Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 24

nimanut avdlamxt tmgassumemgit
Brasilia - byen der truer
med at blive et mareridt
Ingen ved hvor meget Brasiliens nye hovedstad vil koste, og hvornår
den vil fungere, når den er færdig.
Af John-Berlil Vedin
Brasilia, (RB-special).
Der bygges på livet løs for at fuld-
føre Brasiliens nye hovedstad Brasilia
på et øde plateau i provinsen Goias,
næsten 1000 kilometer nordvest for
den gamle hovedstad Rio de Janeiro.
I øjeblikket koncentreres kræfterne
om at fuldføre de første lokaler i
udenrigsministeriets palæ, ligesom
man lægger sidste hånd på bl. a. teat-
ret og katedralen. Byens domkirke
dominerer ikke blot ved sin størrelse,
men også ved sin fremtoning. Formen
minder om to „hule" hænder med fing-
rene spredt mod himlen. De danner
foroven en skålformet fordybning,
hvori der skal anbringes et kors.
Byen er et mylder af dristige ideer,
symboler og former.
ØNSKEDRØM ELLER MARERIDT
Diskussionen om verdens mest dri-
stige og mest opsigtvækkende byplan-
lægning og arkitektur optager inge-
niører, arkitekter og kunstnere verden
over. Kun et er man enige om: Bra-
silia stiler mod „fremtidslandet", og
projektet vil uundgåeligt sætte liv i
udviklingen af Brasiliens indre og
mest tilbagestående område. Men sam-
tidig gør kritikerne gældende, at pro-
jektet koster for meget og fra starten
nær havde tømt landets i forvejen
ikke alt for velkonsoliderede stats-
kasse. Kun tiden kan vise, om den
enorme investering lønnes med en
realistisk ønskedrøm eller et lige så
realistisk mareridt.
Tanken om at udvikle Brasiliens
indre for at aflaste de overbefolkede
kyststrækninger har spøgt i over 100
år, men den der virkelig satte skub i
planen var landets præsident fra 1955
til 60 — Juscelino Kubitschek.
Da ekspræsidenten for nylig besøgte
Danmark forsømte han ikke at gøre
højlydt opmærksom på sine bedrifter
i Brasilia. I hans hjemland påstår
Kubitschek’s modstandere, at han først
og fremmest har villet rejse et monu-
ment over sig selv og sin foretagsom-
hed. Som modstykke til hans stolte
frase: „Vi har vendt havet ryggen og
er trængt ind i nationens hjerte" står
karakteristikon af Brasilia som „et
luftkonditioneret mareridt" og „et glit-
rende samfund — men koldt og uper-
sonligt, næsten umenneskeligt."
I hvert fald udgør Brasilia et inter-
essant eksperiment, som ganske savner
sidestykke i vor tid, og måske stem-
mer sammenligningen mellem frem-
tidsbyen og et billede af Salvador Dali
allerbedst — en fremtidsvision i et
fremtidsland.
INGEN MILLIONBY
Efter hektiske forberedelser, som
slugte millionbeløb, indviedes den
nye hovedstad i 1960 — samme år
som Kubitschek blev tvunget fra
styret. Siden har der været arbej-
det uafbrudt, men det vil kræve
endnu en del års konstant indsats,
inden alle landets officielle institu-
tioner er fuldført i det nye centrum
for regering og administration.
Selv de udenlandske ambassader
skal flytte til Brasilia fra Rio de Ja-
neiro, hvad præsidenten, senatet, de-
puteret-kammeret og flere statslige
myndigheder allerede har gjort. Såvel
den danske som den norske, svenske
og finske ambassadør i Rio har for
længst været i Brasilia for at udse
en grund til de enkelte landes diplo-
matiske repræsentation. Ambassade-
byggeriet kommer dog næppe i gang
foreløbig, og man må regne med, at
der vil gå fire-fem år, inden ambassa-
dørerne kan holde flyttedag.
Brasilia har i øjeblikket 350.000 ind-
byggere, og byen får højst en halv
million, når den en dag erklæres for
færdig, forudsat at man følger de pla-
ner, som hidtil har været gældende.
I stedet for at sigte mod en millionby
foretrækker man at anlægge planet-
byer i en kreds om Brasilia. Der er
allerede taget det første spadestik til
40 sådanne byer. Her placeres alle in-
dustrier og støjende virksomheder.
Brasilia skal bevare sit præg af en
rolig og værdig regerings- og forvalt-
ningsmetropol.
MILLIARDERNE RULLER
Hvad koster gildet? Ingen ved det
— og ingen vil nogensinde få et svar
på dette prekære spørgsmål. De tal,
der nævnes, kan kun begrundes i gis-
ninger. Spørger man i Brasilia, vil man
få lige så mange forskellige svar, som
der stilles spørgsmål.
