Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 11

G RØN LAN OSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Hans Janussen
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr. 25,00 jvungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naiciteriviane
pissartagaKarneK uk..........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
-----------------------------J
En del af vore problemer
ilagingne sulissuvdluartoK
Grønlandsrådet har holdt sin fjerde
møderække og behandlet en række
sager, der har betydning for Grønland
og for landsdelens befolkning. Rådet
er ganske vist kun rådgivende, men
det er her, alle betydningsfulde spørgs-
mål om Grønland samles, inden de
går videre til politikerne og myndig-
hederne.
Et af dagsordens-punkterne var lej-
lighedernes gennemsnitsstørrelse i
Grønland. Rådet anbefalede at fraråde
Grønlands-ministeren at gå under 65
kvadratmeter-størrelsen ved planlæg-
ning af 1967-byggeriet. Desværre er
det ikke nævnt, hvor stor en gennem-
snitsstørrelse de syddanske lejligheder
har, men vi ved, at lejlighederne i
Danmark er større end de grønland-
ske. Hvis det er muligt at hæve de
grønlandske lejligheders gennemsnits-
størrelse uden at gøre alt for store
indhug i lejernes økonomi, vil det
glæde os alle heroppe. Ganske vist
har boligstandarden i Grønland ikke
været høj blot indtil for nogle år si-
den — og der findes stadigvæk mange
saneringsmodne huse — men man må
ikke glemme, at de nye huse, der byg-
ges i disse år, kommer til at eksistere
i flere generationers tid.
Det er også glædeligt at erfare, at
man har fået øjnene op for nødven-
digheden af at løse renovationsspørgs-
målet, inden de hurtigt voksende byer
kommer til at se ud som lossepladser.
I forbindelse med myndighedernes an-
strengelser for at gøre byerne mere
rene, må man kunne starte lokale
kampagner for at få beboerne til at
Grønlandsråde sisamagssånérdlune
atautsimérérpoK Kalåtdlit-nunånut i-
nuinutdlo tungåssuteKartut ardlagdlit
pingåruteKartut OKatdlisigalugit. råde
sujunersuissartuinaugaluarpoK, tåssa-
nile Kalåtdlit-nunånut tungåssuteKar-
tut pingårnerit tamarmik katerssor-
neKartarput politikerinut OKartug-
ssaussunutdlunit ingerdlåneKartina-
tik.
uvdlorrnut oKaluserineKartut ilagåt
Kalåtdlit-nunane ilaKutaringnut inig-
ssiat avguaKatigigdlutik angissusiat.
rådip ilalerpå Kalåtdlit-nunåta mini-
steria inåneKåsassoK 1967-ime igdlu-
liagssat pilerssårusiorneKarneråne av-
guaKatigigsitsinerme inigssiat 65
kvadratmeterinit mingnerutineKarKU-
nagit. ajoraluartumik taineKångilaK
Danmarkerpiame ilaKutaringnut inig-
ssiat avguaKatigigdlutik KanoK angiti-
ginersut, ilisimavarputdle kalåtdlinut
ilaKutaringnut inigssianit angneru-
ngåtsiartut. Kalåtdlit-nunane ilaKu-
taringnut inigssiat avguaKatigigdlutik
angissusiat angnerulersineKarsinauga-
luarpat ineicartartut akigssarsiåinik i-
långarterutauvatdlångitsumik, tauva
tamåna tamavta måne najugaKartu-
gut nuånårutigisagaluarparput. Ka-
låtdlit-nunåne igdlut ukiut ardlaKå-
ngitsut matuma sujorna tikitdlugo
pitsaussussutut OKautigineK ajornara-
luanput — amalo igdlupalåt nutånik
taorsertariaKartut sule amerdlagalu-
arput — puigortariaKångilardle igdlut
nutåliat ukiune måkunane sanaortor-
neKartut kinguårit ardlagdlit inune-
rine atassugssaungmata.
nuånerportaoK tusardlugo evKilui-
sårnigssap KanoK pissariaKartiginera
påsineKarsimassoK igdloKarfit agdli-
artupilortut erKaivigtut issikoKalersi-
nagit. OKartugssaussut igdloKarfingnik
evKiluitsutitsiniarneråne igdloKarfi-
kutåne igdloKarfingmiut nangminér-
dlutik evKiluitsutitsiniarnigssait a-
nguniardlugo suliniartoKalersinauga-
luarpoK. ineriartornerssuaK autdlar-
tingikatdlarmat igdloKarfingne amer-
dlaicissune ordneKarpoK ipitsutitsine-
Kardlunilo, igdloKarfingnilo ardlaling-
ne najugaaartut sule evKiluitsutitsi-
nerme nangminérdlutik peKatåuput.
