Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 24

Afgørende måneder for hele
Europas fremtid
varer fra tredjelande og styrkelse af
Europa-parlamentet i Strasbourg, så
det bedre kunne kontrollere budgettet
— omkring 16 miliarder danske kro-
ner årligt.
Næppe varigf brud mellem Frankrig og de øvrige Fælledsmarkeds-
lande. — Sandsynligf at de Gauile på ny får sin vilje.
Af MOGENS BRYDE
Bruxelles (RB-special).
Europa er helt uventet kommet ind, i en afgørende periode i sin tilværelse.
I disse dage, uger og måneder bliver grundlaget lagt for de kommende årtier.
Der er indledt en kamp mod nationalismen, men resultatet er endnu usikkert.
Striden foregår inden for Det euro-
pæiske Fællesmarked, men den har
langt større rækkevidde. Udfaldet vil
få betydning for alle vesteuropæiske
lande. Det var i en lang tid ventet, at
der ville komme en alvorlig konflikt
i Fællesmarkedet, men det var en
overraskelse for de fleste, at det skete
netop nu.
Det begyndte en nat i Palais des
Congres i Bruxelles, hvor der i de
sidste syv år er truffet en lang række
afgørende beslutninger i Fællesmar-
kedet — ofte med stor vanskelighed.
EUROPA-PARLAMENTETS MAGT
På dagsordenen stod et forslag fra
Fællesmarkedets kommission: For-
nyelse af finansieringsordningen for
den fælles landbrugspolitik (som ud-
løb samme aften, den 30. juni), ska-
belse af et selvstændigt budget for
Fællesmarkedet ved indtægter fra in-
dustritold og afgifter på landbrugs-
Frankrig hævdede, at kommissionen
havde overskredet sine beføjelser ved
at fremsætte dette forslag, idet mi-
nisterrådet kun skulle have til opgave
at træffe beslutning om fornyelsen af
finansieringsordningen. Bag den fran-
ske modstand lå det væsentlige i hele
striden: Det nuværende franske gaul-
listiske styre ønsker at bevare den
nationale indflydelse inden for Fæl-
lesmarkedet, og kommissionens for-
slag ville — hvis det blev vedtaget —
bringe Europa et langt stykke vej
frem mod en integreret tilstand, hvor
de nationale regeringer ikke havde
ret megen indflydelse, men hvor over-
nationale institutioner — f. eks. par-
lamentet i Strasbourg eller kommis-
sionen i Bruxelles — bestemte det
meste. En sådan situation kunne ved-
tagelsen af kommissionens forslag
fremme.
Præsident de Gaule besluttede der-
for at tage striden på dette tidspunkt.
'lomf
Den lækreste De kan tænke Deml Dan-
marks mest berømte chokolade.
BARRE
igdlingnamerp&K encarsautigisinaussatt Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåic.
'/omf
- Lipe hvad De trænger til. Toms Yon-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariaicagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
'/omf
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kAkot-
tarissanik ilivitsunik ilauarpoK.
VESTTYSKLANDS OMSVING
Men efter hvad man kan skønne
efter de dramatiske begivenheder i
Bruxelles i juli, ventede de Gauile
nogle dage og timer, før beslutningen
faldt.
Den hollandske regering, støttet af
den italienske, gik stærkt ind for for-
slaget om at styrke parlamentet for
at give Fællesmarkedet et mere demo-
kratisk ansigt. De ville simpelthen
ikke acceptere en fornyelse af finan-
sieringsordningen, før der blev givet
sikkerhed for, at parlamentet fik mere
at sige.
Det var en alvorlig modstand over
for franske interesser, men Frankrigs
udenrigsminister, Couve de Murville,
havde tilsyneladende en vid forhand-
lingsmargin, da han mødte op i mini-
sterrådet om eftermidagen den 30.
juni. Han kunne med de Gaulles god-
kendelse acceptere en udsættelse af
forhandlingerne i håb om, at Holland
og Italien i de følgende uger blev
presset til at omvende sig til de fran-
ske tanker.
