Atuagagdliutit - 14.04.1965, Qupperneq 2

Jeg har ikke reddet Krag‘s regering
Jeg havde ikke blandet mig i afstemningen til gunst for regeringen, hvis
min stemme skulle være afgørende for regeringens forbliven eller fald,
udtaler folketingsmand Knud Hertling.
Folketingsmand Knud Hertling kom
for nylig på forsiden af danske aviser.
Årsagen var, at han stemte med rege-
ringen i et aktuelt spørgsmål, der hav-
de afgørende betydning for regerin-
gens fortsatte eksistens. Dermed kaste-
de Knud Hertling sig som den første
grønlænder ind i dansk partipolitik.
Dette forårsagede en livlig debat i
danske aviser. Af bladkommentarerne
fremgår det blandt andet, at Knud
Hertling og andre „billige" mandater
med ham har samme ret til at sælge
deres stemme, men at de samtidig må
erkende, at de baner vej for en total
ændring af deres valgvilkår.
I den aktuelle situation har „Grøn-
landsposten" haft lejlighed til at tale
med Knud Hertling, der udtaler:
— Lige siden jeg kom ind i folke-
tinget, har jeg fastholdt det princip,
at et medlem af tinget fra Grønland
er lige så gyldigt medlem som alle de
andre medlemmer. Jeg betragter
ipUfiiV :
en virkelig stimulans
m|\lES< :afe

hverken de færøske eller grønlandske
medlemmer af folketinget som B-
medlemmer. Dernæst har jeg efter
nøje gennemgang og overvejelse af
forslagene fået det indtryk, at rege-
ringsforslagene tilsigter en sund so-
cialbalance.
REGERINGENS FORSLAG
— Statens midler bruges i Grønland
til anlægsarbejder og til driftsomkost-
ninger. Derfor kan et grønlandsk med-
lem af folketinget ikke være ligeglad
med, på hvilken måde skatter og af-
gifter inddrives fra myndighedernes
side. Vore vælgere i Grønland er for-
trinsvis folk, der ikke har større ind-
tægter. Derfor vil jeg næppe tro, at
en politik, som rammer de mindre be-
midlede borgere, vil blive velvilligt
modtaget fra disse menneskers side.
— Man har fået det indtryk, at De
var med til at redde regeringen Krag.
— Nej, jeg har ikke reddet Krags
regering, idet statsministeren i for-
vejen har sikret sig et flertal i tinget
gennem støtte fra Det radikale Venstre
og de to Liberal Debat-folk. Jeg har
i min tale understreget, at jeg ikke
ville blande mig i afstemningen til
gunst for regeringen, hvis min stemme
skulle være afgørende for regeringens
forbliven eller fald.
UVÆRDIG SITUATION
— De har i folketinget været en
ivrig fortaler for fødestedskriteriets
afskaffelse. Har De i sinde at rejse
spørgsmålet herom i folketinget?
— De fleste medlemmer af folke-
tinget går i dag ind for fødestedskrite-
riets afskaffelse. Jeg har talt med
grønlandsministeren om denne sag og
spurgt ham, om han ville rejse spørgs-
målet i Grønlandsrådet. Ministeren er
villig til at gøre det, og derfor er der
ingen grund til at rejse fødestedskri-
teriet i folketinget.
— Hvornår kan det tænkes, at føde-
piniarneK, aulisarneK, sukisaersårneK
Jagt, fiskeri, sport
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
3 HK
YACHTWIN
KR. 1.220,-
En driftsikker, vandtæt mo-
tor, der starter øjeblikkeligt
i al slags vejr, og som vil
arbejde lydløst og pålideligt
i årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres Evin-
rude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmoto-
rer. Det giver styrke og sik-
kerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
motore ingerdlåkuminartOK
sltserneK ajortoK, sila sa-
noK i k a 11: a rån gatdi fi nit aut-
dlartikuminartOK, ivkulo-
KångitsoK sivisflmigdlo pi-
gissariak.
Evinrude Kineruk, tauva
pitsangmik pisåsautit, ilu-
silerdluagauvok, ilevkår-
toK, angatdlatikuminartoK
ukiunutdlo mardlungnut
KularnavérKUsigaK, Evinru-
deliortartut ukiune 58-lne
misiligtagakarput. tamånalo
tatiglnarsinauvat.
katalogerput piniaruk.
stedskriteriet bliver taget op til drøf-
telse i Grønlandsrådet?
— Det bliver sikkert ikke på Grøn-
landsrådets førstkommende møde.
Landsrådet vil jo tage spørgsmålet op
på det ekstraordinære møde i maj må-
ned. Man må håbe, at grundlaget for
spørgsmålets videre drøftelse vil blive
skabt på landsrådsmødet, og at lands-
rådet vil prøve på at finde frem til en
anden løsning.
— Hvad er Deres vigtigste mod-
argument mod fødestedskriteriet?
