Atuagagdliutit - 14.04.1965, Síða 28

-ARVEN-
„Information bringer engang imel-
lem gode artikler om Grønland. For et
års tid siden blev radiofonichef Frede-
rik Nielsen interviewet. Frederik Niel-
sens svar var udmærkede og var me-
get velbegrundede. Han sagde bl. a.:
„Vi ved, at dansk må læres — og læres
meget — men vi må ikke nå dertil, at
vi foragter vort eget sprog, og hvad vi
ellers har af særpræg". Endvidere
sagde han: „At der midt i hele den
store tekniske udvikling også må blive
plads til noget andet. Hvorfor sender
Danmark aldrig folk herop, der kan
give grønlænderne et møde med kun-
sten?"
I stedet for at besvare spørgsmålet
går jeg videre:
Det er, som om Frederik Nielsen
stræber efter meget mere. Ikke alene
spørger han, men han ønsker, at der
skal komme et synligt resultat ud af
det. Unge grønlændere vil gennem
deres iagttagelser af de kunstneriske
bedrifter få mulighed og baggrund for
at blive inspirerede- De vil have mere
frihed til at kunne bearbejde forfæd-
renes ånd. Grunden er følgende: Digt-
ningen blandt den grønlandske befolk-
ning kan ikke styrkes, hvis ikke den
får impulser og nye begreber inden
for digtningen udefra. Hvis vi hele
tiden viger uden om de muligheder,
der er med til at grundfæste og be-
vare vort sprog, kan vi en dag erfare,
at digtningen i Grønland desværre
ikke kan følge med. For at hindre
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKiitanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKalmajuk atit sumifmerltdlo
agdlåsagagkit
ATLAS
C ry stal Cfueen de luxe
sammenblandingen af det danske og
grønlandske sprog, er der ingen anden
udvej end at søge at finde inspira-
tionskilder for dem, der interesserer
sig for digtning. Dette fordrer Frede-
rik Nielsens henvendelse. Vi bliver
nødt til at videreføre den ældre gene-
rations digtning uden at sammenligne,
men at henvende vor opmærksomhed
til lyrikkens principper.
„Erinarssutit", „Den grønlandske
sangbog" er udmærket redigeret, men
den får mig til at ræsonnere som så:
De fleste af digtene er for konstru-
erede og svage, fordi de alt for ofte
er beregnet til at blive sunget. De fle-
ste minder mig meget om de danske
sange, netop fordi de ikke afviger i
deres melodier. Lad os tage en del af
„de åndelige sange, morgen og aften-
sange" som eksempel. „Nærmere Gud
til Dig", „Højt fra Træets grønne Top",
morgensange: „Lysets Engel går med
Glans", „Se nu stiger Solen af Havets
Skød" og endelig aftensange: „Fred
hviler over Land og By", „Flyv Fugl,
flyv over Furesøens Vove". Ved gen-
nemlæsningen er det vanskeligt at
regne digtene for originale, da digte-
ren uden tvivl har søgt at gengive det
danske digt til grønlandsk ved at an-
vende de grønlandske stemnings-
momenter (naturen, fjeldene og blom-
sterne o. s. v.). I dag kan digtene virke
såre stemningsmættede, og de kan
give én noget at tænke på, når de
bliver sunget, men de fleste af os
grønlændere søger gennem vores sang
ikke at spekulere over sangens ind-
hold, da vi tit og ofte kun stræber ef-
ter at opnå tonernes skønne forening.
For det andet er halvt oversatte sange
og digte ganske naive og banale for
den, der kender de oprindelige danske
digte- Når man læser „Flyv Fugl, flyv
over Furesøens Vove" på grønlandsk,
har man svært ved at omstille sig fra
det danske. Man har kun Christian
Winther og hans tilbagevendende ho-
vedemne i sine digte i tankerne. Hans
emne var jo: „Naturen og Kærlig-
heden mellem Mand og Kvinde". En-
delig er det vanskeligt for én at sam-
menligne den store, smukke skovom-
kransede Furesø med Grønlands bar-
ske klima og dets bjerge. Dette digt
har efter min mening kun sin melo-
diske virkning og heller ikke mere, og
kun derved kan man forsvare dets
indlemmelse i den grønlandske sang-
bog. Her er det ikke digtets grønland-
ske ophavsmand, der bliver bebrejdet.
Det har jeg ingen grund til, men dig-
tet i sig selv burde betragtes på den
måde. Mange grønlændere aner intet
om de danske digtere, deres digte og
digtenes indhold. De har vel heller
ikke altid tid eller mulighed for at
gøre opdagelser, da deres sprogvan-
skeligheder mange gange ligger til
grund derfor.