amerdlaKissunile soKutigissaerutoKar-
simavoK. méncat perorsarneKarung-
naerput avdlat pigissåinik atanting-
ningnigssamut. ukiut tamaisa ani-
deltage aktivt i renligholdelsen af
byerne. Mange steder var der orden
og rent, indtil den store udvikling be-
gyndte, og i flere byer er befolkningen
stadigvæk med til at renligholde deres
egen by. Men alt for mange steder er
man blevet ligeglade. Børene opdrages
ikke mere til at respektere andres
ejendomme. Hvert år ødelægges store
værdier af strejfende børn, og for-
ældrene samt de voksne siger ikke
noget. Hvis der ikke sker en mentali-
tetsændring, må man forvente, at
kommunerne kommer til at bruge
mange penge til renligholdelsen af
byerne i de kommende år.
Rådet har også diskuteret forhøjel-
sen af indhandlingsprisen for sælskind.
Man er blevet enige om, at fangerne
skal have hele overskudet af indtæg-
terne ved sælskindsauktionerne. Men
det blev også foreslået at oprette en
fælles reguleringsfond som en stød-
pude mod svingende eksportpriser. Vi
forstår godt de grønlandske repræsen-
tanters reaktion mod det sidstnævnte.
Som bekendt lavede man en konjunk-
turudligningsfond for fiskerne for
nogle år siden. Ordningen har man
ikke haft glæde af. Vi tror ikke, at
det er skadeligt at minde fangerne om,
at de også skal tænke på fremtiden.
Men det er på tide, at grønlænderne,
fangerne indbefattet, selv ordner de-
res egne sager uden indblanding fra
staten eller fra andre instanser. Det
er fra nu af, vi må forsøge at stå på
egne ben og gøre vore egne erfaringer,
selv om måske det kommer til at ko-
ste tårer for nogles vedkommende.
ngaussarpagssuarnik naligdlit mérKa-
nit tarfissunit aserorneKartarput, a-
ngajoncåt inersimassutdlo oKåsanatik.
encarsartauseK avdlångungigpat ili-
magissariaKarpoK ukiune aggersune
kommunit igdloKarfingnik evKiluitsu-
titsiniarnermingne aningaussarpag-
ssuarnik atugaKartarumårtut.
rådip OKaluserisimavåtaoK puissit
amisa tunineKarnermingne akisa ag-
dlineKarnigssåt. isumaKatigissutigine-
KarsimavoK puissit amisa akitsorter-
neKardlutik tunineKarnerine sivne-
Kartorutit tamarmik piniartunut tu-
niuneicartalisassut. åmåtaoK sujuner-
sutigineKarsimavoK nunanut avdlanut
tunissartagkat akikitdleriarsinaunerå-
nut sitdlimatigssamik aningaussaute-
Karfingmik pilersitsinigssaK. tupigi-
ngilarput kalåtdlit rådime ilaussortat
taineKartumut kingugdlermut aker-
dliunerat. ilisimaneKarpoK ukiut ar-
dlagdlit matuma sujornagut aulisartut
sitdlimateKarfeKalermata nailisardlu-
go K-fondimik taineKartartumik. tai-
matut ånugssussineK iluaKutigineKå-
ngilaK. isumaKarpugut piniartut ajo-
Kutiginaviångikåt sujunigssame pi-
ssugssanut sitdlimanigssamik erKaisi-
neKåsagunik. pivfigssångorpordle ka-
låtdlit, piniartutaoK ilångutdlutik,
ingmingnut tungassunik nangminér-
dlutik årKigssussisitalfsavdlugit nåla-
gauvfingmit avdlanitdlunit akuliuvfi-
gineKaratik. manangåK nangminérni-
artariaKalerpugut taimalo misilitag-
ssanik katerssiniartariaKalerdluta, tai-
mailiornigssaK nauk imaKa ilavtinut
Kuvdlinermik kinguneKartåsagaluar-
tOK.
