Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 10

c
K’utdligssat gennem 30 år
~rrrrrrrrrr,. ..r , , _________ Af landsrådsmedlem ANDA NIELSEN __J
anlægsarbejderne i K’utdligssat.
anlægsarbejderne i K utdligssat. Hvor-
dan forholdene vil udvikle sig, ved vi
ikke, men alt taler for, at kulbruddet
vil fortsætte.
I 1956 begyndte man at lave en
ny minegang, som efter alt at dom-
me vil blive udnyttet i 1966. Som
Kulbruddets udvikling i tidens løb. — Fra håndbrydning med trækvogne
gennem en 600 meter lang tunnel til i dag, hvor man har taget moderne
maskiner til hjælp.
Den 1. april i år var det godt 30 år
siden, jeg blev ansat som kontorfunk-
tionær i kulbruddets administration.
I den anledning blev jeg forleden af
klubmesteren for Lionsklubben i K’ut-
dligssat, som jeg er medlem af, opfor-
dret til at holde foredrag om tiden,
der er gået, siden jeg blev ansat i
K’utdligssat. Den 23 april holdt jeg
et lille foredrag, hvor jeg fortalte
mine klubkammerater om mit kend-
skab til kulbrydningens udvikling i
K’utdligssat, sådan som jeg selv har
oplevet den. Jeg blev senere opfor-
dret til at bringe foredraget i „Grøn-
landsposten“, således at eventuelt in-
teresserede mennesker andre steder
i Grønland kan få indblik i udviklin-
gen i K’utdligssat — både teknisk og
befolkningsmæssigt.
KULBRYDNINGENS FØRSTE ÅR
Da jeg i 1935 blev ansat i kulbrud-
det, havde brydningen af kullene
allerede en 11-årig periode bag sig,
men forholdene var stort set de sam-
me, som da det hele blev startet. Selve
minen lå tæt ved byens sydlige ud-
kant med en indgang lige bag elvær-
ket og smedeværkstedet.
Dengang foregik kulbrydningen
ved håndkraft bortset fra en enkelt
hakkemaskine, den såkaldte coal-
cutter, som blev drevet af en lille
110 volt jævnstrømsgenerator, og
som atter havde forbindelse med et
lille elværk med klodsede damp-
drevne motorer. Alt andet arbejde
som boring skovlning, muring og
forskansning samt transport gen-
nem minegangene foregik ved
håndkraft.
Den eneste motordrevne hakke-
maskine var på det tidspunkt et rent
vidunder, idet dens arme var i stand
til at række ca. 1 meter frem. Den
gjorde stor nytte ved at bryde kullene
IMRCURY
benzinforbrug
- jetvirkende udstødning gennem pro-
pellen - større kraftydelse - længere
levetid.
Priser, på små MERCS incl. oms.
Mere 39 3.9 hk kr. 1550,-
- 60 6 - - 2275,-
- 110 9.8 - - 2975,-
- 200 20 - - 3650,-
- 350 35 - - 4375,-
— også 4- og 6 cyl. Mercs fra 50 til 100 hk
Glasfiberjoller
Ny stabiliserende bundkonstruktion,
synke- og vedligeholdelsesfri, sødygtige
og stærke.
8 fods Herwa Katamaran kr. 1085,-
10 - BMT jolle _ 1485,-
11 - - _ 1985,-
12 - - - 2385,-
13 - - _ 2685,-
15 - - _ 3585,-
Jolle trailer - 1350,-
Norske træjoller
10 fods BMT pram kr. 950,-
12 - — 1150,-
12 - - jolle - 1600,-
14 - - Tunejolle - 1750,-
15 - - — 1950,-
16 - - - 2450,-
Alle priser er incl. oms.
løvrigt omfatter vort store marinepro-
gram joller i træ og glasfiber - trailere
til joller - mahogni kabinebåde og
Bianca sejlbåde.
GENERALAGENT:
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COMRAGNI AfS
Havnen. Aarhus C, Telf. (061) 33833
lige under kullagene, således at et
andet hold bestående af to mænd med
en hånddreven boremaskine kunne
bore lige oven på kullagene med indtil
125 cm lange bor. Til afstivning af
minegangene benyttedes allerede den-
gang træbjælker og til fyldning af
hullerne dels stokerkul og sten. Det
mest krævende og mest besværlige
arbejdsområde på det tidspunkt var
imidlertid udkørslen af kullene fra
minegangene. Dengang og mange år
fremover benyttedes små vogne, de
såkaldte tipvogne til transport af pro-
dukterne. Det var små tosporede
vogne, som måtte trækkes ud gennem
den visse steder 600 meter lange mine-
gang. Nu har vi små lokomotiver til
dette arbejde.