Når vi ser bort fra de førnævnte
morgen-, aften- og åndelige sange, ser
den grønlandske sangbogs indholds-
fortegnelse således ud: Vort land,
grønlændere, børnesange, ungdoms-
sange, sange til seminariet, forskellige
og endelig sange til hele året. De
sange, der står under de forskellige
emner, er blevet brugt i årevis og
synges stadig, men en del af dem er
efterhånden blevet meget forsømte og
står ubenyttet hen. I de fleste tilfælde
er det kun Henrik Lunds digte, der er
overordentlig dominerende og livs-
kraftige på grund af deres iørefalden-
de melodier og originalitet. De fleste
af digtene har man svært ved at be-
tegne med ordet poesi, og de er tomme
for mystik. Fædrelandsdigte er ikke
poesi efter ordets egenligste forstand,
fordi de beskriver de karakteristiske
forhold ved fødelandet. Man kan hel-
ler ikke betegne en fædrelandssang
som et virkeligt kunstværk. En af dig-
terne sagde følgende i sine betragtnin-
ger over poesi som kunst: „I kunstens
rige sigter man ikke, man rammer-
Og det er det, som rammes, der bliver
målet. Noget helt andet end det man
sigtede efter".
Når vi følger sætningen nøje efter,
må vi komme med denne udtalelse: I
vore dage dyrkes poesien næsten ikke
i Grønland.
I grønlandsk digtning behøver man
ikke forklare hver eneste detalje. Folk
skal også have lov til at danne deres
egen mening og opfatte digtene for-
skelligt.
Selv om de grønlandske digtere ikke
har beskæftiget sig så meget med my-
stikken, skal vi alligevel lægge vel
mærke til Kristen Poulsen (tidligere
Mikiassen). 7 digte af ham står i den
grønlandske sangbog. Strålende og
humørfyldte digte med „Den grønlæn-
der, der sidder på den store sten",
som det vigtigste.
Det er det barske lands kultur,
vore forfædres vej,
som de ivrige kalder:
„forfædrenes rette ånd“.
Digtets overskrift „Det kolde lands
kultur" skyldes disse strofer, men dig-
tet som helhed siger én meget mere,
fordi det peger mod den nye tid. Vi
kan kun have glæde af vores ejen-
domme og dyrebare klenodier, hvis vi
samtidig søger at videreføre den ånde-
lige opdragelse.
Grønlænderen sidder på en a
og omfavner en stor sten;
alt uden om ham flagrer af vinden,
som om den vil blæse dem bort.
— Han er ikke bange,
fordi det er en sten, han holder
fast ved;
han vil ikke blive blæst bort,
hans ståsted er en klippe.
Man tænker ikke alene på sit land,
men der kommer andre aspekter, der
får én til at spekulere på noget andet.
Altså: Han opremser ikke bare vort
lands særpræg, men skriver „forfæd-
renes ånd" i gåseøjne.
Vanskelighederne i dag består heri,
at vi ikke kan videreføre den ældre
generations digtning- Vi søger gerne
argumenter, og vi er meget tilbage-
holdne med at komme frem fra buske-
ne. „Vort land, du anses for at være
svagelig, da du er kold og klippefyldt;
vores) dine fattige børns middel, spro-
get, betragtes som mangelfuldt", ved
vi udmærket godt ikke gælder mere.
Vi er ligeberettigede med alle menne-
sker, og poesien er et middel til at
bevare sproget som den største ejen-
dom. I poesien udvikles og bruges
sproget.
„Himmel, land, hav og andre" burde
ejes af alle unge grønlændere. Her har
Frederik Nielsen vist os, hvordan man
skal bruge sproget som poesi.
Mit hjerte, mit legeme, mit
åndedrag,
ja med hele mit brændende legeme
nærmer jeg mig dig.
Allerede efter en tid har jeg
forladt dig
mit hjerte, mit legeme, mit
åndedrag,
ja hele mit jeg
fryser af kuldegysninger.
Julianehåb 1956.
„Hvad fik jeg ud af det" minder én
om livets mysterium. For engang imel-
lem står vi uforstående over for livets
mål og genvordigheder. Cecil Bødker
udtrykker det sådan: „Vi er kun græs
på en grøftekant ved tidens afslidte
vej". Flere ubesvarlige spørgsmål mel-
der sig:
Blikket falder
på et stort billede,
hvorfor, hvorfra, hvorhen.
Forstår du inderst inde,
hvorfra hvorhen, hvorfor,
du peger fra fjeldets top,
medens du higer efter at
nå de yderste øer derude?
Tror du, når du sætter foden på land
og spørger, hvorfor, hvorfra,
hvorhen,
peger jeg, får svar?
Øerne ligger øde.
Ingen menneskevrimlen.
Havet og bølgeskum
får den kun udefra■
De trættes land.
Hvorfor, hvorfra, hvorhen er spørgs-
mål, der rettes til mennesket alene.
Det kan derfor ikke hjælpe noget at
ønske at opnå livets højeste værdier,
hvis ikke man engang imellem skæver
til siderne.
Når sprog er lyde i sig selv, behøver
man af og til ikke kommaer og punk-
tummer, der kan virke irriterende.
Uden dem bliver læseren tvunget til
at tænke og sætte ordene sammen, så
at de får mening.
Ordene kan
i skyerne
i stormene
Stjerner på himlen
og måne
måned ur
time
Ordenes liv
lyd lyde
resultat
Så du dit ord
sig engang noget
middel til at høre
noget nyt
Hvis man i fremtiden skal bevare
sproget, bliver man tvunget til at hen-
vende opmærksomheden på stjerner,
måne, tid og timer, der har betydning
for os.
