Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiui 105-iat
sisamångorneK 5. august 1965
Nr. 16
Grinde-
fangst
I den senere tid har man i Arsuk
og Frederikshåb haft større fangst af
grindehvaler. I Arsuk lykkedes det
ikke helt at få hvalerne ind på
lavt vand, da de var meget sky. Her
blev der nedlagt 60 dyr. I Frederiks-
håb var man heldigere. Hvalerne blev
gennet ind i en lille fjord, hvor der
blev nedlagt 150 dyr.
nisarna-
massut
uvdlune kingugdlerne Arsungme
Påmiunilo nTsarnamasimåput. Arsung-
me msarnaf Ikåtumuf ungoruminåisi-
måput årdlerisimagamik, 60-itdlo pi-
ssarinexardlutik. Påmiune iluagtitsine-
rusimåput. msarnaf kangerdlunguamut
ungunexarsimavdlutik ukulo agdlang-
nexarmata 150-it pissarinexarsimav-
dlufik.
— Vi skal vogte os for,
at vi ikke bygger slum
Siger grønlandsminister Carl P. Jensen i en samtale. — At flytte fra
Boligministeriet til Ministeriet for Grønland er som at komme fra dynen
i halmen. — Industrianlæggene må helst køre for fuld kraft. — GTO
skal helst blive en kontrollerende virksomhed, svarende til de kommu-
nale byggemyndigheder i Danmark.
•— Må jeg nævne nogle af de problemer, man har rejst for mig under mine
bløder med kommunalbestyrelserne: vuggestuer, børnehaver, børnehjem, fri-
at man efterhånden er ved at blive
enige om, at han har ret.
— Heroppe har vi fiskerianlæg af
ret betydelig omfang, men de udnyt-
tes kun i ringe grad. Det kniber at
holde produktionen i gang, fordi rå-
stoftilførslerne svigter. Grønlænder-
nes andel i det store fiskeri i Davis-
strædet er meget lille, kun 8 procent
i 1963. Derude findes der en masse
fisk, der kan hentes af de grønlandske
fiskere. Men forudsætningerne for at
gå ud på bankerne er større fisker-
fartøjer. Denne side af sagen skal
også klares. Det afgørende er dog, at
de fabrikker man har, kører for fuld
kraft og giver kontinuerligt arbejde
og indtægt til den arbejdskraft, der
søger beskæftigelse.
SÅ MANGE BOLIGER FOR
SÅ FÅ PENGE SOM MULIGT
— Har ministeren set de forbedrede
indkvarteringsforhold bl. a. i Christi-
anshåb?
— Ja, det har jeg. Jeg tror, at man
er på vej til noget af det rigtige. Jeg
nærer også den største respekt for det
private initiativ, der er gået i gang
med at etablere velfærdsforanstalt-
ninger. Jeg har gang på gang både
her i „Grønlandsposten" og i radioen
givet udtryk for, at en af forudsæt-
ningerne for at kunne stille krav til
den grønlandske arbejder er, at bolig-
forholdene og fritidsfaciliteterne er
i orden. Det er ved at ske.
— I de fleste grønlandske hjem kan
man stadig ikke hvile ud, til man igen
skal møde på arbejdspladsen, fordi
boligforholdene er så trange, og man
bygger stadig små boliger. Teknikerne
siger, at det er politikerne, der har
bestemt boligernes størrelse.
— Ja..., jeg er nu ikke helt enig
med teknikerne i, at det er politi-
kerne, der har bestemt størrelsen
af boligerne. Det er politikerne, der
anmoder teknikerne om at udar-
(Fortsættes side 3).
tidshjem, klubhuse, forsamlingshuse, gæstehjem, skoler, kirker, s amfærdsels-
forhold, havne- og kajanlæg og læmoler, vejanlæg, kloakering, renovations-
0-nlæg) el- og vandforsyning, erhvervs- og industrianlæg — udbygning af de
bestående og opførelse af nye — plejehjem, alderdomshjem, sygehuse og tand-
klinikker, rejsebåde, saneringer, byplanlægninger og boliger. Og et særligt
brændende spørgsmål: revalidering af invaliderede, ikke mindst i et land, hvor
ulykkestilfældene nu står som nr. et. Jeg tænker her på arbejde i beskyttede
virksomheder, så at de handicappede også kan leve en normal menneskelig
tilværelse. Alt dette er opgaver, som stiller meget store økonomiske og tekniske
krav. Jeg sagde i Radioavisen forleden: Når jeg ser på det job, som jeg har
baft som boligminister gennem fem år, så tror jeg, at jeg kan sige — ikke
raindst når jeg tænker på boligproblemet heroppe — at som minister betragtet
er jeg kommet fra dynen i halmen, siger grønlandsminister Carl P. Jensen til
igdlupalåliornigssarput
mianerssutigisavarput
»Grønlandsposten“ under sit korte ophold i Godthåb i lørdags.
[NDUSTRIANLÆGGENE heroppe
^A KØRE FOR FULD KRAFT
— Et af de store problemer i dagens
Grønland er revisionen af erhvervs-
loven. Her tænker jeg mest på bo-
pælskravet, fordi det kan bremse en
videreudvikling heroppe.