palase Karl Chemnitz 81-inik ukio-
Kalemerminut pentigsorssussoK nå-
parsimalersoK tusaravtigo tamatumalo
kingorna uvdlut ardlaKångitsut au-
gustip 18-iåne toKussoK tusaravtigo
Kularnångitsumik nunarKataussut mi-
sigissånit mingnerungitsumik misigi-
ssaKarpugut — maKaissisavdlugo, sa-
kimeralugo Kutsavigerusugdlugulo.
tOKunerane radiukut nalunaerutigi-
neKartume (tåssaugunartordlo Atua-
gagdliutine ukioK måna nr. 18-ime i-
långuneKartume) maKaissigavko ila-
gingne sulissuvdluartoK angnertune-
rulårtumik erKaimaneKautigssiorne-
Kånginera kingusigkaluartumik ag-
dlautigilårniarpara.
palasip Karl Chemnitzip 1910-p er-
■xånit palaseKarfit Upernavingmit Na-
nortalingmut tamardluinangajaisa pa-
lasiuvfigisimavai. ukiut kingugdlit u-
kiorpålugssuit Nanortalingme palasi-
uvdlune soraerningornigssane tikit-
dlugo, soraerningoraluaramilo palasit
autdlarsimatitdlugit sivisunerussumik
sivikinerussumigdlunit kingorårtau-
juartardlune toKunine tikitdlugo.
palase Kåle takuvdlugo atarxinar-
tuvoK, inuvordle saimassoK atarxinar-
tunut nikanartunutdlo åssigingmik i-
lagsingnigtuartoK, igtornarsångisåi-
nartoK. pikorigsorssuvdlune piginau-
niligssugaluardlune ingminik nivtar-
såutungilax — palasitut atorfingminik
nuånarissalik, pingårtitsivdluinartoK
sulivdluartussordlo.
taerérpara ingminik nivtarsåutu-
igdlup Høka-husip
tungavigssmeKarnera
Hr. årKigssuissoK!
Kulåne taineKartup Atuagagdliutine
nr. 22-me, 28. oktoberime 1965-ime
sarxumersune nåmaginartumik nav-
suiauteKamigssavnik neriugsimaneri-
galuara maungåinarpoK.
nuånårutigssauvoK GTO-p KanoK i-
liusexartarnera atuagagssianit taimak
soKutigineKartigingmat, neriugpunga-
le oKatdlisigineKartoK akiorissutauli-
sångitsoK. tamatumunga pissutigssaK
mikivatdlårsorigavko.
OKatdlisigineKartoK sukumivigdlugo
misigssorsimavara, kigsautigigavkulo
ersserxivigsumik åp-imik någgamig-
dlunit akinexåsassox — igdlup tunga-
vigssåta GTO-mit kasilernexarsima-
nera — akissut tåssauvoK någga!
igdlup tungaviata GTO-mit kasi-
lerneKarsimångineranut ugpernarsau-
tigssat kigsautigineKartut erKarsauti-
galugit akissut kigsautigissat ersser-
Kigsungordlugo måna pivat, isumagi-
naviångilatdlo atuagagssiame takisu-
mik sunigdlo tamanik navsuiautau-
ssumik agdlåsassunga. taimailiorsi-
nauvungale.
OKarneK: a j ussårutigissariaKartoK
„byggelederip tamåna ilisimånging-
mago“ navssårivdluagaoKaoK — er-
Kortuvdlunilo. ajoraluartumigdle
GTO-mut tungassut åssigingitsut ta-
maisa tamåkerdlugit ilisimångilåka.
P. Petersen,
byggeleder.
akissumut agsut Kujavugut. åmame
åp någgalunit kisiat Kinutigårput.
ånc.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Proklama
Alle og enhver, der måtte have noget
at fordre i dødsboet efter tolk Johan Peter
Rosing Heilmann, født 1/7 1928 i Godhavn
og død 21/7 1965 i Upernavik, indkaldes
herved med 6 måneders varsel til at an-
melde og bevislig gøre deres krav for
kredsretten 1 Upernavik.
Godthåb, den 2. november 1965,
Grønlands landsret.
NALUNAERUT
klkutdluntt OKalugtip Johan Peter Rosing
Heilmann-ip, indssok K’eKertarssuarme 1/7
1928 toKussordlo Upemavingme 21/7 1965,
Kimatainit piumassaKarsinaussut matumQ-
na KinuviglneKarput piumassaKautigissamik
sussusé ugpernarsautigssartaitdlo manamit
Kåumatit arfinigdlit ingerdlanerine Uper-
navingme kredsretimut nalunaerutigissar-
Kuvdlugit.
