Atuagagdliutit - 14.04.1965, Side 24

Angakokken Nayatok, der
skaffede forår
Ved Hooper Bugten i Alaska på Be-
ringshavets kyst har eskimoerne haft
nogle store angakokker. En af de stør-
ste var Nayatok, søn af Pynaytok,
kendt som en af de mest magtfulde
angakokker, der nogen sinde har levet.
Nayatok var frem for alt kendt for
sin evne som vejrmand. Han udførte
mange påkaldelser og maninger for
at bringe regn, for at forandre vind-
retningen eller for blot at skaffe mildt
vejr. Ofte kunne han gå ud til fjeldene
bag Hooper Bugten og påkalde ånder-
ne, idet han kastede sin kniv op i
luften, mens han sang sine sange. Me-
get ofte kunne dette få vinden til at
ændre retning.
Engang, da eskimoerne havde væ-
ret uden regn i månedsvis, gik Naya-
tok ud på engene helt alene, og så
magtfuldt manede han, at han løftede
en sø op i himlen.
I dagevis derefter regnede det så
kraftigt, at eskimoerne ligefrem blev
bange for, at det aldrig ville holde op
igen. Kort sagt, det regnede så meget,
at den fordybning søen havde efter-
ladt, da han sendte den op til himlen,
atter blev fyldt op igen. Man kunne
ikke se, at angakokken engang havde
benyttet søen.
Under en af de vintre, hvor man
sultede, blev folk ved Hooper Bugten
meget modfaldne og bedrøvede. Det
havde været koldt så længe med vind
fra nord, at havet så langt man kunne
se var frosset til med tyk is. Det er
meget alvorligt, når dette sker, for så
er der ingen sæler at fange ved is-
kanten, og meget snart bliver folk
uden kød. Så kommer sulten, og hvis
ikke vejret bliver mildere, må ma ge
små drenge og piger miste livet på
grund af sult og kulde.
Nayatok indså, at noget måtte gøres
og gøres hurtigt, hvis befolkningen
ved Hooper Bugten skulle frelses fra
at dø af sult.
Hvis han kunne vende vinden til
søndenvind, ville det dog vare alt for
længe, før den tykke havis smeltede.
Derfor, skønt det var midvinter og
yderst koldt, kunne han som eneste
udvej kun se dette, at han måtte skaf-
fe både varmt vejr og regn, og det er
meget svært midt på vinteren. Men
isen bryder hurtigst op, når det både

flskenefkugler og Nokamid løfferinge er
fremstillet af perfekte råmaterialer og er
konstrueret til det moderne, rationelle
fiskeri. Nokalon og Nokamid leveres gen-
nem K.G.H.
Kagssufinut pugfaKutlt (kugler) Nokamid
ringe-tdlo atorlugssanlt pitsaunerpånlt sa-
nåjupuf aullsamermut modernlussumuf na-
lerKufullauvdlutik. Nokalon Sma Nokamid
K.G.H-kuf iunluneKartarput.
NOKALON fiskenetkugler (de
grå) til arbejdsdybder indtil
371 favne. Nr. 134: kr. 1,25, nr.
133: kr. 2,00, nr. 135: kr. 3,00,
nr. 136: kr. 4,50 og nr. 137: kr.
8,00.
NOKALON Kagssutinut pugta-
KUtit (Kassertut) 371 favnitut
ititigissut tlkitdlugit atorne-
Karsinaussut. nr. 134: kr. 1,25,
nr. 133: kr. 2,00, nr. 135: kr.
8,00, nr. 136: kr. 4,80, nr. 137: kr.
8,00.
NOKALON SUPER — den blå
kugle — i str. 4 ltr. til arbejde
på større dybder. Nr. 138: kr.
10,00.
NOKALON SUPER — tungu-
Jortut — 4 ltr.nlk anglssusig-
dlit ltinerussune atorneKarsl-
naussut. nr. 138: kr. 10,00.
O9-
NORDISK
KAMFABRIK!
VORDINGBORG-DANMARK
Telefon: (03) 775 - 655
Salgskontor i København:
Svanemøllevej 4. Tlf: 01.68 RYvang 9501
NOKAMID LØFTERINGE nr.
139 3—350 kg-nlk OKimålssusi-
kr. 10,00 pr. pose og nr. 140
med 5—550 kg bærekraft til kr.
14,00 pr. pose.
NOKAMID LØFTERINGE nr.
139 3—350 kg-nlk oKimåissusi-
lingnut atorneKarsinaussut
pflrtat aklgdlit kr. 10,00, nr.
140 5—550 kg-nlk OKlmålssusi-
llngnut atorneKarsinaussut
pflrtat kr. 14,00.
er varmt og når lun regn falder på
den.