I en netop udkommet bog om Latin-
Amerika opereres der med et tal fra
1963 på fire milliarder danske kroner.
For kort tid siden præsenterede en
amerikansk avis en udregning, der
havde en milliard dollars — syv mil-
liarder kroner — som slutfacit.
Det er ikke længere ulejligheden
værd at spekulere over, hvad Brasilia
kunne have udrettet på andre områ-
der i kraft af disse kæmpebeløb. Mil-
liarderne ruller. Nu skal projektet
fuldføres — og åbenbart for enhver
pris.
MATERIALER PR. FLY
Ikke mindst transporten har været
et kæmpeproblem. Alle materialer
skulle transporteres de 1000 kilometer
fra kysten og ud til det træ- og busk-
bevoksede plateau, der hæver sig 1000
meter op over ødemarken i en egn,
der hverken havde veje eller jern-
banespor.
— Ofte har vi måttet lade vig-
tige detaljer flyve herud for at hol-
de tempoet oppe i de mange ny-
byggerier, og det forhøjede under-
tiden disse materialers pris med
flere hundrede procent, fortæller
Brasilias borgmester, Plinio Catan-
hede.
— Men der er stadig kæmpeproble-
mer at overvinde, fortsætter borgme-
steren, f. eks. i el- og vandforsyningen
på det vidtforgrenede bynet, men stort
set fungerer Brasilia nu som beregnet.
Det meste er faldet godt i lave, selv
om omkostningerne ved flere af sky-
skraberne blev lige så høje som hu-
sene.
Baby-røjser:
Codan Guldsegl dessin 86
Den lille lette støvle til de
allermindste, i fiks, moderne
facon. Fås i farverne: lysegrå,
rød og blå.
3 CODAN-støvler
i GULDSEGL-kvalitet
méråricat kumé:
Codan Guldsegl dessin 86
mingnerpånut kumit OKitsut,
ineKunartut moderneussut. pi-
neKarsinåuput: Kassertut, aug-
palugtut tungujortutdlo.
Fra Danmarks siørste gummifabrik CODAN kommer disse
tre populære kvalifetssløvler.
CODANip kumiutai
pingasut pitsaussut
Danmarkime kumiliorfit angnerssanit
pitsaussut téuko pissuput.
CODANimit kumit
Herresføvle:
Codan Guldsegl dessin 35
Robust og slidstærk, klampe-
såler med tværribber, ekstra
kraftig kantforstærkning —
god, nyttig og varm. Skrid-
sikker.
Børne-røjser:
Codan Guldsegl dessin 88
Meget solide, slidstærke så-
ler, ekstra forstærkninger, mat-
lakeret i sort og brun. Tør og
lun.
mérårKat kumé:
Codan Guldsegl dessin 88
åtartunik alugdlit, ingmikut
Kajangnaerssugkat, Kernertu-
nik kajortunigdlo låkigkat.
OKortut.
angutit kumé:
Codan Guldsegl dessin 35
ingmikut Kajangnaitdlisag-
kanik alugdlit, Kajangnaitdli-
sagkanik sinåkutigdlit — pit-
saussut OKortutdlo. kinertut.
En gros forhandling gennem Den Kongelige Grønlandske Handel,
Den Kongelige Grønlandske Handel avKufigalugo pisiagsséuput.
ODAN
KVALITETS PRODUKTER
VIDTLØFTIGE PLANER
Da den verdensberømte arkitekt
Oscar Niemeyer tegnede parlaments-
og forvaltningsbygningerne, højhusene,
kirker, teater- og koncertlokaler m-
m., fik hans fantasi næsten uhæmmet
spillerum. Kun den ydre ramme var
givet efter en priskonkurrence, som
blev vundet af professor Lucio Costa.
Han skitserede byplanen som et fly-
De vigtigste bygninger placeredes
langs flyets krop med parlaments-
bygningen i „næsen" og husblokke
til beboelse, forretninger, skoler og
lignende langs „vingerne".
Niemeyer forfulgte tanken ved at
lade bygningerne rage i højden og give
dem et luftigt milieu på store grund-
arealer. „Flyet" blev højtflyvende
trods sin stærkt jordbundne karakter.
De vældige afstande mellem centrale
punkter og de overdådigt rummelige
haller i parlamentsbygningen, præsi-
dentpalæet og de officielle højhuse
bevirker, at en og anden nemt får et
lettere anfald af rumsyge her i fly- °S
rumalderens hovedstad nummer et.
sukulugssaK pitsaoKatcKångitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik
si)^ungneKartardlune.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
t? RECORD
t SKRAA
a> -_nnMINV
BRØDR BRAUNJy
Dobbelt
sovseti
SKAGEN • TELF 414 77 • ETABL.1Q79
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulGgssaliorfit angnersåt
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
tomeKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsfnåuput.
24