Atuagagdliutit - 01.04.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Ansvarlig for detfe nr. — nr.-muf unga akissugss.: Hans Janussen
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledel 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00
Løssalgspris ............... kr. 1,00
pissartagaKarneK uk........ kr. 25,00
pisiarineKarnerane ........< kr. 1,00
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Socialforsorgen heroppe
tunissat aké
H- J. Samfundet og Hjemmet for
Vanføres tre medarbejdere foretog
sidste sommer en studierejse heroppe.
Nu har de udsendt deres rapport, der
betegnes som rystende af den danske
Presse. Grønlands-ministeren har sagt,
»at det ville være forståeligt, om man
havde benyttet lejligheden til at sige
stærke ord om meget af den nød og
elendighed, de har set i Grønland".
Grønland har altid haft en forsømt
socialforsorg. Ganske vist er følelsen
:°r at være kun „til byrde" for fami-
lien, når man ikke kan klare sig selv
længere, ikke så udtalt mere som før
1 tiden. Der findes jo nu forsorgshjælp.
Nlen nøden er stor endnu. Sociale
skyggesider bliver draget frem af og
Hl, når der har været besøg fra Dan-
mark. Velgørende foreninger i Dan-
•Park har gennem årene gjort en stor
mdsats heroppe, men det er først og
fremmest børneinstitutioner, man har
koncentreret sig om indtil nu.
De grønlandske myndigheder har al-
drig været blinde for det store behov,
der fandtes og stadig findes indenfor
socialforsorgen. De har blot aldrig
kunnet løse opgaverne alene. Som be-
kendt får Danmarks nordligste amt
endnu en særbehandling i forhold til
andre danske amter, da det ikke får
refunderet halvdelen af sine sociale
udgifter af staten.
Nu er det de danske invalide, der
rækker hånden for at hjælpe deres
fæller i Grønland. De store danske in-
stitutioner og foreninger, der har man-
ge års erfaringer og som er ved at
gøre sig gældende heroppe, skal nok
sætte fart over det sociale arbejde her-
oppe. Dog håber vi, at der sker en
„normalisering" af sociallovgivningen
i Grønland så Grønland bliver ligestil-
let eller delvis ligestillet med andre
danske amter i sociale spørgsmål. Der
findes endnu mange sociale opgaver,
som Grønland ikke kan løse ene og
alene.
nunavtine ikiorsissarneK
H- J- Danmarkime timimikut akor-
nutigdlit peKatigigfiata autdlartitai
Pingasut sujorna aussame nunavtine
sngalaortut måna nalunaeruteKarsi-
fnåput tupåtdlangnartutut danskit a-
visinit oKautigineKartumik. nunavta
æinisteria oKarsimavoK „tupingnåså-
PgikaluartoK nalunaerume OKautsit
såkortut atorsimagaluarpatigik ajor-
ssarneK angnertonissoK Kalåtdlit-nu-
nåne takusimassartik pivdlugo".
ikiorsissarneK nunavtine iluamik i-
PgerdlåneKarsimångisåinarpoK. ing-
Piinut napatisinaujungnaertut Kanga-
frit ilaKutanut „nanertuissuginartutut"
frisigisimatigiungnaeraluarput. måna-
me ikiorsissoKartarpoK, taimåikaluar-
tordle sule ajorssartoKaKaoK. inuniar-
nerme ajornartorsiutit ardlånériar-
dlutik sarKumiuneKartarput Dan-
fParkimit tikerårtOKariartoK. Dan-
Warkime peKatigigfit iluaKUsersuini-
artut ukiut ingerdlaneråne nunavtine
angnertoKissumik sulisimåput, måna-
le tikitdlugo angnermik mérKanut i-
kiuniarfit ingerdlåneKarsimåput.