Min dør er blevet gammel;
grædende børn går igennem
mænd og kvinder ind og ud,
nu er den vissen og skrøbelig.
Da de begyndte at flytte,
blev jeg glemt.
Hvorfor forny’r du mig ikke,
har jeg haft lejlighed til at spørge,
men de tror, at det er skade,
hvis mit ansigt får et nyt udseende.
En del af de forbigående
ser mistroisk på mig
og vil have, at jeg skal forstå dem,
nej, jeg søger ikke forandring,
fordi jeg altid anses for at rumme
de bedste ting-
Materialismen går sin sejrsgang
over Grønland, og hvis man kun har
materialismen i tankerne og forsøm-
mer de åndelige ressourcer, vil man
efterhånden være fattig og tom.
Jonathan Petersen har i sin bog
„Metrik" (verselære), der er trykt på
seminariets trykkeri i Godthåb i 1914
skrevet følgende i de afsluttende sider
af bogen:
„Vi mangler dybgående og menings-
fyldte vers, som folk kan have forskel-
lig udbytte af. Hvor er nogen af de
danske digte kraftfyldte, når man læ-
ser dem! Mon ikke, selv om vi er mere
barnlige og har vanskelighed ved at
forstå dem, har behov for den slags?
Jeg mener, at vi har krav på dem-
Folk behøver ikke at få leveret tyg-
get føde, de skal også selv have lov
til at tygge. Det er ærgerligt, at vi
stakkels grønlændere er så forkælede!
Man har lyst til at videreføre tanken
og ordene, fordi digtningen i Grønland
trænger til luft og fornyelse.
Kristian Olsen-
Crystal CJueen de luxe
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 89 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54 cm
Crystal Queen de luxe
nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-
saoKissunik atortulik imaicarsi-
naussoK 120 liter,
angnertussusé:
portussusia 89 cm
silissusia 55 cm
atitussusia 54 cm
K(® OG GODT
ATLAS ER BEDRE!
Gulvbelægningen, der passer overalt og passer sig selv!
naricup nigdlerneranut
mérxat sernigssukif
DAWANT alordlugo
• blød, skridsikker
og behagelig at gå på
0 meget slidstærk
• isolerer mod kulde
• lyddæmpende
• nem rengøring
• ingen vedligeholdelse
• fornuftig pris
• nem at lægge —
0 De kan selv gøre det!
PVC-lag
Jutevæv
Filt-
under-
lag
Forstørret snit af 4 mm DAWANT
naterssuaK tamanut
nalericutoK, pitsaussoK
Beskyt børnene mod fodkulde
ved at lægge
DAWANT på gulvet
Med DAWANT over hele gulvet
har De isoleret effektivt mod
fodkulde takket være filtbunden,
der også gør DAWANT gulvet
blødt, elastisk og behageligt at
gå på — akkurat som gik man
med filttøfler.
Mon det ikke netop er disse
krav, De stiller til Deres ønske-
drøm af en gulvbelægning? Og
så — at den er økonomisk for-
delagtig såvel i anskaffelse som
på langt sigt og fås i farver
og mønstre, der passer hjemme
hos Dem?
Nu kan De få Deres ønskegulv ..
I dag er en sådan gulvbelægning
en realitet: den hedder DAWANT
og er en ideel kombination af
vinyl og filt, der forener viny-
lens anerkendte slidstyrke med
den bløde og lune filts mange
gode egenskaber.
Nemt at lægge — let at rengøre.
Det er morsomt med fornyelser
i hjemmet — og straks mere
overkommeligt, når man selv
kan klare arbejdet. Det kan De
netop med DAWANT, der læg-
ges på lignende måde som lino-
leum, men er så smidigt og bøje-
ligt, at det ofte kan lægges
direkte på et nogenlunde plant
gulv af træ eller cement.
DAWANT er let at holde rent:
blot sæbevand nu og da, og der
er ingen — absolut ingen ved-
ligeholdelse.
Vorf øvrige salgsprogram:
LINOLEUM
gulvbelægning
MIPOLAM
gulv- og bordbelægning
MIPOLAM
bygningsprofiler
CERFLEX
gulv- og bordbelægning
ARDURPLAN
spartelmasse til reparation af
huller i murværk og træ
ARDUR
gulv- og spartelmasse
MIPOFIX
klæbefolie fil hylder
og vægge
ASTRALON
fil bøjelige vinduer
ASTRALIT
fil lampeskærme
PLEXIGLAS
brudsikkert glas
PLEXIDUR
slagfast glas
— og meget andet
interessant
JA, send mig gratis farvebrochuren og prøver af DAWANT
Navn: ..............................................
Stilling: ..........................................
Adresse: ...........................................
Sendes i lukket kuvert eller klæbet på et brevkort til:
A/S WILH. F. HOFFMANN & CO.
GRP Lundtoftevej 1, Kongens Lyngby.
W
r
o
*
63
O
O
Cfi
H
>
<
ta
28