Atuagagdliutit - 08.07.1965, Qupperneq 16

Der er blevet for mange
mennesker i Scoresbysund
Man må være forsigtig med udbygning af Scoresbysund på nuværende
tidspunkt. Man bor allerede nu begynde at tænke på foranstaltninger
for af holde befolkningen i et begrænset antal.
Af radiofonichef FREDERIK NIELSEN
I Grønland findes der ikke så få iso-
lerede bosteder. Disse er nu blevet
færre og færre og fortsætter med at
blive det i fremtiden. Men der findes
nogle, som efter al sandsynlighed vil
bestå langt frem i tiden. Et af dem er
Scoresbysund. Dette sted indtager en
særlig position, idet det består af flere
steder og er en kommune for sig, og
befolkningen består af tilflyttere fra
et andet isoleret sted og disses efter-
kommere, og de lever nu i en fortsat
isolation.
Scoresbysund er beliggende i et
mægtigt fjordkompleks af samme
navn. Stedet har været beboet af ur-
eskimoer, der er kommet nord om
Grønland. Stammen er forlængst ud-
død i lighed med andre små stammer
i verden, der fristede tilværelsen un-
der stadig isolation.
Fjordkomplekset er kendt allerede
fra 1600-tallet, idet de hollandske
hvalfangere har været dér. Det er ble-
vet undersøgt i begyndelsen af 1800-
tallet af en skotsk hvalfanger ved
navn William Scoresby, og hans søn
har kortlagt fjorden og navngivet den
efter sin far. Siden er den jævnligt
besøgt af ekspeditioner og fangst-
mænd, også af danske, og den berøm-
mes for sin rigdom af vildt, både i hav
og på land.
Efter år 1900 var der en kreds af
grønlandskinteresserede i Danmark,
der fik den tanke at befolke fjorden
med eskimoer. En af de første idé-
mænd, og den mand, der efter mange
års ihærdige anstrengelser omsatte
ideen til virkelighed, er den berømte
polarforsker, kaptajn Ejnar Mikkel-
sen. Tanken derom opstod hos ham
under hans ufrivillige ophold på nord-
østkysten 1909—12. Han skrev følgen-
de („Den uønskede by“, 1964): „Tan-
ken om de forsvundne ureskimoer gav
hos mig næring til en spirende idé:
hvor eskimoerne i fortiden havde kun-
net opretholde livet, og hvor vi nu
selv kunne konstatere gode fangst-
muligheder i hav og på land, måtte
vore dages efterkommere af de for-
svundne ureskimoer vel også kunne
trives — ikke mindst, hvis Danmark
ville yde den samme bistand, som
man i et par århundrede havde ydet
de vestgrønlandske eskimoer — og nu
også beboerne i Angmagssalik — un-
der deres drøje march fra stenalder
til mere civiliserede forhold". — Og
han kom til den overbevisning, at det
vældige Scoresbysund-område måtte
måtte være den bedste egn for en
mulig bosættelse af udflyttere.
Efter hjemkomsten til Danmark
søgte Ejnar Mikkelsen at realisere
planen. Men to ting kom i vejen: Den
første verdenskrigs udbrud og Grøn-
lands Styrelses modstand.
STRIDEN OM ØSTGRØNLAND
I 1921 fastslog den danske regering
Danmarks suverænitet over hele
Grønland, hvilket havde til følge, at
man ved en ministeriel resolution luk-
kede Østgrønland for al besejling og
fangstvirksomhed, som ikke havde
fået ministeriets godkendelse. Men
Norge modsatte sig denne handling,
idet Norge holdt på sin ret til at råde
over de områder, hvor nordmænd
havde drevet fangstvirksomhed gen-
nem en årrække. Danmark og Norge
søgte at bilægge stridighederne ved
delegationsforhandlinger, og disse af-
sluttedes i 1924 med et traktatudkast.
(Og det er denne traktat, der opsiges
i år).
Denne dansk-norske strid om Øst-
grønland bevirkede, at offentligheden
i Danmark begyndte at interessere sig
for Scoresbysunds kolonisering. Men
da regeringen stadig ikke var interes-
seret i foretagendet, blev der på Ejnar
Mikkelsens initiativ dannet en komité,
„Scoresbysund-komiteen", der havde
til opgave at realisere planen.
KOLONISATIONEN
I 1924 opsendtes et skib med de til
kolonisationen nødvendige materialer
under ledelse af Ejnar Mikkelsen, og
året efter foretoges flytning af ca.
