Atuagagdliutit - 01.04.1965, Page 20

ende fiskeriindtægter på trods
af mindre fangst
Laksefiskeriet heroppe
nåede sidste år næsten
1400 tons og blev lige så
stort som det danske
Østersø-laksefiskeri. Tak-
ket være det store lakse-
fiskeri nåede fiskernes
indtægter i f.ior godt 19
miil. kr.
sujorna nunavtine kapi-
siligtarineKartut 1400 ton-
singajagdluinåuput dan-
skit Østerserne kapisilig-
tarissartagåitut amerdlati-
galutik. kapisigdlit taimak
pissauvdluartiginerat pi-
ssutigineruvdlugo aulisar-
tut sujorna aningaussar-
siait 19 miil. kr. sivnenar-
put.
Metal-opsporing ved hjælp af fly
Geologiske undersøgelser fra luf-
ten i de kommende to somre.
Et geofysisk undersøgelsesprogram
for dele af Grønlands vestkyst kan
muligvis føre til påvisning af titan-
malme og nikkel-, jern- og jernpatit-
forekomster, skriver Berlingske Ti-
dende.
Ministeren for Grønland har søgt
Finansudvalget om 2,3 millioner kro-
ner til undersøgelserne, der dog som
første formål har at skaffe materiale
til udarbejdelse af geologiske over-
sigtskort.
Undersøgelserne forudsætter ind-
sats af specielt udstyrede flyvemaski-
ner, der i år og næste år fra juni til
august skal foretage linieflyvninger
med 2 kilometers afstand i en højde
af cirka 150 meter over terrænet.
Flyvningerne vil kunne gennemfø-
res over i alt 102.000 kvadratkilometre
(svarende til godt to gange Danmarks
størrelse), og man regner med 55.000
flyvekilometre-
I
I
I
I
I
I
I
I
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnuf uvgQtlgsslor-
navérsårnlarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåldt.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit oK&inar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
Det er laksefiskeriet, der har sikret fiskerne de højere indtægter, men,
sagde direktør Hans C. Christiansen ved det grønlandske fiskerimøde,
det er fortsat torskefiskeriet, Grønland må bygge sin økonomiske
fremtid på.
Den samlede torskeindhandling til Den kongelige grønlandske Handels anlæg
i 1964 blev kun på 9000 tons målt i flækket fisk, hvilket svarer til en nedgang
på 60 pct. i forhold til rekordåret 1962 og 37 pot. i forhold til 1963.
I ansøgningen til Finansudvalget
oplyser ministeren for Grønland, Carl
P. Jensen, at der er erfaringer for, at
sådanne regelmæssige linieflyvninger
vil kunne give vigtige oplysninger om
mineralforekomster. Ministeren næv-
ner resultater fra Norge og Canada,
hvor man fra luften har kunnet på-
vise titanmalme.
Forekomster af lignende art kan
ikke udelukkes i områderne mellem
Egedesminde og Holsteinsborg, skriver
ministeren, der også omtaler mulig-
heden af at konstatere nikkel, jern og
jernpatit. Også radioaktive udstrålin-
ger vil kunne registreres. Såfremt pro-
jektet bliver gennemført, vil denne
specielle side af undersøgelsen ske i
forståelse med Atomenergikommissio-
nen.
Grønlandsministeriet har indhentet
forskellige tilbud på flyvningerne, og
man anbefaler, at undersøgelserne
overlades til et aktieselskab fra To-
ronto.
Med konstateringen af denne ikke
alt for opmuntrende kendsgerning
indledte direktør, lic. mere. Hans C.
Christiansen, Den kongelige grønland-
ske Handel, sin beretning på det grøn-
landske fiskerimøde, der som sædvan-
lig holdtes på Christiansborg-
Direktøren havde som vært for mø-
det inden da budt velkommen til de
ca. 100 deltagere og rettet en speciel
velkomst til grønlandsminister Carl
P. Jensen, som han takkede for den
store interesse og forståelse, han alle-
rede havde vist de grønlandske fiske-
ri- og produktionsproblemer. En sær-
lig velkomst blev også rettet til de to
grønlandske folketingsmænd Knud
Hertling og N. Rosing, til formanden
for KNAPP, fisker Mikael Heilmann
og de øvrige medlemmer af KNAPPs
prisudvalg.
