Atuagagdliutit - 14.04.1965, Page 4

Høj ere pengeløn er mulig på
det nuværende grundlag
Grønlandsminister Carl P. Jensen om bedre udnyttelse af indtjenings-
mulighederne i Grønland, om nødvendigheden af at frigøre sig for den
særlige grønlandske mentalitet og om det grønlandske produktivitets-
problem.
— Der er næppe tvivl om, at der er betydelige muligheder tilstede for at
opnå en højere pengeløn i Grønland selv på det nuværende grundlag. Man må
i Grønland lære at forstå, at en overenskomst ikke alene giver rettigheder,
men også forpligtelser. En virksomhed i Grønland vil kunne bære en større
lønandel end den, der i øjeblikket er til disposition. Det gælder om at udnytte
kapaciteten af en virksomhed fuldt ud. Kan man det, vil det også være muligt
at opnå en højere pengeløn i Grønland idag.
Dette siger ministeren for Grønland
Carl P. Jensen, der fortsætter:
—• Hvis man i grove træk tænker
sig, at staten har investeret 10 miil. kr.
i en produktionsvirksomhed og at den-
ne kun udnyttes med 50 pct., så er
halvdelen af disse 10 miil. kr. en ikke
udnyttet kapitalinvestering. Regner
man blot med 10 pcts. forrentning og
afskrivning på denne kapital, så be-
tyder det en belastning på 500.000 kr.
om året. Dertil kommer et tilsvarende
produktionstab på grund af ind-
skrænkninger i indhandlingen, som det
har været tilfældet i Diskobugtområ-
det.
MANGLENDE STABILITET
— Tilstrækkelig og stabil arbejds-
kraft er et stort problem i dagens
Grønland.
— Ja, det er rigtigt. Vi kan tage fa-
brikken i Christianshåb som et eksem-
pel. Mødeprocenten på denne fabrik
Det .er ikke for tidligt at tænke på
Deres ferie i: Danmark . . . planlæg
den med bil i tankerne. De kan købe
bilen her og det giver Dem store
fordele og sparer besvær.
har i sæsonen i 1964 været på 54 i gen-
nemsnit. Det gælder både den mand-
lige og den kvindelige arbejdskraft. —
Lad mig i den forbindelse indskyde, at
man ofte har peget på de vanskelig-
heder, som de udearbejdende hus-
modre i Grønland har at slås med.
Mødeprocenten for de hjemmehørende
husmodres vedkommende er også den
laveste, 53 i gennemsnit, mens de
hjemmehørende mænd, der formentlig
ikke har tilsvarende problemer når op
på 55 pct.
Mødeprocenten er betydelig højere,
når det gælder den tilrejsende ar-
bejdskraft. For kvindernes vedkom-
mende er den på 73. Det gælder for-
mentlig enlige kvinder, der ikke har
familieproblemer inde på livet. Den
højeste mødeprocent, på 79, indehaves
af den tilrejsende mandlige arbejds-
kraft.
Man kan heraf se, at adskillige ar-
bejdere kun har arbejdet 2—3 dage,
Som bosiddende på Grønland be-
tragtes De som valutaudlænding og
fritages for at betale både told og
omsætningsafgift, når De køber vogn
til midlertidigt ophold... det betyder
meget væsentlige besparelseri
mens fabrikken har haft stærkt be-
hov for at beskæftige den samlede ar-
bejdskraft i ugens 6 hverdage. Med
andre ord: Den pengeløn, som arbej-
derne har modtaget kunne have væ-
ret dobbelt så stor.
— Hvad er årsagen hertil. Har De
indtrykket af, at den grønlandske in-
dustriarbejder ikke står på højde med
sin danske kollega?
— Jeg finder anledning til at under-
strege så stærkt jeg kan, at det vil
være forkert at betragte tingenes til-
stand som et udtryk for en ond vilje
endsige dovenskab. Den grønlandske
arbejder står på fuld højde med sine
danske kammerater. Det er et indtryk,
som er blevet forstærket ved samtaler,
jeg har haft med danske arbejdere,
der har kendskab til den grønlandske
arbejder på danske arbejdspladser.
FORSKELLEN
— Hvori ligger forskellen efter De-
res opfattelse?
— Jeg ville tro, at forskellen ligger
i, at man hernede har uomgængelige
forpligtelser så tæt inde på livet, så
man simpelthen er nødt til at udnytte
muligheden for at tjene penge hver
time i arbejdsugen.
