Atuagagdliutit - 14.04.1965, Side 30

nior Kutigssior ner up inger dlarna...
(nup. 17-mit nangitaK).
nangmingneK ikiunigssartik pissa-
riaKartlneKartOK.
direktør Hans C. Christiansen aki-
vok nuname sutdlivit pissusigssa-
migtut ingerdlanigssåt pingåruteKar-
torujugssussoK, ilisimaneKartordlo su-
linerup ukiup ingerdlanerane avdlå-
ngorarujugssuartarnera pissutigalugo
ajornartorsiutit tamatumane angner-
torujugssussut. Kåumatit ilåine suliag-
ssaKarujugssuartarneK igdloKarfit i-
låine anigorniarneKartaraluarpoK su-
lissugssanik suliagssaileKivfiussunit
pigssarsiortarnikut.
direktøre isumaitarpoK sulissugssat
nåmagtut pineKarsmaulernaviångit-
sut kalåtdlit nugtertitaunerat namag-
sineKarértinago. tamatumane Kalåt-
dlit-nunåne igdluliortiterneK pingåru-
teKarnerpauvoK, nugtertitsineruvdlo
namagsineKarnigssåta tungånut suli-
ssugssat igdloKarfingnit avdlanit pig-
ssarsiarineKartarnigssåt pissariaita-
ratdlåsaoK.
suligssugssaileKinerup akornutaune-
ra K’asigidnguane ersserKigsorujug-
ssuvok, OKautigineKarslnauvdlune su-
livfigssup aningaussarsiorneranut ta-
marmiussumut arnat inusugtut nuli-
atdlo 80—100 sulissorineKarsinaussut
aulajangissdssut. taimatut amerdlati-
gissunik sulissoKarsinaugaluardine
sulivfigssuaK sivneKartårtugssauvoK,
taimale amerdlatigissunik sulissug-
ssarsineK saperåine amigartårtug-
ssauvdlune. sivneKartortoKamigsså
tamanit dssigingmik pileriginenarpoK,
sivneKartortoKaraluarpat aulisartut
sivneicartdrutinik avguagarsitineKar-
sinaugaluarmata.
direktøre isumaKarportaoK kursu-
seKartitsissamigssaK, ineKartitsineK
sulingivfingmilo sukisaersårtarfeKar-
neK pimorutdlugit årKingniartaria-
Kartut.
ministerip onause
OKalugtut avdlat tåssa aulisagkanik
misigssuissoK Svend Aage Horsted
Kagssutit Kalutdlo putorKortussusinik,
aulisarfit kigdleKarfinik piniarKussi-
ngitarnigssamigdlo erKartuissoK. ta-
matuma kingorna Kalåtdlit-nunanut
ministere Carl P. Jensen oscalugpoK
rejerniutit avguarneKartarnerat nu-
namilo sulissoKarneK erKartordlugit.
ministere oKarpoK kalåtdlit sulissar-
tuinut tungassut agsut soKutigissara-
lugit malingnauvfiginiarsimavdlugit.
isumaKarnerarpoK ajomartorsiutau-
ssut ardlaligssuit pmgitsungitdlulnar-
dlune påsiniaivigissariaKartut. kursu-
seKartarneK pilersitariaKarpoK avdla-
tutdlunit KåumarsaissariaKardlune i-
nuit påsitiniardlugit aulisarnerup nu-
namilo sulinerup ingmingnut ataxati-
gingnerisa Kanos pingåruteKartigine-
ranik, nunamime nåmagtunik sulisso-
Karpat aitsåt ingminut akilersinaussu-
mik ingerdlatsissoKarsmaungmat.
ministere OKarpoK tamåna ukiune
Kångiutune imaKa amigartumik sang-
mineKarsimassoK, åmalo sulissut ine-
Kartitaunerat sulingivfingmingnilo su-
kisaersårfeKartitaunerat ukiune Kå-
ngiutune iluamik isumagineKarsimå-
ngilaK pissariaKardluinardlunilo ang-
nertunerussumik påsiniaivigineKar-
nigsså.
