Atuagagdliutit - 01.04.1965, Page 10

Ny navnelov i Grønland
Fra 1. januar i år frådte den danske navnelov i kraft i Grønland. Den
nye navnelov betyder, at en kvinde kan beholde sif eget slægtsnavn
ved giftermål, at et ægte barn kan antage moderens slægtsnavn, og at
et uægte barn kan døbes med faderens slægtsnavn, hvis faderskabet er
fastslået inden dåben.
Kirkesiden har tidligere beskæftiget
sig meget med problemerne omkring
navngivning. Fra 1. januar 1965 er
den danske navnelov trådt i kraft i
Grønland, og dermed er der på flere
punkter indført nye bestemmelser,
som afviger en hel del fra de tilvante.
Det er derfor vigtigt, at de vigtigste
af disse nye regler bliver almindelig
kendte, og i det følgende skal jeg for-
søge at gøre rede for dem.
BØRN FØDT I ÆGTESKAB
Som hidtil gælder den hovedregel
for børn født i ægteskab, at de ved
fødslen automatisk får faderens
slægtsnavn. Men ethvert barn, der så-
ledes har fået faderens efternavn, kan
antage moderens slægtsnavn ved at
anmelde det til den, der fører kirke-
bogen på fødestedet.
BØRN FØDT UDEN FOR ÆGTESKAB
Børn født uden for ægteskab får
ved fødslen automatisk moderens
slægtsnavn, som i alle tilfælde ind-
føres i kirkebogen. Barnet kan godt
senere, hvis det selv eller moderen
ønsker det, antage barnefaderens
slægtsnavn, men det kan kun ske,
når faderskabet er fastslået ved dom,
eller faderen har anerkendt det, og
dette er noteret af retten. Det er altså
ikke som hidtil nok, at faderen skrift-
ligt giver sin tilladelse — præsten skal
først have meddelelse fr.' retten om,
at faderskabet er fastslås .
Hvis faderskabet på denne måde er
fastslået inden dåben, er der altså
ikke noget i vejen for, at barnet kan
døbes med faderens slægtsnavn. Bli-
ver faderskabet fastslået efter dåben,
må der ske tilmeldelse til kirkebogen,
hvis man ønsker faderens efternavn.
Det bemærkes i denne forbindelse, at
faderen ikke kan modsætte sig, at
barnet får hans efternavn, hvis fader-
skabet er fastslået.
Når faderskabet er fastslået, ind-
føres faderen i kirkebogen ved siden
af moderen, ligesom hans navn skrives
på fødsels- og dåbsattester, der der-
efter udstedes, hvad enten barnet bæ-
rer hans navn eller ikke.
For at forebygge misforståelser
gøres der opmærksom på, at det er
noget andet at være anerkendt som
barnefader end at være kendt bidrags-
pligtig. Der kan ikke gives slægtsnavn
på grundlag af en kendelse om bi-
dragspligt — alene fordi flere mænd
på én gang kan være bidragspligtige,
mens kun én kan få tilkendt fader-
skabet.
Det vil altså ses, at det barn, hvis
mor ikke er i stand til at opgive den
rigtige barnefader, men kun en eller
flere bidragspligtige, hvad navngiv-
ning angår er dårligere stillet end det
barn, hvor faderskabet bliver fast-
slået.
Disse nye regler om navngivelse af
børn uden for ægteskab gælder endnu
ikke Nordgrønland og Østgrønland,
hvor man indtil videre må følge den
gamle regel, hvorefter faderens skrift-
lige tilladelse er tilstrækkeligt grund-
lag til at give barnet hans efternavn.
Tidligere var det skik, at et barn
født uden for ægteskab, fik sin sted-
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutlsavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SKINDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
lev. til den kgl. grønlandske handel, den kgl. grønlandske handelimut niorkutekartartok
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip saråve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Kimagsautigssangnlk
kaussarfingmiulerif!
pineKarsinduput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo pårtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsindu-
ngitdlulnarpatit —
kaussarfingmio-
riudindkit!
