Atuagagdliutit - 01.04.1965, Qupperneq 2

Ingen brugbar lærebog
i skriftlig grønlandsk
Bemærkninger til skoledirektørens indlæg om det grønlandske sprog.
Af lærer OLE BRANDT
Da skoledirektør Chr. Berthelsen i
A/G nr. 5, 1965 kommenterede Isak
Heilmanns og Steffen Heilmanns og
dels Jens Poulsens indlæg i diskussio-
nen om det grønlandske sprogs place-
ring i de grønlandske skoler, skrev
han bl. a.: „Både Isak Heilmann og
Steffen Heilmann omtaler Ole Brandts
artikel i „Skole og Kirke" nr. 7—8,
1964, hvor skoledirektionen beskyldes
for at ignorere behovet for grønland-
ske undervisningsmidler. Ingen af ar-
tikelskriverne har fundet ulejligheden
værd at nævne mit svar til Ole
Brandt i samme nummer af „Skole og
Kirke", hvor jeg tilbageviste den me-
get kraftige kritik. Det er desværre
tit sådan, at artikler, der er skrevet
på et sagligt grundlag og i behersket
tone, bliver overset". Naturligvis vil
A/G’s læsere få den opfattelse, at min
artikel i „Skole og Kirke" har været
„urigtig" (det står sådan i den grøn-
landske tekst i A/G), „usaglig og ube-
hersket tone". Herefter finder jeg det
nødvendigt, at jeg fremkommer med
en redegørelse i A/G, da „Skole og
Kirke" kun forekommer i begrænset
oplag og til en bestemt kreds af men-
nesker.
Jeg tillader mig at citere nogle
brudstykker af min artikel i „Skole og
Kirke", som jeg formoder, skoledirek-
tøren betegnede som „urigtige".
„Der er efterhånden mange klasser,
der undervises uden skriftlige hjælpe-
midler. Det drejer sig om følgende:
5., 6. og 7. klasse samt 8. og 9. klasse,
1. og 2. præparandklasse, alle realklas-
ser samt klasserne i det nye semina-
rium. — For børneskolens yngste klas-
ser findes Nikolaj Rosings: „kalåtdli-
sut agdlangneK I“, som udkom i 1952,
men fortsættelsen er ikke udkommet
endnu, og den udkommer måske al-
drig, da forfatteren ikke ønsker bogen

fiskenetkugler og Nokamld løfteringe er
fremstillet af perfekte råmaterialer og er
konstrueret til det moderne, rationelle
fiskeri. Nokalon og Nokamld leveres gen-
nem K.G.H.
Kagssutinuf pugtaxutit (kugler) Nokamld
rlnge-fdlo aforfugssanlf plfsaunerpånlf sa-
nåjuput aullsarnermuf modernlussumut na-
lerKufullauvdlutik. Nokalon åma Nokamld
K.G.H-kut tunlunexartarpuf.
NOKALON fiskenetkugler (de
grå) til arbejdsdybder indtil
371 favne. Nr. 134: kr. 1,25, nr.
133: kr. 2,00, nr. 135: kr. 3,00,
nr. 136: kr. 4,50 og nr. 137: kr.
8,00.
NOKALON Kagssutinut pugta-
KUtit (Kassertut) 371 favnitut
ititigissut tikitdlugit atorne-
Karsinaussut. nr. 134: kr. 1,25,
nr. 133: kr. 2,00, nr. 135: kr.
3,00, nr. 136: kr. 4,50, nr. 137: kr.
8,00.
NOKALON SUPER — den blå
kugle — i str. 4 ltr. til arbejde
på større dybder. Nr. 138: kr.
10,00.
NOKALON SUPER — tungu-
Jortut — 4 ltr.nik anglssuslg-
dllt lttnerussune atorneKarsI-
naussut. nr. 138: kr. 10,00.
NORDISK
KAMFABRIKt
VORDINGBORG-DANMARK
Telefon: (03) 775 - 655
Salgskontor i København:
Svanemøllevej 4, Tlf: 01.68 RYvang 9501
NOKAMID LØFTERINGE nr.