K’asigidnguanut suliartortugssa-
nik 1964-ime pigssarsinigssan ajor-
nakusortorujugssusimavoK, 1964-i-
milo sulivfiup nalåne misigssuini-
kut påsineKarsimavdlune sulisso-
rineKartut avguaKatigigsitsinerme
uvdlut sulivfiussut agfait sivnilå-
ginardlugit, 54 procenté, sulisima-
ssut. tamatuma saniatigut ingmi-
kut misigssuineKarsimavoK suliar-
tukulanerussut påsiniaiviginiardlu-
git. påsineKarsimavoK tduko uvdlut
sulivfiussut 75—80 procenté suli-
simassut (avatånit suliartortunik
ilagdlit). suliartukulanerussut av-
guaKatigigsitsinerme ilautingikdine
sulissut avguaKatigigsitsinerme uv-
dlut sulivfiussut 35—40 procenté
kisisa sulivfigisimavait. ministere
OKarpoK tupingndngitsumik tamd-
na ajornartorsiutinik pilersitsissok.
ministere isumaKarnerarpoK nior-
Kutigssat nåvferartumik Kalåtdlit-
nunåne pisiarineKartalernigssåt ator-
tugssångortineKalersoK ajornartorsiu-
tit taimåitut årKingneKarnigssånut
suniuteKarujugssuarsinaussut sivisu-
mik pigissagssanik angnertumik pisia-
Karnerit nuname sulissut suliartuku-
lårnerulernerånut pissutausinaung-
mata.
ministere naggatågut OKarpoK inuit
nunamitut sulivfigssuarnik soKutigi-
ssaKarnerulersiniardlugit oKåtårta-
riaKarparput erssencigsaivigissaria-
Kardlugit aulisarnikut inutigssarsior-
nerup ilåta tåussumåtaoK pissusigssa-
misut ingerdlanigsså KanoK pingårti-
gissoK.
OKatdlinerme peKataussut direktør
Hans C. Christiansenip Kutsavigai mi-
nisterimutdlo oKardlune oKauserissa-
mine erKartugai amerdlaKissut tama-
nit isumaKatigineKarsinaussut. tåuko
atautsiminerme måna pissume ilångu-
neKarnere nuånårutiginerarpai, direk-
tørilo OKarpoK tamåna ima påsigine
ministere OKauserissamigut tapersi-
nigssamik neriorssuteKamissårtoK er-
KartomeKartut pivdlugit kingorna i-
kiorneKarnigssamik KinuteKartoKå-
sagpat.
aulisarneK pivdlugo atautsiminerme
peKataussut tamaisa direktørip nag-
gasinermine Kutsavigai OKardlune tai-
matut atautsimitarnerit Handelimit
nuånårutigineKartut, tåukununatigut
navsuiauteKatigingnigssamut pivfig-
ssaKai’dluartarmat, r.auk aulajangini-
artoKartångikaluartoK isumanigdle
påsissanigdlo taimågdlåt tusardlivfi-
geKatigigtoKartarmat taimaliornikut
uvdlune aggersune sulinigssamut nu-
tåmik isumagssarsissoKartardlune.
sic
Der må gøres en indsats for...
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
nakuaK isumangnait-
sok QliatungltsoK
IkiissOkumlnartOK
sivisdmik plussartox
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
slkunik ajomartorslutekar-
sinauneK pissutigalugo mo-
torlt åssiglngltsut tamar-
mlk pisiarltineKarsinåuput
slsangmlk méngertomlult-
sumlk sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til isvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
plneKarslnauvoK 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 åma 3
cylinderexardlune. elektrisk omstyrlngllik — 2 takts
Semi-Dlesel, lngnåtdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akllersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66

(Fortsat fra side 16).
skæftigede sig med problemer i for-
bindelse med maskestørrelse, fiskeri-
grænser og fredning, og derefter tog
grønlandsminister Carl P. Jensen or-
det og fremkom med et indlæg i rela-
tion til rejekutternes fordeling og ar-
bejdskraften i land. Ministeren sagde,
at han havde været meget optaget af
tanken om de grønlandske arbejds-
krafts forhold og mente, at der her var
nogle problemer, som man absolut
burde se nærmere på. Man skulle sør-
ge for at etablere kursus eller give
oplysning på anden måde for at bi-
bringe befolkningen forståelse af vig-
tigheden af det rette samspil mellem
det egentlige fiskeri og arbejdet i land,
hvilket sidste jo var en absolut for-
udsætning for at få det hele til at
køre rundt.