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
IIP
— alt godt fra
— tåssa uvånga pissut
A/s GALLE & JESSEN
faders slægtsnavn, hvis moderen se-
nere giftede sig med en anden end
barnets rigtige far. Dette er ikke læn-
gere uden videre tilladt. Gifter mo-
deren sig med en anden mand, må
barnet beholde enten moderens eller
barnefaderens slægtsnavn. Hvis man
alligevel ønsker, at barnet skal have
sin stedfaders slægtsnavn, må der sø-
ges om navneforandring, og det kan
præsten alene ikke give tilladelse til.
VED GIFTERMÅL
Som tidligere får kvinden som
hovedregel mandens slægtsnavn ved
ægteskab. Kvinden kan dog få lov at
beholde sit eget slægtsnavn, hvis hun
anmoder om det inden vielsen over
for den myndighed, som foretager
vielsen. Hvis ægteskabet ophører, kan
kvinden antage sit pigenavn igen ved
at anmelde det til den samme myn-
dighed. Det samme gælder hendes
eventuelle børn uden for ægteskab,
som ved hendes ægteskab — før den
nye lov — har fået mandens slægts-
navn. De kan anmelde, at de ønsker at
antage moderens slægtsnavn.

BRUGEN AF FORNAVNE
Da slægtsnavnet som nævnt erhver-
ves automatisk allerede ved fødslen,
gælder navngivningen sådan set kun
fornavnet eller fornavnene. For børn
uden for ægteskab er det moderen,
der har forældremyndigheden og der-
for bestemmer navnene. I øvrigt kan
forældre ikke afgive forældremyndig-
heden til andre, uden at det er god-
kendt af myndighederne.
Tidligere var det i Grønland almin-
deligt, at navne, som af andre blev
brugt som slægtsnavne, anvendtes
som fornavne. Efter den nye lov er
dette forbudt. Man kan altså ikke op-
kalde en mand eller kvinde ved at
bruge deres efternavn som fornavn.
Det er i det hele tage forbudt at bruge
slægtsnavne som fornavne. Kun hvis
navnene i forvejen har hævd i slæg-
ten, kan det tillades.
Fornavnene skal tydeligt angive
barnets køn, ligesom der ikke må be-
nyttes navne, som man kunne tænke
sig blev generende for bæreren senere
i livet.
Egentlige navneforandringer kan
ligesom tidligere søges gennem politiet
efter de gældende regler. M. L.
atit pivdlugit inatsisitaK
januarip 1-iånit ukioK måna Danmarkime atit pivdlugit inatsit
nunavtine atulerpoK. avdlångutaussut ilagåt arnap naggatine
piginarsmauvdlugo uviningnermine, uverssagåungitsup anana-
me naggatå naggasiusinauvdlugo uverssagkavdlo atåtame nag-
gatå kuissutigisinauvdlugo mérKap kuisinginerane ugpernar-
sarneKarsimagpat atataussoK kinaussoK
kirkesiden atsissarnerme ajornar-
torsiutit pivdlugit sujornagut agsut
erKartugaKarsimavoK. 1. januar 1965-
imingånit danskit atit pivdlugit inat-
s isat Kalåtdlit-nundne atortulerpoK.
taimailivdlunilo maligtarissagssat nu-
tåt Kavsit pissausiugaluanit avdldu-
ssuteKangåtsiartut atortulersimåput.
taimåitumik pissariaKarpoK malig-
Vær foran
1 foto.. .med
AGFA SILETTE I
mikissunik åssilissut a-
torneicaKissoK, pitsauv-
dluinartunik åssilissartoK
Kalipauteuangitsunik na-
lipautilingnigdlo.
Det populære småbilled-
kamera, der giver strå-
lende resultater — i både
sorthvid og farve.
Objektiv:
Agfa Color-Agnar 2,8/45
mm.
