Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat tafdlimångorneic 12. november 1965 Nr. 23
Lejl ighederne er for små
Flere medlemmer af Crønlandsrådef advarer mod at bygge lejligheder
på kun 55 kvadratmeter, som G-60 betænkningen foreslår. — Anlægs-
budgettet for 1966 30 mili. kr. højere end dette års.
På Grønlandsrådets fjerde møderække, der fandt sted den 3.—5. november,
blev medlemmerne orienteret om forhandlingerne mellem Ministeriet for Grøn-
land og de bevilgende myndigheder om anlægsbudgettet for 1966. Det ser ud
til, at man på den ene side fra ministeriets side nøje har gennemregnet de for-
skellige konti for at finde besparelsesmuligheder, men på den anden side har de
bevilgende myndigheder vist forståelse for de grønlandske behov.
Vinteren er over os, men den forste del af vinteren skifter vejret som regel meget fra
kulde til tø. Vejene er glatte, og når bilerne ikke har snekæder og grusningen af vejene
ikke er begyndt før bilerne er dukket op, går det let galt. — ukiorpugut, ukiorkårneranile
sila avdlångorartauaoK issileraluardlune fssangertardlune. avKusernit Kuasarput bilitdlo
agssakåssue kalungnertalernekarsimångigpata avkusincrdlo bilit angalaulersinagit siorar-
tcrneitarsimångikångat ajutortoKarKajåssarpok.
Man regner herefter med at kunne
gennemføre et anlægsbudget på ca.
190 miil. kr. i 1966, hvilket vil være
en forhøjelse på 30 miil. kr. i forhold
til 1965. Dette er næppe helt, hvad der
bar været sigtet imod, men det er dog
i høj grad i overensstemmelse med de
faktiske tekniske muligheder.
Efter planerne skal der i 1966 fær-
diggøres 225 etagelejligheder og på-
begyndes 215 etagelejligheder, for-
uden at der opføres 230 boliger i én-
og tofamiliehuse.
tag forbrugerne med på råd
Der udspandt sig en livlig drøftelse
om lejlighederne i det nye etagehus-
byggeri. I G-60 betænkningen forud-
sættes en gennemsnitlig lejligheds-
størrelse på 55 kvadratmeter. Flere
Medlemmer af Grønlandsrådet øn-
skede en forøgelse af gennemsnits-
arealet, idet der dog samtidig var tvivl
om, hvorvidt lejerne kunne betale
huslejen, uanset det store statstilskud.
Det oplystes, at de nyeste etage-
huse, der er opført i 1964 og 65 har
en gennemsnitsstørrelse på 65
kvadratmeter. Der var enighed om
at fraråde grønlandsministeren at
gå under denne størrelse ved plan-
lægningen af 1967-byggeriet.
Rådet fandt dog ikke at kunne tage
stilling til en yderligere forhøjelse af
boligarealet, før de samlede langsig-
tede investeringsplaner har været til
drøftelse i februar 1966. For øvrigt
fandt man det ønskeligt, at forbru-
gerne, især de grønlandske kvinder,
tages med på råd ved planlægningen
af lejlighedernes indretning.
Flere af rådets medlemmer gjorde
i øvrigt opmærksom på behovet for
socialt institutionsbyggeri.
grønlandsministeriet afgiver
kompetence
Departementschef Erik Hesselbjerg
oplyste, at planerne om en overførsel
af visse af Grønlandsministeriets fag-
områder til fagministerierne nu er
ved at blive realiseret. Den grønland-
ske kirke overgår til Kirkeministeriet
fra nytår, og samtidig lægges Grøn-
lands Radio administrativt ind under
Kulturministeriet. Forhandlinger om
Kulturministeriets overtagelse af bi-
blioteker, film og Radioavisen er sta-
dig i gang.
12 MILL. KR. TIL BYRENOVATION
Under en drøftelse af de byhygiej-
niske problemer konstateredes et
stærkt behov for en indsats på dette
område. Den intense byggeaktivitet og
de betydelige udgifter, der er forbun-
det med kloakering, vanskeliggør by-
ernes renholdelse.
