Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 13

Vilkårene for fangere og
fiskere i Nordgrønland
En »ledig stilling«
Med denne overskrift skriver pastor Magnus Larsen, Thule, i lokalbladet
„Hainang”, der udkom den 8. oktober, følgende:
I vor tid, hvor udviklingen skrider
godt frem i Grønland, og hvor der
sker en forbedring af indtjeningsmu-
lighederne for befolkningen, er det
som om, at fangeren bliver alt for tit
glemt. Fangeren er vist selv skyld i
dette, fordi han er så tavs. Det er
f. eks. meget sjældent, at fangerne
skriver i „Grønlandsposten". Det er
vist derfor på tide, at vi fangere også
begynder at skrive om vore vilkår i
stedet for at gemme, hvad vi har på
hjerte. Vore meninger kan blive en
udmærket støtte for folk, der skal tale
vor sag.
I vore dage er den lille grønlandske
befolkning ved at gennemgå en om-
væltning i erhvervslivet. En stor del
af befolkningen har lettere og lettere
ved at eksistere, fordi der dukker
flere og flere indtjeningsmuligheder
og lærepladser op. Derved er der skabt
et grundlag for en mere sorgløs tilvæ-
relse for mange af os. Men man må
ikke glemme, at det er blevet endnu
mere nødvendigt end før at have penge
og et erhverv, der kan give et stort
udbytte.
En stor del af den grønlandske be-
folkning lever endnu af fangst. Fan-
gerne forsøger at bevare deres for-
fædres kultur. Men i vore dage, hvor
alle priser stiger og stiger på fangst-
redskaber, fartøjer m. m., oplever vi
gang på gang, at man glemmer at tage
fangerne med i udviklingen. Hvis den-
Ordet „ligestilling" møder man så
tit, at det er blevet trættende at høre
det, og når man nævner ordet, frem-
kommer man med utallige undskyld-
ninger. Men ligestilling er noget, vi
grønlændere opnår engang i fremtiden,
selv om den ikke kan nås i dag. Så-
dan siger grundloven. Vi er på vej til
den, men vejen er meget lang, og man
hører flere og flere utålmodige røster.
Det er ikke alene grønlændere, der er
blevet utålmodige. Også danskere la-
der deres røst høre engang imellem.
Jeg var i Danmark i sommer. En
dag var jeg med til at sælge lodsedler
i en lille by. Der var indsamling af
penge til en by i Afrika. Det var ikke
så vanskeligt at sælge lodsedlerne,
men gang på gang stødte jeg på en
glædelig indstilling blandt den meni-
ge danske befolkning: De spurgte, om
jeg var grønlænder, og når jeg sagde,
at jeg var grønlænder, svarede de fle-
ste: — Vi vil ikke købe lodsedler, men
ne ensidighed fortsætter, kan man ri-
sikere, at fangererhvervet uddør.
De fleste af Nordgrønlands vælgere
er stadigvæk fangere og fiskere. Til
trods herfor er det ikke meget, de har
at sige. Efter min mening bør kommu-
nalbestyrelserne have større beføjel-
ser, hvis de skal være med til at redde
de fortvivlede forhold i Nordgrønland.
Vi hører gang på gang, at sager fra
kommunalbestyrelserne er blevet vide-
resendt til højere instanser. Det skulle
ikke altid være nødvendigt. Hvis
Nordgrønlands kommunalbestyrelser
havde haft større beføjelser, havde vi
i dag uden tvivl opnået meget større
resultater ved fangst og fiskeri. De
fleste kommunalbestyrelsesmedlem-
mer i Nordgrønland er fangere (f. eks.
her i Umanak kommune er ca. halv-
delen af medlemmerne fangere og
fiskere, men det er muligt, at der her-
sker andre forhold i andre kommuner),
og de har de bedste muligheder for
at løse fangernes og fiskernes proble-
mer, fordi de kender dem til bunds.