Lukker:
Prontor 125
Stor optisk søger, hurtig-
optræk, tilbagespolings-
sving, blitztilslutning med
midterkontakt.
blitzer mikissoK pitsauv-
dluinartoK, ajoKutaugi-
narsinaussumik kabeleaå-
ngitsoK (15 V).
AGFA ISI-blitzer M
Den lille effektive blitzer,
der er helt fri for gene-
rende kabel. (15 V).

tarissagssanit nutånit tåukunånga pi-
ngårnerussut tamanit ilisimaneKarne-
rulernigssåt. tugdlinilo tamåko nav-
suiarniaraluåsavåka.
aiparit nitornait
åiparit Kitornåinut atortussartuto-
KaK atuinarpoK inungornermingne a-
tåtap naggatå pingitsoratik kingornu-
tagssarigåt. taimåikaluardle méraK ki-
nalunit taima atåtame naggatånik
naggateKaréraluaK anåname niviarsi-
ugatdlarame naggatånik tigusisinauti-
tauvoK inungorfingme palaseitarfiup
kirkebogilerissuanut nalunaiginardlu-
uverssagkat naggatait
méricat uverssagkat inungorner-
mingne pingitsåratik anånamik nag-
gatå kirkebogimut ikuneKartoK ki-
ngornutagssaråt. mérKavdlo kingorna
nangmineK kigsautigiguniuk anånau-
ssuvdlunit kigsautigigpago atåtame
naggatå tigusinauvå, tamånale aitsåt
pisinauvoK atåtagssarsiuineic erirartu-
ssutikut aulajangersarneKarérsimag-
pat, atåtaussuvdlunit nangmineK nav-
suerutigerérpago entartussissutdlo ag-
dlagtaiviånut agdlangneKarterérdlugo,
tåssa månåkutut pissarneK atorung-
naerpoK atåtap naggatånik naggaser-
neKarsinauneK angutigititaussup ag-
dlagdlune atsiugå najorKutarinardlu-
go. — méraK atåtap naggatånik nag-
gaserneKåsagpat palasip atåtagssar-
siuinerup aulajangerneKarneranik na-
lunaerut tigorKårsimassariaKarpå.
atåtagssarsiuineK taimailivdlune au-
la jangerneKarérsimagpat kuisivfig-
ssau nagdlertinago, akornutigssaKd-
ngilau méraK angutigititaussup nag-
gatånik naggaserdlugo kuinendsag-
pat. angutigssarsiuineK kuiserérni-
kut aulajangerneKarsimagpat tamdna
kirkebogilerissumut nalunaerutigissa-
riaKarpoK atåtaussup naggatå nagga-
tigerKuvdlugo kigsautigineuar simag-
pat. tåssunga atatitdlugo nalunaeme-
KdsaoK atåtdussuseK aula jangerneKa-
rérsimagpat atataussoK akerdliusinau-
titåungitsoK méraK naggatiminik nag-
gaserneKdsagpat.
atåtåussuseK aulaj angerneKarsimag-
pat atåtaussoK kirkebogime ikuneKå-
saoK anånaussup atånut, åmalo tama-,
tuma kingornagut attestilinerme ilå-
ngutdlune ikuneKartalisavdlune nag-
gatine mérKap pigigpago pigingigpa-
gulunit.
påsinerdluinginigssaK pivdlugo tai-
neKåsaoK åssigingingmata uko atåtau-
titauneK akilersueKatigssautitauner-
dlo. akilersueKataunigssaK pinardlugo
naggåmik tunissineKarsinåungilaK tå-
ssa angutit ardlagdlit atautsikut aki-
lersueKatausinaungmata, atausinar-
dle atåtaussutut aulaj angivfigineKar-
sinauvdlune.
tåssuna takuneKarsinauvoK arnamut
atåtavingmik tikuagagssaKångitsumut
atautsimigdle ardlalingnigdlunit aki-
lersuisitagssaKartumut naggasiniarne-
rup tungågut méraK ajornartorsiutig-
ssaKartitaunerujumårtoK aulajanger-
sumik atåtaKartitaussumingarnit.
