Atuagagdliutit - 08.07.1965, Síða 18

Totaludbyttet bliver næppe
selv om der indsættes flere
Siger fiskeribiologerne om fiskeriet ved Grønland — Både torsken og
rødfisken udnyttes nu så kraftigt, at man er i nærheden af det maximaie
udbytte af bestanden — En forøget aktivitet vil dog ikke betyde en
katastrofal overfiskning.
Grønlands Fiskeriundersøgelser, der ledes af dr. phil. Paul M. Hansen, har
som et led i en rapport til Grønlandsrådet kunnet konstatere, at man ikke be-
høver nære alvorlig frygt for en katastrofal nedgang i torskefiskeriet ved Vest-
grønland. Tværtimod er der udsigt til et godt torskefiskeri i indeværende år.
Men den vestgrønlandske torsk har i de senere år befundet sig på randen af en
katastrofe. Blot et yderligere fald i temperaturen på 0,7 grader celcius ville
have bragt torskefiskeriet i de alvorligste vanskeligheder. Man ville da være
kommet i en situation som i årene før 1920, da der næsten ikke fandtes torsk
ved Grønland. Heldigvis synes temperaturen nu at være stigende, og da torske-
årgang 1960 var særdeles rig — den er tjenlig til fangst nu — skulle der være
udsigt til et godt torske-år i denne sæson.
større,
skibe
Kun een grønlandsk lisker har indtil nu vovet springet med at anskaffe sig et større fiske-
fartøj. Det er Peter Petersen fra Frederiltshåb, der som bekendt har en 50 tons kutter
„K’ioke". Med de nuværende fiskepriser er en så stor kutter ikke rentabel, påstår ejeren,
kalålek aulisartok atauslnak måna tikitdlugo angisumik aulisariulitårnikuvoK, tåssaussoit
Peter Petersen, Påmiut, ilisimanekartutut 50 tonsilingmik pigissalik „K’ioKe“mik atiling-
mik. aulisagkatdle manatut akekartitdlugit angatdlat taimåitok ingminut akilersinåungit-
sok inuata ouautigå.
Hvordan det bliver på længere sigt,
er umuligt at sige, for det er velkendt,
at torskens forekomst ved Grønland
har været periodisk.
Af rapporten, der er udarbejdet af
en arbejdsgruppe under Grønlandsrå-
dets Sekretariat, fremgår, at der fra
forrige århundrede kendes to torske-
rige perioder. Den ene var i 1820’erne,
den anden fra 1845 til 1851. Begge pe-
rioder var af kort varighed. I begyn-
delsen af fyrrerne havde torsken en
lignende udbredelse, som den har i
den periode, vi er inde i i øjeblikket,
og som indledtes omkring 1920. I den
lange periode fra 1850 til 1920 fandtes
der kun små lokale torskebestande i
nogle fjorde, og ved sydgrønlandske
lokaliteter viste torsken sig en kort
periode om sommeren.
TORSKENS UDBREDELSE
I 1906, 1908 og 1909 havde man
færøske og danske fiskeriekspeditio-
ner i Grønland, men de fandt så godt
som ingen torsk på de vestgrønlandske
banker. I 1917 viste der sig store tor-
matumr
benzinforbrug
- jetvirkende udstødning gennem pro-
pellen - større kraftydelse - længere
levetid.
Priser, på små MERCS incl. oms.
Mere 39 3,9 hk kr. 1550,-
- 60 6 - - 2275,-
- 110 9,8 - - 2975,-
- 200 20 - - 3650,-
- 350 35 - - 4375,-
— også 4- og 6 cyl. Mercs fra 50 til 100 hk
Glasfiberjoller
Ny stabiliserende bundkonstruktion,
synke- og vedligeholdelsesfri, sødygtige
og stærke.
8 fods Herwa Katamaran kr. 1085,-
10 - BMT jolle - 1485,-
11 - - _ 1985,-
12 - - _ 2385,-
13 - - - 2685,-
15 - - - 3585,-
Jolle trailer - 1350,-
Norske træjoller
10 fods BMT pram kr. 950,-
12 - — 1150,-
12 - - jolle - 1600,-
14 - - Tunejolle — 1750.-
15 - - _ 1950,-
16 - - - 2450,-
Alle priser er incl. oms.
løvrigt omfatter vort store marinepro-
gram joller i træ og glasfiber - trailere
til joller - mahogni kabinebåde og
Bianca sejlbåde.
GENERALAGENT:
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AfS
Havnen. Aarhus C. Telf. <061) 33833
Kunne De tænke Dem
at blive vor forhandler
så skriv til os.
skestimer ved Frederikshåb, i 1922 var
torsken nået til Sukkertoppen, og i
1928 var den nået helt til Diskobugten.
Den fortsatte nordpå, og i begyndelsen
af trediverne var den nået til Uperna-
vik distrikt, ved 73 grader Nord. F,fter
1950 er nordgrænsen igen rykket syd-
på, og der fanges nu så godt som ingen
torsk nord for 69 grader Nord i Disko-
bugten.