For 30 år siden var elstrømmen ikke
stærk nok til belysning af selve mine-
gangene, hvorfor man måtte nøjes
med karbidlamper.
Da jeg begyndte i 1935, regnede man
en årlig produktion på 5—7000 tons
som maksimum. Dengang forlod ar-
bejderne hvert forår minegangen for
at tage sig af forberedelserne til ud-
skibning af kullene. Det hørte med til
forårets beskæftigelse at lave en ud-
skibningsbro, som også dengang lave-
des af træbjælker. Man slæbte pram-
mene og slæbebåden „K’ingmeK" ned
til stranden — og så var man klar til
at modtage skibene. Når der kom et
skib, blev alt lastningsarbejde over-
ladt til minearbejderne, som på den
måde fik et kærkomment frisk luft-
pust.
I 1935 blev kulbrydningen ud-
ført af grønlændere. Arbejdsholdet
bestod af ca. 60 mennesker samt
2 formænd. Arbejderne var delt i
to hold — dag- og natholdet —
hver med én formand. Chefen for
foretagendet var bjergingeniør Hil-
mer Gising. Han beså minegangene
hver dag for at instruere mine-
arbejderne.
DE FØRSTE VANSKELIGHEDER
I årene fra 1935 til 1940 dukkede de
første vanskeligheder op. Minegangen
var på det tidspunkt meget lav og
nåede visse steder vandkanten. Det
varede derfor heller ikke længe, inden
gangene fyldtes med vand. Som følge
heraf var det en overgang meget
svært for arbejderne at holde mine-
gangen fri for oversvømmelser, da
pumpeanlægget var meget primitivt.
Man drejede så minens retning og be-
gyndte at bryde kullene op ad skrå-
ningen, men efter nogle års forløb
blokeredes minen af en næsten kom-
pakt stenmasse. Men man nåede at
grave en mægtig lang tunnel.
I 1938 ankom en svensk ekspert,
som ved hjælp af et diamantbor skulle
prøvebore området. Efter hans anvis-
ning begyndte man samme år at bryde
kul på et område ca. 2 km fra byen.
Arbejdet med denne minegang varede
imidlertid kun til efteråret 1939, da
man måtte afbryde arbejdet som følge
af stedets lange afstand fra byen. Den
svenske ekspert fandt i øvrigt, at der
fandtes kul så at sige alle steder i
K’utdligssat, selv om tykkelsen og
kvaliteten af kullene var af varieren-
de karakter.
VERDENSKRIGEN
Ved krigens udbrud i 1940 var der
en overgang stor usikkerhed for kul-
bruddet. Men til stor lettelse for
mange bekendtgjorde administratio-
nen, at kulbrydningen skulle fortsæt-
te. Marmorbruddet blev nedlagt, hvor-
efter størsteparten af arbejdsholdet
derfra blev flyttet til K’utdligssat.
Samme år åbnedes en ny minegang,
som den dag i dag benyttes. Kullenes
kvalitet er god, og kvantiteten synes
ligeså.
Fra 1940 til 1950’erne var gode
år for kulbruddet. Ja, vi kan godt
sige, at tiden under og efter krigen
var noget af en glansperiode for
kulbruddet. Åisproduktionen nåe-
de helt op på 7000 tons — en til-
fredsstillende præstation efter da-
tidens målestok.
Under krigen var K’utdligssat ud-
skibningssted for forskellige materia-
ler, som f. eks. reparationsdele til di-
verse maskiner, elektriske artikler og
lignende. Disse materialer blev udlos-
set i Egedesminde, hvorfra de senere
transporteredes til K’utdligssat.
Fra 1945 og til 1950 begyndte man
at forsyne kulbruddet med mere mo-
derne og tidssvarende maskiner. I lø-
bet af denne periode ankom to hakke-
Besejlingsplan
Besejlingsplan for — ingerdlavig-
ssåt august, september:
„Nancie S“ III: København 31. juli,
Godhavn 12.—14. august, K’utdligssat
15—19., Skærbæk 31. august.
