Atuagagdliutit - 08.07.1965, Page 5

god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
JUNCKERS BØGEPARKET-K-
Junckers bøgeparket er pris-
billigt og findes i fire sorte-
ringer, prima, standard, flam-
met og ekstra flammet, der
rigtigt udnyttet giver bedre
byggeøkonomi. Junckers bø-
geparket nedlægges let og
hurtigt med minimalt mate-
rialespild og leveres Blitsa-la-
keret fra fabrik.
**
Juncker ip natigssiautai id-
ssungnik kiparigsuarKanik ka-
titigkat akikitsuput åssiglngit-
sutdlo sisamåuput, tamarmik
atordluarneKarnermikut sana-
nerme akitsorsautauneK ajor-
put. Junckerip natigssiautai
tamåko ajornångitsumik piler-
tortumigdlo katiteriåinåuput
kivdlortariaicarpatdlåratigdlo,
Blitsamik låkerdlugit sanav-
fiånit nagsiuneicartarput.
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
Den ældste på bopladsen K’CKertarssuatsiaK, Silas Steenholdt, foran sit hus.
K’enertarssuatsiame utoraaunerssaK Silas Steenholdt igdlume silatåne.
kommune puigugaK
KELVIN HUGHES
kommune, og alligevel har Kangåt-
siaic i 2964 haft større indhandling på
felter end Egedesminde, lige bort-
fet fra rejer, som ikke kan indhandles
1 KangåtsiaK kommune, men findes.
Der kunne knyttes mange kommen-
tarer til ovennævnte statistik. Det må
saledes påpeges, at indhandlingen i
Ikerasak er gået så stærkt ned, fordi
fiskeanlægget (fiskehuset) i foråret
1964 blev kasseret af fiskeriministe-
riets kontrol, hvorefter man så sig
nødsaget til at etablere en afhent-
ningsordning til Agto. Denne ordning
midlertidigt blevet forlænget af
KGH i år af hensyn til befolkningen,
fordi det imod al forventning ikke
endnu er lykkedes at skaffe boliger
fil befolkningen i Ikerasak på andre
steder, selv om de gerne vil flytte —
fnen det er en helt anden historie, hvis
sidste kapitel endnu ikke er skrevet.
Man bemærker også ved gennem-
gangen, at to steder har forøget deres
indhandling i det vanskelige år 1964,
da torskefiskeriet gik tilbage alle ste-
der nemlig Agto og Niaicornårssuk.
Den allerede omtalte afhent-
ningsordning fra Ikerasak er ikke
hele forklaringen herpå. Fiskene
har forsøgt sig med fiskeri fra deres
nummerbåde på Store Hellefiske
Banke, Grønlands største og vig-
tigste fiskebanke, som ligger kun
to timers sejlads fra Agto! Det gav
gode resultater, og fiskerne mener
ydermere, at der er betydelige reje-
felter på lerbund ved randen af
denne banke.
Med hensyn til nedgangen i havkat-
tefiskeriet må det påpeges, at det efter
fiskernes mening ikke skyldes svig-
tende forekomster, tværtimod er der
uanede mængder at hente. Men fisker-
ne klager over, at de ikke ret tit kan
få dem afhentet af KGH. Hvis man
Siver sig til havkattefiskeri, må man
re§ne med hvert øjeblik at måtte
standse, netop som man har fået fiske-
rtet godt i gang, for at vente på, at
fisken kan blive hentet til Egedes-
minde. Derfor kan det ikke betale sig
at beskæftige sig med dette fiskeri,
selv om der er meget store muligheder
netop her.
Det er heller ikke uvæsentligt at gøre
sig klart, at mens der i Egedesminde
står en række moderne faciliteter og
nnjt kvalificeret arbejdskraft til rå-
dighed for fiskerne, så har man i Ka-
ngåtsiax kommune, som jo ikke rum-
mer nogen steder med elektrisk strøm,
nun gammeldags fiskehuse til opskæ-
rmg og saltning af fisken.
Det er bemærkelsesværdigt, at der
nr blevet fanget så mange skællaks i
KangåtsiaK kommune, endog henved
det dobbelte af Egedesminde (tidob-
nng begge steder), når man tager i
betænkning, at fiskerne i KangåtsiaK
kommune kun har beskedne mulig-
heder for på anden måde end ved fi-
skeri at tjene til udbetalingen til lak-
segarn i modsætning til fiskerne i
Egedesminde — som også må inklu-
dere nogle udsendte på dette specielle
felt?
