Atuagagdliutit - 08.07.1965, Qupperneq 6

kommune puigugaK...
(nup. 5-imit nangitaK)
nigssamut ikiunen" atornenarsi-
mångila? Kangåtsiavme kommu-
niane najugagdlit sulinerat nikagi-
neKåinarsinåungilaK; akerdlianik
agdlåt nersortarianardlune.
Ausiait avisiat „Ausiak“ martsime
agdlautigissaKarpoK Ausiait pigissåne,
1963-ime:
tåssa kommunine mardlungne Ausiait
Kangåtsiavdlo kommunine, tunissat
1963-ime 1964Himilo tamarmik naut-
sorssorneKamerat encartordlugo Au-
siangne KGH-mit suliarineKarsima-
ssok. kisitsisine taukunane erssendg-
dluinarpoK KangåtsiaK inutigssarsior-
nikut pingåruteKångitsungitsoK:
4*
sårugdl. tissait Kéncat ilivits. kapisigdl. sårugdllgi panert. — sårugdligj ! nerp.
AiågssernlaK 41 43
Agto 55 25 1,6
Ikerasak 115 55
Igmiarfik 8 28 1,4
Ikerasårssuk 107 78
NiaKomårssuk 166 35 18
KangåtsiaK 236 147 0,2
Ivnalik 48
Kangåtsiap kommuniane tamarme 728 459 3,2 18
Kitdlit 75 37
Kitsigsuarssuit 158
AkunåK 297 55 0,7
NivåK 40
Ikamiut 76 27 0,2
Ausiait 319 44 1,0 61
Ausiait kommuniat ta- 965 163 1,9 61
marme
1964-ime
sårugdl. tissait kapisigdl. sårugdligit panert. — rejet
AKigssemiaK 19 9
Agto 64 41 18,5
Ikerasak 5 17
Iginiarf. + Ikerasårss. .. 56 59 8,7
NiaKomårssuk 174 2 0,3 3,7 17
KangåtsiaK 166 106
Kangåtsiap komunia tamarme 484 224 31,2 17
Kitdlit 67 9
Kitsigsuarssuit 45 2
AkiinåK 121 44 2,0 8,2 8,6
Ikamiut 23 26
Ausiait 150 101 1,5
Ausiait kommuniåne 406 172 18,8 1,5
luarput. sordlo tikuarneKåsaoK Ikera-
sangme tunissat ikileriarpatdlårsima-
nerånut pissutaussoK tåssaungmat au-
lisagkeriviup 1964-ime upernåkut au-
lisarnermut ministeriaKarfiup nåku-
tigdlissuinit kassilerneicamera. tama-
tuma kingorna tåssane aulisagartat
Agtumit aiortorneKalertariaKarput.
taima årKigssussineK ukioK måna
KGH-mit sivitsorneKarpoK Ikerasang-
me najugagdlit ilimagissaK uniordlu-
go nunaKarfingne avdlane sule ig-
dlugssarsineKångingmata, nauk nug-
kusugkaluartut. — tamåna avdlar-
dluinauvoK erKartomeKarKigkumår-
dlunilo.
kisitsisit atuaråine ama påsissaria-
KarpoK tunitsivingne mardlungne tu-
nissat agdleriarsimassut 1964-ime au-
lisarnikut ajomartorsiorfiuvdlune så-
rugdlingniarnerup tamane kinguariar-
fiane, tassa Agtume Niaicornårssung-
milo.
Ikerasangmit aigdlertamen kisi-
me tamatumunga pissutdungitson o-
KautigineKartoK. aulisartut pujortu-
lérKamingnik mikissunik Store Helle-
fiske Bankerne, Kalåtdlit-nunåta ikå-
nerssuisa aulisarfiussut angnerssdne
pingårnerssånilo Agtumit nalunaewu-
tap akunere mardluinait ornigtarissa-
me aulisardlutik ondtårisirndput. a-
ngussarinenartut ajungitdluarput, au-
lisartutdlo isumanarput ikdnerssup
tåussuma kigdlingane marrarmik na-
tilingme rejenarfeKartOK angenissu-
nik.
