Atuagagdliutit - 08.07.1965, Qupperneq 30

Napoleon III fik styr på
satellitternes forgængere
Hundrede år siden „Den internationale Telekommunikations-Union" blev
stiftet — Forfatteren til „Dengang jeg drog afsted" skrev under på Dan-
marks vegne.
Af EBBE MØRK
H. C. Ørsted ser tænksom ud, når man møder hans blik i den buste, som
er opstillet i hovedkvarteret for alverdens radio-, telefon- og telegraf-
væsen, „Den internationale Telekommunikations-Union“s bygning i
Geneve.
Der er også noget at tænke over,
for den opfindelse, som vor berømte
landsmand gjorde i 1820, blev bag-
grunden for hele den verdensomspæn-
dende telekommunikation, der med de
nyeste satellitter er ført ud i sin hid-
til videste konsekvens.
Telekommunikations-Unionen
(I.T.U.), der blev stiftet i disse dage
for hundrede år siden, har 180 med-
lemslande. De har alle sendt et kunst-
værk til teleborgen i Geneve, et mo-
derne arkitektonisk „skrig", som nær-
mest kan sammenlignes med et lig-
gende SAS-hotel. Danmarks bidrag til
husets udsmykning var busten af
Ørsted.
INGEN BREVHEMMELIGHED
Opdagelsen af elektromagnetismen i
1820 måtte vente i 17 år på at blive
udnyttet i den første elektriske tele-
graf, og man skrev 1849, inden den
elektriske telegraf første gang blev
benyttet til internationalt samkvem.
Men så lod udviklingen sig heller ikke
standse længere: Verden telegraferede.
I alle lande dukkede der enten
statsdrevne eller private telegrafsel-
skaber op. I Ørsteds eget land for-
hastede man sig ikke i starten. Indtil
1852 klarede man sig på linjen mellem
København og Slesvig med en „optisk
telegraf", tårne på højdepunkter,
hvorfra man kune modtage signaler
og videresende dem med signal-flag.
Det var altså så som så med „brev-
hemmeligheden". Men denne telegraf
erstattedes af en elektrisk forbindelse,
som kostede den formidable sum af
228,000 rigsbankdalere — ca. 10 miil.
kr. i gangbar 1965-mønt.
NAPOLEONS INITIATIV
Fremskridtet førte problemer med
sig. Det var navnlig vanskeligt at tele-
grafere gennem flere lande frem til
bestemmelsesstedet. Man tillod ikke,
at noget gik ukontrolleret over lande-
grænserne. Så i hvert land skulle tele-
grammet oversættes, inden det ad den
indenrigske telegraf blev sendt til
næste grænse. Taksterne svingede me-
get fra land til land, så regnskaberne
blev uhyre komplicerede. Det blev
tydningen af et telegram, der havde
været oversat tre-fire gange mellem
København og Paris, undertiden også.
Det blev efterhånden den gode kej-
ser Napoleon den Tredje for meget.
Han havde for længst ladet kabler
lægge via Kanalen over til dronning
Victorias England, da han i foråret
1865 kaldte repræsentanter for de
europæiske kongeriger og republikker
til Paris for at drøfte sagen.
Tyve lande sendte delegater til tele-
grafmødet, hvor de blev betragtet som
udsendinge fra deres respektive konge-
huse, og i mangel af sådanne som re-
præsentanter for landets højeste myn-
dighed. Konventionen om I.T.U. der
blev resultatet af mødet i Paris, be-
tegnes som en „aftale" mellem konge-
lige og fyrstelige højheder såsom
„Kejseren over alle Ruslande, Dron-
ningen af Spanien, Storhertugen af
Baden, Hellenernes konge, Kongen af
Italien, Kongen af Bayern, Kongen af
Danmark" m. fl. Når dronning Victo-
ria ikke var med, skyldtes det, at en-
hver form for telegrafvirksomhed i
England var på private hænder.
FABER I PARIS
„Vor mand" i Paris ved dette betyd-
ningsfulde møde var landets første te-
legrafdirektør, Peter Faber, der for-
uden sine telegrafiske fortjenester ud-
mærkede sig ved at være forfatter til
„Højt fra træets grønne top" og „Den-
gang jeg drog afsted". Da Faber kom
hjem kunne han berette om begiven-
heden, at tyrkens repræsentant havde
tilbagelagt vejen fra Konstantinopel
til Budapest på hesteryg.
Alle var klare over, at fremtiden
ville bringe tekniske overraskelser,
men ikke destomindre gjorde en
roman, som udkom i Paris i dette
forår — Jules Vernes „Rejsen til
Månen" — indtryk på enhver. Man
måtte virkelig undres over en så
lebendig fantasi. Monsieur Verne
talte jo om fartøjer, der fløj med
enorm hast gennem luften, vendte
tilbage fra rummet og blev fisket
op af vandet med mandskabet i be-
hold. Noget sådant måtte i hvert
fald ligge 100 år ude i fremtiden,
mente man — en antagelse, der slog
til.
