta. Der
kan være grund til at hæfte sig lidt
nærmere ved dette, idet der for ret
kort tid siden er kommet tandpasta i
handelen, som er tilsat et stof, der
hedder flour. Flour har den egenskab,
at det tilført i små mængder bl. a. gør
tænderne modstandsdygtige overfor
angreb, mens for store mængder flour
kan være direkte skadelige for tænder
og knogler.
Undersøgelser har vist, at organis-
men har gavn af små mængder flour,
og den bedste virkning opnår man der-
som den naturlige føde indeholder en
passende mængde. Imidlertid er det
ret få fødevarer, der indeholder flour.
Et af dem, vi har adgang til, er ang-
magssat. I nogle lande tilsættes flour
til drikkevand fra vandværker i egne,
hvor der ellers kun er lidt flour i van-
det, men det er en bekostelig affære, da
det meste vand der forlader et vand-
værk, bruges til meget andet end lige
madlavning og drikkebrug. Og således
går det kostbare flour til spilde.
Derfor er man nu mange steder, bl.
a. også i Danmark gået ind for tilsæt-
ning af flour til tandpasta. Ved at be-
nytte flourholdig tandpasta opnår man
altså 2 fordele ved tandbørstningen,
dels at tænderne renses og dels, at de
til en vis grad beskyttes mod huller.
Udover daglig sund mad og re-
gelmæssig tandbørstning hører der
en tredie ting med til at bevare
tænderne, nemlig jævnlige besøg
hos tandlægen. Jo mindre et hul er
inden det opdages, jo nemmere og
bedre kan det repareres. Oog vi kan
ikke selv opdage de små huller.
Det kan tandlægen derimod med
sine hjælpemidler. Derfor hører det
også med til god tandpleje at gå
til tandlæge mindst 2 gange om
året for at få tænderne set efter.
Et lille hul repareret i tide kan spare
mange smerter og megen tid.
KOSTKONSULENTEN.
Det vil være fornuftigt
at begrænse sukkerforbruget,
FORDI sukker tager pladsen op for
andre mere 'alsidige madvarer.
FORDI sukker og søde ting frem-
mer ødelæggelsen af tænder (karies).
Søde meJlemmåltider og ismåspiseri
af søde sager dagen igennem er sær-
lig farliilgt for tænderne.
FORDI sukker giver mange „tom-
me" kalorier, der tit er „skjulte", f.
eks. i søde drikke, marmelader, ka-
ger, kiks og stærkt sødede- retter og
derfor let kan blive årsag til over-
vægt.
poK, mévardlo aruaneK-mardlungnik
ukioKalernerme tungånut atavigsug-
ssanik kigutitårtortarpoK. méraK i-
mugtutiminik ajortungorérsunik kigu-
tililc kigutai atavigsugssat putussuler-
pata kigutitåt navianartorsiortineicå-
såput — Kularnarane kigutitåt imug-
tutitutdle ajortigilerumårtut.
kigutit imugtutit ajortungorpata ta-
muasinauneK åma ajornerulisaoK, ki-
gume kisissutigilårdlugulo ånertartoK
tamorrasigiumaneKarneK ajorpoK. ne-
rissat iluamik aserorterneKarneK ajor-
put taimaingmat iluamik iluaKutigi-
neKåsanatik.
méraK kigutdlugtorujugssuaK, kigu-
time sordlaisigut tåukulo erKåine ne-
Kitatigut aserutornilik siutdlulerKajå-
ssarpoK, toi’KUSsårdlulerKajåssardlune
agdlerKumigutdlo aserutorKajåssar-
dlune umassuarKat toKunartortaitdlo
kigutinérsut auk avKutigalugo siuti-
nut, Kungatsimut agdlerKunutdlo sia-
ruåuneKarsinaussarmata.
kigutdlungnerup pissutai
uvdluvtine inuit kigutdlugpatdlå-
lernerånut pissutausorineKarpoK inu-
nerme atugkat avdlångorujugssuarne-
rat, angnermik nerissavta avdlångor-
nerat. ilisimaneKarpoK niuvertoruse-
Karfingmiut uvdlut tamaisa kalålimi-
nertortut kigutdlujuitsungajaussut ig-
dloKarfingmiutdle niuvertarfingmiui-
nangajangnik inussuteKartut kigut-
dlugtuleru j ugssussut.
igdloKarfingmiut kigutdlulertar-
nerinut pissutaussut mardluput.
tåuko ajoraluartumik uvdlut ta-
maisa nerissaisa ilarpagssue tå-
ssaussarput sukut, kiksit, kågit
mamartukujuitdlo. nerissat tai-
måitut sivnikue kigutinut niperar-
tarput umassuarKat amerdliartor-
nerinut pissutauvdluartartut. å-
massuarKat suko syringortitarpåt;
kigutip uånik emaliamik syre ase-
ruissardlune (augtitsissardlune). e-
malja augtinenarerångat kigutip
sivnera ajortungulertortarpoK tai-
malo kigut „putoicalertarpoK".
nerissat tungusungnitsut kigutinut
ajoKutaunermik saniatigut avdlåku-
taoK kingusingnerussukut suniutug-
ssamik ajoKusissarput. sukut, kiksit,
(Statens Husholdningsråd)
sok kigutit putoRalertarpat?
suangnit frikadelleliat
sårugdligit suait nutåt Kivdlertussa-
mitutdlunit 3/t kg.