Til rådets orientering var forelagt
et udbygningsprogram for renova-
tionsanlæggene i de grønlandske byer,
der forudsatte investeringer for ca.
12 miil. kr. til lossepladser, renova-
tionsanstalter m. v. i de kommende 10
år. Under drøftelsen understregedes
det, at byernes renholdelse i høj grad
er en lokal, kommunal opgave. Rådet
vil være opmærksom på de vanskelige
byhygiejniske problemer i den videre
Planlægning.
FANGERNES EGET FOND
Et forslag om en ændret afregnings-
form ved opkøb af sælskind, der inde-
bærer en indkomstforhøjelse på 35
Pct. for de grønlandske fangere, vil
blive forelagt på ny under februar-
mødet. Grønlandsrådets sekretariat vil
da have udarbejdet et endeligt forslag
efter de retningslinjer, man nåede
frem til under drøftelsen af spørgs-
målet.
Der var enighed om, at indtægterne
Ved sælskindsauktionerne fremover
fuldtud bør tilfalde fangerne med fra-
drag af salgsomkostningerne. Men der
var nogen diskussion om formen for
overskuddets udbetaling.
Det forelagte forslag gik ud på en
forhøjelse af indhandlingsprisen for
sælskind og en fastsættelse af ud-
byttedelingen i forhold til overskud-
det, samt oprettelse af en fælles regu-
leringsfond som stødpude mod svin-
gende eksportpriser.
De grønlandske repræsentanter var
ikke tilhængere af en fælles prisregu-
leringsfond, men foretrak lokale di-
striktsfonds, der også kunne anvendes
til investeringsformål.
Interessen samlede sig til slut
om et forslag gående ud på, at
indhandlingspriserne forhøjes, og
at en del af overskuddet indgår
i lokale fonds, dannet på frivillig
basis og med bestyrelser valgt af
fangerne selv.
KAN IKKE UDVIDE FABRIK,
DER MANGLER ARBEJDSKRAFT
Grønlandsrådet har fra Egedesmin-
de kommunalbestyrelse modtaget en
henvendelse, der udtrykker betænke-
lighed ved, at der i G-60 betænknin-
gen ikke er noget forslag om en indu-
striel udbygning af Egedesminde.
Det fremgik af rådets drøftelse, at
der i G-60 betænkningen alene er tale
om en forventet udvikling, som kan
ændre sig, hvis erhvervsforholdene
skifter karakter. Der er således ikke
af G-60 givet nogen endelig vurdering
af Egedesmindes fremtidige mulig-
heder.
På den anden side fandt rådet ikke,
at der på indeværende tidspunkt er
anledning til at drøfte konkrete pla-
ner for en udvidelse af Egedesmindes
fiskeindustrianlæg, idet det af de fore-
liggende oplysninger fremgik, at det
nuværende anlægs kapacitet slet ikke
er fuldt udnyttet, bl. a. på grund af
arbejdskraftmangel i sæsonen. End-
videre er det fortsat uvist, om der kan
skaffes tilstrækkelige råvarer til
fabrikken i de vanskelige vintermåne-
der.
UNDTAGELSE FRA KANGÅTSIAK'
Repræsentanter fra Kangåtsiau
kommunalbestyrelse vil få lejlighed
til over for Grønlandsrådet at gøre
rede for kommunalbestyrelsens syns-
punkter vedrørende den foreliggende
befolkningsprognose, der forudser en
betydelig fraflytning fra kommunen.
Kommunalbestyrelsen er meget be-
kymret over den planlagte udvan-
dring, og på grund af sagens specielle
karakter gør Grønlandsrådet en und-
tagelse fra reglen om, at det må være
de politiske repræsentanter i Grøn-
landsrådet, der varetager befolknin-
gens' interesser. Den endelige debat
om spørgsmålet vil finde sted i
februar, når kommunalbestyrelsen har
redegjort for sine synspunkter.