I fælleshuset fortalte angakokken,
at han nu ville foretage den mest
magtfulde maning, han kunne præste-
re. Han tog to lom-æg og anbragte
dem forsigtigt midt på det tørrede
skind af en stor gulnæbbet lom. Der-
efter satte han sig på æggene, som
en lom ville have gjort det, for selv
at ruge dem ud. Han rugede dog ikke
på samme måde som lommen, for den
bruger meget lang tid til at sidde på
æggene, nej, han rakte en tromme af
hvalrosskind til en lille eskimodreng
og sagde: Spil på den min søn, og
stands ikke før jeg siger til. Vi to skal
hjælpe hinanden med at mane sulten
væk bliv ved med at slå omhyggeligt
på trommen min søn, så vil jeg synge,
og så begyndte Nayatok at synge:
Kom ud af jeres æg, vejrfugle.
Kom ud af æggene, lom-børn.
Bryd ud af skallerne med jeres
skarpe næb,
mens jeg synger disse sange.
Den lille dreng trommede videre, og
derefter blev der stille i mandshuset,
hvor hele maningen fandt sted. Alle
håbede, at påkaldelsen af ånderne
måtte være stærk nok, og at de små
lom-unger ville komme ud af æggene.
Endelig rejste Nayatok sig fra sin
rede, af lom-skind, tog en anden trom-
me og begyndte at danse og synge.
Den lille dreng dansede også.
Pludselig pegede angakokken på
lom-æggene i reden. De var begyndt
at sprække, og inde i dem hakkede de
små fugle så hårdt de kunne, for at
skallerne skulle gå helt itu, så de kun-
ne komme ud. Så faldt omsider skal-
lerne fra hinanden og to små lom-un-
ger kom til syne. De var brødre.
Nayatok fortsatte med at slå sin
tromme og danse. Så sang han endnu
et vers af sin sang, som ingen havde
hørt før:
„Skynd jer, lom-unger at blive
store,
så I kan flyve bort,
så I kan bringe os regn og varmt
solskin,
så foråret kan komme og blive
her.“
Angakokken dansede hurtigere og
hurtigere og slog voldsomt på sin
tromme. Den lille eskimodreng slog
også sin tromme hurtigere og hurti-
gere i takt med Nayatok. Da så folk,
hvordan de små lom-unger gav sig
til at vokse. Til at begynde med havde
de kun dun på deres kroppe, det lig-
nede en pels, men så voksede dunene
NayatoK og drengen dansede hurtigere og hurtigere, slog voldsomt på trommerne og de
to lom-unger blev større og større.
NayatoK nukagpiarardlo tivanermingnit sukagkalugtuinarput Karssavdlo piarai agdliga-
lugtulnarput.
og blev grovere og grovere og på de-
res små vinger begyndte begyndte små
fjer at komme til syne. Snart var de
to lom-unger dobbelt så store, som
da de kom ud af æggene. Mens de
fortsatte med at vokse, sang Nayatok
endnu en strofe af sin ukendte sang:
„Voks stadig hurtigere, små fugle,
og bliv snart til store lommer,
så I kan bringe mildt vejr, ellers
dør vi af sult.
Skynd jer at smelte havisen."
Nayatok slog nu sin tromme så vold-
somt, at den lille eskimodreng dårligt
kunne følge med. Hans ryg og arme
svingede så kraftigt, at sveden løb
ham af panden, men han gjorde vir-
kelig også, hvad han kunne. Han hjalp
ganske sikkert med til den store ma-
ning.
I fælleshuset blev de to lom-unger
større og større for øjnene af alle
mændene, og snart havde de fjer over
hele kroppen. De svulmede og blev
stadig større. Så pludselig standsede
angakokken sin sang af ord, ingen
kunne forstå og lagde trommen på
hyttens gulv. Eskimodrengen holdt og-
så op med at slå på sin tromme og
lagde den ved siden af den Nayatok
havde brugt.
Alle vendte sig og så atter på de to
lom-brødre, som strakte deres halse
og langsomt bredte deres vinger ud
for at prøve dem. Så med et buk for
angakokken hoppede de i vejret og
fløj lige ud gennem hyttens overdæk-
kede indgang.
Alt var stille. Ikke én talte. Det var
den mest imponerende maning nogen
af dem havde set. Tranlampen var
ved at brænde ned, dens lys var ble-
vet svagt, men man kaldt en gammel
kone ind for at trimme vægen. Mens
hun var i færd med dette, standsede
hun pludselig op og lyttede. Alle de
andre lyttede også. Fra syd kunne de
tydeligt høre en rullende torden. Et
af vinduerne, der var lavet af hval-
rossens blære blev ramt af kraftige
regndråber.
Så råbte alle af glæde. De vidste,
at den frygtelig sult var overstået. En
fanger forlod hytten for lidt efter at
vende tilbage og berette om varm søn-
denvind og blæst. Fra havet kunne
de høre, at isen gik, og snart ville der
være sæl og spæk til alle.