TELEFONEN — EN SPØG
Forundringen over telegrafen og
dens muligheder havde næppe lagt sig,
da man fik noget nyt at tænke over.
På verdensudstillingen i Philadelphia
i 1876 demonstrerede professor G.
Bell et taleapparat, som han kaldte
telefonen. Det var en virkelig spøg,
fandt man, og som en spøg kom tele-
fonen et par år senere til København.
Her blev der alvor i spøgen. Italiene-
ren Marconi og danskeren Valdemar
Poulsen gjorde det af med „tråden" og
dannede med deres opfindelse, trådløs
telegrafi og trådløs telefoni baggrun-
den for radiotelefon og radiofoni.
I.T.U. fulgte med i udviklingen og
fik stadig nye medlemmer. Også pro-
blemernes antal voksede.
Efter første verdenskrig, da man
stod over for en babylonisk forvirring
af sendestationer, måtte den interna-
tionale union rede trådene ud og
skabe tålelige forhold.
TITANIC-KATASTROFEN
EN LÆRESTREG
Det var amerikaneren Emanuel
Morse, der for mere end 100 år siden
skabte det alfabet af prikker og stre-
ger, som siden har båret meddelelser
jorden rundt. Dette vedtagne telegraf-
sprog er hidtil uovertruffet i sin ef-
fektivitet. På en radiokonference i
Berlin i 1906, hvor man vedtog en
radio-konvention inden for I.T.U.,
vedtog man samtidig, at Morse-signa-
let SOS skulle bruges af skibe i nød,
et klart og distinkt signal: tre prikker,
tre streger, tre prikker.
Historiens største skibsforlis — Ti-
tanic-katastrofen i april 1912 — blev
en lærestreg for skibsfarten og dens
telegrafister.
Titanic var på sin jomfrurejse fra
Southampton til New York. Om afte-
nen den 14. april — ulykken skete
først på natten — mødtes Titanic med
fragtbåden „California", der sejlede i
modsat retning. Telegrafisten på „Ca-
lifornia" var vidende om, at hans skib
var sejlet gennem et farefyldt område
med isbjerge ud for New Foundlands
kyst, og han ville advare sin kollega
på det dengang største skib i verden,
om faren.
Det var ikke muligt.
„Titanic“s telegrafist var ikke til at
få i tale. Han sendte privattelegram-
mer med uendeligt ligegyldige medde-
lelser fra det society-selskab, der hav-
de købt dyre billetter til denne første
og sidste rejse med det stolte skib.
Efter 16 timers vagt gik „California“s
telegrafist til ro uden at have opnået
kontakt med „Titanic", som nogle ti-
mer senere stødte på et isbjerg °&
sank. 1635 mennesker omkom.
Katastrofen blev drøftet i I.T.U.,
man vedtog samme år, at alle skibe
verden over skal holde to minutters
radio-tavshed hver halve time Va
nødsignal-frekvenserne.
KRIG OM FREKVENSERNE
Uanset hvor stort behovet for elek-
tromagnetisk telefoni vil blive, vil der
altid kun være et bestemt antal, frek-
venser, bølgelængder, som man n>a
enes om at benytte. Misbruges frek-
venserne, hvilket skete under både
første og anden verdenskrig, kan det
få katastrofale følger, navnlig t°r
skibsfarten. Denne justits i æteren er
en af I.T.U.s største opgaver i dag-
Spørgsmålet om de såkaldte pirat-
sendere har voldt telekommunikatio-
nens vise mænd mangt et hovedbrud.
Disse radiostationer gør uden om
myndighederne brug af de rationerede
frekvenser. I nogle tilfælde er skaden
ikke så stor, da stationerne benytter
ledige frekvenser, men i det øjeblik'
de bevæger sig ind på allerede an-
vendte bølgelængder, opstår der van-
skeligheder. Rundt i verden er der en
række af disse pirater, og efter som
bølgelængderne bliver færre og færre,
må det forudses, at nogle af dem mr
lukkes.
Det er allerede et spørgsmål otn>
hvordan man skal klare at skaffe
de fornødne frekvensmuligheder
for satellit-kommunikationen, og 1
dette arbejde deltager generaldi-
rektøren for det danske post-
telegrafvæsen, Gunnar Pedersen,
med stor iver. Gunnar Pedersen
var bl. a. præsident for den kon-
ference, I.T.U. holdt i Geneve i
1963, og her lykkedes det ham
skabe enighed blandt mange mod-
stridende interesser. Der vil dog
stadig være store opgaver at lose
på området.