Det er muligt, at nogle af læserne
mener, at jeg har brugt alt for stærke
ord. Men jeg skriver dette, da jeg me-
ner, at vi ikke opnår noget, hvis vi
blot sidder med hænderne i skødet. Vi
må heller ikke blive ved med at gem-
me meninger og tanker, der dukker
op, mens vi er ude at ro i kajak helt
alene i den store natur.
Nikolaj Tobiassen,
NiaKornat pr. Umanak.
hvis det var Grønland, man indsam-
lede penge til, så havde vi købt et
bundt sedler. Denne oplevelse bekræf-
tede, at danskerne virkelig har lyst
til at hjælpe heroppe. Staten gør alt,
hvad der kan gøres, for at hjælpe os
frem. Til trods herfor, er der mange,
der mener, at udviklingen går for
langsomt.
Det er glædeligt, at en del grønland-
ske byer har oprettet direkte forbin-
delser med danske byer igennem en
venskabsby-ordning. Kan man ikke
udvide denne ordning til nogle af ud-
stederne, der har en god fremtid i sig.
Jeg vil ikke kalde Grønland et u-land,
og ønsker heller ikke, at landsdelen
bliver behandlet som sådant, men der
kan opstå situationer, hvor det bliver
nødvendigt at indsamle penge i Dan-
mark til støtte for et eller andet her-
oppe.
Ligeledes må man udbygge og ud-
vide kendskabet mellem danskere og
grønlændere. Det danske fjernsyn er
en fortrinlig vej til at vise danskerne,
hvordan vi har det heroppe. Indtil
nu har man hovedsageligt vist kun
det gamle Grønland. Jeg har mødt
mange i Danmark, der går og tror, at
forholdene heroppe er som, de havde
set i filmen „K’ivitoK". Derfor er det
ikke underligt, at en stor del af den
danske befolkning mener, at vi endnu
ikke er modne til at opnå ligestilling.
Da jeg en gang holdt et kort foredrag
sagde jeg bl. a., at vi bør hjælpes ad
med at udbrede kendskabet til Grøn-
land, at vi behøver endnu større hjælp
af danskerne end vi får for tiden, men
det sidste må helst ikke resultere i,
at vi bliver betragtet som lavereståen-
de mennesker.
En dag spurgte forstanderen på den
skole, jeg gik på: — Hvad skal man
gøre for at skabe fred i verden i dag?
Da de andre ikke reagerede, svarede
jeg: — Jeg tror, at der kan skabes
mere ro i verden, hvis alle lande kan
behandle deres kolonier eller deres
tidligere kolonier som deres ligestil-
lede. Her tænker jeg bl. a. på negrene
og grønlænderne.
Vores forstander blev stødt over mit
svar og sagde: — Hvad er grønlænder-
ne, der kan tænke og sige sådan. Han
nedladende tone kan jeg kun betragte
som et udslag af hans arrogance. Og
jeg står ved mit ord den dag i dag.
Kateket Peter Olsvig,
Jakobshavn.
Grønlandsk salttisk
solgt for 7 miil. kr.
KGH har ved forhandlinger i Athen
og Barcelona sluttet aftale om salg
af 2000 tons saltfisk for en pris af ca.
7 millioner kr. Da der også er solgt
mindre partier til Schweiz og Eng-
land er hele den grønlandske produk-
tion af saltfisk i 1965 dermed solgt
til gode priser. Forhandlingerne har
været ført af direktør Hans C. Chri-
stiansen. 1200 tons er solgt til Græ-
kenland og 800 tons til Spanien til
priser der ligger 5—8 pct. over de
højeste, som blev opnået sidste år,
og da var priserne endda ganske høje.
Produktionen af saltfisk er imidlertid
stadig nedadgående overalt i verden,
fordi torskefangsten nu først og frem-
mest går til fryserierne og til filet-
produktionen. Det er derfor stigende
priser, der nu kan opnås på verdens-
markedet, og det har det grønland-
ske fiskeri nu nydt godt af, skriver
„Kristeligt Dagblad".