— Fødestedskriteriet sætter en grøn-
lænder i en uværdig situation. Mini-
steriet har et ansættelsesprincip, der
siger, at en grønlænder bør foretræk-
kes ved besættelsen af en stilling i
Grønland, hvis vedkommende har
nogenlunde samme kvalifikationer
som en danskfødt ansøger. Hvis man
søger en stor stilling i Grønland, må
man over for ministeriet prøve på at
bevise, at man er grønlænder. Når
lønnen skal afgøres, skal man så prøve
på at bevise over for ministeriet, hvor
stor en dansker, man er.
Derved kommer en grønlænder i en
uværdig situation, men jeg regner af-
gjort med, at fødestedskriteriet nær-
mer sig sin afskaffelse.
DEN SOCIALE FORSORG
— Hvilke problemer arbejder De
mest med i øjeblikket?
— Det største aktuelle problem er
uden tvivl skolelovsforslaget og pla-
ceringen af det grønlandske sprog i
undervisningen. I øvrigt vil jeg i mit
arbejde i folketinget i de kommende
år koncentrere mig om den sociale
forsorgs fremtid i Grønland.
— Tager De til Grønland i løbet af
dette år?
— Ja, jeg rejser til Grønland, først
med Grønlandsrådet i juni måned. Så
har jeg planer om i løbet af sommeren
at berejse hele mit valgdistrikt, og
jeg glæder mig meget til det.
Julut.
nålagkersuissut ånautingilåka
taissinerme nålagkersuissunut igdliusimåsångikaluarpunga, tai-
sseKataunera aulajangissusimåsagaluarpat nålagkersuissut atåi-
narnigssanut tunuarnigssånutdlunit, folketingimut ilaussortaK
Knud Hertling oKarpoK
folketingimut ilaussortaK Knud
Hertling Kanigtukut agdlautigissaKå-
tårneKarpoK Danmarkime avisit sar-
Kåine. tamatumunga pissutauvoK nå-
lagkersuissut tunuartitausinaunigssåt
ilimanarsivdlune pisanganarserugtor-
toK nålagkersuissunut igdliusimang-
mat. taimatut Knud Hertling kalåt-
dlinit sujugdlersauvdlune Danmarki-
me partinut sarKumissumik akuliu-
poic, tamatumalo kingunerissånik
Danmarkime avisine agdlautigissaKå-
tårneKaKalune. avisit agdlautigissåine
ilåtigut taineKarpoK Knud Hertling i-
laussortatdlo avdlat Kinersissikitsut
Mikael Gamitutdle pisinautitaussut
folketingime aulajangéKatausinauner-
tik tunivdlugulusoK partit ardlåinut
igdliutåsavdlutik, tamånale peKatiga-
lugo påsissariaKaråt Kinigausimaner-
mingnut tungaviussut avdlångortit-
dluinarneKarnigssåt tamatumuna av-
Kutigssiukamiko.
avisine taimatut uparuainerme tu-
ngavigineKartut tåssa nunavtiningå-
nit folketingimut ilaussortap Kinersi-
ssuisa Danmarkime nangminerme i-
laussortap atautsip Kinersissuinut na-
lendutdlugit ikingnerunerujugssuat,
åmale nunavtinit ilaussortat partinit
Kinigåunginerat. folketingime pingår-
dluinartunik aulaj angigagssaKartit-
dlugo sanerKuneKartugssåungitsutut
issigineKartarpoK partéKatigit igdler-
soKatigingnigssåt. Knud Hertlingip
socialdemokratinut måssa ilaussortau-
nane tåukununga igdliunera uivssu-
missutausimavoK, nauk folketingime
ilaussortatut nangmineK nalungeKati-
gingnissutine nåpertordlugo partinut
kikunutdlunit igdliusinautitaugaluar-
tOK.
Knud Hertlingip OKatdlisigineKar-
nera nalerordlugo inugtå nåpisimår-
sinausimavarput, tåunalo pisimassu-
nut ima navsuiauteKarpoK:
— folketingimut iserKårnivnitdle
aulajangiusimasimavara, nunavtinit
folketingimut ilaussortaK Kinigauati-
misut avdlatutdle naleKartigissumik
ilaussortatut issigineKartugssaungmat.
Savalingmiunit nunavtinitdlo ilau-
ssortat folketingimut ilaussortanit av-
dlanit nikanarnerussutut takordlorsi-
nåungilåka. taimane pingårdluinartu-
mik aulajangissoKartugssdngormat su-
junersutit misigssuatårdluarsimavåka
isumaliorKutigivdluarsimavdlugitdlo,
tauvalo påsisimavara nålagkersuissut
sujunersutait inoKatigingne atugkati-
gut OKimaeKatigigsårinigssamik suju-
nertaxartut.
sujunersut ilalernartoK
—■ nålagauvfiup aningaussai nunav-
tine atorneKarput sanaortugagssanut
ingerdlatsinermilo aningaussartutinut.
taimaingmat kalåtdlip folketingimut
ilaussortap susupaginarsinåungilå a-
kilerårutit akitsutitdlo pissortat tu-
ngånit Kanox iliornikut tiguniarne-
icartarnigssåt. nunavtine Kinersissivut
inuput aningaussaligssungitsut. tai-
maingmat isumaKångilanga Dan-
markime akitsutinik aulaj anginikut
akilerårtartut pigssakinerussut erKor-
neKåsagpata tamåna kalåtdlit Kiner-
sissut akuerssorsinåusagåt.