KAP DANS VANSKELIGHEDER
Folketingsmand Knud Hertling af-
gav en beretning vedrørende forhol-
dene i Kap Dan. Der er tvivl om ud-
stedets erhvervsmuligheder på læn-
gere sigt, men da en flytning ikke er
på tale og i øjeblikket næppe heller
mulig, blev der forelagt planer om en
række mindre investeringer for at
lette befolkningens øjeblikkelige kår.
Rådet vil vende tilbage til spørgsmå-
let, når der er udarbejdet en fuldstæn-
dig oversigt over investeringernes om-
fang.
ANBEFALER TRAWLERPLANEN
Rådet blev orienteret om de planer,
der foreligger med hensyn til projek-
tering af en 500 tons hæktrawler til
fiskeriet ved Grønland. Under hensyn
til de gunstige resultater, beregninger-
ne vedrørende fartøjets rentabilitet
har givet, var der enighed om at an-
befale, at der arbejdes videre med
sagen.
NYE ERHVERVSSTØTTEREGLER
På foranledning af den konservative
folketingsmand Erik Ninn-Hansen
blev rådet gjort bekendt med lands-
rådets forhandlinger om erhvervs-
loven og loven om afsætningsrådet.
Da det må forventes, at disse to love
forelægges folketinget i indeværende
samling, var der enighed om ikke at
gå ind i en dybere drøftelse af lov-
teksten.
Folketingsmanden havde endvidere
udbedt sig orientering om, hvordan
erhvervsstøttelån ydes i praksis. De-
partementschef Hesselbjerg oplyste, at
forslag til nye erhvervsstøtteregler vil
blive forelagt rådet antagelig i begyn-
delsen af 1966, hvorfor der var enig-
hed om, at en principiel drøftelse
passende kunne finde sted til dette
tidspunkt.
STATEN SOM BARNEPIGE
FOR GRØNLANDS FANGERE
Folketingsmand Knud Hertling
kommenterede i den danske radios
nautsorssutigineKarpoK 1966-ime
sanaortugagsanut aningaussartutig-
ssat 190 mili. kr. migssiliorumårait,
Aktuelt Kvarter Grønlandsrådets
møde og sagde bl. a. om oprettelsen af
en fond for fangerne:
„Denne fond er at betegne som en
fortsættelse af den særbeskatning,
den grønlandske fangerbefolkning har
været offer for gennem tiderne. Jeg
har tilladt mig at komme med et andet
forslag, idet jeg mener, at tiden nu
er inde til, at de penge, fangerne selv
har tjent, overlades til deres egen
administration.
Det af rådet fremsatte forslag går
derimod ud på, at staten stadig skal
tåssa 1965-ime aningaussaliussanit 30
mili. kr. migssiliordlugit amerdlane-
russut. atortitagssat nautsorssutigi-
ssanit ikingnerulårunaraluarput, tek-
nikikutdle nåmagsisinaussat najoricu-
taralugit pigssarsiarineicarsinaussut
tamåkerneKarsimåput.
pilerssårutigineKartut maligdlugit
1966-ime inårsarneKartugssåuput ila-
Kutaringnut ardlalingnut inigssiane
ilaKutarit 225 inigssait ilaxutaritdlo
215 inigssaisa sananeicarnere autdlar-
titugssauvdlutik; tåuko saniatigut ig-
dlut ilaKutaringnut atautsinut mar-
dlungnutdlo inigssiat 230 sananeitå-
såput.
igdlune najugagdlit
su j unersineKartåsassut
ilaKutaringnut ardlaringnut inig-
ssiat nutåt sananeKartut angnertumik
OKatdlisigineKarput. G-60-ip isuma-
liutigssissutåne OKautigineKarpoK ila-
Kutaringnut inigssiat avguaKatigig-
dlutik 55 kvadratmeterinik angissu-
seKåsassut. Grønlandsrådime ilaussor-
tat ardlagdlit ilaKutaringnut inigssiat
avguaKatigigdlutik angnerunigssåt
kigsautigåt, KularineKarpordle nåla-
være en slags barnepige for fangerne
og administrere deres penge. Jeg synes
ærlig talt, at fangerne er nået ud over
det stade, hvor noget sådant er nød-
vendigt."
