Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 16

Vi kender alt for lidt til hinanden
i-----------------
Fra
LÆSERNE
-- rf r ■- r
Blomsterfrø i en
Når tretåede måger ankommer om
foråret, plejer jeg at være en af de
ivrigste til at jage dem, fordi de altid
er i god stand og meget velsmagende.
Vi spiser altid tretåede måger til
påsken. Da de første tretåede måger
viste sig i år, var jeg ude at jage, og
jeg skød en hel del. Efter min hjem-
komst begyndte min kone at plukke
dem, og da hun begyndte at rense
dem indvendig, ville jeg undersøge,
hvad de havde i mavesækken. Når de
altid er i så god stand, må de have
noget specielt i mavesækken, tænkte
jeg.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaerKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
eritatmajuk atit sumiflnerltdlo
agdlåsagagklt
måges mavesæk
De har ellers aldrig noget i deres
mavesæk. I de fleste tilfælde er det
småbitte sten og noget, der ligner al-
ger, man finder. I år fandt jeg dog
noget underligt. I første omgang tro-
ede jeg, at det var et stykke hagl,
men da jeg undersøgte det nærmere,
tænkte jeg, at det muligvis drejede
sig om et blomsterfrø. Jeg satte det
til side. Det var i marts måned. For
at se, om min antagelse var rigtig,
fik jeg det senere plantet i en urte-
potte og satte mærke, hvor det var.
Det kan ikke skade at prøve, tænkte
jeg.
Vi ventede længe, inden blomsten
tittede frem. Jeg fik den plantet om
i en anden urtepotte og passede den
godt. Den var meget lille og spinkel
til at begynde med, men nu er den
blevet større. Den er dog stadigvæk
tynd. Den vokser meget langsomt. Nu
i midten af juni er den 12 cm høj, og
den vokser stadig.
Jeg har ikke beskrevet den før, da
jeg var bange for, at den ville visne,
når den var så spinkel. Nu beretter
jeg om den, fordi der kan være nogle,
der synes, at det er en morsom til-
dragelse.
Laurits Olsen,
Kangåmiut.
Der er efterhånden mange grøn-
lændere, der klager over danskernes
uvidenhed om Grønland. Årsagen er,
at de to nationer kender alt for lidt
til hinanden. Mange klager over dan-
skernes ringe viden er ofte ubegrun-
dede og er dermed en hindring for
den mellemfolkelige forståelse mellem
de to samfund. Det kan lyde forbav-
sende, når man som grønlænder bli-
ver spurgt af en dansker: Har De
nogen sinde skudt en isbjørn fra en
jordhytte? Når man senere kommer
til at spekulere over spørgsmålet, ly-
der det ikke mærkeligt eller banalt.
Hvorfor stiller danskeren et sådant
spørgsmål? Jo, han har engang hørt,
at sådan er forholdene deroppe. I en
eller anden bog har han læst, at eski-
moerne bytter koner o. s. v. Man vil
gerne give spørgeren den rette for-
ståelse, men det er ikke nok at sige
til ham: Vær venlig at læse den og
den bog om Grønland. Det er i øvrigt
ikke sandsynligt, at danskerne i al-
Grønland bliver meget snart det
eneste land i verden, hvor man ikke
sådan uden videre kan vandre over
indlandsisen eller bestige bjerge. I
løbet af kort tid udsender Ministeriet
for Grønland en bekendtgørelse, hvor-
efter alle, der vil klatre i bjerge, først
skal have en ministeriel tilladelse og
eventuel også må erlægge et depo-
situm. Ikke som turistafgift, siger
kontorchef Otto Jensen til „Politiken",
men fordi det koster mange hundrede
tusinde kroner at sætte redningsaktio-
mindelighed læser bøger om Grøn-
land. Grunden hertil må være, at
bøger af denne art er sparsomme i
forhold til befolkningstallet i Dan-
mark. Interessen spiller også en stor
rolle, når man vil beskæftige sig med
noget.
Som nævnt er en af årsagerne til
danskernes ringe viden om Grønland
den store afstand. Den er så stor, at
de to folk kun drømmer om hinanden,
men alligevel er der noget andet bag
snakken. Mon den almindelige grøn-
lænder retter sin opmærksomhed mod
Kina eller mod en anden fjerntliggen-
de verdensdel? Vi grønlændere skal
nok være forsigtige med at bebrejde
danskerne deres ringe kendskab til
Grønland.
Hvis vi skal lære hinanden bedre
at kende, må skolen være den mest
ideelle og farbare vej, og landsrådet
og landskassen må ofre noget. Vi ved,
at staten finansierer det grønlandske
skolevæsen, men lad også os grøn-
ner i gang. I Grønland kan turistind-
tægter ikke — som i Svejts — finan-
siere udgifterne til hjælpekorps og
lignende.
Til gengæld er der indført enkelte
lettelser i de regler, der gælder for
videnskabelige ekspeditioner. Disse
har hidtil skullet indhente tilladelse.