„Grønland" V: København 6. august,
Godthåb 13.—18., København 25.
august.
„Elfy North" IV: København 9.
august, Frederikshåb 19.—23., Methil
29. august.
„Umanak" VII: København 12.
august, Sukkertoppen 21.—24., Grøn-
maskiner ganske vist af samme gam-
melkendte fabrikat men til forandring
med 220 volt vekselstrøm som driv-
kraft. Elværket fik nye motorer til
erstatning af de dampdrevne motorer.
Kedelen fra de gamle dampdrevne
motorer benyttes den dag i dag til op-
varmning af kulbruddets forskellige
værksteder.
PRIVATE INTERESSER BLANDER SIG
Grønlandskommissionen af 1950
fandt ud af, at driften af kulbruddet
var alt for kostbar for statskassen.
Kulbrydningen i K’utdligssat gav på
det tidspunkt et underskud på ca. 1
mili. kr. om året. I parentes skal det
bemærkes, at kulbruddet indtil den
tid gav et omend ikke stort så dog et
pænt overskud. Nogen tid efter kom-
missionens udtalelse fandt vi også
hurtigt ud af, at et privat firma, A.
Jespersen og Søn, var med i spillet.
Det omtalte ingeniørfirma var i færd
med at opføre kirken i K’utdligssat i
1952, og samme år fik vi adskilligt nyt
udstyr til minen deriblandt lokomo-
tiver og transportbånd.
Hvis jeg ikke husker fejl, havde
ledelsen af kulbruddet allerede før
krigens udbrud ansøgt om at få det
selvsamme udstyr til minen. På det
tidspunkt ville udstyret kun koste ca.
400.000 kr. Men da firmaet A. Jesper-
sen og Søn påtalte forholdene i K’ut-
dligssat, fik vi omsider dette udstyr i
efteråret 1952 til en værdi af over
1 mili. kr. Ved hjælp af disse moderne
maskiner steg produktionen allerede
samme år til ca. 10.000 tons — altså
takket være initiativet fra de privates
side. I de følgende år var produktio-
nen konstant stigende. I 1956 overtog
staten initiativet igen.
EN NY MINEGANG
Som bekendt begyndte statsreviso-
rerne at klage over de store statstil-
skud til kulbruddet allerede i 1960.
Dette medførte bl. a. standsning af
nedal/Ivigtut 26.-28., København 4.
september.
„Frida Dan" V: København 14.
august, Egedesminde 22.—23., Jakobs-
havn 24.—26., Thule distrikt 29.—1.
september, København 10. september.
„Anna Nielsen" V: København 21.
august, Sdr. Strømfjord 1.—4. septem-
ber, Holsteinsborg 5.—8., Ivigtut 10.—
13., København 22. september.
„Mary North" IV: København 23.
august, K’utdligssat 4.—6. september,
Umanak 7.—9., Upernavik 10.—11.,
København 23. september.
„Erika Dan" VIII: København 26.
august, Julianehåb 1.—5. september,
Narssan 6.—8., NarssarssuaK 9., Kø-
benhavn 16. september.
„Martin S“ IV: København 26.
august, Christianshåb 5.—-10. septem-
ber, Godhavn 11.—13., Ivigtut 15—17.,
København 25. september.
„NanoK S“ VII: København 28.
august, Prins Christianssund 5.—6.
september, Nanortalik 6.—8., Angmag-
ssalik 10.—15., København 22. septem-
ber.
„Grønland" VI: København 30.
august, Godthåb 6.—11. september,
København 18. september.
følge af, at arbejdernes koncentra-
tion fik en anden retning, dalede
årsproduktionen en del. Men der
er gode udsigter til, at produktio-
nen vil stige igen, når den nuvæ-
rende minegang for alvor tages i
brug. Man er ikke bange for at
spå, at den af ministeriet forlangte
årsproduktion på 35—40.000 tons
vil være rede til udskibning til
næste år.
BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN
I 1935 var befolkningen på ca. 300
mennesker. På det tidspunkt var alle
beboelseshuse statsejendomme. Men
samme år jeg kom til K’utdligssat, fik
befolkningen tilladelse til at opføre
egne huse på den vestlige side af
byen. I løbet af de følgende fem år
bebyggedes derfor stedet konstant,
særlig som følge af, at flere små be-
boede steder evakueredes til fordel for
kulbruddet. Som nævnt nedlagdes
marmorbrudet allerede i 1940, hvor-
efter flytningen derfra til K’utdligssat
vedblev i løbet af de kommende år.
Fra 1940 oprettedes ligeledes flere in-
stitutioner deriblandt præstegældet,
lægevæsenet, skolevæsenet og lignen-
de, ligesom vi fik egen telegraftjene-
ste i 1950. I 1957 begyndte man at op-
føre de første boligstøttehuse, hvor-
efter beboerne i Skansen flyttede til
stedet. På det tidspunkt nåede befolk-
ningstallet i K’utdligssat 1000.
Endelig kan jeg nævne, at den før-
ste driftsleder i K’utdligssat, den før
omtalte bjergingeniør Helmer Gising,
havde regnet med, at minearbejderne
ville være på ca. 400 personer, nar
K’utdligssat fik en befolkning på ca.
1000. Nu er befolkningen ca. 1400 og
arbejderne kun 250. Moderniseringen
af det tekniske udstyr i K’utdligssat
har bevist, at der kan etableres en
rentabel produktion, i hvert fald set
på baggrund af udviklingen gennem
de sidste 30 år.
„Britannia" VI: København 31.
august, Sukkertoppen 11.—16. septem-
ber, Ivigtut 18.—20., København 30.
september.
„Umanak" VIII: København 10. sep-
tember, Frederikshåb 18.—21., Grøn-
nedal/Ivigtut 22.—24., København 1.
oktober.
„Frida Dan" VI: København 16. sep-
tember, Egedesminde 24.—28., Christi-
anshåb 29.—1. oktober, Jakobshavn
2.-4., København 12. oktober.
„Elfy North" VI: København 21.
september, Umanak 2.—7. oktober,
København 18. oktober.
„Erika Dan" IX: København 22. sep-
tember, Julianehåb 28.—2. oktober,
NarssaK 3.—5., NarssarssuaK 6., Kø-
benhavn 13. oktober.
„Grønland" VII: København 25. sep-
tember, Godthåb 2.—8. oktober, Kø-
benhavn 16. oktober.
„Mary North" V: København 28.
september, Godhavn 10.—11. oktober,
Upernavik 12.—16., disponibel saltfisk.
„NanoK S" VIII: København 29. sep-
tember, Sukkertoppen 9.—12. oktober,
Holsteinsborg 13.—15., Christianshåb
16.-18., Ivigtut 21.-23., København
31. oktober.
MASSEY-
FER6US0N
GRAVE
DEN GULE LINIE
MASKINE
MODEL 220
Til at affektivt, up-to-data entra-
prenørudstyr hører den robuste
og alsidige gravemaskine, model
220 med lyn-side-montering.
Med en brydekraft på 63B0 kg løser
Massey-Ferguson 220 de hårdeste
opgaver. Den kompakte konstruktion,
samt sidemonteringsmulighedeme, gi-
ver maksimal bevægelsesfrihed - selv
på minimal plads. Førersædet er be-
kvemt anbragt direkte over drejepunk-
tet, hvilket giver frit udsyn. Tal mad
an sut. Massey-Ferguson forbandter.
sasams
NOKDXSX TXLAOTOK cc
KØBENHAVN SV.
FERGUSON leveres med:
Hydraulisk kran fra 2—5 tons.
2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons.
Fejekost, 2 meters bredde.
Reservedele findes 1 alle byer 1 Grønland.
Aui Massey-Ferguson forhandler:
INDUSTRIMASKINER v. Preben Lange
<$>
Midtager 22, Brøndbyvester.
Telegram-adresse: CUMLANG.
SPAR PENGE!
Køb den ideelle ferievogn hos mig, alle modeller
i stationcar, f. eks. leveres Volvo stationcar på
grænseplader til 4—5.000,- kr.
Afhændelse af vognen efter endt ferie ordnes.
Skriv efter nærmere oplysninger.
Mekaniker A. SIMONSEN
Tranegilde Sfrandvej 10 — Greve Strand
Telegramadresse KVIKMEKANIK
V — umiarssuit angalanigssåt V
10