Under Grønlandsrådets næste møde-
række, der indledes den 8. februar
1966, skal rådet bl. a. tage stilling til
investeringsprogrammet for femåret
1966—70.
gauvfik angnertumik tapissaraluar-
patdlunit ineKartut akigititanut ang-
nertojdssunut nåmagtunik akigssa-
Karnigssåt.
OKautigineKarpoK ilaKutaringnut ar-
dlalingnut inigssiat nutaunerpåt
1964-ime 1965-imilo sananeKartut av-
guaKatigigsineKamermingne 65 kvad-
ratmeterinik angissuseKartut. isuma-
KatigissutigineKarpoK Kalåtdlit-nunå-
ta ministeria inåneKåsassoK 1967-ime
sanaortugagssat pilerssårusiorneKar-
nerdne sanågssat taineKartumit ki-
ngugdlermit mingnerutineKåsångitsut.
ukiunile aggersune sujumungåK a-
ningaussalissuteKarnigssamik piler-
ssårutit tamaisa februarime 1966-ime
OKaluserineKarérsimatinagit rådip au-
la jangivfigisinåungilå ilaKutaringnut
inigssiat angnerulersitaunigssåt. kig-
(Kup. 3-me nangisaoK)
GRØNLANDSRÅDETS
MØDE-REFERÅTER
Vi skulle i dette nummer have
bragt fyldigere referater fra Grøn-
landsrådets møder. Det er bl. a.
derfor, vi udkommer med en dags
forsinkelse. Referaterne nåede dog
ikke frem i tide, og vi håber, at vi
kan bringe dem i næste nr.
GRØNLANDSRÅDIP
OK'ALOSERISSAI
Grønlandsrådip atautsiminermine
OKaluserissai angnertunerussumik
normume uvane erKartugagssariga-
luarpavut. tamånåtaoK pissutigalu-
go uvdlormik atautsimik kinguar-
tordluta sarKumerpugut. atautsiml-
nernile OKaluserissat agdlautiginere
ajoraluartumik inortuiput, neriug-
pugutdlo normume tugdlerme ilå-
ngusinaujumårdlugit.
Den ferste skibsprovianteringshandel i en grønlandsk by er åbnet af KGH i Godthåb.
Butikken er beliggende ved siden af Godthåb Fiskeindustri og kommer til at betyde en
stor lettelse for fiskere og sofolk. — angatdlatit inuisa tanuagssarsiniartarfiat nunavtinc
igdlOKarfingne angmagaussut sujugdlersåt Nungme KGH-mit autdlarncrnenarpoK. niu-
vcrtarlik Nflngme sulivfigssup saninguanipoK aulisartunut umiartortunutdlo malugusuat-
dlangnåsaxalune.
ilaKutaringnut inigssiat mikigineKartut
Grønlandsrådimut ilaussortat ardlagdlit mianerssorKussutigigåt
ilaKutaringnut ardlalingnut inigssiat 55 kvadratmeterinamik
angissuseKartitaunigssåt, tåssa G-60-imit sujunersutigineKartu-
tut + 1966-ime sanaortugagssat ukioK måna sanaortugkanit
30 mili. kr. migssiliortunik angnertunerusassut
Grønlandsrådip sisamagssånérdlune atautsimitarnerane novemberip pinga-
juanit tatdlimånut pissume ilaussortat tusartineuarput Kalåtdlit-nunåta mini-
steriaKarfiata aningaussanigdlo ■nålagauvfiup atortitagssainik akuerssissartut
1966-ime sanaortugagssanut aningaussalissutigssat pivdlugit isumaKatigingniar-
nerinik. imåinguatsiarpoK suliagssat dssigingitsut ministeriaKarjingmit naut-
sorssorKigsårneKarsimassut sipågaKartoKarsinaunera påsiniardlugo, igdlua’tu-
ngågutdle aningaussanik nålagauvfiup atortitagssainik akuerssissartut påsisi-
mavdlugo Kalåtdlit-nunåne atortitagssat kanoK pissariaKartineKartigissut.