Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 23

En husmor
Fremtidens husmor, hvordan er
hun? Er der mon i det hele taget hus-
modre i fremtiden? Er „husmor"-be-
tegnelsen efterhånden blot en titel,
kvinder får i tilgift med vielsesatte-
sten? Hvordan vil fremtiden forme sig
for kvinden, for manden, for børnene
og for deres børn, hedder det bl. a. i
en artikel i Husholdningsbladet.
I den senere tids debat om udeer-
hverv og hjemmearbejde, om pigernes
uddannelsesproblem, om manglen på
børnehavepladser etc. har spørgsmålet
om, hvorvidt begrebet husmor fortsat
vil eksistere, også være draget frem.
Spørgsmålet har vakt forargelse i vide
kredse, men må nødvendigvis tages
op i forbindelse med overvejelser om
uddannelsen af fremtidens husmodre.
Står opgaverne i hjemmet mål med
hendes formåen og virketrang? Er op-
gaverne meningsfulde for hende? Er
dette husmorarbejde f. eks. skabende,
giver det smukke resultater i form af
forbedringer af hus og have, velsyet
Alt for gammelt smør
Da Forbrugerrådet i Danmark holdt
årsmøde i sidste måned drøftede man
bl. a. datostempling af varer. Forman-
den, fru Rigmor Pinstrup, beklagede,
at det gik så langsomt med at få sagen
bragt i orden. Der er alt for mange let-
fordærvelige varer, som ikke er friske,
når de købes.
Fra 1. november skal alt smør i
Tyskland være forsynet med åben da-
tomærkning. Også importsmør fra
Danmark skal være datomærket. Men
de danske forbrugere må ikke få smør-
ret datomærket, for det er mejerierne
ifølge forbrugerbladet „Tænk" ikke
interesseret i. De hævder, at forbru-
gerne helst vil have smør, der er
stemplet dagen før indkøbet og det kan
de ikke få. Så mener man altså, at det
er bedre at lade forbrugeren svæve i
uvished om, hvorvidt smørret er friskt
eller ej.
„Tænk“ har iøvrigt offentligt gjort
esultatet af en række smør-indkøb.
Af 154 indkøb var der kun to pakker
smør, der var fremstillet dagen før
købet. Til gengæld fik man også fat
i smør, der var 7 uger gammel.
Lammesæsonen er over os.
tøj til børnene o. 1. vil mange føle, at
arbejdet har en mening.
Den amerikanske antropolog Marga-
ret Mead har peget på, at den mest
levende sandhed om vor tidsalder er
den, at mennesket ikke vil komme til
at leve hele sit liv i den samme ver-
den, hvori det er født og det vil ikke
dø i den samme verden, i hvilken det
arbejdede i sin modne alder. (Få vil
mærke det stærkere end de grønland-
ske kvinder). Det er derfor nødvendigt,
at der ved oplæring af den næste ge-
neration lægges særlig vægt på hen-
syntagen og tolerance, ligesom tilpas-
ningsevne måske i fremtiden bliver
evnen over alle andre evner.
Stadig den bedste
Den almindelige brune sæbe, der
ellers er gledet helt i baggrunden til
fordel for de moderne rengøringsmid-
ler, er nu alligevel ikke helt umulig.
Ifølge Statens Husholdningsråd er der
foretaget en svensk undersøgelse af
rengøringsmidlers effektivitet og det
viste sig, at den brune sæbe var den
bedste. Den ætser ikke hud, klæder,
linoleum eller maling og er billigere
i brug end de øvrige midler. Navnlig
til rensning af bageovnen er den god.
Man, bærer sig således ad:
Smør sæben på skj oler og pletter i
ovnen, der varmes op til ca. 125 gra-
der. Når sæben begynder at boble
slukkes der for varmen og når ovnen
er afkølet, vaskes den grundigt af med
rigeligt varmt vand.
Afrikanske kvinder
på dansk skolebænk
18 kvinder fra 12 afrikanske lande:
Basutoland, Gambia, Ghana, Kenya,
Mauritius, Nigeria, Rhodesia, Sierra
Leone, Somalia, Sudan, Tanzania og
Æthiopien deltager i øjeblikket i et
kursus på Krabbesholm højskole ved
Skive i Danmark, hvor de lærer om
danske sociale forhold, børne- og vok-
senundervisning, kultur- og samfunds-
struktur, hygiejne, barnepleje, sociale
foranstaltninger etc. Deltagerne, der
alle har en eller anden form for hus-
holdningspædagogisk uddannelse vil
gennem dette kursus få mulighed for
at være med til at højne de afrikan-
ske kvinders uddannelse og skabe bed-
re levevilkår for familierne. Kurset er
arrangeret i samarbejde med UNESCO.
