Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 18

CHRISTGAU
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
RFD
Gummifiåde-råd
NR. 1
Husk af fastgøre udløserlinen fil ef
fast punkt om bord på skibet.
énangniut gumiussoK - ilitsersussut
NR. 1
erKaimajuk agdlunaussaK pértaufå u-
miarssuarme sumut aulåikaussumut
atåssusersimåsagagko.
ALFRED RAFFEL A-S
VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V.
imialåf minutimut Kalagfartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapussiårKaf
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
god KAFFE
gennem
generationer
KELVIN HUGHES
ud -I/. juh xanuL .iunua uaitouseii, aisuk, pu en stor lsnagc uu tor ArsuK, 3
barakker. De viste sig at stamme fra en amerikansk vejrstation Arlis II, som siden sin
oprettelse for fem ar siden i Bering-havet har drevet ca. uuuo km igennem Polbassinet,
langs Grønlands østkyst, rundt om Kap Farvel og forbi Frederikshab. En del af byg-
ningerne er forsvundet på vejen f. eks. radiostationen. Stationens fotografiske atelier
indenoldt en del giftstoffer og kemikalier, hvorfor det blev antændt og nedbrændte under
store eksplosioner.
julip 20-åne aulisartup Julius Jakobscnip, arsungmiup, sikutarujugssuanne Arsup avatå-
uitume baråkit tatdlimat navssårai amerikamiut silasiorfiånit Arlis Il-nnt pissut. silasior-
fik uk. tatdlimat niatuma sujornagut Beringip imartåne pilersinekarnerme killgorlia 91)00
km migssiliordlugit ingerdlaorsunavoit sikuiuitsoK, Tun up avata avKusariardlugit Nunap
Isua uiardlugo avangnamutdlo Påmiut Kångerdlugit. igdlut ilait tamarsimaput sordlo ra-
dioKarfik. åssilivfiussartOK toitunartunik akorutigssaiugdlo imasarmat ikuatdlangnekar-
pok Kaertorujugssuartardlune.
assil., foto: Hans Moller, Frederikshåb.
Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
nionniteKar-
tarsimavugut!
Bør grønlandsk forsorg fortsat bygge på almisseri — Nogle befragt-
ninger af kæmner Helge Knudsen, Godthåb, om den sociale orientering
i Grønland.
Jeg er netop kommet fra månedens lokale f or sorgsudvalgsmøde. Dette varede
godt 3 timer, så jeg orker knapt at fortsætte. Men under dagsordenens punkt 3 e
(var det vist), vedtoges at anmode mig om forsigtigt men bestemt at søge at
påvirke offentligheden, herunder i Danmark, imod yderligere mængder af
indsamlet, brugt tøj til fordeling blandt vore fattigste landsmænd.
Altså må jeg til det.
Selv står jeg fuldt og helt inde for,
at dette nu skal og må gøres. Men,
som for forsorgsudvalget står det mig
klart, at et bestemt og klart NEJ TAK
også må kræve forklaringer, så vi
ikke støder de mange givere, som
gennem årene på forskellig måde har
været med til at afbøde urimelig nød
heroppe.
SKAL MAN BLIVE VED MED AT
SPISE MEDBORGERE AF MED TØJ)
Almindelige medmenneskelige grun-
de har selvsagt ligget bag, når tøj-
indsamlinger i det øvrige Danmark er
startet og vel også fremover startes,
for at dæmpe virkningen af en eller
anden katastrofesituation i udlandet.
Berettigelsen af sligt anfægtes altså
absolut ikke her. Tilsvarende grunde
har vel også ligget bag de mange be-
hjertede anstrengelser, som gennem
årene har fragtet adskillige tons be-
klædning til de grønlandske kyster.
Mængderne af sådanne forsendelser
har det sidste års tid taget et væsent-
ligt opsving. Det kan medføre alvor-
lige vanskeligheder og udgifter at
modtage og opmagasinere samt sor-
tere og fordele fornuftigt. Vel, det
kommer vi dog endnu om ved, trods
alt.
Men vi må da snart være nået
dertil, hvor det ikke er almisser,
man inden for det danske samfund
skal bygge videre på? Er der ærlig
talt ikke noget nedværdigende i, at
vi i et velfærdssamfund som det
danske anno 1965 skal spise med-
borgere af med tøj, som trods alt
ikke har vist sig godt nok for
andre? Kan vi virkelig lade en
sådan nødhjælp være svaret til en
bestemt gruppe landsmænd, hvor
sygdom eller arbejdsløshed i en
drøj overgangstid mærkes særlig
brutalt?