KérartarineKartut ikileriarnerånut
tungatitdlugo tikuarneKåsaoK aulisar-
tut isumaKångitsut KérKat ikileriarsi-
massut, KérarparujugssuaKarpordle.
aulisartut målaorutigåt Kérartarine-
Kartut KaKutiguinaK KGH-mit aine-
Kartartut. Kéramialeråine autdlartit-
dluaraluardlunilo unigtomigssaic ili-
magiuartariaKarpoK KérKat Ausiang-
nit aineKarnigssåt utaridvdlugo. tai-
maingmat KéramiarneK ingminut aki-
lersinåungilaK, nauk Kérarpagssuit pi-
ssarineKarsinaugaluartut.
ama pingårtuvoK ersseridgsåsavdlu-
go Ausiangne sulivfit atortulersor-
dluagaussut ardlagdlit pigineKartut su-
lissugssatdlo sungiussivdluarsimassut
tigoriåinaussut Kangåtsiap kommu-
niane ingnåtdlagiaKångitsume auli-
sagkerivit Kangatut aulisagkanik ti-
ssånik tarajugagssanigdlo niorKutig-
ssiorfigssat kisimik piginenarmata.
tupigusutigssauvoK Kangåtsiap
kommuniane kapisigdlit taimak amer-
dlatigissut pissarineKarsimangmata,
Ausiangne pissarineicartut mardlori-
autingajait (tamane pissarineKartut
Kuleriåumik amerdleriarput) ericar-
sautigigåine Kangåtsiap kommuniane
aulisartut periarfigssaKångingaj agtut;
Ausiangne aulisartutut pinatik auli-
sarnerinarmikut Kagssutisinigssaming-
ne tigutsisigssamingnik aningaussar-
siniartugssat — Ausiangnime autdlar-
titat åma kapisilingnik tunissaKartar-
mata?
lkånerssuit pisunerssåt
avateralakasiånlpoK
G-60-ip isumaliutigssissutå najor-
Kutaralugo (tabel 16, Kup. 93) Store
Hellefiske Banke Kalåtdlit-nunåne I-
kånerssuit aulisarfiussut pingårner-
ssaråt. pingårtumik ukiune 1955-iP
kinguline aulisameK tåssane angner-
tusitineKariartuinarsimånguatsiarpoK;
(tåssa aulisartut takornartat aulisar-
nerat!) pigssarsiviunerpaussume 1962-
ime katitdlugit, G-60-ip isumaliutig-
ssissutå najorKutariuardlugo, sårug-
dligit 532,000 tonsit Kalåtdlit-nunåta
ernåne kalåtdlit takomartatdlo auli-
sartuinit pissarineKarput. tåuko Baii
43,000 tonsinait — 8,1 °/o — kalåtdlit
aulisartuinit pissarineKarput.
pissarineKartunit tamanit Store
Hellefiske Bankinarmit 135,000 tonsit
pigssarsiarinenarpuc. tassa 1062-ime
Kalåtdlit-nunåta ernåne aulisagkat
Kaninenartut tamarmik sisamait Sto-
re Hellefiske Bankerne pissarineKar-
put! — tassa imdipoK kalåtdlit Kalåt-
dlit-nunåne tamarme atautsimik auli-
sagartutdlo takornartat kisimitdlutik
ikånerssuarme tåssane pingasunik au-
lisagartarput!
pissutigssat nutat
åssigingitsut pissutigalugit agdla-
gaK una nåneKarpoK pissutausinaussut
nutåt erKartorneKartunut suniuteKar-
tugssat sule sarKumingitsut.
agdlautigissame kingusingnerusså-
kut sarKumersugssame tåuko erKar-
•tusavåka, sordlo Store Hellefiske
Bankerne kilisaivdlune auiisaricussi-
ungnaersinauneK tungavigalugo.
Kangåtsiap kommuniane nunaKar-
fit ardlagdlit tikinerine påsivara i-
sumaKatigingissutigineKartoK Kangåt-
siaK imalunit Agto agdlilerneKåsassoK.
angalanivnit påsissåka kingusingne-
russukut agdlautigiumårpåka.
