Atuagagdliutit - 01.04.1965, Side 36

FRA HELE VERDEN
En gruppe nonner i Toronto, Canada, gik i demonstration til byens ame-
rikanske konsulat for at protestere mod den brutale behandling af lige-
retsforkaempere i USA.
måfutuf arnaf Torontome, Canadame, amerikamiuf konsuleKarfianut
ingerdlaortut USA-me naligTgsifaunigssamik angussaKarniartuf perKarné-
Kissumik pineKarnerat nåmagigtaifdliutiginiardlugo.
For af få udnyttet den "
sparsomme mængde lev-
nedsmidler i Indien bedst
muligt, rejser kosteksper-
ter rundt i landet og hol-
der foredrag for husmod-
rene om rigfig ernæring.
Indiame inussutigssaf a-
migaufigineKaicissuf pit-
saunerpåmik iluaKufigine-
Karniasangmata nerissag-
ssiornermik påsisimassa-
Kardluarfut nuname tamar-
me angalaorfarpuf igdlu-
me ningiussut iluamik ne-
rissaKartifsinigssamik OKa-
lugiarfigissardlugif.
+ Prinsesse Margaret og
hendes mand lord Snow- t wa-/'
don overværer her under f , i j
deres rejse i Uganda en 1 "
opvisning, som åbenbart —
indeholdt noget virkeligt
morsomt.
'f' tuluit kungiafa nukå
Margaret uvialo lord
Snowdon Ugandame a- swmmwWM
igalatitdlutik nuånivigsu- ' Pp1/' *1
gunarfumik issigingnårfuf. ÉpijMBf'
_____________________
Kåumat — ungasingnerussordlo er-
Karsautigalugo sule ungasingneru-
ssut Mars Venusilo — nunarssuar-
mit pavungarssuaK ilisimassagssar-
siortartut tikitagssatut Kulåkérpait
Alexei Leonovip pavanerssuaK „pi-
sungneragut", tusagagssiortarfik Rit-
zaus Bureau ilåtigut agdlagpoK rii-
sit sisamångornerme martsip 18-iåne
misilinerat pivdlugo. rusit Kåumå-
mut nuniniarneråne piarérsar-
dluagaoKissume månalo tikitdlugo
iluagtitdluartartutut oKautigineKar-
sinaussume tugdlingukunarpoK si-
låinaup avatånut angatdlatit mar-
dluk nunarssuavta avatågordlutik
kåvititdlugit atautsimut katiniar-
nigssåt. ardlaleriardlutik OKåtåri-
ssarnermik kingorna, sordlo angat-
dlasianik aKungneKarsinaussunik,
rusit dKåtårinialerput angalassut i-
låta „soKångitsorssuarmut anisinig-
ssånut“. taimailiomigssame navia-
narnerpaussoK — ilisimaneicardluå-
ngitsordlo — tåssauvoK intip Ki-
ngornernit ulorianartorsiortitausi-
naunera. pujoralaussat millionilig-
pagssuit inflp timånut igdlersorne-
Kångitsumut pulårartugssåuput ase-
rugagssaralugulo. Leonovip nakor-
sanit misigssorneKarneragut påsine-
KarumårpoK pilerSsårutigineKartu-
tut silåinaup avatånut ingerdlasso-
KarsinaunersoK Kingornernit unl-
ssutiginagit.
Leonovip åma misigssugagssarå a-
ngatdlasiap silatåne „sulissoKarsi-
naunersoK“. taimailiornigssaK pissa-
riaKåsaoK „silåinaup avatåne akuni-
tarfingmit“ nunarssuarmik kåvi-
ssumit Kåumåmut autdlartitaxåsa-
gåine. akunitarfiliornerme atortug-
ssat ingmikdtårdlugit Kutdlartine-
Kartåsåput nunarssuarmigdlo kå-
visitdlugit katiterneKartåsavdlutik.
taimatut katitereriartamigssaK ru-
sit tugdliane oKåtårumårsimavåt.