55 gr. kartoffelmel (= 3U dl.)
rasp alugssautit pingasut
månigit mardluk
paprika alugssautérKap KerKa ilångu-
neKarsinauvoK
taratsut Kasilitsutdlo pissariaKartitsi-
neK nåpertordlugo
måkarina 75 gr. migss. sujatsinerme
atugagssaK.
suait nutåt errortoriardlugit 20—30
minutine uniåkit. suait ameraussåt
périardlugo suait kartoffelmelinik,
raspimik, måningnik, paprikamik, ta-
ratsunik Kasilitsunigdlo akuvdlugit
aulaterniåkit farselo neKinik frika-
delleliatut sujatdlugo. kartoffelsalat
nerissagssiamut mamaKutaussaKaoK.
nerpit mamartuliat
aulisagkat nerpé V2 kg. (sårugdligit
KérKatdlunit)
250 gr. champignon
måkarina 30 gr.
rejet satuardlunit KivdlertussaK atau-
seK (rejetdlunit Kerititat portugaK a-
tauseK)
måkarina 20 gr.
Kalipak aulaterulugaK 2 dl. (Morfat
atorneKarsinauvoK)
månigit augpalugtortait mardluk
alugssautéraK atauseK taratsut
Kasilitsut.
nerpit errortugkat minutine ardla-
Kångitsune tarajorsimaneKåséput. re-
jet måkariname 20 graminik angissu-
silingme unangneitåsåput, Kalipak må-
nigitdlo augpalugtortait aulateruneKå-
saput, igamut ikineKardlutik kinerti-
kiartuårtineKåsåput, taratsunik Kasi-
litsunigdlo akuneKåsavdlutik. cham-
pignonit måkariname 30 gramime su-
jalårneKåsåput. nerpit agfait fadimut
måkarinamik tanisimassumut ikine-
Kåsåput, rejet akugkat nerpit Kåvinut
siaruarneKésåput, nerpit sivnere Kag-
dliuneKåsåput Kagdlerpångordlugitdlo
champignonit sujalårsimassut. fade i-
gavfiup igfiorfigtånitineKåsaoK minu-
tit 20 migssiliordlugit. ingnåtdlagiar-
tortumik igavfeKaråine termostatia
200 gradinut pisineKåsaoK. fade ma-
tuanik foliemigdlunit matuneKåsaoK.
kartoffilie seuugtigkat értatdlunit
punermut kissatat ilångutdlugit sav-
ssarneKasåput. nerissagssat mamar-
djuartut.
wienerbrødit mamartukujuitdlo uv-
dlut tamaisa nerissaruvtigik inussu-
tigssaKardluartunik, kigutitaoK ilaor-
torneKarnigssanut atugagssanik, neri-
ssugssångoraluartugutdlo kågung-
naersitarpåtigut nererKartitardluta.
tauva stoffit calcium (kalk), fosfor
vitaminitdlo A, C ama D amigartut
pigssarsiarissarpavut. tamatuma ki-
ngunerissarpå kigutit kalkimik ami-
gartumik pigssarsissarnerat taimalo
ajortungornigssamingnut ånilånga-
nauteKarnerulernerat.
Kanon iliortoKarsmauva?
kigutinut pingåruteKarnerpåtut o-
KautigineKarsinaussut pingasunut ing-
mikortineKarsinåuput ukussunut: su-
juaissanit kingornussat, nerissat ev-
Kiluisårnerdlo. taimaingmat OKarneK
ajornångilaK mérKat kigutåinut aki-
ssugsséussuseK angnerpåK angajorKåt
pigigåt, soruname pingårtumik kigu-
tinut imugtutinut.
nårtOK Kåumatit sisamagssånitdle
imugtutinik kigutitåriartulersarpoK,
taimaingmat anånaussup nårtutinane
nårtutitdlunilo nerissai kigutit ilua-
mérsut pingoriartornigssånut pingå-
ruteKartoru j ugssuput. inussutigssat
pissariaKartut sapingisamik amerdla-
sut nerissane akusåput. nerissagssat
pitsaunerpåt tåssa imuk, imugssuaK,
neKit, aulisagkat igfiatdlo (Kemertut).
tamatuma saniatigut paornat nautsi-
vingnilo nautineKartartut pineKarsi-
nautitdlugit nerissaråine iluaKutåuså-
put. méraK imerpalassuinåungitsunik
nerissalerångat pencingnartunik tai-
gorneKartutut itunik nerissaKartitari-
aKarpoK.
pitsaussunigdle pentingnartunigdlo
nerissaKarnigssaK kisime nåmångilaK.
kigutit uvdlut tamaisa saligtariaKar-
put nerissat sivnimernge unerarsima-
ssut pérneKarniåsangmata. kigutinut
saligutit atuissumut nåmåutut pitsau-
nerpåuput. méraK mikissunguanik ki-
gutiminut saliguteKartariaKarpoK, i-
nersimassutdlo anginerussunik. kigu-
tinut saligutit atukulassariaKarput —
mingnerpåmik uvdlormut mardloriar-
dlugit: uvdlåkut nererémerup kingu-
ningua unukutdlo inalernerup suju-
ningua. kigutinut saligutit iluamik a-
tortariaKarput. kigutit sagdlit avatait
tungaisa kisimik salingnigssåt nå-
mångilaK. kigutit tamarmik silatait
(kup. 28-me nangisaou)
24