Grønlands landret, Ntik,
den 2. november 1965.
ngitsoK; taimåitOK tatigissåussusia ta-
kusinauvarput kommuneråditorKame
ilaussor tausimangmat su j uligtaissuv-
dlunilo, sysselrådime ilaussortaussar-
dlune oKalugtaujuardlunilo. åma kom-
missionerssuarme 1920—21-miungu-
atsiarpoK kalåtdlit ardlaKangångitsut
ilagalugit peKatauvoK. — tåuko kisisa
taivåka måssa avdlatigut tatigissauv-
dlune suliagssineKartaraluartoK. (tai-
mame piginauneKartigissoK ingminik
nivtarsåukaluarune Kinigauvfit ar-
dlåine åma tigujumaneKartarunaralu-
aKingmat).
palasip Kålip ilagingne sulinermi-
nik pingårtitsivdluinåssusia atausiar-
nanga påsissarsimavara imaKa ar-
dlagdlit tusåtitdlugit ei'Kaisimångiså-
nik. kommuneråditorKame atautsimi-
titdluta ardlåne anigavta OKarfigånga:
— måna Kinigauvfik någpat idnuti-
gissariaKarpara KinigaorKigkumana-
nga, palasitut suliagssavnut kinguar-
sautiginaravko. åma sysselrådit na-
låne erKartussineKartitdlugo suleKa-
tauvdluta ineravta, anigavta, inger-
dlaKatigåra. ingerdlatitdluta arnaK i-
kiorteKangångitsoK nåpiparput. taku-
vara aningaussamik tunigå. imaKa o-
Kautigerusungikaluardlugo issigigavko
kisimalo ilagileraminga OKarpoK: —
erKartussinerme peKataugångama a-
kigssarsiåka uvanga iluaKutigssavnut
atorneK ajoravkit, ikiortariaKartunut
tuniutaravkit. — tåssamiuna Kåle pa-
lasitut suliagssavingminut nalerKut-
dluångitsunik nuånarissaKarpatdlå-
ngitsoK.
OKalussitdlarKigsorssuvoK. nålagiar-
titsissoK tusarnåråine påsissariaKar-
tarpoK isumaliutigivdluagkanik OKa-
luseKartartoK. ivangkiliup imå uv-
dluvtinut nalerKiitungortitdlugo Ka-
noK atorfigssaKartigissoK påsitiniar-
tarpå, oKalussititdlugo Kavsinik pui-
gunaitsorsivfigisimavara, akugtungit-
sumigdlo erxaissarpåka nålagiartitsi-
nere mardluk tusarnårsimassåka. pa-
lasitut angalavdlune (iniardlune) må-
ne nålagiartitsigame najorKutarå.
Luk. 19, 1—10, Sakiusip Jisuse taku-
jumangårsimagå, erKarsautinigdlo a-
rajutsingisåinartup Jisusip påsivå a-
sule alapernåiniåinardlune Sakiusip
takujumångikåne. taimåitumik ig-
dluane uningajumavoK, Sakiusimut-
dlo pivdluarnåsaKaoic OKarfigineKar-
dlune: — uvdlume inoKutigit uko å-
nåssutigssarsiput .. Jisusivme tåssa
piumasså nangminerminik ujardler-
sut iserfigiumavdlugit .. åma måne
aperssortitsiartordlune sapåme aper-
ssortitsivigssame sujuliane ivangkilio
Luk. 19, 41—48 najorKutarå ilåtigut
OKausertalik: — takusarneKarfigissat
ilisaringinagko uvdluvtinisaoK tamav-
ta takusarneKarfeKarpugut, nåpitavut
åssigingitsut avKutigalugit takusame-
KarfeKarpugut. Gute Kutsavigisigo å-
ssigingitsut atordlugit takusameKar-
feKartitsissarmat..
erKåingitsorumångilåkåtaoK suliv-
figissarsimassai, igdlumine nulia åma
Kitornai. atausiarnanga ilagissarsima-
våka igdlumingne uvdlåkorsiortut
(Kitornait méraugatdlarmata). taku-
ssarpara atåtauvdluartup uvdlormik
autdlarninera erKigsinartoK, Kitornau-
ssunut puigunaitsugunaKissoK.
palaserisimassarput atandssarput
ukiorpagssuarne palasitut suliarpag-
ssue pivdlugit Kujåssutitut una ag-
dlagaminera agdlagpara. Kålip pala-
situt sulivfine ukiut kingugdlit ku-
jatårpiame sulivfigingmagit Kap Far-
velip erKåta inuinit atarKineKardlune
erKaimaneKartuåsaoK.