Indhandlings priserne
H. J! tunissat aké nutåt KNAPP-ip
akit pivdlugit udvalgiata KGH-vdlo
isumaKatigissutigisimassait pivdlugit
handelsinspektør Holten Møller nalu-
naerpoK akit Kagfariarnigssånut tu-
ngavigssaKarsimångitsoK, nunavtine
niorKutigssiorneK ukiune kingugdler-
ne angnertumik amigartorutaussarmat
måna akiussut atornerine. taimaing-
mat akit åssigingitsut taimågdlåt i-
luarsineKarsimåput KagfaineKarsi-
mavdlunilo Kalåtdlit-nunavtine auli-
sarnerup ineriartortineKartuarnigsså-
nut, tåssa sulivfigssuarnut sårugdlér-
tarnermut, avKutigssiuiniardlune.
tunissat aké nutåt Kularnångitsumik
nunavtine agsut OKatdlisåusåput ila-
ne OKautsit såkortoKissut atorneKar-
tåsavdlutik. sujorna kapisigdlit akisa
Kagfarujugssuarnerat pissutigalugo i-
lisimaneKartutut aulisartut amerdla-
Kissut ajorssarnigssaraluamingnit a-
niguisineKarput. aulisartut sårug-
dlingnit akigssarsiarissartagkatik u-
kiune kingugdlerne tugdleriussune
mardlungne migdleriarujugssuartar-
tut kapisigdlit akigigsårnerat pissuti-
galugo amerdlissortångikaluarunikik
amerdlaKissut inutigssarsiuteKarner-
tik igdloKarnertigdlo pivdlugo akili-
gagssaKalersimåsagaluarput. sordlo
Påmiune sujorna kapisilingniarnerup
autdlarnernera tikitdlugo ukiumut a-
kilersugagssat 10 procenté kisisa mig-
ssiliordlugit akilerneKarsimåput. u-
kioK måna sårugdligit kingumut a-
kugtusagpata aulisartuvut ajoraluar-
tumik neriutigssaKangångitdlat.
niorKutigssiornerup nunavtine tai-
mak ajunårutautigissarneranut pl-
ssutaussut ilagåt sulivfigssuit angeKi-
ssut ukiup ilåne angnerme imaKångi-
ngajagtartut. sårugdligit univingnig-
ssåt neriutigalugo sulivfit månatut a-
ngitigissungordlugit sanaortorneKarsi-
måput. amame tamåkunane suliarine-
icarslnaussut tamåkerdlugit suliarine-
Kartalerumårsimaput aulisariutit a-
vatåsiutit pissamingnik tulåussuiler-
pata. aulisartunutdle ukiune måkuna-
ne tunissagssiagssanik tulåussuinia-
lugkaluanut mikingitsumik nanertui-
put.
ajornartorsiut avdla tåssa sulissug-
ssaileKineK. ajornartorsiut tåuna piår-
nerpåmik årKingneKångigpat ilimagi-
ssariaKåsaoK aulisartut pissarissar-
tagkatik amerdlisislnaujungnåisagait.
igdloKarfit ilåine ima agtigissumik a-
jornartorsiorneKarérpoK tunissineK
kigdlilersugaussardlune unigtineKar-
tardlunilunit.
nunavtine aulisarneK politikimik a-
koKartineKarpatdlårpoK. ilåne ta-
kuneK ajornartarpoK aulisarneK tå-
ssaussoK nangminerssortut inutig-
ssarsiutåt. kapisigdlit akinut nutånut
sujunersut silatusårneruvoK imaing-
mat nangminerssordlutik inutigssar-
siortut akigssarsiåinut aulajangissu-
ssariaKartut niorKutigssiat tuninerine
silarssuarme akigititaussut. sårugdli-
git aké piåralunérpatdlårdlune aula-
jangigåuput. aulisarneK pivdlugo Kø-
benhavnime atautsimmerme KGH-p
direktøria oKarpoK sujorna sårugdli-
git tunissat 80 procenté ukiune sujug-
dlernisut majip autdlancautånit sep-
temberip naggatånut tunineKarsima-
ssut. sårugdligit primat nerplnångor-
dlugit niorKutigssiagssat sulivfigssu-
arnut tunineKartut ukiume aussamilo
aké kilumut 25 øremik åssigingissu-
teKarput.