Rasmus Bjørgsmose
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AERUTIT
kisitsisit tamarmik tonsiuput. Ausi-
ak nalunaeruteKarame kommunine
mardlungne pissarineKartunik ataut-
simut katitsisimavoK, atånile atsiortu-
nga uvanga kommunine pissarineKar-
tut ingmikortipéka.
aulisamerup 1964-ime angnertoni-
ssumik kinguariarnera soruname åma
Kangåtsiap kommuniane malugine-
narpoK, takunenarsinaussututdle Au-
siangnisut agtigingitsumik. ersser-
ningnerussumik påsissutausinauvon
onautigigdine Ausiait kommuniat Ka-
ngåtsiap kommuniata inuisa mardlo-
riautåinik inonarmat. taimåikaluartOK
Kangåtsian 1964-ime tamatigut Ausi-
angnit amerdlanerussunik tunissivfiu-
simavoK, rejet kisisa encarsautigisd-
ngikåine — Kangåtsiap kommuniane
tunissdungitsut, nauk penaraluartoK.
nautsorssutinut Kulåne taineKartu-
nut oKauserpagssuit anineKarsinauga-
Samarbejdsudvaigets udtalelse
vedrørende kutterstørrelser
Efter møder 1 samarbejdsudvalget ved-
rørende fiskerierhvervet i Grønland den
23. og 24. april 1965 afgav samarbejdsud-
valget følgende udtalelse:
„Udvalget udtaler, at det af hensyn til
udviklingen af et stabilt helårsfiskeri må
anbefales, at der i de nærmeste år kun
bygges fartøjer til åbentvandsområdet, som
er store nok til at drive egentligt helårs-
fiskeri, hvilket udvalget mener kræver
fartøjer på mindst 40 brt. Udvalget må i
samme forbindelse fraråde yderligere byg-
ning af rejekuttere, d. v. s. kuttere i 16—20
brt. klassen og ønsker samtidig at pege på
muligheden for at mindre kuttere i åbent-
vandsområdet, når ejerne anskaffer hel-
årsfartøjer, kan afsættes til fiskere 1 Syd-
grønland, hvor udvalget mener, at de min-
dre typer fortsat er egnede.
Samarbejdsudvalget lagde under forhand-
lingerne vægt på, at behovet for rejekut-
tere af størrelsesordenen 16—20 brt. i Grøn-
land synes dækket med de ca. 100 kuttere
af denne størrelse, som forefindes i dag.
Kun en mindre del af disse kuttere med
fortrinsret for rejekuttere hjemmehørende
i Diskobugtområdet kan ifølge trufne af-
taler mellem KNAPP og KGH deltage i
rejefiskeriet i Diskobugtområdet, og de øv-
rige kuttere, der ikke er egnet til at drive
søgående fiskeri om vinteren, antages af
udvalget næppe at kunne forrente sig på
tilfredsstillende måde.
Erhvervsstøtteudvalget har derefter nøje
overvejet i hvilket omfang udvalget fort-
sat bør bevilge lån til anskaffelse af min-
dre kuttere under 40 brt. samt ført for-
.såer der tid til en Cecil
unlngalåmeK ... OKalåterujflrneK ... Cecil kukutdlugo: imuvdluagaK
tupanik pitsaussunlk tupalik ...
— CecllitorfigsséngorpoK
handlinger med Ministeriet for Grønland
herom.
Man har ved overvejelserne taget de ud-
talelser vedrørende dette spørgsmål, som
fremkom i landsrådsmødet den 21. maj un-
der landsrådets ekstraordinære samling, i
betragtning. Flere af landsrådsmedlemmer-
ne frarådede under dette måde straks at
ændre erhvervsstøtteudvalgets udlånspoli-
tik, så at långivning til rejekuttere på
16—20 brt. indstilles omgående.
I landsrådet lagde man især vægt på,
at der ikke er klarhed over, hvilken kut-
tertype på over 40 brt., der er den mest an-
vendelige samt på, at lånevilkårene i hen-
hold til den nuværende erhvervsstøttebe-
kendtgørelse bør gøres lempeligere ved
anskaffelse af store søgående kuttere over
40 brt.
Mellem erhvervsstøtteudvalget og mini-
steriet er der nu opnået enighed om, at en
overgang til en ændret udlånspolitik bør
foregå på følgende måde:
„For Nord- og Østgrønlands vedkommen-
de vil der ikke blive ændret i den hidti-
dige lånepolitik, og der vil derfor fortsat
kunne ydes lån til mindre fiskekuttere
indenfor de til rådighed stående låne-
midler.
1 den ovrige del af Vestgrønland vil alle-
rede foreliggende ansøgninger, fortrinsvis
ansøgninger indgivet i året 1964 og begyn-
delsen af 1965 om lån til kuttere i størrel-
sesordenen 16—20 brt. kunne imødekommes,
såfremt ansøgerne er kvalificerede og kan
præstere fornødent eget Indskud.
Landskasselån til delvis dækning af eget
indskud vil ligeledes i et vist omfang kun-
ne bevilges.