Derfor tror jeg, at det ville være af
uvurderlig betydning, hvis man i
Grønland får mulighed for at præsen-
tere varige forbrugsgoder så som be-
klædning, møbler, radio, køleskab o. s.
v., men frem for alt gode hensigts-
mæssige boliger, men også købsvilkår,
der giver mulighed for at anskaffe sig
Biilow ordner med glæde den øko-
nomiske side: sørger for at bilen
står klar, når De kommer og afhæn-
der den igen til højeste dagspris.
disse goder, så man kan komme over
dette døde punkt, som de mange elen-
dige et-rums boliger beklageligvis gi-
ver mulighed for at bevare.
Når man ser de elendige såkaldte
boliger, der findes i Grønland, må det
stå enhver klart, at de forhold ikke
frister den enkelte til at anskaffe sig
de ting, jeg vil kalde for statussymbo-
ler. Hvor i himlens navn kunne man
anbringe møbler endsige klædeskab til
søndagstøjet,
SØD TALE SKADER
— Man taler tit om den særlige
grønlandske mentalitet i forbindelse
med tilpasningsvanskelighederne til
den nye tid.
— Mon ikke vi ofte begår den store
fejl, at vi søger at sige det til grøn-
lænderne, som vi tror de gerne vil
høre? Vi giver udtryk for, at vi for-
står den særlige grønlandske mentali-
tet, at vi også føler at man kan have
vanskeligt ved at frigøre sig for de
gamle traditioner, o. s. v..
Vi kan gentage det så ofte, at det
får grønlænderne til at tro på, at dette
er noget givet, noget der ikke lader
sig ændre. Jeg tror vi gør grønlæn-
derne en bjørnetjeneste med denne
søde tale, fordi den medvirker til at
bibringe dem den opfattelse, at man
må akceptere tingenes tilstand, frem-
for i fællesskab at søge den ændret.
Det kan ikke være rigtigt, for kends-
gerningen viser jo, at mange grøn-
lændere har „fundet melodien". Her
tænker jeg ikke på de grønlandske
topledere indenfor administrationen
og det kulturelle område, men på den
jævne grønlænder, på de dygtige fo-
regangsmænd indenfor fiskeri og fåre-
avl såvel som de der findes indenfor
handelens mangeartede område, på
værksteder og fabrikker, ja en række
andre funktioner, hvor dygtige og
pligtopfyldende grønlændere yder en
stabil indsats, møder til tiden og fuld-
fører dangens arbejde året rundt.
Diisse grønlændere står for mig som
et eksempel på selvrespekt, hvor de
nærmer sig den tilfredshed med sin
tilværelse, der på den anden side også
må skabe lydhørhed, når de har no-
get på hjerte.
— Men — de er for få, til at teg-
ne billedet af gennemsnitsgrønlæn-
deren!
FØLELSESBETONEDE ARGUMENTER
— Nu skal man til at tage spørgs-
målet om fødestedskriteriet op til for-
nyet behandling. Hvordan er Deres
indstilling i denne sag?
— Vi må først og fremmest ikke
glemme, at det drejer sig om en lov
under finansministeriet. Efter loven
skal lønnen for tjenestemænd i Grøn-
land udgøre 88 pct. af tilsvarende tje-
nestemandslønninger i Danmark. Der-
til kommer et sprogtillæg på 5 pct. I
realiteten betyder lønforskellen ikke
12 pct., men 7 pct. Jeg skal ikke gen-
tage de motiver, der ligger til grund
for G-60’s indstilling i denne sag. Jeg
vil dog give udtryk for en personlig
opfattelse, der går ud på, at man i
drøftelserne, der har fundet sted i
Grønland, har låst sig fast på de mere
følelsesbetonede argumenter fremfor
den realitet, der er kommet til ud-
tryk for under sagens behandling i
G-60.
Jeg ville mene, at det vil have væ-
ret hensigtsmæssigt, om man havde
ladet det afsnit i G-60 betænkningen
udsende i særtryk på begge sprog og
at man herefter havde taget stilling
til problemet. Der er grund til her at
gentage de saglige argumenter, der i
første række tager sigte på det grøn-
landske produktivitetsproblem. Hvis
det alene drejede sig om de tjeneste-
mandsansatte i Grønland, ville de øko-
nomiske konsekvenser blive let at
overse og kunne forsåvidt ikke spille
nogen økonomisk rolle. Men problemet
ligger i afsmitningen, d. v. s. dansk
realløn på alle områder.
Grønlandsminister Carl P. Jensen
LØNARBEJDSFORHOLDENE
— Nu kræver GAS en dansk pro-
Viimsreailøn.