EN VIRKELIG NYORDNING ER
PÅTRÆNGENDE NØDVENDIG
De fleste grønlandske kommunal-
bestyrelser har da vist tidligere i år
klart nok givet tilkende, at de sociale
bestemmelser og den manglende ud-
bygning samt tabte balance nu er nået
så langt bagud, at en virkelig nyord-
ning er påtrængende nødvendig. Un-
der det grønlandske landsråds ekstra-
ordinære samling i maj 1965 vedtoges
en 25 pct.s forhøjelse af alle sociale
ydelser i Grønland. Det lyder jo af
noget. Men selv når denne vedtagelse
bliver stadfæstet og træder ud i hver-
dagen (hvilket endnu ikke ér sket her
ultimo juli) tør det da vist siges, at
der her kun blev taget et ganske fore-
løbigt og selv på ganske kort sigt (til
vinter?) helt utilstrækkeligt skridt.
Selv om en enlig aldersrentenyder,
som hidtil har været henvist til at for-
søge at klare sig for 160 kr. måned-
ligt, snarest skulle blive hævet op til
200 kr., så er der et afgrundsdybt
svælg over til den folkepension på
mindst 484 kr., som den pågældende
i en almindelig dansk kommune ville
kunne tilkomme månedligt.
Misforholdet er måske endnu tyde-
ligere om- vi ser på aldersrentemod-
tager-ægteparret, der hidtil har fået
187 kr. månedligt og altså skulle kun-
ne vente ca. 234 kr. — imod mindst
719 kr. i det øvrige Danmark. Skulle
vi se på de forskellige, mulige tillæg,
så er der et tilsvarende skingrende
misforhold mellem de danske mulig-
heder og så den hidtidigt grønlandske
RFD
GUMMIREDNINGSFLÅDER
tilladte. Og de varer, som er billigere
i Grønland end i det øvrige land kan
— jeg havde snart sagt: tælles på én
finger. (Et 2 kg’s rugbrød heroppe
koster kun 76 øre).
Landsrådets medlemmer syntes i
høj grad stemt for, at langt mere vidt-
gående ændringer må til, og forment-
lig da må ventes, når problemerne
vel på ny tages op til debat under den
ordinære landsrådssamling til septem-
ber i år. Samtidigt står det nu også
klart, at den grønlandske landskasse,
som hidtil har afholdt de almindelige
forsorgsudgifter fuldt og helt, ikke
har mulighed for at påtage sig yder-
ligere forhøjelser.
Landsrådet markerede således, at
man formentlig nu må til at bede sta-
ten om en refusionsordning. At en
sådan vil møde forståelse i folketinget,
turde der vist ikke være tvivl om, idet
der — vist ved årsskiftet 1962—63 —
tidligere har været et „dansk“ parti-
forslag fremme, som mødte forståelse
fra vist alle sider, men ikke blev
fremmet, fordi der henvistes til, at et
sådant forslag bør komme fra Grøn-
lands Landsråd. I øvrigt mener jeg at
vide, at de færøske kommuner mod-
tager 50 pct. statsrefusion af alle de
sociale udgifter. De danske kommuner
modtager noget vekslende refusioner,
men dog nogle flere procent fra sta-
ten. Der findes altså ret let praktisable
veje og fortilfælde at henvise til.
MINDRE AFGIFTER PÅ VIN!
Som bekendt findes indtil nu en
ret enstemmig afstandstagen til direk-
te skatter i almindelighed i Grøn-
land. De administrative vanskelig-
heder og udgifter ville blive meget
dyre og uoverkommelige. Ofte ville
skat tvinge til, at det den ene hånd
tog imod, skulle den anden hånd ud-
betale til samme person. Men det er
vel et spørgsmål, som landsrådet nøje
bør overveje, om de indirekte skatter,
altså landskasseafgifterne på øl, spiri-
tus, sukkervarer m. v., kan tåle yder-
ligere forhøjelser.
Spiritusproblemerne i Grønland er
jo nu sådanne, at noget må gøres,
inden for meget er gået i skår, selv
om sligt selvsagt ikke er populært.
Muligt nok vil yderligere brandskat-
ning af de „skarpe" flasker (da især
bajerne) være den udvej, de grøn-
landske politikere vil foretrække.