Det må dog påregnes, at långivning til
sådanne kuttere fremover vil blive ind-
stillet eller i alt fald stærkt begrænset. I
distrikterne syd for Frederikshåb vil der
dog fortsat også fremover kunne ydes lån
til anskaffelse af brugte kuttere af den
nævnte størrelsesorden, som afhændes af
fiskere fra andre områder i forbindelse
med disse fiskeres anskaffelse af større
fartøjer.
I områderne syd for Frederikshåb og i
et vist omfang Diskobugtområdet vil der
fortsat og også fremover kunne ydes lån
til mindre både på 10 brt. og derunder."
Udvalget vil, når denne udlånspolitik
følges, yderligere have bevilling til at yde
lån til 2—4 grønlandske fiskere til anskaf-
felse af både i størrelsesordenen 40—50 brt.
til levering i 1966 evt. for et par af fartøjer-
nes vedkommende allerede i 1965.
Såfremt erfaringerne med hensyn til far-
tøjer på omkring 40—50 brt. måtte vise sig
gode, må det påregnes, at långivning frem-
over i åbenvandsområderne, Diskobugtom-
rådet og til dels Sydgrønland vil kon-
centrere sig om fartøjer i denne størrelses-
orden eller større fartøjer.
Ministeriet har givet tilsagn om snarest
at optage forhandlinger med de bevilgende
mvndigheder for at opnå tilslutning til, at
eget indskud ved anskaffelse af større far-
tøjer over 40 brt. nedsættes til f. eks. 7 ”/o
ved anskaffelse af kuttere fra 40—45 brt.,
og 5% ved anskaffelse af kuttere fra 60—65
brt., ligesom ministeriet eventuelt vil søge
udvirket en forhøjelse af det nugældende
statstilskud på 20 °/o.
Erhvervsstøtteudvalget, den ..........
p. u. v.
Jørgen Reventlow.
Samarbejdsudvalgip oKauserisså
kutterit angissuse pivdlugit
Kalåtdlit-nunane aulisarnermik suleKatl-
gigdlune udvalgip 23. ama 24. april 1965 a-
tautsimérérnermigut OKauseKautigisså i-
måipoK:
„udvalge OKauseitarpoK ukioK kaujatdlag-
dlugo aulisarsinaunigssaK atåinartumlk i-
ngerdlatislnaujumavdlugo inåssutigissaria-
KartoK sujunigssame Kaningnerussume i-
mane sikuneic ajortune angatdlatit atome-
Kartugssat ima angltigissariaKartut ukioK
nåvdlugo aulisautausinauvdlutik, udvalgilo
isumaKarpoK angatdlatit atomeKartugssat
40 tonsinit mingnerusångitsut. udvalgip tå-
ssunga atatitdlugo inerterKutigå rejemiu-
tit, tåssa angatdlatit 16—20 brt. tonseKartut
sanaortorneKamigssåt, amalo kigsautigalu-
go angatdlatit mingnerussut imane siku-
neK ajortune atomeKarsimagaluartut, ang-
nerussunik taorsemiameKalerpata, tauva
tamåkua aulisartunut kujatåmiunut tuni-
neicarsinaujumårtut, isumaKamarmåme a-
ngatdlatit tamåkua sule Kujatåne atiisav-
dlugit nalerKukatdlåsassut."
udvalgip OKalOKatigingnermine pingårti-
på ersserKigsåsavdlugo angatdlatit rejer-
niutit 16—20 tonseKartut 100 migssigissait
mana pigineKartut nåmaKissut, tåssalo tåu-
kua ilåinait mana Diskobugtime rejerniar"
nermé ilausinautitåuput KNAPP'jP
KGH-vdlo isumaKatigissutigisimassait nå"
pertordlugit, tåukualo sivnerissait Kujata-
ne ukioK kaujatdlagdlugo aulisautigine'
Karsinaussutut issigineKångingmata ilima-
nångilaK tamarmik akilersinaussumik i"
ngerdlåneKarsinau j umåmersut.
tamatuma kinguneranik erhvervsstøtte-
udvalgip erKarsautigivdluarsimavå angat-
dlatit 40 tonsinik mingnerussut KanoK ag"
tigissumik taorsigagssarsissutigineKartar-
nigssåt, tamåkunungalo tungassunik Ka-
låtdlit-nunåta ministeriaKarfla OKaloKatigi"
simavdlugo.
