Atuagagdliutit - 14.04.1965, Síða 12

Så meget dansk som
Lever havørnen kun af ådsler:
Videnskabsmænd, der beskæftiger
sig med dyr og fugle siger, at havør-
nen lever udelukkende af ådsler. Men
vi, der har været fangere, kan ikke
godtage en sådan udtalelse, fordi den
ikke harmonerer med vore refaringer.
Grønlands havørn jager alt, hvad den
kan. Den fanger stenbiddere, helle-
flyndere og edderfugle. Jeg siger dette
ifølge mine egne iagttagelser. Derfor
kan man ikke sige, at havørnen lever
udelukkende af ådsler. Jeg er ikke i
tvivl om, at ørnene jagter alle mulige
dyr og fugle. Hvis dette ikke er til-
fældet, vil dyrene og fuglene ikke væ-
re bange for den. Det fortælles, at ør-
nene ikke er bange for at sætte kloer-
ne selv i klapmydser. Grønlandske
fuglejægere har ingen grund til at hol-
de hånden over ørnen, selv om den er
en meget køn fugl.
Ravnene står heller ikke tilbage for
rovfuglene, når de virkelig vil noget.
De jagter ryler, og jeg havde taget en
Køb Deres nye
ARMBÅNDSUR
nu. — Stort udvalg I dame- og
herrearmbåndsure.
Herrearmbåndsur — org. schwei-
zerkvalitet — 17 sten, antimagme-
tisk, vand- og støvtæt...
........ 195.-, 165.-, 98.-, 85.00
Damearmbåndsur
— schweizisk — d 20 mlicron guld-
doublé, smuk, klar skive, antimag-
netisk .... 195.-, 165.-, 135.-, 98.00
JOHN GRAUTING
Specialforretning for ure og optik
TORVET 1 — LEMVIG
HÅR (ESPRIT
DB VALDEMAR
med Indbygget frlsércreme
holder håret hele dagen
tørrer Ikke håret ud
- og det fedter Ikke
rype, som ravnen havde fanget, fra
den. Det skete på følgende måde: Rav-
nen forfulgte en rype, dykkede efter
den og ramte den flere gange, således
at dens fjer røg til alle sider. Til sidst
faldt rypen i vandet, ikke ret langt
fra stranden, og da det blæste lidt
mod land, satte ravnen sig ned på
stranden for at vente. Mens den ven-
tede, roede jeg ud med min kajak og
tog rypen. Den måtte have været rig-
tig gal på mig!
Vi havde også set en ravn jagte ef-
ter en tre-tået måge. Vi var ude at ro
med kajak, da vi fik øje på en ravn,
der forfulgte en måge. Aldrig havde
jeg set en så dygtig ravn i luft-akro-
batik. Den gennede fuglen ind mod
land, dykkede efter den og ramte den
gang på gang. Hvergang den ramte
mågen, placerede den sig en lille smule
længere ud til havs. Da de nåede land,
kunne vi ikke se dem længere, fordi
de fløj ovenover små fjelde. Vi ville
gerne se, hvad der skete med mågen,
roede i land og gik opad fjeldet. Vi
opdagede, at ravnen havde dræbt må-
gen, havde sat sig et godt stykke oppe
på fjeldet og var begyndt at plukke
dens fjer!
Jeg er ikke i tvivl om, at ravnen er
hård ved de nyfødte lam, når fårene
begynder at læmme i Syd-Grønland.
Selvfølgelig ved videnskabsmænde-
ne mangt og meget, men når deres vi-
den ikke harmonerer med den viden,
som grønlænderne med stor erfaring
har, er det ikke altid nemt at holde
mund.
Eliaser Poulsen,
Godthåb.
Hvorfor siger Chr. Berfhelsen sådan!
Den som påtager sig ansvaret for at
udfylde en ledende stilling, må være
rede til at møde kritik og modstand.
Også i tilfælde hvor han selv ved, at
den er ubegrundet og uretfærdig.
Dette har en mand som Christian
Berthelsen, Grønlands skoledirektør,
naturligvis gjort sig klart, før han ind-
tog sin stilling. Ingen, som kender
ham, er heller i tvivl om, at hans ryg
er bred nok til at bære kritik og hans
vilje stærk nok til at overvinde mod-
stand.
I forbindelse med gennemførelsen af
en ny skolelov for Grønland har han
nu fået rig lejlighed til at vise begge
dele. Og det er vel alt i alt, som det
skal være. Det er én af demokratiets
love, som vi vil værne om, at kritik
eller modstand skal have adgang til at
komme til orde, hvor tåbelig den end
måtte være.
Men desværre har nogle af de men-
nesker, der har ment at finde anled-
ning til kritik af skoledirektørens lov-
forslag, tilsidesat en anden af demo-
kratiets gyldne regler: loven om fair
play og anstændighed.
