Atuagagdliutit - 08.07.1965, Side 28

Island i dag (I):
Storindustrien skal udnytte
Islands skjulte energikilder
Islands kultur- og handelsminister, doktor Cylti Gislason om orienterin-
gen mod et medlemsskab af EFTA.
Af ARNFINN JONSSON
Reykjavik i juni (RB-special).
Islands økonomi og næringsliv er bygget på fisk i en sådan grad, at landets
velfærd afhænger af et godt fiskeri år efter år. Svigter fiskeriet et år, opstår
der betydelige vanskeligheder, og svigter det i mere end et år, kan det blive
katastrofalt.
Island havde en sådan nedgangs-
periode i slutningen af 40’erne og be-
gyndelsen af 50’erne, da fiskeriet svig-
tede, og eksportpriserne desuden gik
ned. Det var dengang den amerikan-
ske Marshall-hjælp, der hindrede, at
det gik rent galt for Island. I de sene-
ste år har Island kunnet glæde sig
over et godt fiskeri, og afsætningsmu-
lighederne har været gode. I år ser
det ikke så godt ud. Fiskeriet af høst-
sild i fjor slog delvis fejl, og årets
torskefiskeri har trods øget indsats
givet mindre udbytte. Fremgangen i
de senere år skyldes i stor udstræk-
ning de mange nye og større skibe
samt bedre udviklet teknik. Desuden
har prisudviklingen været gunstig.
Men — om man nu igen står over for
en periode med mindre fangst? Den
intense udvikling i landet, først og
fremmest byggevirksomheden, kræver
gode eksportindtægter, hvis den skal
holdes ved lige. Island har været i
stand til at øge sine valutareserver,
så de er større end nogensinde tid-
ligere, og de vil fortsat øges, om alt
udvikler sig normalt, men reserverne
dækker trods alt kun 4—5 måneders
normal-import.
1
MB
E
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK.

— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariauagkat. Torns Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsl-
ssarporc.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
1
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — rcdrcor-
tarissanik ilivitsunik ilaicarpox.
'Idmf

I
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
DEN SKJULTE ENERGI
Hvad kan man gøre for at komme
bort fra denne overvældende afhæn-
gighed af en eneste og erfaringsmæs-
sig lunefulde næringsvej? Island har
desuden en stor potentiel rigdoms-
kilde, nemlig vandkraften. Næst efter
Norge har Island sandsynligvis de
største uudnyttede vandkraftreserver
i Europa. Landet behøver ikke kraft
til opvarmning i nævneværdig grad,
for den side af sagen klarer de varme
kilder. Der findes altså energi til in-
dustri, endog til storindustri. Men
bortset fra fisk har Island ikke rå-
varer i nævneværdigt omfang, som
kan danne basis for nogen industri.
Vandkraften må altså bruges til at
forædle importerede råvarer, som kan
afsættes på verdensmarkedet. Norge
har gjort sådan, og Island vil følge
eksemplet.
Før altinget tog sommerferie i mid-
ten af maj, besluttede man enstem-
migt at reorganisere landets kraftfor-
syning og udbygge et stort kraftværk
i landets største vandfald, Thorsa. Det
nye værk skal ligge ved Burfell og vil
få en maskinkapacitet på 210.000 kilo-
watt. Det vil betyde, at Islands kraft-

Island er meget flodrig, og tit skaber det vanskeligheder, f. eks. når floderne går over
deres bredder om foråret. Visse steder har man bygget dæmninger for at redde lands-
brugsarealerne.
Island kugpagssuanarpoK, ajornartorsiortitsigajugtunigdle sordlo upernakut slnimingn*K
Karssutsigångamik. ardlanaKissunc sapusiortonartarsimavoK nunautigdlit narssautait
ånåuniardlugit.
gælde for 25 år, og den kan fornyes
to gange hver gang for en 10-årig
periode. Altinget vil tage den endelige
beslutning til efteråret, men debatten
om sagen fortsætter på det livligste
i den islandske presse, efter at tinget
har taget ferie.
— Hvad er det navnlig, man strides
om?
— Man har først og fremmest ind-
set, at fiskeriet er for ringe basis at
bygge landets eksistens på, svarer dr.
Gislason. Det er alle i hvert fald enige
___1^,, *