— Hvis jeg skulle kræve en højere
løn, ville jeg stå i en meget dårlig
forhandlingsposition, når jeg skulle
gøre sig gældende, at man ikke kunne
leve af den løn, der tilkom een efter
en overenskomst, hvis modparten kun-
ne påvise, at arbejdstiden ikke bliver
udnyttet effektivt.
Da jeg i 1952 blandt andet på for-
anledning af grønlænderforeningen i
København fik den opgave at danne
mig et indtryk af lønarbejdsforholde-
ne i Grønland, blev jeg hurtigt klar
over, at man snarest muligt burde af-
løse de eensidigt ansatte løningsregu-
lativer for de fastlejede og de lejede
— efter min opfattelse i sig selv en
diskriminerende betegnelse for ar-
bejdskraften i Grønland. Resultatet
heraf kom til at fremgå af nye gradue-
rede lønsystemer med forskellige til-
læg, der skulle kunne støtte bestræ-
belserne for at opnå en bedre stabili-
tet og dermed en højere produktivitet.
Jeg ved imidlertid, at dette lønsy-
stem ikke har virket efter hensigten
i første række, fordi det ikke havde
været anvendt efter dets forudsætnin-
ger. Jeg kan kun beklage, at mange
institutionsledere ikke har anvendt
dette lønsystem, og at man fra arbej-
dernes side ikke har gjort brug af den
påtaleret, der er hjemlet klar adgang
til. Det er mig imidlertid magtpålig-
gende at præcisere, at det næppe skyl-
des manglende vilje eller trang til at
tilsidesætte disse bestemmelser, men
alene ukendskab til reglerne fra beg-
ge sider.
— Hvad kan der gøres for at løse
problemet?
— Kontorchef Bryld er netop i disse
dage i færd med at lægge sidste hånd
på en vejledning, en grundbog i grøn-
landsk arbejdsret, som han har ud-
arbejdet på grundlag af de erfarin-
ger, han har indhøstet gennem sin
konsulentvirksomhed over for institu-
tionslederne, og sit samarbejde med
GAS.
INGEN NEDSKÆRINGER
— Af bladmeddelelserne fremgår
det, at spareprogrammet nu også vil
ramme Grønland?
— Der havde været tale om nedskæ-
ringer også på driftsudgifterne, som
skulle omfatte medhjælp til kæmner-
kontorerne, nyanskaffelser til sygehu-
sene og børns skolegang i Danmark
o. s. v. I et brev til finansministeriet
i midten af marts måned anmodede
jeg om, at det blev holdt tilbage. Dette
resulterede i, at samtlige poster ud-
gik. Derfor beror bladmeddelelsen om
nedskæringer på en misforståelse.
Anlægsarbejdernes gennemførelse
afhænger imidlertid i meget høj grad
af den tekniske kapacitet, der er til
rådighed. GTO har meddelt om alvor-
lige forsinkelser i igangværende ar-
bejder og gav udtryk for, at man i 1965
har et større efterslæb af færdiggørel-
sesarbejder, end der er oprindelig
planlagt. Det gælder ikke alene om at
sætte arbejder igang, men også om at
få dem fuldført i den forudsatte takt.
Derfor kan man sige, at de „bespa-
relser", som for det kommende finans-
år andrager ca. 7 miil. kr. på den spa-
replan, der er indgået i de aktuelle
forhandlinger på Christiansborg for-
nylig, for Grønlands vedkommende i
højere grad er et udtryk for at være
gjort af en ubestridelig nødvendighed,
der i første række tager sigte på at
rette det af GTO påpegede efterslæb
for 1964.
Julut.
- tal med vor agent på Grønland
OLES VAREHUS • GODTHÅB
Han ordner alt det fornødne ... på gensyn og god
Biilow-bilferie i Danmark!
Hold Deres
danmarksferie
læs her, hvor nemt det kan ordnes!
Hos Biilow kan De vælge mellem de kendte bilmærker: Vauxhall, Chevrolet og Buick
. . . alle sammen kvalitetsvogne fra GM. Få alle oplysninger samt priser.
BULOW
BRYGGERVANGEN 7 - KØBENHAVN 0
GENERALFORSAMLING
Vi indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling
torsdag den 29. april klokken 17,00. Mødested Den kongelige
grønlandske Handels kontor i København. Dagsorden: Æn-
dring i vedtægter vedrørende regnskabsåret.
A/S Narssak Pelsavl.
4