Ministeren udtalte, at dette var et
område, man måske ikke havde dyrket
tilstrækkeligt i den tid, der var gået,
og det samme gjorde sig jo også gæl-
dende med hensyn til indkvarterings-
forholdene og fritidsproblememe, som
også er forhold, man absolut var nød-
saget til at se nærmere på.
Forholdet var jo det, at det i 1964
havde vist sig at være meget svært
at trække arbejdskraft til Chri-
stianshåb, hvor en undersøgelse for
sæsonen 1965 desuden havde vist,
at man havde haft en gennemsnit-
lig fremmødeprocent på 54. Des-
uden var der foretaget en særlig
undersøgelse over de mest stabile,
hvoraf det fremgik, at disse havde
fremmødeprocent på 75 til 80 (heri
også tilrejsende arbejdskraft). Hvis
man tænkte sig, at man tog disse
stabile ud af gennemsnittet, ville
man komme helt ned på en frem-
mødeprocent på 35 til 40, og det er
jo klart, sagde ministeren, at dette
rejser problemer.
Ministeren havde iøvrigt den opfat-
telse, at den afbetalingsordning, som
nu var ved at blive gennemført i
Grønland, kunne få stor virkning ved
løsning af disse problemer ved gen-
nem større køb af varige goder at
medvirke til stabilitet blandt arbej-
bejderne i land.
Ministeren sluttede med at sige, at
vi må prøve at gøre befolkningen i
land interesseret i produktionsanlæg-
gene og gøre det klart, hvor vigtigt
det var, at også denne side af fiskeri-
erhvervet fungerede som det skulle.
Direktør Hans C. Christiansen tak-
kede for de indlæg, der havde været i
debatten og henvendt til ministeren
sagde han, at han havde berørt mange
punkter i sit indlæg, hvorom man
kunne være enige. Det havde været
rart at få det med her, og direktøren
sagde, at han opfattede det således,
at der jo også lå et vist tilsagn heri
fra ministerens side, når man senere
ville komme og søge om støtte til disse
ting.
Direktøren sluttede med at takke alle.
der havde deltaget i fiskerimødet, og
udtalte, at man i Handelen var glad
for disse møder, som gav god mulig-
hed for at orientere hinanden, skønt
man jo ikke skulle træffe egentlig be-
slutninger men blot udveksle menin-
ger og erfaringer for derved at få ny
inspiration til den kommende tids ind-
sats.
sic.
SØGER DE
ORIENTALSKE TÆPPER
SKRIV TIL:
IRAN OG AFGHANISTAN
TÆPPE COMPAGNIET A/S,
HOVEDVEJ 8, FRIHAVNEN,
KØBENHAVN 0. TLG.ADR.:
ORIENTCARPETS, SÆLGER
OVER HELE VERDEN I
TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
I forbindelse med långivning såvel inden
for boligstøtte som erhvervsstøtte er det i
stigende grad forekommet, at lånene, efter
at disse er bevilget, væsentligt overskrides,
uden at ansøgning om lån til overskridel-
serne forudgående har været forelagt bo-
lig- og erhversstøtteudvalgene.
Arsagen hertil er i en række tilfælde
indtrufne prisstigninger eller andre for-
hold, som ikke kan regnes låntagerne til
last, og i sådanne tilfælde vil bolig- og
erhvervsstøtteudvalgene være velvilligt
indstillet over for at bevilge lån til dæk-
ning af overskridelserne, bl. a. fordi ud-
valgene ved anvendelsen af de årlige på
finansloven bevilgede lånemidler tager i
betragtning, at sådanne overskridelser kan
indtræffe.
I de senere år er det imidlertid stadig
oftere forekommet, at lånene tillige over-
skrides af andre årsager, herunder f. eks.

qFJNE
suPj

C/tge

NORTH STATE-mik pujortarniarit!
cigaret taima mamartigisinauvoK!
tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
derved at bygningerne, efter at lån er be-
vilget, omprojekteres, eller derved at der
i erhvervsbygninger anskaffes mere og
kostbarere inventar end forudsat ved den
oprindelige långivning. Udvalgene har hid-
til fulgt en lempelig praksis med hensyn
til bevilling af lån til sådanne overskridel-
ser, såfremt låntagernes dispositioner iøv-
rigt har været rimelige.
Udvalgene ser sig imidlertid Ikke i stand
til i samme grad fortsat at følge denne
lempelige praksis, da udvalgene har an-
svaret for, gt bevillingerne på de årligo
finanslove nøje overholdes, og ikke har
mulighed for at forudse overskridelser af
denne art.