Karmaissut entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
J espson-København
MAMARTAK'AOK'
5ma pflrtugkat lluine mérKanut
frimærkinik navssågssaKarpOK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 ■ K08ENHAVN K
I forårsmånederne varsledes der om,
at radiofonichef Frederik Nielsen ville
trække sig tilbage inden få måneder.
Samtidig genkendte vi en stemme fra
„Berlingske Tidende", redaktør Jørgen
Felbo, som foreslog, at man udnævnte
folketingsmand Nikolaj Rosing til
radiofonichef. Redaktør Felbo skrev
også, at landsrådets valgte formand
skulle være pastor Erling Høegh,
Julianehåb. Og jeg forstod godt for-
leden dag, at landsrådsmedlem Oluf
Høegh ønskede en valgt formand, som
ikke var medlem af landsrådet.
Den 20. september 1965 fyldte radio-
fonichef Frederik Nielsen 60 år. I
dagens anledning takkede vi ham for
hans arbejde igennem mange år i den
grønlandske kultur som en patriar-
kalsk skikkelse, og landsrådet kronede
dagen med en hædersgave til lærer,
digter, forfatter, fhv. politiker, doms-
mand og radiofonichef F. Nielsen.
Omkring 1. oktober var der spæn-
ding over hele Grønland om, hvem der
skulle være den ny radiofonichef. Vi
gættede og gættede med spænding, at
vores favorit vandt kronen i denne
ledige stilling, da redaktør Jørgen
Felbos folketingsmand, Nikolaj Rosing,
ikke ville trække sig tilbage fra folke-
tinget.
Og hvad skete der så?
De tolv lydige borgere, som havde
søgt stillingen, blev snydt, da Ministe-
riet for Grønland ønskede og bad den
nuværende radiofonichef om at for-
blive i sin „ledige stilling" i endnu tre
år. Om tre år er der folketingsvalg.
Det er nemt at regne ud, hvem der
bliver den nye radiofonichef efter
folketingsvalget i 1968. Det er spæn-
dende at se, om regeringen holder så
længe, da der jo i folketinget ingen
forskel er på, om man er ansat efter
1946-loven, normeringsloven 1958 eller
tjenestemandsloven af 1964 med føde-
stedskriteriet i posen.
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
----. .-----.--..— _________
Udvalg sendes uden forbindende
afgiffsfrif fra vorf eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjolds Alle 36,
København 0
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
PRÆCIS HVAD DE HAR BRUG FOR!
Trans-Arena PA 13/FM
bølgel«engde111c: LB, MB, KB, FB Sma FM. 13-lnlk translstorlllk, 5-nlk
dlodellk, radiovdlo angisOp pitsaOKUtai tamalsa plgaluglt OKlmåissusUlk
2,7 kg.
Magnus Larsen.
CALTEX OLIE
DDK
i centrum
Automatisk
opfyldning
- i takt med Deres
forbrug leverer vi
CALTEX olie.
10 måneders
brændselskonto.
Skal De have
nyt oliefyr,
kan De fordele
betalingen over
36 måneder.
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • (01)149214
r-
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut
— til aUe formfil
nakuaK laumangnalt-
sene QUatungltaoK
(kussQkumlnartOK
slvisUmlk plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorslnaoK
I
I
I
I
I
I
I
alkunlk ajomartonlutenr-
slnaunea plssutlgalugo mo-
torit fissiglngitsut tamar-
mtk plslarltlneKarslnfiuput
sisan gmlk mångertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til Isvanakelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stfil.
plneKarslnauvoK 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 fima 3
cyllndereicardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Seml-Dlesel, lngnfitdlaglasamlk autdlartartoK ulug-
lartunlgdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akllersomeicarslnaussut.
Leveres fra 13 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødeaplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
m GRENM MOTORFABRIK
£=21 TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
VIKING gummiredningsflåder
-W N G I WgVc
A/s Nordisk Gummibådsfabrik
Esbjerg
Vi er ikke oprørere,
men vi får ikke vor ret
13