Atuagagdliutit - 01.04.1965, Page 12

Fra
LÆSERNE
Tysk beskyttelse af Danmark igen
Bøger til nedsatte priser
Jeg blev overrasket, da jeg så i
Grønlandsposten, at grønlandske bø-
ger skal nu sælges til nedsatte priser.
Ikke fordi de er billige, men fordi
usolgte bøger har hobet sig op og er
blevet så mange, at man må ty til den
nævnte foranstaltning.
Jeg ved, at man benytter nedsættel-
se af bøgernes priser i andre lande, og
når man tænker på dette, er det ikke
underligt, at Det grønlandske Forlag
gør det samme-
Men sagen har en anden side. I ud- -
komne bøger står der altid trykt op-
lagets størrelse. De fleste grønlandske
bøger udkommer i 1500 eksemplarer.
Når man tænker på grønlændernes
store læsehunger, er det et meget lille
Postforbindelsen fra
Julianehåb og sydefter
Det er med glæde vi erfarer, at post-
forbindelsen fra Godthåb og nordefter
vil blive forbedret, når helikopterflyv-
ningen begynder. Hvornår mon den
bliver forbedret for „den forlængede
Østkyst" fra Julianehåb og sydefter?
Vi fik en del julepost 14/2, og da var
sidste „Berlinger" fra 28. november!
Syd for Nanortalik ligger fire store
stationer: AngissoK, Store Nord (Ice-
can), Frederiksdal Loran og Prins
Christians Sund, der også er befolket
af en slags mennesker.
Venlig hilsen
I. Lautrup-Larsen,
Frederiksdal.
Så vidt vi ved findes der også „en
slags mennesker" udover de nævnte
steder, bl. a. på udstederne TasiussaK,
Frederiksdal og AugpilagtoK og på
fåreholderpladserne- Hvad siger de
mon?
Red.
oplagstal efter min mening. Nedsæt-
telsen af bøgernes priser viser, at kun
en lille del af grønlænderne køber bø-
ger — at kun en lille del af husstande-
ne er glade for bøger. Oplagstallet 1500
er vel meget mindre end husstandenes
antal.
Jeg ved ikke, hvorfor der er blevet
solgt så få bøger. Har de været for
dyre? Jeg synes, at grønlænderne har
råd til at betale 10—15 kr. for en bog
i dag.
Selv om jeg ikke ved den egentlige
grund til det ringe bogkøb, ved jeg
een af grundene hertil: Det grønland-
ske Forlag gør alt for lidt for at rekla-
mere for de ny udkomne bøger. I dag
er det sådan, at en del af befolkningen
overhovedet ikke har kendskab til
nogle af de nye bøger — selv om nogle
bliver præsenteret i Grønlands Radio.
Jeg tror, at salget af bøger ville stti-
ge, hvis man begynder at reklamere
noget mere for de nye byer. Hvorfor
vil Det grønlandske Forlag ikke be-
nytte sig af de gængse reklamerings-
metoder: 1) At omtale de nye bøger i
A/G — at omtale indholdet kort. Jeg
har set, at mange gør det med hensyn
til de danske bøger, og det er en ud-
mærket fremgangsmåde-
2) At lave en plakat. Man kan for-
større bogens omslag og hænge det
op i byen eller i butikkens bogafde-
ling (hvis KGH ikke er imod dette).
Plakaten skal hænge på et sted, hvor
den kan ses af alle. Nogle bøger bliver
anbragt således, at man ikke kan få
øje på dem, når man ikke bruger øj-
nene godt. En plakat ville hjælpe i
dette tilfælde.
Jeg ved, at flere mennesker er glade
for prisnedsættelsen på bøger. Jeg sy-
nes blot, at det bedste ville være, hvis
endnu flere kan købe bøger end hid-
til, lige efter bøgernes udgivelse.