TEMPERATUREN OG
TORSKENS UDBREDELSE
Der er en tydelig sammenhæng mel-
lem torskens udbredelse og havets
temperatur. Netop som havets tempe-
ratur steg i 1920’erne begyndte torsken
at indfinde sig, men i slutningen af
trediverne faldt temperaturen igen, og
i efterkrigsårene var temperaturen
omtrent 0,5 grader lavere end den
højeste gennemsnitstemperatur om-
kring 1930. I slutningen af halvtred-
serne og i begyndelsen af tres’erne er
temperaturen igen steget.
NÅR ISEN KOMMER, GÅR TORSKEN
Man regner med, at der er en nær
forbindelse mellem havtemperaturen
og forekomsten af storis, og derfor vil
en betragtning af isforholdene kunne
give oplysninger om klimasvingninger
i havet. Man har kun temperaturer
for de sidste 87 år, men oplysninger
om forekomster af storis for en bety-
delig længere periode, nemlig helt til-
bage til 1820.
Det viser sig, at netop i de perioder,
da storisen nåede længst nordpå 1 mgs
vestkysten, altså helt til Godthåb el-
ler Fiskenæsset, forsvandt torsken helt
nait pigavut
ukiorpagssuame tugtussaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
eller delvis, og i de perioder, da is in-
holdene var gunstige, var torskens ud-
bredelse større. Det mest slående er
det stærke fald i hyppigheden af stor-
is ved Godthåb fra omkring 1910 og af
Fiskenæsset fra omkring 1930. Des-
uden synes der at have været en pe-
riode med forholdsvis gunstige isfor-
hold fra omkring 1840 til 1870. Det er
bemærkelsesværdigt, at den rige tor-
skeperiode fra omkring 1845—51 lig-
ger i dette interval.
TORSKENS STØRRELSE
AFHÆNGIG AF TEMPERATUREN
Siden 1924 har Grønlands Fiskeri-
undersøgelser indsamlet et stort ma-
teriale af målinger og aldersbestem-
melser af torsk, og det er herigennem
konstateret, at temperaturen i havet
har indflydelse på torskens vækst.
Variationerne i torskens vækst i grøn-
landske farvande er meget betydelige.
Som eksempel nævner rapporten, at
en torsk på fem år i det nordlige om-
råde, hvilket vil sige nord for Fiskt-
næsset, i første halvdel af 1930’erne
målte 65 cm og vejede ca. 2,5 kg, mens
en torsk på samme alder i første halv-
del af 1950’erne kun målte 50 cm og
vejede 1,2 kg.
Gennemsnitslængden af en femårig
torsk i det nordlige område var i årene
omkring 1930 omtrent den samme som
gennemsnitslængden af en syvårig
torsk i 1954. I begyndelsen af 1960’erne
har en femårs torsk en længde på godt
60 cm og vejer 2,2 kg. Det viser altså,
at falder temperaturen, vokser torsken
langsommere, hvadenten dette så
skyldes, at torskens aktivitet aftager
eller mængden af de dyr, torsken le-
ver af, aftager. Men under alle om-
stændigheder er resultatet det samme.
HVER ÅRGANG ER IKKE LIGE STOR
Fiskeribiologerne og deres assisten-
ter bestemmer torskens alder ved må-
linger og øresten, og siden 1924 har
man foretaget sådanne undersøgelser.
Materialet har bl. a. været anvendt
til at undersøge torskebestandens sam-
mensætning af årgange i de forskellige
år og den betydning, de enkelte år-
gange har haft. I de sidste 40 år har
der været meget store forskelle i de
forskellige årganges betydning for fi-
skeriet. Der har ialt forekommet tolv
rige årgange i denne periode. Årgang
1947 og 1934 var de mest betydelige,
hvad vægtmængderne angår. Ældre
torsk end årgang 1950 finder man ikke
i dag, men der vil stadig kunne fiskes
af de rige årgange 1953, 1956 og 1957.
Forekomsten af rige årgange følger
ikke nogen bestemt rytme. Perioderne
mellem dem varierer mellem et og syv
år. Forskellen mellem rige og fattige
årgange er mere udpræget i grønland-
ske farvande end i de fleste andre
områder, hvor der drives torskefiskeri.
FORUDSIGELSERNE VIGTIGE
FOR FISKERNE
Det er en af fiskeribiologernes vig-
tigste opgaver at kunne forudsige
fremkomster af rige årgange så lang
tid som muligt, før de indgår i det
praktiske fiskeri. Grønlandstorsken
vokser langsomt, og først fem år efter
udklækningen har en del torsk opnået
en sådan størrelse, at de er af værdi
i det praktiske fiskeri, og først som
syvårig kan torsken i fuldt omfang
indgå i fiskeriet. I den aktuelle situa-
tion vil det sige, at 1960-årgangen,
som var meget stor, indgår i fiskeriet
i år og får stadig større betydning for
fiskeriet i de følgende to år.