Om den store nedgang i torske-
fiskeriet mente direktøren, at der
næppe var tvivl orn at den skyldtes
en kombination af flere uheldige fak-
torer.
— Torsken kom, sagde direktøren,
ganske simpelt ikke ind til den grøn-
landske kyst i samme omfang som
tidligere, og for øvrigt blev bund-
garnsfiskeriet navnlig i Sydgrønland
også generet en del af is og dårligt
vejr. En anden faktor var uden tvivl
den mindre deltagelse i torskefiskeriet
fra de grønlandske fiskeres side end
tidligere, hvilket naturligvis måtte ses
i sammenhæng med de ringere fore-
komster og dermed ringere fiskeri-
resultater, som førte til, at fiskerne
fandt det mere lønnende at koncen-
trere sig om f. eks. rejefiskeri og
laksefisken.
Der er imidlertid ikke ringeste tvivl
om, at torskefiskeriet, så længe fore-
komsterne gør det muligt, må og skal
være hovedgrundlaget for den grøn-
landske fiskeproduktion. Der er da
også gennem udviklingen af fisker-
bådstyper og gennem prispolitikken
taget skridt til at få gang i torske-
fiskeriet igen, sådan at vi ikke blot
når op på de kvanta, vi havde i 1961
og 62, men forhåbentlig kan sikre be-
tydelig større tilførsler til landanlæg-
gene i de kommende år.
Direktøren gennemgik et diagram,
som viste hvordan torskeindhandlin-
gen var fordelt på anvendelse til salt-
ning, tørring og filetering. Det frem-
gik heraf, at indhandlingen til salt-
ning var blevet reduceret med 46 pct.,
indhandlingen til tørring med 26 pct.,
indhandlingen til filetering med 22
pct-, medens den samlede anvendelse
Bestem Dem for
til JAGT . FISKERI og TRANSPORT
De er bedst tjent med EVINRUDE. Over 50 års er-
faring i produktionen af påhængsmotorer garanterer
for EVINRUDE’s pålidelige kvalitet og gennemtænkte
konstruktion og sikrer Dem økonomisk og driftsikker
transport til søs under alle vejrforhold. Der er 14
størrelser fra 3—90 hk samt indenbords/udenbords
modeller på 88, 110 og 150 hk.
EVINRUDE påhængsmotorer modstår den hårdeste
saltvandstæring. Alle undervandsdele er rustfrit stål.
Alle drivaksellejer er belagt med hård chrom. 2 års
garanti. Altid reservedele på lager.
autdlainiarnermut, aulisarnermut agssartuinermutdlo
EVINRUDE-mik plsåruvit lluanarnerpåusautlt. uklut 50 slvner-
dluglt mlsiligtagkat tiingavigalugit EVINRUDE tatigissagssauler-
simavoK atortue tamarmik erKarsautigivdluagaungmata slla Ka-
nordliinit Ikaluarångat angalaslnautltdlutit akikitsumik avdlångu-
jaitsumigdlo angatdlateKardlutlt. åsslglngitsunlk såkortfissusig-
dllt 14-luput, 3—90 hk åma lialt angatdlatlp Uuanut llaltdlo angat-
dlatlp avatånut ikutagkat modellt 88, 110 Sma 150 hk.
motorlt Ikutagkat Evlnrude taratsumut akidtuput. Imap llunltug-
ssartal tamarmik slsåuput mångertornlnek ajortut. drivakselléje
chromimit mångertumlt sanåuput. uklut mardluk ugpemaKUsl-
gauvoK (lnugtå pissflnane aseriisagaluarpat akejeångitsumik lluar-
sarnesarslnauvoK).
klngorårtlgssat tamaira plgineicarput.