139 3—350 kg-nlk OKimåissusi-
kr. 10,00 pr. pose og nr. 140
med 5—550 kg bærekraft til kr.
14,00 pr. pose.
NOKAMID LØFTERINGE nr.
139 3—350 kg-nik OKimålssusi-
llngnut atorneKarsinaussut
pdrtat akigdllt kr. 10,00, nr.
140 6—550 kg-nlk OKlmålssusl-
lingnut atorneKarsinaussut
portat kr. 14,00.
trykt, så længe spørgsmådet om ret-
skrivningen står uklart. Mange af sko-
lerne er holdt op med at anvende
denne eneste lærebog af forskellige
årsager. Kort sagt: vi har i dag ikke
en eneste brugbar lærebog i skriftlig
grønlandsk hverken i børneskolen el-
ler i ungdomsskolerne".
I min artikel omtales udelukkende
forhold, der knytter sig til skriftlig
grønlandsk og ikke til mundtlig grøn-
landsk.
Først må jeg sige, at min og skole-
direktørens opfattelse af, hvad en
lærebog er, sikkert har været meget
forskellig. Jeg mener, at en lærebog
er en trykt bog, mens den duplikerede
er et udkast til en lærebog, og når den
duplikerede har været anvendt på
prøve, og når de eventuelle mangler
og fejl er rettet, så bliver den trykt
til en lærebog. Det er derfor rigtigt,
at dengang da min artikel i „Skole
og Kirke" blev skrevet, fandtes kun
én lærebog i skriftlig grønlandsk,
nemlig Nikolaj Rosings: „kalåtdlisut
agdlangneK I“, beregnet til brug for
børneskolens 1.—4. klasse, og som sagt
har nogle skoler holdt op med at bruge
den, antagelig fordi fortsættelsen hid-
til aldrig er udkommet.
☆
De af skoledirektøren i „Skole og
Kirke" omtalte Peter Storchs „agdla-
git“-hefter, som i duplikeret form har
været anvendt i de senere år, er ud-
kast til lærebøger, der endnu ikke var
trykt, da min artikel blev skrevet, og
på det tidspunkt, da min artikel blev
skrevet, kunne de ikke betegnes som
lærebøger. Trykningen af disse hefter
er dog begyndt efter, at min artikel
er skrevet. De er beregnet til brug for
børneskolens første 6 klasser.
Endelig nævnte skoledirektøren Ole
Brandts diktatsamlinger til brug for
7. klasse. Disse udkom igen i denne
vinter i duplikeret form i revideret og
ændret udgave. Denne er også kun
udkast til en lærebog.
Jeg citerer lidt igen: „For børne-
skolens vedkommende er hjælpemid-
lerne for så vidt nogenlunde sikret,
men stof for ungdomsskolerne er no-
get, man ikke kan blive færdig med
på en relativ kort tid. Det er et ar-
bejde, der kræver store forberedelser,
omtanke, tid og undersøgelser af et
sådant omfang, at man nærmest har
lyst til at opgive det hele. Nærmere
omstændigheder behøver jeg ikke at
komme nærmere ind på, da det drejer
sig om en sag mellem skoledirektionen
og udvalget".
Jeg mener at have udtrykt så klart
som muligt, at hjælpemidlerne for
børneskolen eller anskaffelse af lære-
bøger er sikret, men for ungdomssko-
lernes vedkommende har vi ikke lære-
bøger. Lad mig atter gentage, at det
drejer sig om lærebøger i skriftlig
grønlandsk og ikke i mundtlig grøn-
landsk.
Lad mig atter citere brudstykker,
som skoledirektøren kunne have ment
som „urigtige", „usaglige" og „meget
Kraftige kritik".
„Alle de lærere, der underviser i
faget grønlandsk, især på ungdoms-
skolerne, ved — det ved skoledirek-
tionen også — at der ikke findes en
eneste lærebog som hjælpemiddel i
skriftlig grønlandsk, hvorfor lærerne
i dette fag er nødt til selv at lave alle
skriftlige arbejder i form af diktat,
genfortælling, fristileemner og alt
hvad der vedrører skriftlige øvelser.