GRØNLÆNDERNES ANDEL I
TORSKEFANGSTERNE
Man har også ført statistik over
grønlændernes andel i fiskeriet i
Davisstrædet. De senest tilgænge-
lige tal er fra 1963 og viser, at
grønlænderne kun fangede 6,7 pct.
af den totale fangst, hvilket vil
sige 32,000 tons. Vesttyskland tog
den største fangst, 194.000 tons, og
det skete udelukkende med trawl.
Derefter kom Færøerne med 78.000
tons, Portugal med 63,000 tons,
Frankrig 36.000 tons, Norge 32.000
tons og en række andre lande til-
sammen 42.000 tons. Den samlede
fangst udgjorde 477.000 tons.
Hovedparten af fangsterne, nemlig
90 pct., er torsk. Der blev dog i 1963
fanget 47.000 tons rødfisk, 1000 tons
helleflynder, fanget af nordmænd, og
3000 tons hellefisk.
Mens fiskerisæsonen i begyndelsen
af 50’erne var begrænset til sommer-
perioden med et beskedent trawlfiske-
ri i november — december, drives der
nu trawlfiskeri hele året rundt. Dory-
fiskeriet er fortsat koncentreret til
højsæsonen, mens hånd- og langline-
fiskeriet med større både nu er ud-
videt til også at omfatte tiden fra og
med oktober til begyndelsen af de-
cember.
i om fiskeri med langliner i januar,
februar og marts kan give et økono-
misk godt udbytte er ikke konstate-
ret, men da man i november og de-
cember med godt resultat kan drive
linefiskeri, mener norske fiskere og
tiskerikyndige, at linesæsonen kan
udvides tii at omfatte tørste måne-
uer i året.
UDVIKLINGEN AF STORE FARTØJER
.i undersøgelse af de fartøjstype1'’
der fisker ved Vestgrønland, viser, at
trawlerne bygges større og kraftigere
og ofte som hæktrawlere, hvilket er
en betingelse for fiskeri hele året med
trawl, lviens gennemsnitsstørrelsen i
bruttotons i sæsonen 1953—54 var 875,
var den i 1962 steget til 1037 tons. Fra
de forskellige lande, der fisker ved
Grønland, har Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser indsamlet oplysninger offl
antallet af skibe ved Grønland. De se-
neste tal er fra 1962 og viser, at 226
trawlere, 94 linebåde og 35 portugi-
siske dorymoderskibe fiskede ved
Grønland. Deres samlede tonnage var
oppe på 286.973 tons. Deres gennem-
snitlige fangst pr. dag dette år ud-
gjorde for trawlerne 22.4 tons, f°r
linebådene 6.2 tons og de portugisiske
doryskibe 22.7 tons.
RAPPORT OM TYSKERNES FISKERI
-en tyske fiskeribiolog Arno Meyer
har holdt et foredrag om tyskernes fi-
skeri ved Grønland, og han udtalte
bl. a.:
iJet tyske fjernfiskeri vil mere og
mere komme til den erkendelse, at den
yderst gunstige periode ved Grønland
fra slutningen af 1961 til midten af
1963 var en virkelig enestående Pe"
riode begunstiget af mange forhold.
Et årsgennemsnit på mere end 25 tons
fisk pr. fiskedag er ingen rettesnor
for fremtidens fiskeri. Man må indstil-
le sig på, at fjernfiskeriet i det vest-
lige Atlanterhav selv ved rationelt
fiskeri højst vil andrage 20 tons Pr>
fiskedag i det kommende årti, frsnif01
alt på grund af en udvidet fiskeriakti-
vitet. .
Den tyske fiskeribiologs udtalelse7"
ligger på linie med den opfattelse, bio-
loger fra andre lande, herunder Vin-
mark, har. Både torsken og rødfisken
udnyttes nu så kraftigt, at man er 7
nærheden af det maximale udbytte af
bestanden. En forøget aktivitet vil dog
ikke betyde en katastrofal overfisk-
ning.
STØRRE GRØNLANDSK AKTIVITET
.jade danske og udenlandske biolo-
ger er af den opfattelse, at totaludbyt-
tet hele tiden vil variere efter torske-
årgangenes styrke, men totaludbyttet
bliver næppe større, selvom der ind-
sættes flere skibe. Spørgsmålet er så
blot, om grønlændernes forholdsmseS"
sige andel i totaludbyttet kan stige.
Allerede nu ved man, at det
grønlandske fiskerierhverv må ind-
stille sig på, at der nu skal større
indsats til for blot at opretholde
den relative andel af fangsten, som
man hidtil har haft, og skal man
have endnu større andel i den, ma
man, således som Grønlandsrådet
har planlagt, over til store, hav-
gående fartøjer.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCH8PRUN6
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
To danske stålkutterc blev for nogle år siden chartret af KGH,
for al de kunne prøve, cm det kan belale sig at fiske med flyde-
trawl heroppe. Forsøget mislykkedes.
danskit auiisariutait sisait mardluk ukiut ardlagdlit maturas sh-
jornagut KGH-mit åtartornenarput kilisautinik ikerinarsiutinm
aulisarneic ingminut akilersinaunersoit misilingneKarniåsangnUU-
øKåtårineK UuagtingitsorpoK.
pitsaunerpdgi
18