Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 16

Grønlands fiskerflåde kan
blive tvunget til langfart
Danske videnskabsmænd har fundet tegn på en klimaforværring i Grøn-
land, der efterhånden kan fordrive fiskene.
Få steder i verden har klimaet så stor indflydelse på erhvervslivet som i
Grønland. Efterkrigstidens rivende udvikling af fiskeriet — nødvendiggjort af
sælfangstens svigten — har som forudsætning haft den forbedring af klimaet,
der fandt sted ved slutningen af forrige århundrede og op til 1940’erne. Med den
stigende havtemperatur fulgte bedre livsmuligheder for fisken og dermed for
befolkningen.
Anselige pengemidler blev investe-
ret til udnyttelse af de hårdt tiltræng-
te nye rigdomme. Man satsede i det
store og hele på mindre fartøjer med
henblik på de indre farvande, men
diskussionen om det rationelle heri er
stadig aktuel.
Den fremtidige klimaudvikling i
Grønland har været en ukendt faktor
i denne diskussion, og det er så meget
mere uheldigt, som fiskerierhvervet så
at sige balancerer på randen af én
grad Celsius, nemlig den, hvormed
den årlige middeltemperatur steg i
1920’erne, skriver professor pr. phil.
Willi Dansgaard og A. Wiedick i Det
grønlandske Selskabs tidsskrift „Grøn-
land".
Det er derfor af største vigtighed,
at man nøje og nøgternt følger alt,
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sgnatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
HI-ET båndoptager 1001
stationær, ■■transportabel
det helt F5TE design, der radikalt
bryder med det traditionelle.!
1001 har ny automatisk lysmar-
kering for ind- og afspilning •
automatisk sikring mod fejlslet-
ning • 3 hastigheder • store
spoler (18 cm) • båndtæller •
mixer • medhør • uafhængige
bas- og diskantkontroller • rigtig
rørforstærker • stor frontalt ind-
bygget højttalerfordirekte kvali-
tetsgeng.og 6 Watt PUSH-PULL.
Kr. 885;
ind. lang playing bånd og tom spole.
Leveres I teak og palisander. Merpris
for palisander kr. 10,-.
ELTRA dynamisk mikrofon har de fineste optage-egenskaber -
kr. 66,50 ind. bordstativ og bæresnor.
Ovenstående pris er incl. OMS og gælder kun i det sydlige
Danmark. Angående pris i Grønland indhent venligst tilbud.
A/S ELTRA, Mælkevej, Kbhv. F. Tlgadresse: ELTRAFACT
ELTRA
HI-FI fmitisslssut 1001
ilissartOK . . . angatdlatariaK
titartarnera nutårdluinarmik ilusiligaK plsoncanit
avdlauvdlufnartumik.
1001 automatiskimik lysmarkeringeicarpoK. kukuvdlune nu-
nguterinigssamut automatiskimik pinavérsårissoicardlune. pi-
ngasunik sukåssuseitarpoK, 18 cm-itut nigartutigissunik imu-
ssivenardlune, icatitue Katåinerilo ingmikut iluarsissauteKar-
dlutik, iluamérsumik nipigtortauteKarpoK, sujornanut Iku-
ssamik angisumik højttalereicardlune, nipigigdluinarthvdlu-
nilo.
bånde angisoK imussivigssardlo imaicångitsoK ilångutdlugit,
pineKarsinåuput teakimik palisanderimigdlo Kågdlit. pali-
sanderimik Kålit 10 kr.-mik akisuneruvoK.
EITRA dynamisk mikrofon imiussinermut pitsauvdluinartO-
vok. kr. 65,-, niussai ledningialo ilångutdlugit.
Kulåne taineKartoK akia akitsuteKartineitarpoK Danmarkl-
narmilo atortugssauvdlune. Kalåtdlit-nunånit pisiariniarug-
ko nalunaerutigilåruk påsiniardlugo KanoK akeKarumårner-
hvad der kan give et fingerpeg om den
klimatiske udvikling, også fiskefang-
sten, og man må naturligvis hverken
lade sig forlede til optimisme over
nogle års succes eller til pessimisme
på grund af en kortvarig fiasko.