3 hk fra kr. 1100,—
5*/» . _ _ 2120,—
9'/. - - - 2970,— Gw
15 - - - 3145,—
18 - - - 3400,—
28 - - - 4150,— ERFARING
40 - - - 4800,— GI’R
60 7135,— STYRKE
75 “ - - 8225,—
90 - 10.025,—
exel. oms.
Vlt hk.
Forhandles overalt på Grønland — Kalåtdllt-nnn&t tamåkerdlugo plneKarsinåuput.
Skriv efter brochure — brochurenik plniamlarit.
til filetering kun var gået en smule
tilbage, hvilket bl. a. skyldtes, at man
havde taget det nye fileteringsanlæg
i Holsteinsborg i brug i maj måned
1964.
Torskeindhandlingen til Handelens
anlæg fordelt på årets måneder havde
stort set været den samme som tid-
ligere med juni som den største må-
ned. Som i tidligere år var 80 pct. af
årets indhandling sket i perioden 1.
maj til 30. september. Herom sagde
direktøren:
. . ■ ’ ' * |
DE STØRSTE VANSKELIGHEDER
—- Det er denne voldsomme sam-
menklumpning af hovedparten af pro-
duktionen i sommermånederne, der
skaber de største problemer for pro-
duktionsanlæggenes beskæftigelse og
økonomi, og det er vort håb, at ind-
sættelsen af større både, som kan
fiske på bankerne og tilføre anlæg-
gene fisk også uden for hovedsæsonen,
vil kunne afhjælpe dette forhold.
Med hensyn til torskeindhandlingens
fordeling på distrikterne i 1961, 1962,
1963 og 1964 oplyste direktøren, at
Egedesminde og Julianehåb distrikt
var gået tilbage med ca. 50 pct., Na-
nortalik med 33 pct., Frederikshåb
med 31 pct., Sukkertoppen med 27
pct. og Holsteinsborg med 20 pct. For
Godthåbs vedkommende var den to-
tale indhandling i distriktet af samme
størrelsesorden som i 1963, hvorved
Godthåb for første gang var blevet
det næststørste indhandlingsdistrikt
for torsk, medens Julianehåb stadig
lå i spidsen med ca- 1800 tons. Efter
Godthåb kom Sukkertoppen med 1400
tons og Frederikshåb med ca. 1300
tons.
Direktøren nævnte i denne forbin-
delse, at A/S Nordafar også i 1964
havde drevet filetproduktion i Færin-
gehavn i en sæson på 3V2 måned.
Fisken var hovedsagelig blevet landet
af færøske fiskere med åbne færinge-
både, og resultatet var i alt små 5000
tons torsk med hoved og uden ind-
volde, hvilket var ensbetydende med
en nedgang på godt 20 pct. i forhold
til 1963. Af de samlede torsketilførsler
til landanlæg i Grønland udgjorde til-
førslerne til Færingehavn ca. 27 pct.,
og bemærkelsesværdigt var det, at
fiskeriet udelukkende ved anvendelse
af sneiler havde givet et bedre resultat
pr. deltagende fisker end i de tre fore-
gående år.
— Dette forhold, sagde direktø-
ren, at det samtidig med, at bund-
garnsfiskeriet i fjordene svigtede,
var muligt at drive et givtigt
snellefiskeri, blot man kom til-
strækkelig langt til søs, viser, hvor
vigtigt det er, at fiskerne, fartøjer-
ne og redskaberne er fleksible, så
fiskeriindsatsen til enhver tid kan
udøves netop på det sted og på den
måde, hvor naturforholdene og
fiskeforekomsterne giver det bed-
ste resultat.
Direktør Hans C- Christiansen kom
herefter ind på hellefikfiskeriet, som
han glædede sig over, fordi det ud-
viste en betydelig fremgang, ikke
mindst takket være fiskeriet til Godt-
håb Fiskeindustri. Indhandlingen til
Handelens anlæg udviste imidlertid
en nedgang på 10 pct., og det var først
og fremmest produktionen af frossen
hellefisk, det var gået ud over, me-
dens anvendelsen til saltning praktisk
taget var uændret.