Når man anvender tøræg
Æggepulveret er fradampet vand, derfor skal man — for at få det rette forhold —
inden brugen opløse pulveret i vand.
Af det følgende fremgår det, hvor meget pulver og vand der medgår til henholdsvis
1 æggeblomme, 1 æggehvide og 1 helæg. (Tallene stammer fra Dansk Tøræg Fabrik A/S).
Friske æg: = Pulver: + Vand:
1 helt æg 3 spskf. helæggep. 4 spskf. pulver og vand omrøres i 15 min.
1 blomme 1 Vsr spskf. blommep. 1 spskf. „ „ » » » »
1 hvide 2 tskf. hvidep. 3‘/2 spskf. pulveret omrøres godt med Ut spskf. derefter, tilsættes resten af vandet, og henstår i 15 min. under jævnlig omrøring.
spskf. = spiseske, strøget tskf. = teske, strøget
månigit panertitat
månit panertitat tåssåuput Kalautdlugit imertaemeKarsimassut, taimaingmat månit pa-
nertitat nerissagssiornerme atulersinagit imermut aku!uitariaKarput.
atåne agdlautigissame takuneKarsinauvoK akhssugssat KanOK agtigissariairartut måniup
augpalugtortå atausek, måniup Kakortortå atausek månigdlo ilivitsoK atausek panertine-
Karsimassut imermik akusagåine (kisitsisit Dansk Tøræg Fabrik A/S-imit pissuput).
månit nutåt= panertitat + imeK
månik ili- VitSOK 1 månit ilivitsut pa- nertitat alugss. 3 alugssautit 4 panertitat imerdlo aulaterneKåså- put minutine 15-ine.
måniup aug- palugtort. 1 måniup augpalugt. pa- nertitaK alugss. lUt alugssaut 1
måniup xa- xortort. 1 måniup KaKOrtortå pa- nert. alugssautérKat 2 alugss. 3Ut panertitat imerdlo aulaterneKåså- put minutine 15-ine. panertitat alugssautip xerKanik imilerdlugit aulaterdluarneKåså- put, tamatuma kingoma ervngup sivnera akuliunexåsavdlune min. 15 ingerdlaneråne aulatitdlagtår- neKåsavdlune.
alugssaut = alugssaut, tagiagaK alugssautéraK = alugssautér., tagiagaK
igdlume ningio
Vi er nu midt i sæsonen for lammekød,
så det vil måske være rart at få suppleret
opskrifterne på lammekød med lidt nyt.
Opskriften hedder: KRYDRET LAMME-
KØD MED BRUNE BØNNER. Hertil bru-
ges der til 6 pers.
300 gr. brune bønner.
ca. 3U kg lammebov. er De i sparehumør,
kan De godt nøjes med lidt mindre kød.
50 gr margarine.
1 løg (eller 2 spskf. tørrede).
3 dl tomatpure.
l'/a tskf. salt.
1 tskf. paprika.
1 laurbærblad.
'k tskf. peber.
2 dl. vand eller suppe.
Dagen før retten skal tilberedes, sættes
de 300 gr. brune bønner i blød i koldt, kogt
vand. På selve dagen sættes bønnerne over
at koge i »/» 1. af iblødsætningsvandet. Bøn-
nerne skal koge ca. 3 timer ved svag varme
og med låg på. Når bønnerne er møre tages
2 dl. af kogevandet fra, resten hældes væk.
Lammekødet skæres i firkanter og brunes
i en tykbundet gryde i margarine sammen
med løg, derefter tilsættes tomatpure, salt,
peber paprika og de 2 dl bønnevand. Der
lægges låg på gryden og kødet koger ved
svag varme ca. 35 min.
Når kødet er mørt blandes de kogte bru-
ne bønner i, og retten varmes igennem og
serveres med rugbrød til.
Grønlandsk gullash.
1 kg renskød (uden ben).
2 spskf. fedtstof.
1 løg (eller 2 spskf. tørrede).
1 tskf. paprika.
‘li 1. vand.
4 spskf. tomatpure.
2 tskf sa.lt
Kødet skæres i mindre firkanter. Løget
brunes i fedtstoffet, drysses med paprika og
tilsættes tomatpure. Kødet kommes i og
dampes under låg ved svag varme til kødet
er mørt, i begyndelsen ved egen saft, der-
efter tilsættes vand lidt ad gangen.
Serveres evt. med kartoffelmos.
Gule ærfer.
V, kg gule ærter.
I1/« 1. vand.
1—IV« kg rensdyrbov eller — ribben.
IV2 1. vand.
1 stort løg (eller 2 spskf. tørrede).
2 dl. tørrede grønsager (eller 1 pakke
frosne suppeurter).
