Atuagagdliutit - 05.08.1965, Blaðsíða 4

Torskepriserne er for små
Den grønlandske fisker er ikke doven. Forklaringen er den, at fisker-
bådene er for små, fordi den grønlandske fisker ikke har råd til af
anskaffe sig større farføjer, udtaler storfiskeren Christian Høyer.
— Det passer ikke at sige, at den
grønlandske fisker er doven. Selvføl-
gelig er der dovne folk imellem de
grønlandske fiskere, men det er for-
kert at stemple den grønlandske fisker
som sådan. Forklaringen er den, at
de grønlandske fiskerbåde er for små,
og med de nuværende fiskepriser er
det ikke nemt at samle penge sam-
men til indskud til anskaffelse af
større både. Fiskeriet heroppe kræver
desuden en fuld trænet besætning og
tip-top redskaber. De små fiskepriser
er atter skyld i, at flertallet af de
grønlandske fiskere har svært ved at
opfylde kravene på dette område.
Dette siger Julianehåbs største
fisker, dansk-svejtseren Christian
Høyer, der er grønlandsk gift. Han
var oprindelig minør i Ivigtut, men
begyndte at fiske i Arsuk i 1958 med
en 26 fods båd. To år efter købte han
en 30 fods båd kontant, men det viste
sig snart, at båden var for lille til
fiskeri i det isfyldte kystområde. I
1962 anskaffede han sig en båd på
25 tons.
Christian Høyer er den mest ener-
giske fisker i Julianehåb distrikt. Un-
der bundgarnsfiskeriet i forårsmåne-
derne fangede han 200 tons torsk. Den
næstbedste fisker fik 40 tons.
SLØJ BUNDGARNSSÆSON
— Det har været en god bundgarns-
sæson i år?
— Nej, det har det ikke. Sæsonen
startede meget tidligere end sidste år.
Allerede den 10. april satte vi bund-
garn ud, men der var ingen fisk. I
april fangede vi kun 10 tons. Det gik
bedre i maj og juni, hvor vi fangede
godt og vel 200 tons med 3 bundgarn.
Vi fiskede i Igaliko-fjorden, hvor der
var megen blæst, og vi var nødt til at
flytte bundgarnene 41 gange i løbet
af to måneder. Der plejer at være
torsk i Igaliko-f jorden, når der ikke
er torsk andre steder. Det er nu for
tredje gang, at jeg fisker med bund-
garn i Igaliko-f jorden, men bund-
garnsfiskeriet i år har været meget
sløjt.
— De er ikke tilfreds med torske-
priserne?
— Nej, det er jeg slet ikke, og min
besætning er heller ikke tilfreds med
den løn, den får. Torsken koster 36
øre pr. kg hos KGH i Julianehåb. Det
tager 4 timers sejlads fra det sted,
hvor vi fisker, til Julianehåb og 7 ti-
mer til NarssaK, hvor fiskepriserne er
højere. Hvis man lander fangsten i
NarssaK, får man slet ikke tid til at
passe bundgarnene. De højere fiske-
priser på fabrikken i NarssaK gør
imidlertid, at jeg har fået fangsten
transporteret for 4 øre pr. kg. Jeg har
VOLVO
PERSON
og
LASTVOGNE
VI HAR ALTID ET
STORT UDVALG AF
GODE BRUGTE
VOLVO LASTVOGNE
Autoriseret Volvo-forhandler
HANS LEHRMANN
Jagtvej 16 . København N.
Telefon 39 14 88
i alt betalt 8000 kr. i transportomkost-
ninger på to måneder.
— Hvor meget giver de 200 tons
torsk?
— Rundt regnet 72.000 kr. Men man
må huske på, at de 40 pct. er gået
til arbejdsløn og afskrivning af red-
skaber. Båden skal desuden afdrages.
Hvis det havde været i Godthåb,
havde jeg fået 60.000 kr. mere for
fisken. I Godthåb demonstrerer de
mod lave fiskepriser, så de ved ikke,
hvordan vi er stillet her i Sydgrøn-
land!
IKKE SPILLE KLOVN
— Vi vil ikke længere spille klovn
for KGH, fortsætter Christian Høyer.
Det er rigtigt, hvad Anthon Petersen
har sagt i „Grønlandsposten", at tor-
skefiskeriet ikke kan betale sig med
de fiskepriser. Nu prøver jeg på at få
det hele til at løbe rundt, men viser
det sig, at det er umuligt, så må jeg
simpelthen holde op. Hvis det skal
være, kan jeg igen begynde som
minør, men det vil jeg ikke, så længe
jeg kan få fiskeriet til at gå.
— De har en lang arbejdsdag i
bundgarnssæsonen?
— Jeg og min besætning har i de
sidste måneder gennemsnitlig haft en
arbejdsdag på 20 timer. Min 5 mands
besætning har aldrig haft fritid, så
længe sæsonen varede. Når andre
unge mennesker holder fyraften, tager
vi af sted for at røgte bundgarnene.