Fiskeriet af havkat var efter opgan-
gen i 1963 gået noget tilbage, men
direktoren udtalte håbet om, at 1965
måtte komme til at udvise en stigning.
LAKSEFISKERIET
Laksefiskeriet havde haft en eksplo-
sionsagtig udvikling. Det totale resul-
tat i 1964 havde været næsten 1400
tons, hvoraf 1000 tons var blevet ind-
frosset eller saltet ved Handelens pro-
duktionsanlæg. Laksefiskeriet var lige
så stort i Grønland som det danske
laksefisken i Østersøen. Direktøren
sagde i denne forbindelse:
— Den store stigning i laksetilførs-
lerne skyldes et samspil af omstæn-
digheder, idet der efter biologernes
opfattelse dels er tale om stærkt sti-
gende forekomster samtidig med, at
fiskernes interesse har været større
end hidtil, dels på grund af det svig-
tende torskefiskeri og dels på grund
af den prisstigning på laksen, som'
blev gennemført i 1964. Laksefiskeriets
betydning for de grønlandske fiskere
har været kolossal, idet de samlede
indtægter i fiskeriet efter nedgangen
i 1963 nu ikke alene nåede 1962-
niveauet, men oversteg dette væsent-
ligt. Laksefiskeriet, som i 1964 gav
fiskerne langt de største indtægter,
har hovedæren for denne fremgang,
men også i rejefiskeriet er indtægterne
steget betydeligt.
Rejefiskeriet var nemlig efter en
stilstand i 1963 igen steget pænt sådan,
at det samlede fiskeri havde nærmet
sig 4000 tons rå rejer. Ved Handelens
anlæg var indhandlingen steget fra
3100 tons til 3500 tons, en stigning på
knap 15 pct.
Direktøren sluttede sin beretning
om fiskeriet med at sige bl. a.:
— Set fra fiskernes side er det klart,
at indhandlingsværdien har nok så
stor interesse som indhandlingskvan-
tummet. Det viser sig, at fiskernes
indtægter efter mange års støt frem-
gang faldt i 1963 for derefter, takket
være laksefiskeriet, at nå helt op på
over 19 miil■ kr. i 1964.
Vi ser således, fortsatte direktøren,
at nedgangen i torskefiskeriet, som
er gået hårdt ud over fabrikkernes
økonomi i 1964, fuldt ud er kompen-
seret for fiskernes vedkommende ved
andet fiskeri. Desværre vil de store
mængder af laks, som vi nu er nået
op på i grønlandsfiskeriet, næppe
kunne afsættes til så gunstige priser,
at de høje indhandlingspriser vil kun-
ne opretholdes. Der kan således være
grund til at vente en stagnation eller
måske endog en mindre nedgang i
fiskernes samlede indtægter i inde-
værende år.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godf håbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
KONSULENT/FORSYNINGSTJENESTEN
Vor distributionsafdeling, som har til opgave at tilrettelægge såvel vare-
udvalget som salget og den rationelle drift af vore butikker i Grønland,
søger en medarbejder, som enten har uddannelse som butikskonsulent,
eller som har lyst til at modtage en sådan videregående uddannelse.
Vi vil gerne i forbindelse med en ung mand af moden indstilling, med
gode karakteregenskaber, en solid handelsuddannelse og en god teoretisk
ballast. Det forudsættes, at vedkommende har praktisk uddannelse inden-
for moderne detailhandel og er oplært i enten kolonial, manufaktur eller
isenkram.
Opgaven, som er særdeles interessant, men tillige krævende, består i en
ligelig fordeling mellem „arbejde i marken", d. v. s. 2 årlige rejser af ca.
3 måneders varighed i Grønland, og tilrettelæggende arbejde i distribu-
tionsafdelingen i København.
Vi byder den rigtige mand gode arbejdsvilkår i en moderne arbejdende
distributionsafdeling, hvor omgangstonen er behagelig, og hvor gode sam-
arbejdsegenskaber er værdsat.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL,
Personaleafdelingen,
Torvegade 1—3,
København K.
20