— isumaKartoKarsimavoK taisseKa-
taunikut nålagkersuissut Kragimik
sujulerssuissoKartut ånåusimagitit.
— någga, Kragip nålagkersuissue å-
nautingilåka, tåssame taissinigssau
sujorKutdlugo statsministerip isu-
mangnaerérsimavå nålagkersuissunut
isumauataussut amerdlanerunigssåt
radikal venstret åma liberal debatinit
ilaussortat mardluk tapersersuinerati-
gut. folketingime OKalungnivne er-
sserKigsarpara taissinerme nålagker-
suissunut igdliusimåsångikaluartunga,
taimailiornera nålagkersuissut atdi-
narnigssånut tunuarnigssånutdlunit
aperKUtauvdluinarsimåsagaluarpat.
nikanarsarneKameK
— sume inungorsimanerup atorung-
naersitaunigsså folketingime sulissu-
tiginiardluarsimavat. isumaliorKUti-
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

ATLAS PELIKAN
Del nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af „den hvide linie". Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
tor horisontallodning. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
gaiuk tamatuma folketingime sarKU-
miuneKarnigsså?
—■ folketingimut ilaussortat amer-
dlanerit uvdlumikut akuerssorpåt su-
me inungorsimanerup atorungnaersi-
neKarnigsså. sume inungorsimaneK
pivdlugo nunavtinut ministere OKalo-
Katigisimavara aperisimavdlugulo ta-
måna grønlandsrådime sarKumiuku-
måsanerå. ministere taimailioruma-
vok, taimåitumigdlo pissutigssaKångi-
lak aperKut tamåna folketingime sar-
Kåmiutisavdlugo.
■—• KaKugo ilimanarsmauva sume i-
nungorsimanerup grønlandsrådime o-
KatdlisigineKarnigsså?
— ilimanångilaK taimailissoKaru-
mårtoK grønlandsrådip atautsiminig-
ssåne aprilip nålernerane pissugssa-
me. sume inungorsimanermik aper-
Kut landsrådip ingmikut itumik ataut-
siminigssamine OKatdlisiginiarpå. ne-
riutigissariaKarpoK tamatumane tu-
ngavigssaKalerumårtoK suliagssap
tåussuma ingerdlåneKarKingnigssånut
landsrådivdlo misiligkumårå avdlatut
åndnigssamik navssårniarnigssaK.
— sume inungorsimaneK akerdliuv-
figagko suna angnerussumik pissuti-
gaiuk?
—- sume inungorsimaneK kalåtdli-
mut nikanarsautauvoK. ministeriaKar-
fingme atorfinigtitsissoKåsatitdlugo
pingårtineKartarpoK kalåtdlip sag-
dliutmeKarnigsså, kalåleK atorfining-
niartOK Kavdlunåtut atorfiningniar-
tututdle piukunauteKarsimagångat.
nunavtine angisumik atorfiningniaråi-
ne sujugdlermik ministereKarfingmut
ugpernarsartariaKarpoK kalåliuneK,
akigssautitdlo aulaj angerneKåsagå-
ngata ministereKarfingmut ugpernar-
sartariaKalersarportaoK KanoK agtigi-
ssumik KavdlunåjuneK.
tamatumunåkut kalåleK nikanar-
sarneKartarpoK, nautsorssutigivdlui-
narparale sume inungorsimanerup a-
torungnaernigssånut ungasigkung-
naertoK.
ikiuissarneK
— ajornartorsiutit sut månåkut
angnerussumik sulissutigaigit?
— aperKutit pissariaKardluinalersi-
massut Kularnångitsumik pingårner-
ssaråt atuarfit pivdlugit inatsisigssa-
tut sujunersut kalåtdlitdlo OKausisa a-
tuartitsinerme KanoK inigssineKarnig-
ssåt. åmåtaordle ukiune aggersune
folketingime sulinigssavne pingårtit-
dlugo sangminiarpara nunavtine i-
kiuissarnerup sujunigssame KanoK i-
tumik årKigssuneKarnigssånik aper-
KUt.
—■ ukioK måna nunavtinukartug-
ssauvit?
— åp, nunavtinukartugssauvunga
sujugdlermik grønlandsrådimut pe-
Katauvdlunga juni Kåumat. tauva pi-
lerssarutigåra aussap ilågut Kinigauv-
figissara tamåt angalaorfigisavdlugo,
KilanåKaungalo Kinersissivnik OKalo-
KateKarnigssamut.
Julut
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København, 0.
2