Otto Sandgreen.
iékbtrf'føu
ANGLI ilugdlex plisaussox
Som det tidligere er hændt, har det
officielle Danmark igen taget imod et
venligt tysk tilbud om „beskyttelse",
fremgik det forleden af den grønland-
ske radioavis. Og ikke endda blot fra
officiel side er man tilfreds med de
tyske soldaters tilstedeværelse i Dan-
mark igen, men hele den store brede
danske befolkning, nogle få organise-
rede uroelementer fraregnet, skulle ef-
ter Radioavisen være glade for besæt-
telsesmagtens tilbagevenden. Man ci-
terer en udtalelse fra en af øvelsens
deltagere, der på linie med tidligere
tiders „beroligende" meddelelser lod
vide, at der self. ingen grund kunne
være til uro, da det kun var ganske få
kommunistiske psykopater", der vel-
organiserede fra København, var ta-
get hele vejen til Jylland og punkte-
ret et bildæk, men det danske politi,
der også tidligere nidkært bistod de
tyske tropper, havde nu gennet dem
væk.
Altså ingen grund til uro — alene
det, at Radioavisen også mener, at vi
bør beroliges, har dog den helt mod-
satte virkning. — De vesttyske politi-
kere og militære, der for en stor del
er de samme, som fungerede sidst de
tyske tropper kom til Danmark, kan
åbenbart altid regne med villig hjælp
fra det officielle Danmark og det dan-
ske propagandaapparat. Radioavisen i
Godthåb er bl. a. en af de villige be-
roligere. Trods det, at der er uendelig
mange og særdeles velbegrundede år-
sager til, at de tyske tropper ikke skul-
le være velkomne i Danmark og trods
det, at der i danske dagblade og fra
de forskellige telegrambureauer i den
sidste tid har været nok så alarme-
rende stof at hente, fandt Radioavisen
det alligevel på sin plads at bringe
udtalelser fra endda en af urostifterne
selv. Radioavisen, og specielt i dette
af landets amter, hvor adgang til avi-
ser er yderst besværlig, burde som sin
fornemste opgave se at bringe lands-
delen objektivt nyt, og ikke i den
grad lade „private" meninger dirrigere
udvælgelsen af stoffet. — Trods risi-
koen for at blive betegnet som „sølle
psykopater" af soldaten Schiøler og
Radioavisen, er politikerne i Folke-
tinget ikke enige om at lade sig „be-
skytte" af værnemagten, og tusinder
af danskere har i den senere tid un-
derskrevet protester. Aviserne har
daglig beskæftiget sig med tyskernes
tilbagevenden — som tyskerne endog
selv spåede i 1945. Lederen af de dan-
ske værnepligtige von Hobe er deko-
reret af Hitler. Og ikke blot de men-
nesker, der for tyve år siden blev tor-
teret af værnemagten protesterer, men
protester fra unge følger dem i mæng-
der- Og skulle ikke alle andre end
netop de militæret forsørger, prote-
stere? For hvorfor skal der åbnes ved
grænsen for tysk militær, og hvorfor
skal tyske tropper i dag optage plads
i Danmark for depoter? Hvorfor er så-
dant et samarbejde tilladt, men ikke
et kulturelt. Tysk theater, tyske viden-
skabsmænd og gejstlige er blevet til-
bagevist ved grænsen! Og så åbner
man for militær, og det endda fra den
del af Tyskland, hvor demokratiet
endnu ikke har slået rødder.
Godthåb, 17/3-1965.
Zanne Hartig & Finn Lenzing.
Grønlandsposten har forelagt ind-
lægget for lederen af Radioavisen,
redaktør Jørgen Benzon, der svarer:
Uden på nogen måde at tage stilling
til betimeligheden eller ikke betime-
ligheden af, at 161 vesttyske soldater
deltager i en fælles d msk-engelsk-
tysk NATO-militærøvelse på dansk
jord, skal Radioavisen tillade sig at
gøre opmærksom på et par misfor-
ståelser i de to brevskriveres indlæg-
1. Radioavisen kan ikke mene, at
„lytterne bør beroliges", idet Ra-
dioavisens eneste opgave er at vi-
derebringe nyheder uden at ud-
lægge disse på nogen måde.
2. Radioavisen kan ikke „finde det
på sin plads at bringe udtalelser
i den ene eller anden retning",
men kun omtale sådanne udtalel-
ser, som fra Radioavisens kilder
— i dette tilfælde det uafhængige
og neutrale, af den danske presse
i fællesskab ejede Ritzaus Bureau
— viderekommunikeres til Godt-
håb pr. fjernskriver.