80 eskimoer fra Angmagssalik-områ-
det. — Angående bosættelsen var det
Scoresbysund-komiteens plan, at til-
flytterne skulle bo spredt i fjord-
komplekset. Men det gik sådan, at
flere og flere bosatte sig i den nye
„koloni", der fik navnet Scoresbysund.
Af de faste bosteder findes der nu ved
siden af denne Kap Hope og Kap
Tobin. Den sidste er en stor vejrsta-
tion og befolket næsten udelukkende
med danske.
Ved kolonisationens virkeliggørelse
fuldendte Scoresbysund-komiteen sin
primære opgave. Derefter overtog sta-
ten kolonien Scoresbysund og har si-
den drevet den i lighed med de øvrige
„kolonier". Kolonien fik efterhånden
de nødvendige institutioner. Der blev
ansat en inspektør (ligesom for Ang-
magssaliks vedkommende) som sta-
tens repræsentant (den første inspek-
tør var Ejnar Mikkelsen). Der blev
senere indført et lokalt styre, „koloni-
råd", med en inspektør, som samtidig
var kolonibestyrer, i spidsen. I 1963
blev området indlemmet under den
fællesgrønlandske styrelse, og Scores-
bysund blev en særlig landsrådskreds
og en selvstændig kommune. Sidste år
fejrede man 40 året for Scoresbysunds
grundlæggelse, og i den forbindelse
skrev Ejnar Mikkelsen:
„Grønlændere og danske i Scores-
bysund føler berettiget glæde over de
hidtil opnåede goder og resultater i
den tidligere ødemark — men har dog
begrundet mening om, at fremtiden
byder på problemer og krav, som ikke
kan negligeres, hvis samfundets triv-
sel skal fortsættes".
Det er sande ord. Der er store pro-
blemer, som allerede nu må påpeges
med Scoresbysunds fremtid for øje.
Befolkningen er i løbet af 40 år vok-
set til ca. 450 (danske ikke medregnet),
og det siges, at ca. halvdelen er under
15 år.
ENSOM BEFOLKNING
Scoresbysund ligger meget isoleret
og er vanskelig tilgængelig. Besejlin-
gen med skib foregår i månederne juli
og august, når fjordisen er brudt op,
og storisen er blevet mere spredt.
Skibene bringer forsyninger af alle
slags til den i antal voksende befolk-
ning og tager handelsprodukter med
hjem, men efterhånden som befolk-
ningsantallet stiger, og kravene til
befolkningens eksistens og byens triv-
sel bliver større, kan det ikke und-
gås, at skibsfarten udvides. Udover
skibstrafikken foregår forbindelsen
ved hjælp af flyvemaskiner med Rey-
kjavik som startbasis, og flyvningen
foregår om foråret, når mørketiden er
forbi. Det nærmest beliggende lan-
dingssted er Mestersvig, flyvning der-
fra videre til Scoresbysund kan kun
finde sted, når vejret og landings-
mulighederne på isen tillader det. Er
disse muligheder ugunstige, kan der
gå megen tid, før flyvning lykkes, og
det sker, at den slet ikke kan gennem-
føres.
Når befolkningen i Scoresbysund
skal leve og udvikle sig sådan, som
det sker i et normalt samfund, er det
nødvendigt, at den har normal kon-
takt med befolkningen i Vestgrønland.
Dette er dog meget vanskeligt af de
nævnte trafikale grunde. Det er ikke
sikkert, at den eksisterende befolk-
ning savner kontakten med det øv-
rige Grønland, men den kommende
generation vil gøre det. Uden at vide
det selv er befolkningen i Scoresby-
sund meget ensom. Og med befolk-
ningsforøgelsen for øje må det på-
peges, at det ikke er sundt for en iso-
leret stamme, når den ved giftermål
ikke får nyt blod udefra. Det er
utænkeligt, at folk fra andre steder
i Grønland flytter til Scores bysund,
det er åbenbart endda svært at få
folk fra Vestgrønland sendt derover
til varetagelse af de nødvendige op-
gaver. Scoresbysund har ellers god
brug for dygtige og initiativrige mænd
og kvinder fra andre steder.
DEN ENESTE NÆRINGSVEJ
Den eneste indtægtsgivende næ-
ringsvej i Scoresbysmid er sælfangst.