landsrådip ingmikut itumik atautsimlne-
rane 21. majime tåukununga tungassumlk
OKauserineKarsimassut ilångutdlugit erKar-
sautigineKarsimåput. ilaussortat ardlaKar-
tut inerterKUtigisimavåt tåssångåinartumik
rejerniutit 16—20 tonsinik angissusigdllt
taorsigagssarsissutaussamerata unigtine-
Karnigsså.
landsrådime agsut plngårtineKarpoK uv-
dlumikut sule ersserKigsumik påsineKarsi-
mångingmat angatdlatit 40 tonsinik tåuku-
alo Kångerdlugit angissusigdllt Kanorpiak
itfljumårnigssSt sule aulajangivfigineKarsi-
mångingmat, amalo taorsigagssarsiniartar-
nerup OKilisaivfigineKamerunigsså pissa-
riaKartineKarmat angatdlatit akisunerussut
imarsiutigssaunerussutdlo piniameKartall"
sagpata.
manalo erhvervsstøtteudvalge ministeria-
lo isumaKatigtgsimåput taorsigagssarsissar-
nigssamik ilerKOssugssap avdlångortineKaf-
nigssånut iméitut ilerilgatdlåsassut:
Avangnfi Tunulo uvdlumikut pissarnek
maligdlugo ingerdlatinameKåsåput ani-
ngaussanigdlo atugagssaKartltdlugo angat-
dlatit mingnerussutaoK taorslgagssarsissu-
tigitineKartåsavdlutik.
Kitåta Håne Kinutigissat rejemiutigssa-
nut 16—20 tonsilingnut 1964-ip lngerdlat'
ngane 1965-ivdlo autdlartinerane tdnlåne-
Karsimassut akuerssissutigineKarsinåusassut
inugssai piukunardluartQgpata autdlarkau-
tigssanigdlo akigssaKardlutik.
klsalo landskassip autdlanrautigssatut
taorsigagssarsisitsissutigisinaussai kigd'e'
Karaluartumik atorneKåsåput.
erssendgsameKåsaordle taima taorsigag"
ssarsisitsissameK sujunigssame atorung-
naersinaussoK imalOnit kigdlilingmik »'
ngerdlatineKåsavdlune. Påmiutdle kujata-
ne angatdlatit angnerussut pineKartut a-
torérsimassut taorsigagssarsisitsissutausi-
nåusåput, aulisartut nunap KerKanltut ang"
nerussunik angatdlatitårnialisagaluarpata.
Påmiut kujatåne llåtigutdio Diskobugtime
pissameK maligdlugo angatdlatit mingne-
russut tåssa 10 tonseKartut mingnerussut-
dlo sule taorsigagssarsisitsissutausinåusa-
put."
udvalge, atortitsissarnerane periausigasaK
mallngneKåsagpat, aningaussagssaKartine-
KarpoK kalåtdlinut aulisartunut 2—4 ang^
nerussunik angatdlatitårniartunut tåssa 40--
50 tonsilingnik 1966-ime tikisitagssanik a"
tortitsisfnåusavdlune, mardlugsuitdlo ukiu-
me 1965-ime tikisineKarérsinåusavdlutik.
angatdlatit 40—50 tonseKartut ajdngltmj'
tut misiligtagaKarfigineKåsagpata ilimag*'
ssariaKåsaoK imane sikuneK ajortumitune.
Diskobugtimilo llåtigutdio Kujatåta
taorsigagssarsisitsissarnerme angatdlatj'
taima angissuseKartut taorsigagssarsisitsi"
ssutaunerulisassut.
ministeria neriorssuisimavoK saptngisa'
mik piåmerpSmik aningaussanik akuers=‘"
ssartut akuerssitiniarumavdlugit angatdla-
tit 40 tonsimik angnerussut taorsigagssaj'
siarineKameråne autdlarKautigssat migdU"
siniarniardlugit sdrdlo autdlancautaussug^
ssat 7 %-inångortitdlugit. angatdlatit
50 tonseKartut piniarnesarsimagpata. kisai
autdlarKautigssat 5 %-inångortlniardluS
angatdlatit 60—65 tonseKarpata. kisalo m
nisteriap anguniamiartugssauvå nålagau
fiup taplssutigissartagåta manamut 20 Pr
centiussup KutdlartineKamigsså.
Erhvervsstøtteudvalget, den
p. u. v.
Jørgen Reventlow
(atsiortoK)
6