Det må derfor Indskærpes, at sådanne
overskridelser begrænses i videst muligt
omfang, samt at ansøgninger om lån til
sådanne overskridelser forelægges udval-
gene på tidligst mulige tidspunkt, evt. tele-
grafisk, og inden de pågældende bygninger
eller erhvervsvirksomheder er opført, og
eventuelle maskiner og inventar allerede
er indkøbt. I modsat fald vil den pågæl-
dende låntager risikere, at overskridelserne
betragtes som foretaget for eget ansvar og
økonomisk risiko.
P. u. v.
Jørgen Reventlow,
kst.
boligstøttimit erhvervsstøttimitdlo taorsi-
gagssarsisitsissarnermut atassumik ma-
lungnarsigalugtuinarsimavok taorsigag-
ssarsiat akuerssissutiglnekarérnermik ki-
ngornatigut mikingitsumik sivnertornekar-
tarsimassut, taimatutdlo sivnissdrtugsså-
ngornerit sujorkutsissumik boligstøtteud-
valgimut erhvervsstøtteudvalgimutdlo tu-
sardliunekarneK ajordlutik.
tamatumane ardlaligtigut plssutaussarput
akit kagfarsimanerat pissutsitdlunit avdlat
taorsigagssarsiniartumut pissussutlgltine-
arnekarsinåungitsut, taima itunigdlo pisso-
karsimatitdlugo boligstøtteudvalge er-
hvervsstøtteudvalgilo sivnlssorutit matu-
ssissutigssåinik taorsigagssarsisitsinigssa-
mlngnut akuerssårumassarslnåuput, tåssa-
me ilåtigut udvalgit aningaussat nålagauv-
fingmit ukiumortumik atugagssissutaussar-
tut atortinerine taimatut sivnissortokarsl-
naunera nautsorssutigerértarmåssuk.
ukiunile kingugdliunerussune Kaicutig6-
rungnaeriartuinarsimavok taorsigagssarsiat
avdlanltaok pissutekardlutlk sivnernekar-
tortalersimavdlutik, tåssa sordlo åssersu-
tigalugo taorsigagssarsiat akuersslssutigine-
Karérnerisigut igdluliagssat titartarnere
avdlångortiternekartarsimanerisigut Ima-
lunit igdluliane inutigssarsiutekarfigssanut
pekutigssat taorsigagssarsisitserkårnerme
nautsorssdttiginekarsimassunlngarnit ardla-
karnerussut akisunerussutdlo plsårinekar-
tarsimanerisigut. sivntssorsimanernut tai-
ma Itunut taorsigagssarsisitsinigssamingnut
udvalgit måna tikitdlugo xajagssuartumik
periusekartarsimåput, taorsigagssarsisine-
icartut kanok iliuserisimassait avdlatigut
sualugissagssausimångikångata.
udvalgitdle plsinausoriungnaersimåpul
taimatut xajagssuartumik periusekåinar-
nigssamut, tåssame aningaussat nålagauv-
fingmit ukiumortumik atugagssångortitau-
simassut maligdlulnarneKarnigssåt udvalgil
akissugssauvfigingmåssuk, sivnissornig-
ssatdlo tainexartutut itut sujumut iilsima-
rérsinaussånglngmatlgik.
taimåitumik ersserkigsarnekartariaKar-
pox. sivniss&rnerit taima itut sapingisar-
dluinarmik kigdlilerniartariaxarmata, tai-
malo sivnissdrtugssångornernut taima itu-
nut matussissutigssanik taorsigagssarsini-
arnerit udvaiginut sapingisamik piårner-
påmik sarkumiunlartariakarmata, avdlatut
ajornarångat telegramikut, taimailiorné-
kartariaxardlunilo igdluliat indtigssarsiu-
tekarfigssatdlunit sananexalersinagit, åma-
lo sordlo maskinat pisatagssatdlunit pisia-
rerérnekartlnagit. taimailiortokångfkångat
taorsigagssarsiniartup pinexartup ilisima-
ssariaxåsavå sivnlssorutit taorsigagssarsi-
niartup nangminek akissugssauvfigssåtut
nangminerdlo akiligagssåtut issirzinekartå-
sangmata.
udvalge sivnerdlugo
(ats.) Jørgen Reventlow
30