Det behøver de stort set ikke længere
bortset fra arkæologiske og geologiske
ekspeditioner, som man mener måske
kan finde ting, som Danmark selv
kan få glæde af.
i, far,
lændere yde det danske folk noget.
Efter min mening er det nødvendigt
at lade trykke to dansksprogede pje-
cer, der bør finansieres af den grøn-
landske landskasse. Den ene skal skri-
ves for børn og bruges i folkeskolen,
den anden for voksne til brug på høj-
skolerne. Pjecerne skal indeholde rigt
illustrerede oplysninger om nutidens
Grønland og dets folk. Man kan også
lave korte film om livet i Grønland.
Filmene skal anvendes i undervisnin-
gen i de danske skoler. Tidligere op-
tagne film er allerede forældede, fordi
forholdene er ændret i takt med den
rivende udvikling.
Jeg synes, at denne idé kommer
alle os grønlændere ved, og derfor bør
den folkevalgte samling være interes-
seret i tanken. Hvis landskassen ikke
kan bære hele byrden, så må vi have
en landsindsamling. Der har allerede
været så mange indsamlinger til for-
skellige formål, men her drejer det
sig om en sag, der vedkommer os alle.
Ofte stiller danskerne herhjemme i
Danmark det spørgsmål, om der er
meget drikkeri og gonorré i Grønland,
og hvis samvittigheden skal være i
orden, må man sige ja, selv om man
til tider føler sig som et uskyldigt
offer. Når en dansker bliver over-
bevist af en grønlænder, så først
ændrer han sit syn på Grønland og
dets befolkning. Danskerne er meget
glade for at konversere om proble-
merne, når de er i selskab, men hvis
et forkert synspunkt bliver spredt,
kan det få ubehagelige konsekvenser
for os grønlændere.
Jeg har tænkt på, om man ikke
kunne vælge bestemte dage af året
som „Grønlands og Danmarks dage“,
på hvilke man har landsomfattende
oplysningskampagner. Skoler, kirker
og foreninger bør være med i denne
kampagne både i Danmark og her pa
Grønland, hvor vi har så megen fritid,
at vi godt kunne anvende noget af
den til dette formål.
Vi kan ikke bare kritisere den dan-
ske politik i Grønland. Foruden sta-
tens hjælp har mange private dan-
skere ydet en stor hjælp til grønlæn-
derne og gør det fortsat, men hvor
findes der en grønlænder, der er tak-
nemmelig for denne indsats. Vi er
allesammen danskerne tak skyldige.
Sig ikke dette: Hvorfor skal vi nu
misbruge vores tid og penge. De to
ting er allerede blevet misbrugt. Nej,
kom længere væk fra krævementali-
teten og prøv at se, om vi, der kaldes
for voksne, har nået voksenstadiet.
Lad os bevise, at det har vi.
Ado J. Rasmussen,
lærerstuderende, Tønder.
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersauf
fumånguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0-
CODAN
4 ideelle CODAN-modeller
til den grønlandske sommer
Fra Danmarks største gummifabrik CODAN kommer disse
GULDSEGL-kvalitetsmodeller til glade sommerdages leg og
sport.
CODANip skoliai sisamat
aussarsiutigssarKivigsut
Danmarkime gummiliorfit angnerssånit CODANimit skilt
uko pitsavigssuit aussaunerane pfnguautigssat timerssutig-
ssatdlo piput.
Dessin 2105:
Codan „Sprint" sort, blå eller hvid lærressko med slidstærk, trans-
parent sål. Solid, robust, tåforstærket, skridsikker, ventileret. — den
helt rigtige til leg og sport. Fås i størrelserne 24—48.
Dessin 2105:
Codan „Sprint" skOt Kernertut, tungujortut KaKortutdlflnit ånorfiml-
niussut, nungujaeKissunik alugdlit. Kajangnaltsut, nfle KaleKutslgkat,
Kuåinångitsut, silålnarigsarfigdlit. — aitsåt tåssa pinguautlgssat ti-
merssti tigssatdlo. angiss. 24—48.
Dessin 516:
Brun skindsandal — fodformet. Meget stærk og ideel sandal til som-
merens friluftsliv. Fås i størrelserne 28—47.
Dessin 516:
sandalit åmit kajortut — isigkatut ilusigdlit. aserujaitsorujugssuit
aussame anérusigssandvigsut. angiss.: 28—47.
En gros forhandling gennem Den Kongelige Grønlandske Handel
Den Kongelige Grønlandske Handel avkutigalugo pisiagssåupuf.
Dessin 705:
Codan „Blue Boy" blå eller hvid lærredssko. Praktisk og solid uden-
dørssko til arbejde og sport. Fås i størrelserne 24—47.
Dessin 705:
Codan „Blue Boy" skflt ånoråmernit tungujortut KaKortutdlflnit.
silame sutdlisit timerssfltitdlQnit atoruminartut Kajangnaitsutdlo.
angiss.: 24—47.
CODAN
KVALITETS PRODUKTER
Bjergbestigerne skal først
have tilladelse
16