Min besætning har arbejdet ihærdigt
trods en lille løn. De unge mennesker
kune have fået dobbelt så meget i
løn, hvis de var i Godthåb.
Der er ikke noget at sige til, at de
unge mennesker hellere vil arbejde i
Godthåb. Når en skipper her har træ-
net sin besætning i 2—3 år, mister
han den, fordi de unge går over til
færingerne. På den måde mister man
duelige unge mennesker.
MANGLENDE ARBEJDSKRAFTI
— I har også problemer med at
skaffe den nødvendige arbejdskraft
til fiskeriet?
— Ja, i høj grad. Der er 5 kuttere,
som fisker til fabrikken i NarssaK. Nu
er fangsterne af rejer rationeret til
450 kg pr. båd om dagen på grund af
manglende arbejdskraft. KGH har
sendt arbejdskraft fra Sydgrønland
til Diskobugten, og dér må jeg ikke
fiske, også på grund af manglende ar-
bejdskraft!
— Hvor skal De fiske, nu da bund-
garnssæsonen er slut?
— I øjeblikket ligger min kutter
med maskinskade, og reparationen vil
tage nogen tid. Men når den er klar,
tager jeg ned til Kap Farvel-området,
hvis isen ellers tillader det.
— Har De ellers andre planer?
— Jeg har planer om at etablere en
fiskebutik i nærheden af det nye hus,
som vi skal flytte ind i i nær frem-
tid. Det er et type 25 hus, der er op-
ført med en række ændringer efter
eget ønske. Huset er forsynet med
centraloliefyr og fuld kælder samt et
ekstra værelse. Det bliver helt rart
at flytte ind i det nye hus. Vi har i
mange år boet i et gammelt hus.
— Hvordan klarer De Dem i vinter-
månederne?
— Jeg lever af at sælge fisk til
byens befolkning i vintermånederne,
når det er svært at fange fisk i byens
nærhed. Ellers har jeg et „privat"
rejefelt, som jeg tyr til, når det kni-
ber med at fange torsk.
Julut.
Fisker Christian Høyer om bord på sin 25 tons store kutter, „Lucarno".
aulisartoK Christian Høyer, åssilineitarsiinassoK pujortulerarssuarme 25 tonsekartup
„Lucarno“p Kane.
sårugdlit akikipatdlaKaut
kalåtdlit aulisartut eKiasugtungitdlat, pissutaussordle tåssa ka-
låtdlit aulisariutait mikivatdlårmata aulisartutdlo akigssauå-
ngingmata angnerussunik angatdlatitarnigssamut, aulisartor-
ssuaic Christian Høyer OKarpoK
— erKungilaK OKåsagåine aulisartut
kalåtdlit euiasugtussut. soruname ka-
låtdlit aulisartut akornåne ama euia-
sugtoKartarpoK kuk uneruvordle ka-
låtdlit aulisartut atautsimut taimatut
Fremtidens to typer trawlere
sundhedsmæssigt og smagsmæssigt
farligt at fryse et levnedsmiddel igen,
efter at det har været optøet. Men
det norske Institut for Køleteknik har
nu ved forsøg godtgjort, at dobbelt-
frysning kan praktiseres uden risiko
for kvaliteten af slutproduktet.
Fra finsk side fremlagde Kuusi og
Kytokangas resultaterne af en under-
søgelse af: — Forandringer i fiske-
proteiner ved nedfrysning og deres
inhibering ved hjælp af fosfater. Ved
lagring af dybfrossen fisk sker der
nogle ugunstige forandringer i kødets
vigtigste strukturprotein, aktomyosin.
Opløseligheden formindskes samtidig
med, at vandbindingsevnen aftager,
hvoraf følger væsketab ved optøning.
Fiskens „dybfrostsmag" beror herpå.
De nævnte langsomme forandringer
kan inhiberes ved dypning i en fosfat-
opløsning før nedfrysningen. Man har
endnu ikke klarhed over fosfatets vir-
kemåde, men man har gjort under-
søgelser ved hjælp af radioaktivt py-
rofosfat. Disse viste, at endnu efter 34
døgns fryselagring var filetens indre
fosfatfri.
Der bliver tale om både filétfrysere
og rundfiskfrysere, siger norsk
professor.
— Vi må i årene fremover regne
med to forskellige typer af frysetraw-
lere: filetfrysere, hvor skibet er ud-
styret med et komplet fileterings-
maskineri, der bortskærer unyttige
dele, og dermed har væsentlig større
lastemulighed pr. kubikmeter fryse-
rum, og rundfiskfrysere, der er ind-
rettet til nedfrysning af hele fisk og
hvor den plads, man sparer til fi-
letering og ekstra mandskab, kan ud-
nyttes til større lastemulighed.