mérKanik uverssagkanik atsissar-
nermut (naggasissarnermut) malerua-
gagssat nutåt tåukua sule Avaner-
ssuarmut Tunumutdlo atulingikat-
dlarput. tåukunane maungamut pi-
ssarnitoKaK atuinaratdlarpoK, tåssa a-
ngutigititaussup angutaunerminik ag-
dlagdlune atsiornera naggatiminigdlo
tunissiumanera mérKap naggaserne-
Karnigssånut tungavigssatut nåmag-
tutut issigineKaratdlardlune.
sujornagut ilerKUSsaraluarpoK ar-
naK mérKap angutigingisånut katita-
rångat mérKap uverssagkap angutig-
ssame naggatå pissarå kirkebogileri-
ssumut (palasimut) nalunaiginardlune.
tamdna ajornarsivoK. måna anånaK
méruap angutigingisånut katisimagpat
uverssagkap naggatigissagssarå anå-
namilunit atåtavingmilunit naggatå.
angutigssavdle naggatånik méraK (i-
maKa Katdngutaisutdle) naggateKarti-
niardine tamdna naggåmik avdlångor-
titsiniarnertut (adoptionitutdlunit) su-
liarineKartugssdusaoK. tamånalo pala-
sip kisime suliarisindungilå.
katinerme naggatit
Kangale ilerKussartoK maligdlugo
arnap katinermine uvime naggatå
naggatigilersarpå. arnardle akuerine-
KarsinauvoK niviarsiugatdlarame nag-
gatine piginåsavdlugo katitinane ka-
tititsissugssamut tamatuminga Kinu-
teKarsimagune. éiparingnerat ato-
rungnaerpat arnap katititsissuminut
(kativfingmine pissortaussumut) nalu-
naerdlune niviarsiugatdlarame nagga-
tine tigorKigsinauvå. taimatutaoK i-
Pok uverssagkanik KitornaKarsimag-
pat — inatsisitåp sujornagut — åipa-
ningnerane uviata naggatånik nagga-
teKalersimassunik, nalunaiginardlutik
anånamik naggatå tigusinauvåt kig-
sautigiguniko.
ativit atugaunerat
naggatit inungornermile kingornu-
ssaulersugssaungmata atsinerme ati-
vit kisimik ikuneKartugssåusåput. u-
verssagkat tungåtigut anånaussoK tå-
ssa angajorKåtut piginéussuseKartug-
ssaK taimåitumigdlo atsinerme aula-
jangissugssaK. angajorKaussutdlo ki-
kutdlunit angajorKåtut pisinautitau-
nertik avdlanut tuniusinåungilåt nå-
lagkersuissunit akuerissåungitsumik.
sujornagut Kalåtdlit-nunåne ilerKu-
ssarpoK avdlane naggatitut atorneKar-
tut ativigtut atorneKartardlutik. inat-
sisitåkut tdssuna tamdna inertemuti-
gineKarpoK. tdssa angut arnardlunxt
atsiuneKarsindungilaK naggatå atiliut-
dlugo. tamatigut inertemutauvoK nag-
gatit atitut atornigssait. taimågdlåt
naggatit ilaKutaringne kingornutaKd-
tågkatut atorneKartut ilaunigssåt a-
kuerineKarsinauvoK.
ativit mérKap arnåussusia angutåu-
ssusialunit nalunaersinauniåsavåt tai-
matutaoK andt ateKartumut kingor-
na inunerane nuåningissutigssaKarsi-
nausorissat atorKuneKangitdlat.
aternik (naggatinik) avdlångortitsi-
niarnerit maligtarissagssat atortussut
nåpertordlugit suliarissagssat sujor-
natigutut polititigordlugit kigsautigi-
neKarsinåuput. M. L.
10