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautlkuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
Men katastrofen for Frankrig
indtraf, da Vesttyskland slog om.
Hidtil havde Vesttyskland stort set
været indstillet på at følge Frank-
rig, men den 30. juni om eftermid-
dagen vedtog Vesttysklands for-
bundsdag i Eonn en erklæring til
støtte for at give parlamentet i
Strasbourg større myndighed.
EN ALVORLIG KRISE
Vesttysklands udenrigsminister,
Gerhard Schroder, der i hast var kom-
met til Bruxelles, talte nu klart imod
Frankrig, og dermed var sagen af-
gjort: Få timer senere erklærede
udenrigsminister Couve de Murville,
at der ikke var nogen grund til at
forhandle videre. På en pressekonfe-
rence om natten erklærede han, at der
nu var opstået en meget alvorlig krise
i Fællesmarkedet, og i bedste franske
stil tilføjede han, at Frankrig nu ville
overveje, hvad det ville foretage sig.
„Vi får se“, sagde han.
Og det varede heller ikke længe,
før den franske aktion mod Fælles-
markedet var i fuld gang. Franske
ministre erklærede, at Fællesmarkedet
var „gået i stå“, og at det ikke mere
havde nogen interesse for Frankrig.
Partnerne havde ikke opfyldt deres
forpligtelser ved at forny finansie-
ringsordningen til den juridisk kræ-
vede tid.
Næste skridt var en meddelelse om,
at Frankrig ikke ville deltage i det
daglige arbejde i Fællesmarkedet,
hverken i ministerrådet eller i de
mange arbejdsgrupper, der er beskæf-
tiget med de løbende sager.
LAMMELSE AF FÆLLESMARKEDET
Straks efter blev Frankrigs faste
ambassadør ved Fællesmarkedet,
Jean-Marc Roegner, kaldt tilbage til
Paris — og dermed var den franske
aktion foreløbig sluttet. En næsten
fuldstændig lammelse var indtrådt i
markedets liv, og det ændrede ikke
ret meget, at Frankrigs fem partnere
besluttede at holde ambassadør- og
ministerrådsmøder for sig selv.
Fællesmarkedets opbygning er af en
sådan art, at det ikke kan leve videre,
hvis et medlem beslutter at holde sig
væk.
Håbet består nu kun i, at krisen
bliver af ret kort varighed, men der
er ikke udsigt til en hurtig løsning. De
mest optimistiske regner med, at der
vil gå et halvt år, før Frankrig igen
kan blive bragt tilbage til forhand-
lingsbordet — og så bliver det endda
på Frankrigs egne betingelser.
Det almindelige indtryk i Bruxelles
i denne tid er, at Fællesmarkedets
skæbnetime er kommet. En af grund-
stenene i det store markedssamarbej-
de er netop den fransk-vesttyske for-
soning, og et Fællesmarked uden
Frankrig er derfor næppe tænkeligt.
Organisationen vil ikke kunne eksi-
stere videre i sin hidtidige opbygning
— men kan naturligvis genopbygges
på en anden måde og med andre del-
tagere.
DE GAULLES HENSIGTER
Krisen er kommet overraskende, og
mange spørger nu: Er det virkelig de
Gaulles hensigt at sprænge Fælles-
markedet, som trods alt har været til
stor fordel for Frankrig i mange år
både for industrien og for landbruget.
Og kan den franske præsident tillade
sig en sådan konflikt umiddelbart før
valget i Frankrig?
Men de Gauile har ofte tidligere
vist, at økonomiske interesser ikke er
SØGER DE
ORIENTALSKE TÆPPER
SKRIV TIL:
IRAN OG AFGHANISTAN
TÆPPE COMPAGNIET A/S,
HOVEDVEJ 8, FRIHAVNEN,
KØBENHAVN 0. TLG.ADR.:
ORIENTCARPETS, SÆLGER
OVER HELE VERDEN I
TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT
afgørende for ham, hvis de kommei
i vejen for hans storpolitiske planel-
Derfor kan det meget vel tænkes, a
han er villig til at løse sig fra sam-
arbejdet i Fællesmarkedet for derve
at komme til at stå mere selvstændigt’
De økonomiske fordele kan Frankrig
udmærket bevare, hvis det blot væl-
ger at „nedfryse" Fællesmarkedet, de
vil sige bevare de nuværende fordele-
intet land ville jo finde på at gel1'
opbygge toldmure, som møjsommelig
er skåret ned.