'— Der er stærkt delte meninger om
erhvervsloven, også i G-60. Men G-60
betænkningen er ikke en ufravigelig
køreplan. Det har jeg sagt flere gange.
Gen er et diskussionsoplæg om pro-
blemerne. Det må være det levende
livs funktioner, den kommende tids
udvikling, der afgør, hvad der sker.
'— Der er næppe tvivl om, at man
bar haft et ganske specielt sigte med
de regler, der gælder i loven for at
kunne give en vis beskyttelse af grøn-
landske interesser. Men det er noget
belt andet med fiskeriets problemer,
yi bar for nylig haft en stærk diskus-
sion i Danmark, hvor fiskeriminister
Hisgaard Knudsen lige som var kom-
1Tlet i modsætningsforhold til en del
af de vestjyske fiskere. I Vestjylland
uar man udbygget store, moderne in-
dustrierhverv. Forudsætningen for
disse er den samme som her: at skaffe
råstoffer for at kunne udnytte anlæg-
gene effektivt. Så længe de danske
fiskere ikke helt kan klare den op-
gave, må der være adgang til at få
råstoffer udefra. Det er det stand-
punkt, som fiskeriministeren klart og
utvetydigt har indtaget, og jeg tror,
Kalatdlit-nunata ministeria Carl P. Jensen aperssorneKardlune
OKartoK — igdloKarnermut ministeriaKarfingmit Kalatdlit-
nunata ministeriaKarfianut nungneK suliaKarnarnerujugssuvoK
— sulivfigssuit pisinaussartik tamaviat niorKutigssiortariaitar-
tut — GTO Danmarkime kommunit sanatitanik nåkutigdlissui-
sut ilissariaicaraluartoK
— kommunalbestyrelsinik atautsiméKateKartarnivne erKartorneicartar-
tut ilait uko tailåka: miråruanik paoruingnigtarfit, børnehavit, mémanut
angerdlarsimavfit, sukisaersartarfit, inusugtut igdlue, katerssortarfit, ti-
keråt igdlue, atuarfit, onalugfit, angatdlatit, umiarssualivit, sigssiugkat,
malingnut saputit, avicusernit, encagagssat avKutait, ernaivit, ingåtdla-
gialiorfit, imenarfit, inutigssarsiutinik ingerdlatsivit sulivfigssuitdlo —
mernanut ajomakusortunut angerdlarsimavfit, utornait igdlue, ndparsi-
mavit, kigutilerissarfit, sinerssortautit, igdlupalåt nutånik taorsertitigag-
ssat, igdlonarfit pilerssårusiortarnere igdlutdlo. suliarissariaKardluinaler-
sordlo: timikut akornutigdlit nutåmik inutigssarsiuteKarnigssanik su-
ngiusaineK, pingårtumik nuname ajunårnerit ajutorutinit avdlanit amer-
dlanerpauvfigissåne. tamatumane erKarsautigåra timikut akornutigdlit
sulivfingne „ig dier sugkane" sulisinaunerat inugtutaoic inusinaunidsang-
mata. tamåko tamarmik nåmagsiniarneKarnigssåne aningaussartutigssat
teknikikutdlo piumassat angnertorujugssusåput. ivsdinan radioavisikut
onarpunga: ukiut tatdlimat igdloKarnermut ministerianarfingme suliara
kingumut Kiviaruvko isumanarpunga onarsinauvdiunga — pingårtumik
måne igdloKarniarnen emarsautigalugo — ministeritut sulinivne måna
suliagssaKarnerujugssuångorsimavdlunga, Kalåtdlit-nunåta ministeria
Carl P. Jensen Atuagagdliutinut onarpoK kingugdlermik arfiningormat
Nungmitsiarame.
sulivfigssuit pisinaussaK
tamaviat sulisitariaKarput
— måna nunavtine aperxutit ang-
nerssaisa ilagåt inutigssarsiorneK piv-
dlugo inatsisip nutångortineKarnigsså.
tamatumane angnermik erKarsautigå-
ra Kåumatit arfinigdlit månérérsima-
gåine aitsåt kalåtdlisut issigineKaler-
tarneK nunavta ineriartortineKar-
Kingnigssånut kigailåKutausinaussoK.
— inutigssarsiorneK pivdlugo inat-
sit isumaKatigingissutaussorujugssu-
vok, åmåtaoK G—60-ime. G—60-ip i-
sumaliutigssissutå malerKigsåginar-
dlugo ingerdlatsissoKarsinångilaK. ta-
måna ardlaleriardlunga OKautigissar-
para. ajornartorsiutit pivdlugit OKat-
dlinigssamut tungavigssauvoK. inune-
rup-una umåssuseKartup, ukiune tug-
dlerne ineriartornerup, KanoK pisso-
Karnigsså aulajangerumårå.
— KularutigssaugunångilaK malig-
tarissagssat inatsimitut ilåtigut kalåt-
dlit soKutigissåinut igdlersutiginiame-
Kartut. aulisarnermile ajornartorsiutit
erKarsautigigåine avdlauvdluinarpoK.
ungasingitsukut Danmarkime OKatdli-
neKarujugssuarpoK, aulisarnermut
ministere Risgård Knudsen Jyllandip
(Kup. 3-me nangisaoK)