Ved Johs. Balles død
Skibsfører, orlogskaptajn Johs. Balle
er død, 79 år gammel. Johs. Balle var
en mand, der i kraft af et livs ar-
bejde for Grønland og i kraft af sin
familietradition og sin opvækst i
Grønland så at sige stod med et ben
i Grønland og et ben i Danmark, skri-
ver „Berlingske Tidende".
Vi har bedt en af Johs. Balles mange
venner her i Grønland, pastor emeri-
tus Niels Lynge, Godthåb, om at skrive
mindeord. Pastor Lynge skriver:
Johannes Balle var den næstyngste
søn af Nik. Ed. Balle, der var præst
i mange år i Godthåb. Han lignede
ikke helt sine søskende, da han var
munter. Han var vennesæl. Han glem-
te ikke sine venner og holdt forbin-
delsen vedlige med dem gennem man-
ge år pr. korrespondance. Først i år
hørte vi ikke noget fra ham. Det viste
Sig, at han havde været syg. Vi, der
havde gået på seminariet lige før år-
hundredskiftet, stod vor lærer og hans
Johs. Ballep toKunerane
kalåtdlit oKartugssautitaisa Kangå-
nit månamut angnertoKissumik ikiu-
tariaKaraluarnertik nalungikaluarpåt,
suliagssardle kisimitdlutik artordlugo.
ilisimaneKartutut Danmarkip amtia
avangnardlerpåK danskit amtinit av-
dlanit avdlaussumik sule pineKarpoK
ikiorsissarnerme aningaussartutime
agfait nålagauvfingmit taorsertineK
ajoramigit.
måna danskit timimikut akornutig-
dlit peKatigissatik nunavtinitut ikior-
nialerpait. danskit sulivfeKarfé peKa-
tigigfilo angeKissut ukiorpagssuarnilo
sulinermingne misiligtagagdlit nunav-
tine sulinialersut ikiorsissarnermik
sulineK ingerdlavdluartilisagunarpåt.
taimåikaluartoK neriutigårput nunav-
tine ikiorsissarnikut ingerdlatsiner-
me inatsisit Danmarkime atorneKar-
tut KanigdliartorneKåsassut, tamatu-
munåkut nunarput danskit amtinut
avdlanut naligisitåusassoK naligisi-
taungajåsassordlunit. sulime ikiorta-
rialigpagssuput nunavta kisimitdlune
ikiorserneK sapigai.
H. J. I forbindelse med de nye ind-
handlingspriser, der er opnået mellem
KNAPP.s prisudvalg og KGH oply-
ser handelsinspektør Holten Møller, at
her reelt ikke var noget grundlag for
Prisforhøjelser, idet produktionen her-
oppe i de senere år har givet betydelig
underskud med de nuværende priser.
Derfor er der kun blevet tale om re-
gulering af forskellige priser samt for-
højelser, som må anses for forsvarlige
under hensyntagen til videre udvik-
ling af fiskerierhvervet i Grønland,
h- v. s. torskefiskeriet til fabriksan-
læggene.
De nye indhandlingspriser vil utvivl-
somt skabe en stor og til tider heftig
diskussion heroppe. Den store prisfor-
højelse sidste år på skællaks reddede
som bekendt mange fiskere fra nød og
elendighed. Havde fiskerne ikke fået
rettet deres fejlslagne indtægter af
torskefiskeriet, der de sidste to år i
fræk er blevet reduceret meget bety-
deligt, op af de gode laksepriser, er
der mange af dem, der har fået store
erhvervs- og boligstøtterestancer. I
Frederikshåb havde man f. eks. betalt
kun en halv snes procent af sidste års
afdrag indtil laksesæsonen begyndte.