Præsident de Gaulles voldsomme
aktion er først og fremmest rette
mod kommissionen i Bruxelles — “e
vældige internationale og selvstæn-
dige apparat, der under ledelse af ni
mand med vesttyskeren Walther Hali-
stein i spidsen stiller alle forslagene
til ministerrådet og i det hele tage
er ved at etablere sig som Europas
regering.
de Gauile har skønnet, at kommissio-
nens magt var ved at blive for stor
— og han greb derfor den gode anled-
ning til at afbryde forhandlinger116
om finansieringsordningen. Han kun-
ne have fået andre påskud, men dette
var godt og tilmed juridisk korrekt-
Han kunne sige, at hans partnere fak-
tisk ikke havde overholdt en juridis
forpligtelse til at forny ordningen den
30. juni.
FREMTIDEN
Det må derfor virke lidt over-
raskende, at kommissionen med god
mod er gået i gang med at udarbejde
kompromisforslag. Alle ved, at ingen
kan få den franske regering til at stu-
dere nye forslag fra kommissionen-
Prisen for at få Frankrig tilbage 1
Fællesmarkedet er simpelthen, a
kommissionens magt begrænses, sa
det bliver et administrativt organ
uden nogen form for politisk indfly-
delse — endsige kommer til at virke
som en slags europæisk regering.
Samtidig vil de Gauile have sikker-
hed for, at samarbejdet i Fællesmar-
kedet ikke går i retning af beskæring
af de nationale regeringers indfly-
delse.
Det er muligt, at de Gauile også
denne gang får sin vilje. Der er nemlig
ikke i Europa i dag nogen særlig trang
til at eksperimentere med overnatio-
nåle organer, som tager magten f‘a
regeringerne. Det er end ikke tilfal-
det i Holland, som hidtil har vist sig
som den stærkeste modstander af de
Gaulles tanker.
Det er sandsynligt, at Frankrigs fertt
partnere i Fællesmarkedet vil være
villige til at betale en ret høj pris
at få genoprettet harmonien. Der star
store økonomiske og politiske interes-
ser på spil, og „De Fem“ vil måske
finde, at det også denne gang er klo-
gest at sige ja til generalen.
STORBRITANNIEN OG NORDEN
Men hvis det virkelig komme
til det afgørende brud inden f®r
Fællesmarkedet, bliver perspekh'
verne interessante. Tænker man
sig, at de Gauile trækker Frankrig
helt ud af De Seks, vil der om-
gående komme forslag om skabel-
sen af det store europæiske mar-
ked, som de Gauile hindrede, da
han i januar 1963 nedlagde veto
mod Storbritanniens medlemsska
af Fællesmarkedet. Det vil sige, a
England, Danmark, Norge og andre
medlemmer af Det europæiske Fri-
handelsområde, EFTA, der måtte
have lyst til det, blev indbudt ti
at slutte sig til resterne af Fælles-
markedet.
Det vides, at Hollands regering a
fuldt hjerte — men uofficielt — øn~
sker en sådan udgang af krisen. Men
Holland er ikke hele Fællesmarkedet
og indtil videre må man regne med.
at der vil blive gjort energiske forsøg
i de kommende måneder på at bringe
Frankrig til fornuft, så det ikke isole-
rer sig fra omverdenen.
Indtil man har noget større kend-
skab til de virkelige franske hensigten
er det svært at vurdere, om de senele
års omhyggelige forsøg på at tilveje-
bringe en økonomisk og politisk sam-
ling af det i århundreder splitte“e
Europa vil være spildte.
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudnArsaicatlgingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
24