For når man ublufærdigt antyder,
at skoledirektøren ikke vil det grøn-
landske sprogs vel, at han snarere er
en købt dansk embedsmand end et
menneske med rod og hjerte i det
grønlandske folk, da har man for
længst overskredet grænsen for kritik
og er begyndt at kaste med rådne æg.
Noget sådant siger mere om dem, der
kaster, end om den, der rammes. Og
noget sådant er der ingen hjemmel
for i demokratiets uskrevne love.
Der er en iøjefaldende forskel mel-
lem denne sags hovedpersoner —
smudskasterne på den ene side og
skoledirektøren på den anden. De før-
ste lever borte fra Grønland og det
grønlandske miljø og har intet offici-
elt ansvar for løsning af det grøn-
landske folks problemer. Den sidste
lever midt i det grønlandske folk med
et tungt ansvar for løsningen af et af
landets største problemer hvilende på
Hvorfor sker der lovovertrædelser?
Der sker flere og flere lovovertræ-
delser, og folk bliver mere og mere
ligeglade med nogle af lovene. Hvem
har skylden? Er der ingen der kon-
trollerer, om lovene bliver overholdt,
eller vil befolkningen ikke følge lo-
vene, selv om de kender dem? — Der
er nogen, der kontrollerer, om lovene
bliver overholdt. Det er befolkningen,
der ikke har kendskab til dem. Derfor
har de ikke et begreb om, hvordan de
skal følge dem. Dette er meget uhel-
digt for ellers lovlydige mennesker.
Det er ikke morsomt at høre lovene
for første gang under en retssag, d. v.
s. efter at have overtrådt dem. Her er
der noget, der halter, og det ville være
på sin plads, om den dømte blev fri-
kendt. Retssager af den sidstnævnte
art er uretfærdige. Hvorfor bliver man
ved at gemme lovene? Der er ingen,
der har den mindste kendskab til dem.
Der er ingen, der er tjent med en så-
dan tilstand. Man må forebygge lov-
overtrædelser. Man må holde op med
at vende blikket bagud.
Det er på tide, at man ser frem.
Derfor må man offentliggøre lovene!
Ejraim Chemnitz,
Igdlorpait.
I
I
I
I
I
I
I
I
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.

ilingnul uvgQflgsslor-
navérsårnlarlt —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersdtitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit OKdinar-
tåsautit „nanortalingnik
;pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik
sine skuldre. For uddannelsesproble-
met er overvældende.
Bag skoledirektørens forslag er der
et hjerte i brand for at løse en despe-
rat situation. Thi skoledirektøren op-
lever hvert år i det store, hvad den
enkelte lærer oplever i det små. Vi
står med en flok store børn med en
intelligens, der i det øvrige Danmark
givet ville kvalificere dem til boglig
uddannelse. Vi lukker øjnene og ser
dem for os som Grønlands fremtid,
jurister, læger, præster, lærere. Og så
lukker vi øjnene op igen og husker,
at vi ikke har været i stand til at lære
dem bare så meget dansk, at de kan
klare optagelsesprøven til en praktisk
efterskole. — En dansk lærer er i den
heldige situation, at han kan lade
nogle ganges gentagelse af denne er-
faring konkludere i hans egen eller
opgavens umulighed og så rejse hjem
til et sted, hvor han i hvert fald kan
trøste sig med, at intet barns fremtid
alene afhænger af dets kundskaber i
et fremmedsprog. Det løser dog ikke
de grønlandske unges uddannelsespro-
blem, at lærerne stikker af. Men til
Grønlands lykke rejser Chr. Berthel-
sen ikke sin vej.
Det er sikkert rigtigt, at Chr. Ber-
thelsen ikke har så mange smukke
fraser i sin mund om den grønlandske
kulturs bevarelse som visse unge
inuit-folk i København; men han har
til gengæld den grønlandske ungdom
i sit hjerte. Og dette hjerte er tynget
af de mange, der ikke fik nogen ud-
dannelse.
Det er ikke min hensigt at kommen-
tere skolelovsforslaget. Det må være
den grønlandske befolknings sag at
sige sin mening herom. Jeg skriver,
fordi man har draget skoledirektørens
motiver i tvivl.
Jeg tror, at alle i den grønlandske
skole er overbevist om, at Chr. Ber-
thelsens motiv er ét: de bedste frem-
tidsmuligheder for grønlandsk ung-
dom. Og enhver med det ringeste
kendskab til dette problemkompleks
ved, at det samme kan siges sådan:
så meget dansk som muligt.
Filip Th. Andreasen,
Claushavn.