Udover fiskeriet betyder landbruget og især fåreavlen en stor rolle i Island. Landet eks-
porterer endda lammekød.
aulisarnerup saniatigut nunauteKarneK, pingårtumigdlo savauteKarneK Islandime pingåru-
tekartorujugssfivoK. agdlåme savårKat nekait nunanut avdlanut tuninenartarput.
produktion bliver tredoblet, når vær-
ket står færdigt.
Kultur- og handelsminister, dr.
Gylfi Gislason fortæller, at bygningen
af værket skal påbegyndes i 1967, og
opførelsen vil ske i to etaper — 105.000
kilowatts kapacitet i hver. — Anlægs-
omkostningerne er anslået til 1,7 mil-
liarder islandske kroner eller knap
300 millioner danske kroner. Finan-
sieringen vil hovedsagelig blive ord-
net gennem Verdensbanken.
I
SVEJTSISK ALUMINIUMSVÆRK
Altinget tog imidlertid ikke stilling
til den meget omstridte plan, som
hænger sammen med kraftværkspla-
nerne: at rejse et aluminiumsværk.
Der er sluttet foreløbige aftaler med
Swiss Aluminium — samme selskab,
som er engageret i Husnesværket i
Norge — som skal aftage halvdelen
af kraftproduktionen og rejse et alu-
miniumsværk. Værket skal bygges i
to etaper og vil få en samlet årspro-
duktion på 60.000 tons, det vil helt
igennem blive finansieret og ejet af
det svejtsiske selskab. Kommissionen
skal ifølge en aftale i første omgang
om. Vi, der arbejder med disse indu-
striplaner, mener, at de anviser den
mest rationelle vej til opførelse af et
kraftværk i økonomisk forsvarlig
målestok og til samtidig at få den
storindustri, der bedst kan udnytte
vor største naturrigdom, vandkraften.
Modstanderne af projektet henviser
til, at aluminiumsværket vil blive den
største virksomhed i landet, og når en
så stor industri ejes af udlændinge,
mener de, at den kan blive en økono-
misk og politisk fare for vor selvstæn-
dighed.
Der har været røster fremme om,
at disse projekter vil blive lige så
farlige for Island som medlems-
skabet af NATO, og de har samme
grunde til at bekæmpe projektet.
Men jeg tror, at jeg trygt kan sige,
at der er et stort flertal i Island,
som indser nødvendigheden af at
udvide landets økonomiske eksi-
stensgrundlag, og at man ikke be-
høver at frygte indflydelse fra
fremmed kapital på samme måde,
som det måske var nødvendigt i
forrige århundrede.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1787
Indehavere: P. Fabriciua & J. Lemkow
Bredgade M, København K.
Befragtning . Klarering angafdléssinek pajugfuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.
ENGELSK TOLDDISKRIMINERING ^
— Er det ud fra samme indstilling,
at Island nu orienterer sig 1110(1
EFTA?
— Regeringen har taget spørgsmå-
let om et eventuelt medlemsskab 8*
EFTA op til vurdering i de sidste ma-
neder. Arsagen er, at Islands handel
med EFTA-landene og ikke mindst de
nordiske lande er steget i de senere
år. EFTA-landene tog i fjor 43 pct. af
vor eksport og leverede 39 pct. af vore
importvarer. Fællesmarkedslandene
tog i fjor 16,2 pct. af eksporten og
leverede 17,8 pct. af importen. De for-
enede Stater tog 16 pct. af eksporten
og stod for 12 pct. af importvarerne.
Udviklingen i handelen med østlan-
dene har været lige så bemærkelses-
værdig. I fjor tog de 14,3 pct. af eks-
porten, og deres egen eksport til oS
udgjorde 16,2 pct. af hele vor import-
Vi sælger altså nu mindre til dem,
end vi køber af dem.
Samtidig føler vi tolddiskriminerin-
gen på det britiske marked stærkere
end nogensinde før. Storbritannien er
et af vore mest betydningsfulde mar-
keder, men Islands eksport af fiske-
filetter bliver belastet med en told Pa
10 pct., mens f. eks. norske eksportø-
rer slipper med 3 pct., en afgift som
ydermere snart vil forsvinde helt. Det
er klart, at vi gerne vil slippe for
denne diskriminering.
Vore vanskeligheder i forholdet til
EFTA består i, at EFTA-samarbejdet
væsentligst gælder industrivarer, men
ikke fiskeriprodukter, som udgør over
90 pct. af vor udførsel. Samtidig bar
vi det højeste toldniveau i Vesteuropa-
Et medlemsskab af EFTA ville for-
pligte os til at nedskære vore told-
skranker. Og det vil efter alt at døm-
me skabe vanskeligheder for vor
hjemmeindustri — uden at vi ville få
garanti for en tilsvarende lettelse for
vor produktion af fiskeiprodukter.
Dette problem må altså løses på en
eller anden måde i forbindelse med et
eventuelt islandsk medlemsskab, men
efter mit skøn må det kunne løses,
f. eks. gennem en langtidsplan f°r
nedskæring af toldsatserne, samtidig
med at de andre lande tager rimeligf
hensyn til Islands eksportbehov, un-
derstreger Gylfi Gislason.
Den islandske eksportindustri er
meget stærkt interesseret i islandsk
medlemsskab af EFTA. Dette bekræf-
tes af en fremtrædende embedsmand
i handelsministeriet. Island må imid-
lertid have en rimelig afviklingsfrist
for sine høje toldsatser, f. eks. 10 år.
Der er opstået en række mindre virk-
somheder, som konkurrerer med hin-
anden inden for samme branche, og
de vil endnu ikke være i stand til at
klare sig under fri import. Men man
har jo set, at vanskelighederne inden
for den norske hjemmeindustri er ble-
vet mindre, end man havde frygtet,
og at den endog har kunnet gøre sig
gældende på eksportmarkederne. Hvis
de islandske småvirksomheder går
samme vej, kan de antagelig klare sig-
For nogle år siden havde Island fite
skofabrikker. Nu er der kun én, °£
den klarer sig udmærket.
— Vi har lært af Norges erfarin-
ger, udtaler embedsmanden i han-
delsministeriet, og vi har haft gi®'
de af et vist samarbejde med Norge
på eksportmarkedet. I mellem-
krigsårene konkurrerede vi hårdt,
men nu er markedssituationen en
anden, og vi har fået tillid til et
oprigtigt og godt samarbejde. Des-
uden har vi i vid udstrækning f®1'
les interesser over for importør-
landene ved toldforhandlingerne *
GATT og i forholdet til Fællesmar-
kedet.
28