Dette fremgik af et indlæg fra pro-
fessor Gustav Lorentzen, Norges tek-
niske Højskole, ved det 7. nordiske
kølemøde i København, skriver „Inge-
niør- og Bygningsvæsen".
OPTØET MAD TÅLER GENFRYSNING
Betingelsen for, at den sidste me-
tode kan anvendes er imidlertid, at
optøningen og den senere bearbejd-
ning til fileter og andre frosne pro-
dukter er kvalitetsmæssig forsvarlig.
Det har hidtil været betragtet som
OKautigisavdlugit. pissarineuartut
angnertorssxtssångingmata pis sut au-
ssok tåssa kalåtdlit aulisartut angat-
dlatait mikivatdlårmata aulisagkatdlo
taima akikitsigititdlugit ajornakusd-
Kingmat angnerussunik angatdlatitår-
nigssamut tigutsisigssaKarniarnigssaK.
måne aulisartusagåine åma pissaria-
KarpoK sungiusardluarsimassunik i-
nugtaKarnigssaK pitsauvdluartunigdlo
piniuteKarnigssaK. aulisagkat akiki-
patdlårnerat pissutigalugo taimailior-
nigssau kalåtdlit amerdlanerit saper-
tarpåt.
taimatut OKartoK tåssa K’aKortume
aulisartut sujuartortåt svejtsimio ka-
låtdlimik nulialik Christian Høyer. I-
vigtune KaertiterissusimagaluarpoK,
aulisardlunile autdlartisimavdlune
Arsungme 1958-ime angatdlateKar-
dlune 26 fodsimik. ukiut mardluk Kå-
ngiungmata 30 fodsimik pujortulérar-
tårpoK atautsikut akilerdlugo, emi-
nardle påsinarsisimavoK angatdlat
tåuna mikivatdlårtoK tancavane si-
korssuaKartartume aulisautigisavdlu-
go, 1962-imilo pujortulérarssuartår-
poK 25 tonsilingmik.
Christian Høyer K’aKortume eruå-
nilo aulisartut eKérsimårnerssaråt. u-
pernåK bundgarnerssornerup nalåne
sårugdlingnik 200 tonsersimavou, au- t
lisartoK tugdlerssortigisså 40 tonsersi-
mavdlune.
iluagtipiångitsoK
— upernåK måna bundgamerssor-
neK iluagtitdluarpa?
— någga, taimaerKajångilaK. uper'
nåK måna bundgarnerssorneK sujor-
narnit autdlartiårneroKaoK. aprihP
Kulingånile bundgamit ningipavut,
pisaKingmatdle Kåumatip sivnera 10
tonsinait pissaråvut. majime junimil0
pitsauneruvoK bundgarnit pingasut
piniutigalugit 200 tons Kaicingajag'
kavtigit. Igalikup kangerdluane auli'
sarpugut anordlerajoKissume, Kåuma-
tit mardluk ingerdlanerinane 41-ri'
ardluta bundgarnit nugtariaKarsi-
mavdlutigik. Igalikup kangerdlua Pe"
KartarpoK avdlane sårugdleKångika-
luarångat, tåssalo måna upernåt P1'
ngajugssåt Igalikup kangerdluane
bundgarnerssordlunga, ukioK månale
bundgarnerssorneK pitsåungeKaoK.
— sårugdlit aké nåmaginartingila'
tit?
— ilauna, inugtamalo åma akig'
ssarsiartik nåmaginartingeKåt. sårug'
dlit K’aKortume KGH-mut tunivdlU'
git kilumut 36 øreKarput. aulisarfivti'
nit K’aKortumut nal. akunere sisamat
ingerdlassarpagut, K’aKortordlo Ka'
ningnersiugaralugo tunitsivigissar-
parput, Narssamut tunissiartomiåsa'
galuaruvta akunerit arfineK mardluk
ingerdlassugssaugavtigit bundgarnit
nékutiginigssånut pivfigssaerutug'
ssaugavta. taimåikaluartordle sårug'
dlit Narssame fabrikimut tunivdlugit
akisunerungmata agssartuisitsissarpU'
nga kilumut 4 øremik akilerdlugit-
Kåumatine mardluinarne agssartuisit'
sinermut 8.000 kr-érpunga.
—sårugdlit 200 tons tunivdlugit Ka-
noK akeKaramik?
— 72.000 kr erKåine. puigortariaKa-
ngilardle tåuko 40 pct-é sulissunut pi'
niutitdlo akilersorneKarnerånut ator-
Savner De lys?
KaumarKUtigssaileKivit?
Stationære og transportable
generatorsæt (nødstrømsanlæg),
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
VI sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Billedet viser:
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
åssillssame takuneKarsinauvoK:
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut Rok. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkåtinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersOtigalugo.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.

Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister I el-aggregater
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1787
Indehavere: P. Fabrlclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdlåssinek pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.

ml/*
4