Josva Simonsen,
NarssaK kujatdleK.
Tildeling ai grund
til HØKA-hus
Hr. Redaktør!
Mit håb om at have redegjort fyl-
destgørende for ovennævnte sag i
„Grønlandsposten“s nr. 22 af 28. okto-
ber 1965 bristede.
Det er glædeligt, at GTO’s disposi-
tioner nyder pressens bevågenhed i så
høj grad, men nogen polemik om den-
ne sag håber jeg ikke, det skal udvikle
sig til. Dertil tror jeg, „grunden" er
for lille.
Jeg har undersøgt sagen særdeles
nøje, og da De ønsker et klart Ja eller
Nej til spørgsmålet, om GTO har kas-
seret grunden, så er svaret Nej!
Med hensyn til de ønskede beviser
for, at GTO ikke har kasseret grun-
den, så har De nu fået det klare svar,
De ønskede, og det kan da ikke være
Deres mening, at jeg i bladet skal
fremkomme med en lang detailleret
udredning. Men jeg KAN gøre det.
Bemærkningen om, at det må be-
klages, „at noget sådant ikke skulle
være byggelederen bekendt" er be-
stemt helt udmærket fundet på — og
rigtigt. Jeg ved desværre ikke alt mu-
ligt om alting i GTO.
P. Petersen,
byggeleder.
Vi siger mange tak for svaret. Vi
forlangte kun Ja eller Nej.
Red.
tuberkulose aklornlardlugo sullnlartut taperserstiklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Beskyt Dem mod kønssygdomme
DE BEDSTE OG SIKRESTE KONDOMER
HYM0 LUXUS
KUN KRONER 12,00 FOR 36 STK.
Indsend kr. 12,80 (indbefatfer forsendelsesomkostninger)
til POSTGIROKONTO 4018.
SPECIAL-IM PORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
FANTASTISK BÅD-GARANTI
KularnaverKut tupingnåinartoK
WITH 400 (15 fod)
med styrestol i
centrum.
Længde: 442 cm
Bredde: 178 cm
WITH 400 (isigkat 15) Kitermi-
gut aKUgfilik. taklssusia 442 cm.
sillssusia: 178 cm.
WITH bådene er godkendt af Lloyd og der ydes 12 mdr.s garanti på alle WITH
både, hvilket ikke er helt almindeligt. Det siger sig selv, at der bliver solgt mange
WITH både. — Rekvirer brochure.
WITH fremstilles i 3 modeller — 10—12—15 fod — i glasfiber.
ECHO fiber, den ideelle slæbe- og fiskejolle, 10 og 12 fod. — Rekvirer brochure.
Norske træ joller fra 8Vi—141/* fod med kobbernagler og egespanter.
Vi leverer alt uden OMS.
umiatsiait WITHit sitdllmasissarfingmit Lloydimit akuerineKarsimåput tamarmik
Kåumatine 12-ine atortunik KularnavérKUsigaussardlutik. tamåna KaKutigortOvoK,
tupingnångilardlo umiatsiait WITHit amerdlaKissut tunineKartarmata. agdlagarta-
mik navsuiåumik piniarit.
WHITit åssigingitsut pingasut — 10—12—15 fodit — igalåminiussat pineKarsinåuput.
ECHO fiber kaligtagagssaricigsoK aulisautigssarKigsordlo — 10 åma 12 fod. agdla-
gartamik navsuiåumik piniarit.
umiatsiårKat Kissut Norgemérsut 81/*—14‘/* fodit kångusangnik kikiagdlit månger-
tuminernigdlo nangmigdlit.
tunissavut tamarmik ingmlkut akitsdteKångitdlat.
BÅD OG MOTOR
„Solgården", Kongebrogade 13, Kolding . Telefon (055) 2 78 02
Telegramadr.: BÅDMOTOR, Kolding.
JOHNSON-EVINRUDE-CLINTON
bådmotorer.
angatdlatit motoré ukunångånérsut:
Johnson-Evinrude-Clinton.
ajornartorsiutivta ilait
ii