GRØNLANDS VIGTIGSTE FISKE-
BANKE, LIGE UDEN FOR DØREN
I følge G-60 betænkningen (tabel
16, s. 93) er netop Store Hellefiske
Banke Grønlands vigtigste fiskebanke,
især i årene efter 1955 synes fiskeriet
mere og mere at blive koncentreret
her (altså de fremmede fiskeres!). I
rekordåret 1962 blev der i alt, stadig
i følge G-60 betænkningen, fanget
532.000 tons torsk ved Grønland af
grønlandske og fremmede fiskere til-
sammen. Heraf blev kun 43.000 tons
— 8,1 °/o — fanget af de grønlandske
fiskere.
Af dette resultat tegner Store Helle-
fiske Banke sig alene for 135.000 tons.
— Det vil sige, at hver fjerde fisk, der
i 1962 blev fanget ved Grønland, blev
taget på Store Hellefiske Banke! —
Og det vil også sige, at for hver gang
grønlænderne fangede én fisk i hele
Grønland, så fangede de fremmede
alene på denne banke 3 fisk!
NYE PERSPEKTIVER
Af forskellige grunde blev nærvæ-
rende artikel ikke afsluttet, før ud-
viklingen havde givet sagen nye per-
spektiver.
I en senere artikel skal jeg fortælle
om disse, bl. a. på baggrund af mu-
ligheden for en fredning af Store Hel-
lefiske Banke for trawlfiskeri.
Under et besøg på flere beboede
steder i KangåtsiaK kommune er det
blevet klart for mig, at der hersker
delte meninger om, hvorvidt Kangåt-
siax eller Agto skal udbygges. Jeg
skal senere berette om mine indtryk
fra rejsen.
Rasmus Bjørgmose.
tumunga pissutauva inutigssarsiorni-
kut imåne aulisarneK tungavigalugo
nutålianik sulivfilerdlugo agdlilerne-
Karnigssaminut pissutigssaicånging-
mat, tamatumungalunit pissutauva
aulajangissartut ungåråinaK issigine-
rat?
tikuarumagaluarpara apericutit u-
vanga akiniånginavkit, tåssa uvanga
sule Kangåtsiap kommunia takuniar-
simånginavko. agdlautigissamutdle u-
nga pissutaussoK tåssa Kangåtsiap
kommunalbestyrelsiata ukioK Kimug-
simik Ausiangnut atautsimigiarner-
mine xinuvigingmanga sulexataor-
Kuvdlunga isumamik sarKumersiniar-
nerdne. misigisimåput tusarneKanca-
lårpatdlårsimavdlutik, oKautigineKå-
ngitsorsinaugunångilardle ajornartor-
siutait erKartorneKarsimagaluartut pi-
viussungortineKarsinaussumigdle år-
Kiniarnigssamingnut ikiorneKarKalår-
patdlårsimåput, tamékissumingme mi-
sigssuissoKarsimångilaK una tungavi-
galugo: inuit 1300—-1400 atugait kipi-
tmarneKarsinåungitsut Kinuvigalugit-
dlo avdlamut autdlasassut.
ajornartorsiutitaoK årKingneitama-
G-60-ip piumassarå
kommune inuerutisassoK
Kangåtsiap kommunia ardlaleriar-
dlune OKatdlisigineKartarpoK. tamatu-
munga pissutaussut ilagåt 1964-ip au-
ssaunerane Atuagagdliutine agdlauti-
gissat ardlagdlit ikiorsissamermut ig-
dloKarnermutdlo tungassunik igdler-
sorneicarsinåungitsunik oicalugtuartut
kommunip nunaxarfine mingnerussu-
ne ardlalingne. kommunimut tunga-
ssutaoK sornguname åma landsrådime
OKatdlisigineKarsimåput.
Grønlandsudvalgip 1960-imérsup i-
sumaliutigssissumine nautsorssutigisi-
mavå ukiut tugdliussut Kulit, 1975-ip
tungånut, kommune inuerutineKarsi-
nåusassoK. tamånale kommunime
angnertoKissumik akerdlilemeicarpoK.
ama kigsautigineKångilaK kommu-
ninut avdlanut ilångunigssaK avdla-
nutdlunit avgorneKamigssaK. nang-
minérdlune sujunersåtigineicarpoK
kommunip iluane najugagdlit atautsi-
mut eidternerunigssåt, måna najuga-
Karfiussut Kulit — Kangåtsiap sania-
tigut niuvertoruseKarfit pingasut asi-
mioxarfitdlo arfinigdlit — autdlar-
Kåumut pingasunut — sisamanut eiri-
STR AND GADE 38 - KBHVN K.
angatdlatlt peKutalt — ullgssult
tingerdlautlgsslat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kltslnglt — agdlunaussl-
agssat — orssQt mångertOK
agdlunaussartagssat
(noKarutlgssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
Kangåtsiame kommunalbestyrelse isumaKartoK kommunertik
Kalåtdlit-nunåta ineriartortitaunerane minitaulersoK
Fra et al de beboede steder i KangåtsiaK kommune.