3. Radioavisen må konstatere, at
brevskriverne ikke kan være re-
gelmæssige lyttere til nyhedsud-
sendelserne, når brevskriverne
pålægger Radioavisen at bringe
landsdelen „objektivt nyt", da ob-
jektivitet og neutralitet er redak-
tionens rettesnor.
4. Risikoen for, at politikerne i fol-
ketinget bliver betegnet som „søl-
le psykopater" af Radioavisen, er
ikke til stede, da Radioavisen ikke
kan give udtryk for personlige
meninger, hverken om en nær-
mere bestemt gruppe mennesker
eller enkeltpersoner.
Jørgen Benzon-
Kongens fødselsdag — Kongekost
Det var to gode indlæg vi hørte i
aften den 11. marts i Aktuelt Kvarter
af Gamle — må jeg vel nok have lov
at sige — Niels Lynge og Jens Simon-
sen. Jeg kender Dem ikke Jens Si-
monsen, ved ikke hvor gammel De er.
Men De er vel en repræsentant for de
yngre voksne. De mente, at den gamle
tradition, som jeg forstod De dog ikke
kastede vrag på, kunne trænge til en
revision.
Der er vel ingen tvivl om, at tiden
er løbet fra denne gamle tradition,
som kongekosten er- Men for børnene,
Erhvervsstøttelån
Under landsrådsforhandlingerne sid-
ste år udtalte landshøvdingen, at man
ikke havde måttet afvise låneansøgere
på grund af pengemangel. Men det
kunne ske, at pengene var opbrugte,
når en låneansøger havde indsendt sin
ansøgning, og så måtte denne vente til
næste finansår. Det er naturligvis me-
get glædeligt, at der på yderst fa-
vorable vilkår kan stilles midler til
rådighed. I hvert fald kan man glæde
sig over det, når der er tale om lån til
produktive og almennyttige formål.
Her tænkes for eksempel på en fisker-
båd, et vodbinderi, et selvbetjenings-
vaskeri, en rejefabrik, et fryseri, et
gæstehjem eller et bageri- Dels giver
det arbejde til mange, og dels er det
ting, der kan være et let forståeligt
behov for.
Men derudover ydes der også lån til
ting, som for den almindelige betrag-
ter må synes at være uproduktive.
Endvidere ydes der måske i visse til-
fælde lån til ting, som der ikke er be-
hov for, omend man vel må formode,
CALLESEN
MARINE-DIESEL - 4 takt
aulisarnerme moderneussume motorig-
ssarxigsoic
Motoren for det moderne fiskeri
HØJESTE KVALITET
LANG LEVETID
DRIFTSSIKKERHED
LET BETJENING
BEDSTE ØKONOMI
MODERATE PRISER
PITSAUNERPÅK'
PIUNERTOK'
ÅRDLERINAITSOK'
ATUINIKITSOK'
SlPARIGSOK'
AKISORSSONGITSOK'
1964-ime danskit aulisartuinut 40 migss. norskitdlo aulisartuinut 25 migss.
tunineKarput 135-mit 500 migss. såkortussusigdlit. 40—660 HK sananeicar-
tarput.
I 1964 leveret ca. 40 motorer til danske og ca. 25 til norske fiskefartøjer
fra ca. 135 til 500 HK. Fremstilles fra 40—660 HK.
AABENRAA MOTORFABRIK
Heinrich Callesen & Co.
Aabenraa. — Telegr.-Adr.: Callesen Motor.
at man forsøger at undgå den slags.
Men den situation kan meget vel op-
stå, at en ansøgning har ligget så læn-
ge i erhvervsstøtteudvalget før bevil-
ling gives, at behovet er blevet dæk-
ket i mellemtiden. Man kan således
risikere, at der i den samme by op-
står 2 ens virksomheder, hvor virk-
somheden med offentlige lån fra er-
hvervsstøtteudvalget har klaret øko-
nomiske fordele frem for den virk-
somhed, der måske drives på privat
basis. Måske kunne man også tænke
sig den mulighed, at den sidst tilkom-
ne virksomhed ikke kunne stå sig i
konkurrencen med den allerede ind-
arbejdede virksomhed. Erhvervsstøtte-
udvalget kunne så komme i den til
dels selvforskyldte situation, at lån-
tageren ikke kunne klare afdragene
på lånet.