Grønlands Radio-hjælpefond
Det må være almindelig kendt, at
Dansk Radio-hjælpefond igennem en
årrække har udlånt eller foræret ra-
dioapparater til folk i Grønland, som
efter fondets statutter har opfyldt be-
tingelserne for at kunne få hjælp. I
de seneste år er fondets bestyrelse
kommet til den erkendelse, om det
alligevel ikke er mere formålstjenligt
at få et specielt grønlandsk radio-
hjælpefond etableret. På grund af de
store afstande har det været vanske-
ligt at behandle ansøgningerne fra
Grønland på en tilfredsstillende måde,
og efter at Grønland har fået sin egen
radiofoni må denne hjælpevirksomhed
betragtes som en naturlig opgave for
selve grønlænderne.
Dette forslag fra Dansk Radio-hjæl-
pefond har vi imødekommet med glæ-
de. Grønlands Radio-hjælpefond blev
oprettet den 27. november 1964 med
landshøvdingens underskrift, og ved-
tægten blev senere stadfæstet af Mini-
steriet for Grønland. Til orientering
bringer vi vedtægtens ordlyd:
§ 1.Grønlands Radio-hjælpefond er en
selvejende institution, der har til
formål at skaffe ubemidlede syge
og gamle adgang til at blive del-
agtige i Grønlands Radios udsen-
delser. Institutionens hjemsted er
Godthåb.
§ 2. Grønlands Radio-hjælpefond le-
des af en ulønnet bestyrelse, be-
stående af radiostyrelsens formand,
som er formand for bestyrelsen,
radiofonichefen, folketingsmanden
for anden folketingsvalgkreds og
formanden for landsforeningen
„Neriut". — Radiofonichefen er be-
styrelsens forretningsfører.
§ 3. (Indeholder om bestyrelsens mø-
der).
§ 4. Grønlands Radio-hjælpefonds op-
gave er at udlåne eller forære ra-
diomodtagere, på hvilke Grønlands
Radios udsendelser kan modtages.
Udlånet eller foræringen sker i al-
mindelighed til husstande eller en-
keltpersoner, der på grund af syg-
dom eller alderdom og ringe øko-
nomiske kår ikke har mulighed for
selv at anskaffe sig radiomodtager,
såfremt der ikke i husstanden er
andre, der har mulighed for at be-
tale en sådan. Ansøgning på særlig
blanket, som udleveres fra kæm-
nerkontorerne indsendes inden en
af bestyrelsen fastsat dato.
§ 5. Grønlands Radio-hjælpefonds
pengemidler fremskaffes ved bi-
drag fra lyttere eller ved særlige
arrangementer i Grønlnands Ra-
dio samt tilskud fra Dansk Radio-
hjælpefond.
Overvejelserne med hensyn til eta-
blering af en speciel Grønlandsk Ra-
diohjælpefond har bevirket, at hjæl-
pevirksomheden foreløbig er gået i
stå. Men lige så snart Grønlands-Ra-
dio-hjælpefond blev oprettet som in-
stitution, tog vi fat på opgaverne, og
siden december 1964 har hjælpefondet
ydet over 20 radioapparater.
Dette havde været umuligt uden
pengemidler. Dansk Radiohjælpefond
kom med et bidrag på 10.000 kroner
(det sidste bidrag på 5.00 kroner ydes
i år). Som bidrag til startkapitalen
ydede radiostyrelsen 5.00 kr. af ønske-
koncertens midler. I denne forbindelse
vil jeg nævne, at Grønlands Radio-
hjælpefond er et privat grønlandsk fo-
retagende, og at man af den grund
ikke ønsker at anmode om tilskud fra
de offentlige kasser.
På bestyrelsens vegne vil jeg an-
mode alle landsmænd i Grønland om
at støtte dette nystartede foretagende.
Der findes — og vil altid findes —
mennesker, som af forskellige årsager
ikke har råd til at anskaffe sig et ra-
dioapparat, som de ellers ville have
megen glæde af i deres ensomme til-
værelse. Det er sådanne mennesker,
som Grønlands Radio-hjælpefond skal
hjælpe, og dertil kræves pengemidler.
Som bekendt betales der ingen radio-
licens i Grønland, men tanken om ind-
førelse af licens er blevet ventileret.
Er det ikke en god ide at betale en
slags licens på frivillig basis som bi-
drag til Grønlands Radio-hjælpefond?
Det ville være godt, hvis der på for-
skellige steder nedsættes en slags ko-
mite til støtte for hjælpefondet. Fin-
des denne ide god og realisabel, ven-
ter jeg henvendelse til den neden-
nævnte adresse. Ellers alle, der kan
tænke sig at støtte hjælpefondet, kan
sende deres bidrag til „Grønlands Ra-
dio-hjælpefond“, Radiohuset, Godthåb.
På bestyrelsens vegne,
Frederik Nielsen.

UHURCHILL
- drtrt mate ciflo/i i
Indsejlingen til Tuborg havn, Danmarks største privathavn
....
12