Ganske vist vil man da komme langt
højere op med priserne end selv i det
øvrige land. Jeg så selv godt nok hel-
lere en anden udvej, men vælges den
nævnte ud fra det umådeholdende fyl-
deri, bør konsekvensen vel dog være,
at man enten bibeholder eller helst
nedsætter afgifterne på vin (rød-,
hvid-, rhinskvin samt sherry) og helt
dropper den nye sodavandsafgift, som
kom til i 1965. En rimelig adgang til
spiritusnydelse (med tryk på sidste
ordhalvdel) til fornuftig afspænding,
samt slukning af tørsten må vel være
tilladt heroppe, hvis dette sker ved
så forholdsvis uskadelige midler. For-
resten — også om det er kaffe eller
the, som også i år er blevet særskilt
beskattede. Skal der i øvrigt stilfær-
digt peges på en afgift, som — måske
— bør strammes, så er der vist læge-
lig dækning, hvad angår afgiften på
sukker, da der her synes tale om et
uheldigt rekordforbrug. Men det gæl-
der vist forresten også i den øvrige
del af landet.
ALDERSRENTE PÅ MINDST 3700 KR.
Det kan selvsagt diskuteres 1 én
uendelighed, hvilken højde aldersren-
ter, såvel som andre sociale ydelser
(også den danske folkepension) ret-
færdigvis bør placeres ind efter. I
1959 — vist — foretog den daværende
landslæge i Grønland en kostunder-
søgelse heroppe, og beregningerne
viste da, at den lavestlønnede her
umuligt kunne leve forsvarligt med
sin familie. Jeg er ikke bekendt med
enkelthederne i disse opstillinger, men
er klar over, at landslægeembedet på
ny er undervejs med et sådant forsøg.
Den ufaglærte grønlænders mindste-
indtjenmg — forudsat fuld årsbeskæf-
tigeise suppleret med feriereglerne —■
skulle i dag ligge på ca. 7.300 kr.
Ud fra mit skøn synes de op-
rindelige danske aldersrenter såvel
som de nuværende folkepensioner
groft sagt at følge nogenlunde
halvdelen af den danske ufaglærtes
mindste årsløn. En netop oplyst
undersøgelse synes at vise, at fol-
kepensionen svarer til ca. 43 pct.
af danske arbejderes gennemsnits-
løn. Altså må folkepensionen vel
ligge over 50 pct. af den ufaglærtes
mindste årsløn, altså i det øvrige
land. Skulle dette forhold over-
føres herop, skulle aldersrenten
altså være mindst 3700 kr. årligt.
Ikke alverden — men dog en be-
tragtelig forbedring i forhold til såvel
dagens som den vedtagne aldersrente.
Jeg tør ikke gå ind for, at oven-
nævnte 3700 kr. er et retfærdigt eller
tilstrækkeligt grundlag. Forskellen
imellem leveomkostningerne i byerne
(da især Godthåb) og de mindre bo-
steder, måske især i fangerdistrikter-
ne, hvor naturaliehusholdningen end-
nu er karakteristisk, er overordentlig
stor. I det øvrige land er der sket en
udligning, så den tidligere tredeling
mellem hovedstadsområdet, provinsen
samt landdistrikterne er forladt, når
det gælder de forskellige ydelser. Men
heroppe synes det mere rimeligt nu at
indføre en sådan graduering — i
øvrigt da også for ikke at modvirke
den fremherskende og ønskelige be-
folkningskoncentration. Og fordi en
vej er helt rigtig i det øvrige land, er
det knapt så givet, at den slavisk skal
følges i Grønland.
Der er selvsagt i høj grad politik i,
hvor grænsen eller grænserne bør
lægges heroppe. Men mon ikke det må
stå klart, at de nævnte 3700 kr. må
være en minimumsgrænse. Det er i
det mindste blevet fremhævet tidligt
i foråret fra Godthåb kommunalbesty-
relse. Hvordan ellers med talen om
den sociale solidaritet i Grønland, som
var essensen i slutresultatet fra Grøn-
landsudvalget af 1960?
Måske er det alligevel for tidligt at
frabede sig brugt tøj?
(Fortsættes).
Køb hos specialisten
— direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
Å/S DÅNSK PAPIRVAREFABRIK
Ranfzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Færdig med indsamling af
brugt tøj til Grønland?
18