Hvis torsken svigter igen i år, ser det
desværre ikke lyst ud for vore fiskere.
Een af grundene til, at produktio-
nen heroppe giver så meget under-
skud, er de store anlæg, der står del-
vis tomme det meste af året. I håb
om, at torsken var kommet for at bli-
ve, har man bygget anlæggene så sto-
re, som de er. Man kan nok også ud-
nytte deres kapacitet, når de søgående
fiskefartøjer begynder at lande deres
fangster. Men de er en ikke ubetyde-
lig byrde for de fiskere, der i disse år
forgæves forsøger at skaffe råvarer.
Et andet problem er den manglende
arbejdskraft. Hvis dette problem ikke
bliver løst snarest, må man se i øj-
nene, at fiskerne ikke kan øge deres
fangster. I visse byer er det allerede
så galt, at man tyr til rationering eller
standsning af indhandlingen.
løvrigt blandes der for megen poli-
tik i fiskerierhvervet heroppe. Til ti-
der er det svært at se, at det drejer
sig om et frierhverv. Forslaget om de
nye skællakspriser er fornuftig i den
forstand, at frierhververnes indtægter
må harmonere med de priser, der kan
fås i verdensmarkedet. Torskepriserne
er for kunstige. KGHs direktør oplyste
i fiskerimødet i København, at som i
tidligere år var 80 procent af sidste
års indhandling af torsk sket i perio-
den 1. maj til 30. september. Forskel-
len på vinter- og sommepriserne for
prima torsk til filettering, der sælges
direkte til fabrikkerne, er på 25 øre
kiloet.
umiarssuarne nålagaK, såkutut i-
marsiortut nålagåt Johs. Balle toKU-
vok, 79-inik ukioKardlune. Balle a-
ngutauvoK inunine tamåt Kalåtdlit-
nunånut tungassunik sulisimanine, i-
laKutame Kalåtdlit-nunånut agtumå-
ssuteKartuarsimanerat Kalåtdlit-nu-
nanilo agdliartorsimanine pissutigalu-
git igdluanik Kalåtdlit-nunånut ig-
dluanigdlo Danmarkimut tungmartu-
tut oKautigineKarsinaussoK, Berling-
ske Tidende agdlagpoK.
Johs. Ballep — Ujuånsingup — nu-
navtine ikinguterpagssuisa ilåt, pala-
se soraerneK Niels Lynge, Nuk, er-
Kainiutinik agdlagaKancuvdlugo Kinu-
vigisimavarput. palase Lynge agdlag-
Pok:
Johannes Balle Nungme ukiorpag-
ssuarne palasiusimassut Nik. Ed. Bal-
le-kut Kitornarpåluinit nukardliup
tugdlerå. Katéngutiminit ingmikujåK
pissuseKarpoK Kimasstigame ikfnguti-
kuminartuvdlune, ikingutauvdluartu-
tutdlo erssiutigå ukiorpålungne avig-
sårsimaleraluardlugo agdlagkatigut a-
téssuteKarnine soraerutingivingmago,
kisame ukioK måna pinane, sunauv-
fame sapilersimagame. ikingutåussu-
seK taima erssersoK sakiminartaKaoK.
uvagume ukiup 1900-p sujuninguane i-
liniarfigssuarme iliniartussugut, ajo-
Kersorterput, inoKutailo atåssuteKarfi-
givdluangåravtigik inutitdluta puior-
sinåungisavtinik torKortaKarfigiuar-
pavut avigsårnaviarnagitdlo.