Hvis man derfor i forbindelse med
revisionen af erhvervsloven indførte
den regel, at en ansøgning, der var
mere end eet år gammel, skulle frem-
sendes i fornyet form, ville man sik-
kert i vid udstrækning undgå at oven-
nævnte situation ville kunne opstå.
Man kan vel også mod den nuvæ-
rende ordning indvende, at enkeltper-
soner skal udtale sig om en ansøgning.
I et lille samfund kan det måske være
en belastning for den, der skal påtegne
og vel helst anbefale låneansøgningen.
Endelig kan man med nogen ret kri-
tisere, at forudsætningerne for at opnå
et lån tilsyneladende kun er et spørgs-
mål om ansøgerens økonomiske for-
hold. Når man tager i betragtning, at
grønlænderne vel ikke altid er lige
prisbevidste, _pr det set fra et etisk
synspunkt også af betydning, at den
forretningsdrivende er i besiddelse af
det, man normalt forstår ved god for-
retningsmoral.
Det er derfor nærliggende med ra-
dioens oms-undersøgelse for nylig in
mente også at interessere sig for dette
problem i forbindelse med den fore-
stående revision af loven.
C. Berg-Sørensen,
Angmagssalik.
og jeg tror også for de ældre, der som
vanlig for ældre mennesker giver sig
tid til at tænke mere udover daglig-
dagen, betyder kongekostens uddeling
stadig noget værdifuldt. Og gennem
børnenes forventning og glæde og gen-
nem iagttagelsen af de ældres konge-
troskab er kongekosten med til for os
andre, der står midt imellem, at mar-
kere kongens fødselsdag.
Den, der har haft lejlighed til at
følge børnene ind på Amalienborg
Slotsplads på kongens fødselsdag, vil
vide, at der også her er en tradition,
som man ikke frivillig giver slip på.
Traditioner kan synes at være over-
flødige. Men er det traditioner med en
smuk baggrund, så er det synd uden
videre at kaste dem bort. Dagene kan
blive ensformige og trivielle nok end-
da. Alt skal helst være ens, vi alle og
det, der omgiver os. Så er det nemme-
re at holde regnskab med. Jens Si-
monsen foreslog en revision, og den
er også uundgåelig før eller siden. For
ikke at slippe baggrunden for denne
gamle tradition: at markere kongens
fødselsdag gennem en gave fra kongen
selv, så ville jeg som mit bidrag til
diskussionen herom foreslå:
For en del af kongekostpengene blev
der hvert år kysten langs og på selve
kongens fødselsdag uddelt 40 til 50
flag — rigtige flag til flagstangbrug.
Vi flager alle på kongens fødsels-
dag. Hvilken glæde måtte det da ikke
være at kunne flage med et flag fra
kongen selv. Vore grønlandske for-
eninger får, i lighed med foreninger
i det øvrige Danmark, faner fra „Dan-
marks-Samfundet". Det er til dette
formål, vi på Valdemarsdag den 15-
juni giver 25 øre til det lille Danne-
brogsflag, der sælges på denne dag.
Men et privatflag og fra kongen selv
måtte da være endnu mere. Helst
skulle hver boplads og by hvert år
mærke dette. Fordelingen måtte kom-
munalbestyrelsen vel tage sig af, '-g
overrækkelsen kunne passende ske på
selve kongens fødselsdag, hvor vi alli-
gevel mødes ved byens eller boplad-
sens flagstang for at overvære konge-
salutten. Og lad det så også være un-
derforstået, selvom kongens fødselsdag
fra næste år ikke længere er fridag i
Grønland, at vi alligevel giver os tid
til at bruge et kvarter før klokken
slår tolv denne dag til at nå hen og
overvære denne lille festlighed. Det
kan videreføre en gammel, grønlandsk
tradition, omend i ændret form.
De penge, der så bliver tilbage fra
kongekosten, og det vil stadig ikke
være få, kunne bruges til et godt for-
mål indenfor ungdoms- eller for-
eningsarbejdet heroppe. Også et vær-
digt formål.
L. A. Jensen,
Julianehåb.
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
frostsikref emballage leveres overalt i Grønland.
Import - Exporf.
Spisekartofler
12