TV-TELEFONEN PÅ VEJ
De sidste skud på kommunikatio-
nens kæmpe-træ er så overraskende,
at man har svært ved selv med Jules
Vernes fantasi at forestille sig, hvad
det næste bliver i udviklingen fra tele-
graf og telefon over radio, fjernskri-
ver og fjernsyn til satellit. Det står i
hvert fald klart, at telefon-replikken
„kan De høre mig" en dag kan erstat-
tes af „kan De se mig". Telefonen med
fjernsyn er allerede en kendsgerning
og bliver nok en almindelig foreteelse
om ikke så mange år.
Vask hvad De vil,..
... Ferm skal der till
FERM type E er med helt nyt og effektivt skylle-
system, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestol-
systemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris .... kr. 1020,-
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 260,-
FERM type E nutåvimgmik pitsavingmigdlo errortuissuteitarpoK, imeK
errortutaussoK errortat avKusåmagit Kumut amdssardlune.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteicarput errorta-
nut ajortungomånglivigsiunLk errorsivdluamaKissumigdle. åma errorsi-
nauvatit menculuagdlit, atissat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akeaarput migss. kr. 1020,-
élektricitetimik gasirmgdlunit kissåussutitå ingmikut kr. 260,-
Type E. A. V. Au-
tomatisk vaske-
maskine med kar
og overplade af
rusfrit stål. Vaske-
stol af kunststof.
Kapacitet 3 kg.
Pris m. el-op-
varmnlng og el-
vridemaskine. Vejl.
pris .... kr. 1420,—
type E. A. V. er-
rorslssut lsumami-
nik lngerdlassok
errorsivla matualo sisak mångertor-
niultsoK. napassua plastiklussaK. a-
tautsfkut errorslnauval 3 kg. kiag-
sautå slvgQtålo Ingnåtdlaglssamfirtut
ilångutdlugit akeaarpoK aké llitser-
shtitagdllt .............. kr. 1420,—
Vejl. pris kr. 540,—
„Centrl-Ferm* ty-
pe D Nedsætter
vandindholdet med
70 % og gør tøjet
næsten strygetørt.
„Centrl-Ferm“ type
D. ImeK 70 % a-
nguvdlugo mitdlu-
arslnauvå atissat-
dlo manlgsariåina-
ngajångortardlugit
akla, aké akllersd-
tltagdlit kr. 540,—
„Ferm-Bahconette“
tøjtørrer. Har Ind-
bygget ventilator.
Tøj tørreren har o-
verbelastningsrelæ
for overophedning.
Pris .... kr. 625,—
„Ferm-Bahconette“
panersaut. lngnåt-
dlaglssamOrtumlk
kiagsauteKardlunl-
lo nlplllortOngltsu-
mlk silålnarigsautl-
lik. kfssagpatdlårtérnlgssånut ingmi-
kut atortoKarpoK, — akla .. kr. 625,—
„Ferm-Frescoma-
tic“ tørreautomat
Har sikkerheds-
kontakt 1 lågen.
Tørreautomaten
blæser 800 m3 luft
gennem tøjet på
een time. Kapaci-
tet 3 kg.
Vejl. pris kr. 1330,—
„Ferm-Frescoma-
tic“ panersaut.
nangmlneK inger-
dlassoK matumlgut lsumangnaerssfl-
mlk naaltagallk. silålnaK 800 m3 akti-
nermut atlssatigfirtltarpå. atautslkut
sullarlsinauval 3 kg. akla aké ilitser-
sfltitagdllt .................. kr. 1330,—
BROCHURER SENDES GERNE
BROCHURER kimitdlunit Kinufigineicarsinéuput
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
Graham Belis telefon, som præsenteredes i Philadelphia
i 1876, blev betragtet som en spøg. Damen fra de glade
dage i 20erne har lært at tage den alvorligt, og i dag ven-
ter vi på det sidste skrig i telefoner — dem, hvormed man
også ser den talende.
Graham Bellip telefoniliå 1876-ime Philadelpliiame sarKU-
mcrslneKartut ikasårutåinartut issigineKarpoK. 1920-ikut
Kfmissarfiulerugtornerata nalåne arnap tamatuma ilumo-
runigsså illkarsimava, uvdlumikutdlo telefonit tungåslgut
nutåliaunerpåK — OKalussaK issigitigalugo atorneKarsinau-
ssok — utarKfnalerparput.
Smykker forarbejdes etter
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåfdlit-nunane niuvertarfingne
pingårnerussune niorkutigssauti-
vuf navssågssauput.
pinersautit sananeKarsmåupuf
kigsautigissat maligdlugit.
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
(aX£> KØ BEN HAVN
Tt'BREDGADE \7 X
u GRUNDLAGT L&34
30