JuånsinguaK Kimassugame åma pi-
nguarnermik nuånarissaKartaKigame
Klmagtitarpåtigut. unuit ilane nipait-
dluta iliniakavsagtugut nugkanilo
Kristiåt iserpata, tåssa atuagkavut
matuinariaKalersarpavut, tåssa pingu-
alisaugut, ilåne Kutdlit Kamitdlugit
torKordluta isertugssamik utandlfsau-
gut. isertordlume kisiåne tuparujug-
ssuardlune. taima Kanigtigigavtigit
autdlarmata ila maKaissinåssusé.
tamatuma kingorna Johannes umi-
arssuarmut aKugtuvdlune kingornalo
nålagauvdlune nunavtinukartalermat
iluamik takumaussarpugut, tåssalo a-
jungisårumaneK pigertgkane atortuar-
tarmago uvdlut nuånersut atortarig-
kavut nangilångineK ajornartarput. i-
lame nunavtine ikinguteKåssusia tu-
pingnartarpoK, tåssuna igdlune Knud
Rasmussen åssigisimavå.
imarsiortujungnaerame tåkuneK a-
julerdlune, agdlagkamigut nuånara-
lugo erKartortarpå Kalåtdlit-nunåta
åssilinerine nunat taigutait iluarsaut-
dlugit suliaKartalernine, nuånarine-
rartardlugulo tåssuna Kalåtdlit-nunåt
kivfartusinaussaramiuk.
taima ikingutauvdluartigissut å-
naivdlugit misigissaK tåunaujuartar-
toK sakimerneK månåtaoK misigårput.
uvdlutdle tåukunénga perérsimassa-
vut nuånersorpagssuarnigdlo erKai-
massaKarfivut tåuko piginåsavavut.
erKaineKarnera atarKivarput.
Niels Lynge.
familie så nær, at vi har fået oplevel-
ser, vi aldrig glemmer.
Johannes Balle var munter og var
glad for at lege. Hans munterhed smit-
tede af på os. Når han sammen med
sin yngre bror, Kristian, kom ind i
vor stue, mens vi i al stilhed læste
vore lektier, havde vi ikke andet valg
end at lukke vore bøger. Deres kom-
me var ensbetydende med, at vi skulle
lege. Undertiden slukkede vi lamper-
ne og ventede på nogle indtrædende,
som vi kunne overraske. Da vi stod
dem så nær, savnede vi dem meget,
da de rejste.
Der var altid stor gensynsglæde, når
Johannes Balle senere kom til Grøn-
land, først som styrmand og senere
som kaptajn om bord på skibene. Som
voksen blev han ved med at eje den
gavmildhed, han allerede havde under
barndommen. Når han kom, genop-
levede vi de glade dage fra vor ung-
dom. Han havde utrolig mange ven-
ner heroppe. Derved slægtede han sin
fætter Knud Rasmussen på.
Da han ikke længere var sømand
og derfor holdt op med at rejse til
Grønland, udtrykte han tit i sine
breve sin glæde over sit arbejde for
Geodætisk Institut med indsamlinger
og tydning af grønlandske stednavne.
Han var glad for at kunne tjene
Grønland ved dette arbejde.
Ved Johannes Balles død har vi mi-
stet en god og skattet ven, men vi vil
aldrig glemme de mange og gode op-
levelser, vi fik sammen med ham.
Vi ærer hans minde.
Niels Lynge.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminil
Kakkelovne
kissarssuiii
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København
LUX0R MP-423
— ikke blot en båndoptager
— imiussissu-
tåinåungilaK
Koster nu:
måna akia:
kr.
1495,
— men et komplet stereofonisk båndoptagerudstyr!
Der er slet ikke plads i annoncen til at omtale alt tilbehøret, men skriv
efter brochure fra:
— imiussissut stereofoniussutut atortulersugaK!
annoncime atortugssai tamåkemiåsagaluaråine inigssaKångingmata nav-
suiautitå uvavtinut piniåinaruk:
FRODE HERLØV & Co., Borgergade 14, København K.
Telegramadresse: SELECTAHERLOEV.
tuberkulose akiornlardlugo suliniartul tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLÅNKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
ii