Alt dette fortæller om, hvordan
Nayatok bar sig ad med at skaffe
varmt vejr, og endnu den dag i dag
iagttager eskimo-folket altid lommen
for at se, hvad den foretager sig. De
anser lommen for vejrfugl, og de kan
på lommens skrig høre, om der er
mildt vejr og regn i udsigt. Om efter-
året kan lommen altid fortælle eski-
moerne, hvornår de kan vente kulde.
Det er temmelig tåbeligt, siger eski-
moerne, at indianerne har en talemå-
de, som siger: „Du er så dum som en
lom“, for eskimoerne ved, hvor klog
lommen er.
Dansk Røde Kors’ Grønlandsudvalg
har nu virket i snart 20 år, og blandt
de mere synlige resultater kan næv-
nes de 3 Røde Kors børnehjem i
Julianehåb, Godthåb og Egedesminde.
Ligeledes bør eksempelvis omtales ud-
givelsen af førstehjælpsbøger på grøn-
landsk, der igennem mange år har
gjort det muligt at gennemføre en
række kursus i førstehjælp. Betyd-
ningen heraf kan ikke umiddelbart
aflæses, men utvivlsomt har kend-
skab til førstehjælp og hygiejne i
utallige tilfælde været meget værdi-
fuldt og i enkelte tilfælde endda væ-
ret medvirkende til, at menneskeliv
er blevet reddet.
Det har været magtpåliggende for
Dansk Røde Kors, at dette særlige
udvalg, der forestod Røde Kors’ grøn-
landsarbejde, og som i realiteten vir-
kede som en bestyrelse, havde kend-
skab og saglig viden om grønlandske
forhold.
Imidlertid har sammensætningen af
udvalget siden efteråret 1964 under-
gået en betydelig ændring, efter at
ikke mindre end 4 af udvalgets med-
lemmer er gået af. Kredslæge Kai
Ludvigsen, Frederikssund, der i flere
år virkede i Grønland, udtrådte så-
ledes i efteråret efter i 15 år at have
siddet i udvalget. I øvrigt var det
ham, der i sin tid fik ideen til op-
rettelsen af de 3 børnehjem. Som
en påskønnelse af hans indsats blev
han hædret med Dansk Røde Kors’
hæderstegn. Samtidig udtrådte kon-
torchef K. Budde Lund, Ministeriet
for Grønland, på grund af en omlæg-
ning af ministeriets sagsområder.
Kontorchef Budde Lund, hvis indsats
også i høj grad blev værdsat, fik ved
denne lejlighed tildelt Dansk Røde
Kors’ fortjensttegn I. I december i
fjor døde læge Kirstine Ladefoged
Jensen, der siden 1948 havde siddet
som et særdeles interesseret og virk-
Nye medlemmer i DRK.s Grønlandsudvalg
somt medlem af udvalget. Hendes
store kærlighed til den grønlandske
befolkning og hendes grundige viden
om grønlandske forhold var ofte af
afgørende betydning ved udvalgets af-
gørelser. Det var i øvrigt dr. Lade-
foged, der først rejste spørgsmålet
om at få oprettet et særligt hjem i
Grønland for vanskelige børn. Ende-
lig udtrådte på grund af svigtende
helbred tidligere oversygeplejerske
ved Dronning Ingrids Hospital, for-
standerinde Gerda Elisabeth Nielsen.
Dansk Røde Kors’ Grønlandsudvalg
blev herefter suppleret med følgende
nye medlemmer: Tidligere landslæge
i Grønland, amtslæge Preben Smith,
kontorchef Otto Jensen, Ministeriet
for Grønland, translatør Guldborg
Chemnitz og eskimologen, magister
Bent Jensen, alle fire velkendte i
Grønland. Foruden disse sidder føl-
gende i udvalget: Lejrchef H. ReedtZ
Funder, der som formand for Dansk
Røde Kors samariterråd er sagkyndig
i alle spørgsmål vedrørende første-
hjælp, sygehusinspektør Hans Midt-
gaard, der i flere år var udvalgets
sekretær, og som for nogle år siden
på udvalgets vegne besøgte Grønland,
1. reservelæge Ph. Ronnenberg, som
er kendt fra sit mangeårige ophold
som læge ved Nanortalik og endelig
udvalgets formand, kontorchef G. N-
Bugge, der, siden udvalget blev ned-
sat i 1946, uafbrudt har beklædt for-
mandsposten.
Udvalgets sekretær er socialrådgiver
P. Herbert Nielsen, som i 1964 var på
inspektionsrejse i Grønland.
Af de opgaver, som udvalget i sær-
lig grad vil komme til at beskæftige
sig med i den kommende tid, må næv-
nes den undersøgelse, der i øjeblikket
er i gang for at få fastslået behovet
for et behandlingshjem i Grønland
for vanskelige børn og drøftelser af de
muligheder, som Dansk Røde Kors har
for at tage aktiv del i et sådant ar-
bejde.
10. marts 1965.
P. Herbert Nielsen.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
24