TRE METODER
I de senere år har der vist sig tegn
på, at klimaet, i hvert fald i det indre
Grønland, har udviklet sig i ugun-
stig retning. Der er imidlertid ingen
sikre tegn til bedømmelse af, hvor
længe denne udvikling vil vare.
Til konstatering af klimaændringer,
specielt med hensyn til temperaturfor-
holdene, råder man over tre metoder:
1. hav- og lufttemperaturmålinger, 2.
målinger af variationer i gletschernes
udbredelse og 3. isotopmålinger på
akkumuleret (opsamlet) sne og is.
For alle disse metoder gælder imid-
lertid, at de intet sikkert kan sige om
den fremtidige udvikling. Betydningen
af klimatologiske undersøgelser ligger
alene deri, at de muliggør en sondring
mellem mindre vigtige, kortvarige
bølgebevægelser og de overordentligt
betydningsfulde langperiodiske æn-
dringer.
HAVTEMPERATUREN STIGER
Hvad de grønlandske hav- og luft-
temperaturmålinger angår, har fiskeri-
biologerne dr. phil. P. M. Hansen og
magister F. Herman i år påvist varia-
tionerne i sommertemperaturerne for
overfladevandet mellem Frederikshåb
og Disko. Efter et fald i 30’erne ind-
traf en ny stigning i 50’erne. Heller
ikke lufttemperaturen ved de grøn-
landske kyststationer viser foreløbig
tegn på en ugunstig udvikling.
For så vidt synes der altså ikke at
være grund til ængstelse. Men det er
meget muligt, at en iøvrigt generel
klimaforværring midlertidigt skjules i
kystområderne af varme havstrømme.
UDPRÆGET TEMPERATURFALD
PÅ NORDLIGE BREDDEGRADER
Allerede i 1961 viste en undersøgelse,
at gennemsnitstemperaturen for hele
jorden nåede klimaks omkring 1940,
og at temperaturstigningen op til dette
Foto 4- 10°/. =
omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fotohuset, Box 210, Esbjerg.
tidspunkt såvel som det senere tem-
peraturfald har været særligt udpræ-
get på de nordlige breddegrader. En
nylig undersøgelse bekræfter dette
billede for Alaskas vedkommende. Det
konkluderes, at den årlige middeltem-
peratur i dette område gennemsnitlig
steg 1,2 grader Celsius i de første 40
år af dette århundrede, men derefter
er faldet 0,5 grader til nu.
Disse tal taler et tydeligt sprog. Det
er vanskeligt at forestille sig, at Grøn-
land i lang tid kan forblive upåvirket
af en iøvrigt generel klimaforværring.
Det viser sig da også, at man ligeledes
i Grønland kan finde tegn på en kli-
maændring.
GLETSCHERNES BEVÆGELSE
En gletschers bevægelse og udbre-
delse afhænger af talrige klimatiske
faktorer (middeltemperatur, nedbør
m. v.) på en måde, man endnu ikke
har fuld klarhed over. Alene af den
grund skal man være forsigtig med
fortolkningen af gletscherobservatio-
ner.
Hertil kommer det rent principielle,
at selv om de klimatiske faktorers be-
tydning var kendt, kunne man ikke
umiddelbart give en bestemt faktor
skylden for en observeret ændring.
Således kan en gletscherfronts frem-
stød have mange årsager, f. eks. la-
vere middeltemperatur eller blot la-
vere sommertemperatur (hvorved
smeltningen formindskes), større årlig
nedbør etc.
Men det må understreges, at erfa-
ringsmæssigt har middeltemperaturen
i de fleste tilfælde afgørende indfly-
delse på gletschernes udvikling. Dette
gælder navnlig, hvis man betragter
samtlige gletschere i et større områ-
de, så lokale klimatiske særheder ikke
giver et fejlagtigt slutbillede.
ISMASSERNE VOKSER
I Alaska var der i 1920—50 en al-
mindelig udtynding og tilbagetrækning
i gletscherne. Men efter 1950 er flere
og flere gletscherfronter begyndt at
skyde frem igen.