Kangåtsiap kommuniane nunaKarflt ilanit.
aulisagartaisa pingasoriautåinik auli-
sagarput!
niuvertoruseKarfik Agto ikånerssu-
armut tåssunga KanigtuararssuvoK,
aulisartutdlo tåssanimiut oxausé ma-
ligdlugit sivikitsuinarmik sikusima-
ssarpoK åmalo sulivfigssuaicalisagalu-
arpat niuvertoruseKarfingme nåmag-
tumik imeKarpoK.
sordliuna kommune tåuna Kalåt-
dlit-nunåta ineriartortitaunerane tai-
mak agtigissumik sumiginagausima-
ssok avdlanut nalericiutdlugo? tama-
viångitdlat igdloKarfingne avdlane ig-
dlutårtinermaisigut. uvatnga tamåna
iluardluångitsumik årKinertut issigå-
ra. nalungitdluinarpara OKartoKaru-
mårtoK kommune Kangåtsiatut itox
ingerdlatisavdlugo akisujussoK, ima
imalo amerdlatigissunik ikiutisiaKar-
titsineKartoK pissutsitdlo månatut itit-
dlugit ingmingnut napatisinåungitsut.
kingugdliutdlugo taineKartoK i-
lumorpoK. sunale pivdlugo danskit
iliortausitoKåt „nangminen ikior-
(Kup. 6-ime nangisaon)
fh. C AEL ENGHOLM
Kangåtsiap kommunia Kalåtdlit-
nunåne kommuninit avdlanit ing-
mikukajåK ipoK. tamatumunga pi-
ssutausinausorinarpoK Kalåtdlit-
nunåne kommuninit kisivingme ig-
dloKarfeKancringmat agdlilerncKar-
simassumik KUtdlersaKarnikut i-
ngerdlatsinerme Kitiussumik. Ka-
ngåtsiaK kommunimut atsiuneuar-
simassoK ukiut ardlagdlit matuma
sujornagut igdlonarfingmik taine-
KartalerpoK, månale niuvertoruse-
Karfinauvdlune akungnagtumik a-
ngissusilik 250 migssiliordlugit inu-
lik.
tamatuma kingunerå kommune ta-
matigungajagdluinaK igdloxarfing-
mit avdlamit, Ausiangnit, Kutdlersa-
tigut isumagineKarmat. oKartoKara-
jugpoK Ausiait kujalé. tamåna encor-
tungilax, taimatut oKartarnerme niu-
vernikut atåssuteKameK erKarsautigi-
neKartarmat. tadmatutaoK KangåtsiaK
atuartitaunikut, nakorsaicarnikut, er-
Kartussissoicarnikut il. il. Ausiangnut
atavoK. taimåikaluartordle kommune-
KarfiuvoK nangminerssortoK Ausiang-
ne kommunalbestyrelsimut aulajangi-
gagssatigut atåssuteKångitsoK, nauk
kæmnere atausex mardluneKaraluar-
toK. åma K’eKertarssup kommuniata
Ausiait kæmneriat kæmnererå, kom-
munivdlo tåussuma nangminerssortu-
nera kimitdlunit KularutigineKarunå-
ngilaK.
terniagauvdlutik imaxalo naggatågut
dgdloKarfingmut atautsimut.
Agto Kalåtdlit-nunane
igdloKarfit nutaunertarisavat?
tamatumunga tungassumik Agto er-
KartorneKarnerpaussarsimavoK, G-
60-ip isumaliutigssissutåne nautsor-
ssugkatigut oKautigineKarmat ikdner-
ssuau Store Hellefiske Banke nunat
avdlamiut aulisartuisa ikånerssuarnit
tamanit aulisarfigivdluarnerpaugåt.
Kalåtdlit-nunåta ernåne aulisagarta-
rineKartartut tamarmik avingnerisa
sisamåt migssiliortut ikånerssuarme
tdssane pissarineuartarput, imalumt
sordlo 1962-ime 135.000 tonsit aulisag-
kat suliarineKångitsut ikånerssuarmit
tdssångdinaK pissarineuarput Kalåt-
dlit-nunåta eruåne tamarme pissau-
ssut katitdlutik 532.000 tonsiussut ilait:
— ukioK tamåna kalåtdlit aulisagar-
tait katitdlutik 43.000 tonsinduput; tå-
ssa ikånerssuarme taineKartuminaK
nunane avdlamiut aulisartue kalåtdlit
5