Enhver kan se, at læreren i dette fag
har et stort ekstra arbejde, især nål
han samtidig skal undervise forskel-
lige ungdomsskoleklasser.
Men hidtil har man altså ignoreret
disse anstrengelser, der kom fra de
grønlandske læreres side".
Især den sidste sætning formoder
jeg, at skoledirektøren har villet be-
tegne som usagligt angreb og „den
meget kraftige kritik". I den danske
tekst skrev skoledirektøren, at jeg i
min artikel beskyldte skoledirektionen
for at ignorere behovet for grønland-
ske undervisningsmidler. Jeg skal for-
søge ganske kort at forklare min me-
ning nærmere.
Jeg har altid haft — og har stadig
— den opfattelse, at en nystartet skole
bør være forsynet med lærebøger eller
udkast til lærebøger. Det gamle semi-
narium i Grønland har aldrig ejet en
lærebog (jeg taler stadig kun om
skriftlig grønlandsk) indtil det ikke
mere eksisterede. Det samme var til-
fældet med efterskolerne, der startede
i 1928. Den grønlandske realskole har
nu bestået i over 10 år uden at eje
en eneste lærebog i skriftlig grøn-
landsk. Det nye grønlandske semina-
rium begyndte i efteråret 1964 i sam-
me situation. Tænker man på disse
forhold, så mener jeg ikke, at udtryk-
ket „ignorering" er for kraftig at bru-
ge i denne forbindelse. Vi kan blot
sammenligne lærebogssituationen i de
danske skoler i skriftligt modersmål,
som vi — med vor situation for øje —
må finde ganske misundelsesværdig.
Som et bevis for, hvor fordelagtig
og ufordelagtig undervisningen kan
være med og uden lærebøger, kan jeg
nævne 4. reals afsluttende eksamen
i grønlandsk 1962. Det vanskelige,
grundlæggende — og derfor bestem-
mende for denne klasses resultater —
forarbejde var foretaget af dygtige
lærere. Jeg fik overdraget undervis-
ningen af denne klasse i grønlandsk
i 1960 og fik dermed lejlighed til at
føre denne klasse til afsluttende ek-
samen. I mundtlig eksamen, hvor vi
ATLAS PELIKAN
ekkolodii pisiarineKarsfnaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Atlas Supergraphip maligaussainit xuleriåu-
mik sakorfunermik maligaussalik, sorunalume Atlasip sakor-
tusaufånik KernerfoK-Kasserfumik titarnernik erssarigsaufilik.
aulisagkat xaumassume xernertungordlugif fakutinartångilai
åmåtaordle aulisagkat eximanerii summere nalunaertardlugit.
pifsångorsautai ardlaliuput, ugtutssutigssat assigTngitsut sisa-
mat silatånit nålagkersornexarsmaussut, papiarap sukåssusig-
ssai sisamat, xernersaut avdlångorartox naterigsumilo ugtor-
tautigssarxigsox. Kr. 9.875,00.
J0HS.KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
havde den fornøjelse at have vor nu-
værende skoledirektør som censor,
deltog 19 elever, og ingen af dem
kom ned under mg-^, man opnåede
endda den sjældne karakter rent ug.
Disse pæne resultater opnåedes ved
hjælp af lærebøger samt duplikerede
materialer, som læreren selv havde
udarbejdet. Men de opnåede karakte-
rer i skriftlig grønlandsk var helt an-
derledes, lavere end de opnåede ka-
rakterer i mundtlig, selv om én fik
ug i diktat. Hvorfor? Fordi man sav-
ner lærebøger i skriftlig grønlandsk.
Da jeg efter min ankomst til Godt-
håb i 1960 blev klar over, at der ikke
fandtes lærebøger i skriftlig grøn-
landsk i realskolen, arrangerede læ-
rerne i grønlandsk et møde, hvor der
deltog daværende rektor Binzer og
skoledirektøren, for at drøfte lære-
bogssituationen i skriftlig grønlandsk.