For Grønlands vedkommende har
man bedst kendskab til ændringerne
ved de vestgrønlandske gletschere.
Såvel mindre, lokale gletschere i kyst-
landet som de store udløbere fra ind-
landsisen, de såkaldte lober, var i
1920—40 udsat for stærk afsmeltning
og tilbagetrækning. Men lobernes
fronter viste efter 1940 en stigende
tendens til standsning, og hos en hel
del lober i Nordgrønland har der si-
den 1950’erne endog været tale om en
tydelig opsvulmen eller direkte frem-
rykning.
INDLANDSISEN VISER OGSÅ
STADIG LAVERE TEMPERATUR
Den tredie metode til undersøgelse
af en klimaændring er isotopmålinger
på boreprøver fra indlandsisen. Ved
hjælp af denne metode kan man finde
ud af, hvor kold den sne var, som faldt
f. eks. for 20 år siden. Sådanne må-
linger, der blev foretaget af den inter-
nationale glaciologiske ekspedition i
1959, tyder på et betydeligt fald i den
årlige gennemsnitstemperatur over
store dele af det indre Grønland.
To af ekspeditionens borekerner in-
deholdt sne fra begyndelsen af dette
århundrede, to andre rakte tilbage til
1930 og to til ca. 1940. På begge de
dybe borekerner kunne man iagttage
tegn på en stigende temperatur op til
midten af 40’erne, og på dem alle ses
et tydeligt fald i det efterfølgende tiår.
Det tilsvarende temperaturfald varie-
rer fra 0,6 til 3,0 grader Celsius. Tem-
peraturfaldet omkring 1950 er for de
dybe borekerners vedkommende af
samme størrelsesorden som den sam-
lede temperaturstigning i hele den før-
ste halvdel af århundredet.
KLIMAFORVÆRRING SANDSYNLIG
Vurderer man de tre undersøgelses-
metoders resultater under ét og sam-
menholder dem med det direkte målte
temperaturfald i Alaska, fremkommer
et billede, hvis mest nærliggende for-
tolkning er en klimaforværring i form
af et temperaturfald, erklærer W.
Dansgaard og A. Weidick i deres ar-
tikel.
Der kan være tale om en ret kort-
varig klimatisk bølgedal. Den slags
kender man mange af, og ingen kan
sige, om havtemperaturerne, der i hø]
grad afhænger af havstrømmenes for-
løb, overhovedet vil nå at blive påvir-
ket i ugunstig retning. På den anden
side er der ingen sikkerhed for, at den
stadig uforklarlige temperaturstigning
i begyndelsen af århundredet vil vare
ved.
Hvis klimaændringen i 20’erne skul-
le gentage sig med modsat fortegn,
kan den grønlandske fiskerflåde blive
tvunget til at gå på langfart. Blot et
lille fald i havtemperaturen kan for-
drive fiskene fra grønlandske far-
vande.
LANGTIDSUDSIGTEN BEDRE
Fra Sovjetunionen kommer en be-
tydeligt lysere langtidsprognose. Sov-
jetiske geofysikere mener, at den nu-
værende istid nærmer sig sin afslut-
ning. Russerne, deriblandt Michael
Budzo fra det sovjetiske videnskaber-
nes akademi, regner med, at de uhyre
ismasser i det nordlige ishav snart vil
forsvinde og dermed skabe basis for
et varmere klima over store dele af
den nordlige halvkugle.
„Da variationerne i ismasserne har
en betydningsfuld indflydelse på vejr
og klima, betragter vi studiet heraf
som uhyre vigtigt", erklærer Budzko.
Budzko er overbevist om, at de fort-
satte studier af forbindelsen mellem
polarisens udbredelse og klimaet snart
vil kunne besvare spørgsmålet om,
hvorledes klimaændringerne vil forme
sig i de kommende 10—20 år.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som HiniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cyllnder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Karfitdlugo, 2-nik, 3-nik Imalunff
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussou sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitautenarpoK kob-
Ungesardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering al
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik uitserar-
tarput
Vælg DAN-NORMO til den nye båd
Kineruk DAN-NORMO pujoriulérKamul nutåmut
L/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
16