katiterissarnigssaK agssait atornagit
pislnauvoK pitsaunerpåusangatine-
Karpordle ajomånginerpåusangati-
neKardlunilo inuit angatdlatimik a-
vatåinltut katiterissåsagpata. åmå-
taoK Kåumåmukartautit uterdlugulo
ingerdlanermingne angatdlatigssait
raketinik akunitarfingnut nagsiune-
Karångata akunitarfingne inuit suli-
ssorissariaKartåsåput. kisalo pissa-
riaKåsaoK katiterissartut angatdlati-
nit avdlanut „pisugtarnigssåt".
amerikamiutaoK Kåumat angujar-
tuårpåt. mardlungornerme martsip
23-åne amerikamiut mardluk ataut-
sikut KutdlartineKarput imånut mi-
tinatik nunarssuavtlnik pingasoriar-
dlutik kaujatdlaissut. angatdlat
,.Gemini“mik taineKartartoK Kuleri-
ardlugo 6KåtårneKartugssaK sujug-
dlermérdlugo åxåtårneKarpoK. ki-
ngusingnerussukut sivisunerussumik
angalaortoKartåsaoK ilåtigut påsini-
arneKåsavdlune angalaortitat KanoK
oissarnerat. taimatut misiligtaineK
1967-ime inersimåsangatfneKarpoK. i-
lisimaneKartutut amerikamiut kisi-
vingmik pingasungormat sujugdler-
mik åioagssånérdlutik Kåumatip Kå-
va xanigtuararssOvdlugo åssilior-
torpåt.
Månen — og på længere sigt også
de f.iernereliggende planeter Mars
og Venus — er for alvor kommet in-
den for de jordiske rumforskeres
rækkevidde efter Alexei Leonovs
„spadseretur" i verdensrummet,
skriver Ritzaus Bureau bl. a. om
russernes forsøg torsdag den 18.
marts. Det næste skridt i Sovjet-
unionens omhyggeligt planlagte og i
store træk planmæssigt gennemførte
„erobring" af månen bliver efter alt
at dømme et forsøg på at sammen-
koble to rumskibe, mens de kredser
om jorden. Efter flere rumforsøg
bl. a. med styrbare rumskib var rus-
serne parat til at gennemføre ekspe-
rimentet med at lade et besætnings-
med1 em „træde ud i rummet". Den
største — og til dels ukendte — fare
ved menneskets færden i rummet
er den stråling, det udsættes for.
Millioner af små partikler vil bore
sig ind i det ubeskyttede legemes
væv og ødelagge det. Lægeunder-
søgelsen af Leonov vil give svaret
på det hidtil ubesvarede spørgsmål,
om det overhovedet er muligt på
grund af strålingsfaren at trænge så
langt ud i verdensrummet som plan-
lagt.
Leonov havde også en anden op-
gave, at undersøge muligheden for
at „arbejde" uden for rumskibet.
Dette får man brug for, når man
skal sende et rumskib til månen fra
en „rumstation", der kredser om-
kring jorden. Ved bygningen af
rumstationen skal de enkelte dele
sendes op i kredsløb om jorden og
samles i rummet vea en sammen-
koblingsmanøvre, som naturligt må
blive det næste, russerne vil ekspe-
rimentere med. Sammenkoblingen
kan ske automatisk, men det regnes
for sikrest og lettest at lade „ude-
arbejdende" rum-montører udføre
arbejdet. Det samme bliver tilfæl-
det, når forsynings-raketter sendes
op for at fylde brændstof på et
rumskib, der ikke i en omgang kan
medføre den kolossale mængde
brændstof, en tur til månen og retur
kræver. Under arbejdet på „rum-
stationen" vil det endelig være nød-
vendigt for en „montør" at „gå" fra
et rumfartøj til et andet.
Også amerikanerne er på vej til
månen. Tirsdag den 23. marts sendte
amerikanerne to cosmonauter i en
„Gemini"-satellit sammen op i rum-
met. De kredsede tre gange rundt
om jorden, inden de gik ned i ha-
vet. Det var den første af ti prøve-
flyvninger med rumfartøjet „Gemi-
ni“. Senere foretages mere langva-
rige flyvninger, bl. a. for at få
klarlagt rumpiloternes reaktioner.
Denne forsøgsrække skal efter pro-
grammet være afsluttet i 1967. Som
bekendt fik amerikanerne som de
eneste i verden taget nærbilleder
af månens overflade for anden gang
i forrige onsdag.
silazssuarmit tamazmit
Fra hele verden