På mødet nedsatte man et udvalg, der
skulle udarbejde materialer i skriftlig
grønlandsk. Imidlertid er dette ar-
bejde ramt af mange forskellige uheld,
man mistede bl. a. papirer, der inde-
holdt et helt års tidskrævende arbejde,
et foreløbigt resultat i duplikeret
form, men trods disse uheld er ar-
bejdet ingenlunde lammet, og mens
disse linjer skrives, er 4 realskole-
lærere allerede i gang med fortsættel-
se af arbejdet. Trods uheld og talrige
vanskeligheder synes jeg, vi må være
stolte over, at initiativet til at lave
den første lærebog i skriftlig grøn-
landsk for ungdomsskolerne i Grøn-
land stammer fra os grønlandske læ-
rere og ikke fra skoledirektionen. Og
jeg tillader mig at citere igen af min
artikel i „Skole og Kirke": „Da ar-
bejdet med at lave skriftlige opgaver
i grønlandsk er så omfattende og tids-
krævende, kan man ikke på forhånd
sige, hvornår det afsluttes. Man kan
dog forvente, at udkast muligvis kan
forekomme i løbet af skoleåret 1965—
66, og de eventuelle mangler og fejl
vil vise sig under brugen af det fore-
løbige udkast".
Takket være skoledirektørens rede-
gørelser såvel i pressen som i radioen,
vil læserne få indtryk af, at arbejdet
med at lave lærebøger i skriftlig grøn-
landsk — til brug i børneskolen og i
ungdomsskolerne — skrider godt frem.
Denne fremgang på lærebøgernes om-
råde i de seneste år skyldes ikke
mindst aktiv indsats fra vor nuvæ-
rende skoledirektørs side, og det er
blot beklageligt, at aktiviteten er be-
gyndt noget sent. Det er nemlig grun-
den til, at man har været nødt til at
bruge „kraftig kritik" for at rette for-
holdene, og jeg har stadig den opfat-
telse, at den skriftlige udveksling mel-
lem udvalget og skoledirektionen har
sat fart i udgivelsen af lærebøger i
grønlandsk.
☆
Det er mit håb, at redegørelsen er
klar nok til at belyse forholdene, der
knytter sig til faget skriftlig grøn-
landsk. Ligeledes er det mit håb, at
læserne vil kunne forstå den alvor,
jeg tillægger undervisningen i skrift-
lig grønlandsk — vi burde jo have
haft lærebøger forlængst. Og jeg hå-
ber, de to artikler vil være i stand
til at vise ansvaret for det fag, man
er betroet, samt ansvarsfølelsen af at
være lærer for klasser, som ikke har
undervisningsmidler. Man behøver
ikke at undre sig over, at man somme
tider er nødt til at „bruge meget kraf-
tige ord" for at få ordene til at virke,
men enhver ansvarsbevidst person vil
sikkert undlade at komme med „urig-
tige", „usaglige" og „ubehersket tone".
Og på baggrund af min redegørelse
fastholder jeg rigtigheden af min ar-
tikel i „Skole og Kirke" nr. 7—8, 1964.
Ole Brandt.
Skoledirektør Chr. Berthelsens svar
findes side 30.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssal — sikat — fupal
GRØNLANDSKE FISKERE
Skal I bruge laksegarn eller rejetrawl, så
bestil dem nu hos mig.
Mine redskaber er altid bedst og billigst ef-
ter kvaliteten. Leverer både laksedrivgarn
og store grønlandske laksegarn.
Vodbinder Ejner Buch,
KOLBY KAAS, SAMSØ
kapisilingnut Kagssutit rejenutdlunit Kagssu-
tit kalitagkat atorfigssaKartikuvsigik måna-
ngåK uvavnut piniarsigik.
atortugssautika pitsåussutsimingnut naler-
Kiutdlutik akikitsuput. kapisilingnut Kagssutit
tivsukartitagkat kalåtdlitdlo kapisilinut Kag-
ssutit angisut uvavnit pisiarineKarsinåuput.
2