Der er mange sæler, og de gode priser
for sælskind giver befolkningen en
ikke ringe pengeindtægt. At der nu
råder en almindelig velstand blandt
befolkningen er ikke vanskeligt at
konstatere. Men om denne velstand
vil holde afhænger af, om den høje
konjunkturtid for sælskind også vil
holde. Der findes mange og gode sæl-
fangere, ikke mindst blandt de ældre,
men ud fra mine samtaler mener jeg
at kunne forstå, at det blandt de unge
er gået tilbage med interessen f°r
livet som sælfanger. Selv om denne
tendens også gør sig gældende andre
steder i Grønland, er den mere alvor-
lig for Scoresbysunds vedkommende,
da der jo ikke dér findes andre ind-
tjeningsmuligheder, og mulighederne
for at klare sig ved arbejde for insti-
tutionerne er begrænsede.
Dermed har jeg påpeget de væsent-
ligste punkter inden for Scoresby-
sund-problememe. Derudover føler
jeg mig forpligtet til at fremkomme
med nogle tanker med problemernes
løsning for øje.
SCORESBYSUNDS FREMTID
Medens vi var i Scoresbysund, talte
jeg nogle gange med kaptajn Ejnar
Mikkelsen for at høre hans mening om
Scoresbysunds fremtid. Han udtalte
sig åbenhjertigt, sådan som han plejer
at gøre. Han er klar over, at der er
blevet for mange mennesker i Scores-
bysund, og alle de menneskers eksi-
stens er udelukkende baseret på sæl-
fangst. En del af befolkningen må så
med tiden flytte ud på yderkysten til
nye fangstfelter. Jeg spurgte ham, om
han var bekymret for Scoresbysunds
fremtid. Dertil svarede han, at det
var han ikke. Det eneste, der giver
ham bekymring, er udviklingen hos
de unge mennesker, idet de har anta-
get en leveform, som ikke er god for
dem.
Det er to meget væsentlige punkter,
Ejnar Mikkelsen her har påpeget,
nemlig at det stigende befolknings-
antal sikkert vil medføre, at en del af
befolkningen må søge ud til andre
steder (efter Ejnar Mikkelsens mening
til andre fangstfelter), og at byens
ungdom har antaget en leveform, som
ikke harmonerer med et liv med sæl-
fangst som eksistensgrundlag.
Faktum er, at der er blevet f°r
mange mennesker i Scoresbysund. Jeg
tror ikke, at udflytning til andre
fangstområder enten i selve fjorden
eller til kysten indebærer en god los-
ning, jeg betragter denne mulighed
bare som en udsættelse af selve los-
ningen. Jeg tror ikke, at de unge, som
nu efterhånden har vænnet sig til by-
livet, og som ikke er særlig interes-
seret i at ernære sig som sælfangere,
vil bryde sig om at flytte til decidere-
de fangstområder, og hvis de gjorde
det, ville det ikke give dem betryg'
gende eksistensmuligheder.
Min mening er, at man allerede nu
bør begynde at tænke på foranstalt-
ninger for at holde befolkningen på
et begrænset antal.
Dette kan bl. a. ske ved, at man til-
byder de unge, som ikke kan emære
sig ved sælfangst, muligheder for ar-
bejde andre steder i Grønland. Idef
jeg bruger et forsigtigt udtryk „til-
byde", mener jeg, at man opfordrer
de unge (og de ældre med) til at søge
betryggende eksistensmuligheder med
fremtiden for øje, både for deres egen
og den kommende generations skyld-
Det bliver så myndighedernes opgave
at sørge for, at tilflytterne får de
bedst mulige betingelser for at kunne
klare sig på tilflytningsstederne. Jeg
synes, sådan en fremgangsmåde vil
være at foretrække frem for en even-
tuel halvtvungen masseflytning.
Med hensyn til en eventuel udbyg-
ning af Scoresby sund mener jeg, at
man må være forsigtig med den, før
man er kommet til en klaring angåen-
de befolkningsproblemet.
en mand
&
en glad mand
og hans tobak

522 A
o
S
5
o
z
Frederik Nielsen.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugfarfup nOta!
Harmonikaen
søpufaussat
Guitarel
gultarit
Mundharmonikaer
Kanensorlssaf
Alle ordrer ekspederes
omgående
plnlagkaf famarmlk emlnavlk
nagsløneiciséput.
Forlang gratis katalog
katalog akeicånglfsoK
plnlamlaruk.
16