Ærterne koges i IV2 1. vand V* time. Rens-
kødet koges i 1V2 1. vand sammen med hele
gulerødder og tørrede grønsager. Kødet og
gulerødderne tages op når det er mørt.
Suppen hældes derefter i ærterne og gives
et opkog med de udskårne gulerødder.
Renskødet serveres til de gule ærter, i tskf.
tørret timian kan koges sammen med ær-
terne — giver en pikant smag. Anvendes
hele gule ærter — i stedet for flækkede
ærter — skal disse sættes i blød et par
timer i vandet de skal koges i.
uvdlune aggersune igdlume ningiu-
ssugssan Kanon itusava? taimanikug-
ssaK igdlume ningioKarumårnerpoK?
„igdlume ningio" tåssauginångila ar-
rat uvitårnermingnut ugpernarsåumut
penatigititdlugo pigssarsiarissartagåt?
atuagagssiame Husholdningsbladime,
igdlunut tungassunik agdlautigissa-
Kartartume, emartorneKarsimassut i-
lagåt uvdlune aggersune arnap, uviu-
ssup, mencat, méncatdlo méraisa atu-
gariumågagssait.
ukiune kingugdlerne ernartorneKar-
tartut: arnat anger diar simavfingmik
avctåine angerdlarsimavfingmingni-
lilnit sulivfeKarnerisa arnat inusugtut
illniartitaunerine ajornartorsiutit,
børnehavit ikigpatdlåmerisa il. il. a-
pcrKutaulersipåt onausen igdlume ni-
ngio uvdlune aggersune atorneKartua-
rumårnersoK. aperxut amerdlanissut
tagdlussutigisimångilåt avdlatutdle a-
jcrnartumik ernarsautigissariaKardlu-
go uvdlune aggersune igdlune ningiu-
ssugssat iliniartitaunigssaisa aulaja-
ngerniarneKartarnerane. igdlume su-
liagssat arnap pisinauneranut suleru-
sussusianutdlo nåmåupat? suliagssat
arnamut sonutåupat? ningiussup su-
liai sordlo piviussunik pilersitsissar-
pat, nautsivingne igdlumilo pitsångo-
nautinik kussanartunik, méncat ati-
ssåmik merssordluagkanik åssigissåi-
mgdlo. taimaingmat amerdlanissut i-
sumandsåput igdlume ningiutut suli-
neu nikaginagagssåungitsoK.
amerikamio inungnut tungassunik
ilisimatusarsimassoK Margaret Mead
agdlagsimavoK nalivtinut tungassumik
onautigineKarsinaussoK ilumortoK td-
ssaussoK inuk inunine tamåt åssigiå-
ginarmik inunaviångitsoK — inuner-
rune atugai, anérsimalerdlune suli-
nermine atugai toKunermilo nalåne a-
tugai åssigingnaviaratik. (kalåtdlit ar-
nartaisa pingårtumik tamåna malugi-
ssagssaråt). taimaingmat pissarianar-
poK måruanik peroriartortunik ilini-
arlitsinerme inoKatit Kanon pinigssait
avdlatutdlo emarsautigdlit akerdli-
lersorniåindnginigssait pingårtisav-
d.lugo imanalo atugkanik sungiussini-
arsinauneK sujunigssame åma pingår-
nerpdtut issigissarianalerumårdlune.
DRENGE-
SKJORTER
JUNIOR-
SKJORTER
Kun salg en gros
Agent: Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, Kø benhavn K.
Tlf. Byen 4374, C. 59
A/S O. FOSS’
FABRIKER
Odense, tlf. (09)111X33
puneK pisoKauvat-
dldrtoK
Kéumåme kingugdlenme Darimark-
iirie Forbrugerråde ukiumortumik a-
tautsimingmat OKaluserineKartut ila-
gåt niorxutigssat oivdlorme nioricutig-
ssiarineKarfingmingne nalunaerssor-
neKartalemigssåt. sujuligtaissoK fru
Rigmor Pinstrup osaripoK ajussåruti-
gigine morKutigssat uvdloK *suna ni-
orKutigssiarineKarsimanerat tamane
sule takuneKarsmåungingmat. neri-
ssagssat asiorKajåssut amerdlavat-
d] artut pisiarineKamermingne piso-
Kauvatdlålersimassarput.
novemberip autdlarKautånit puneK
Tysklandime tunineKartcnc tamarme
nalunaei'KutserneKarsimalisaoK uvdloK
suna niorKutigssiarineKarsimanersoK.
punertaoK Danmarkimit pisiarineKar-
toK taimatut pineKåsaoK. danskitdle
punersissartut pisiait taimatut nalu-
naerKutsersimåsångitdlat, pisissartut
atuagagssiåt „Tænk“ maligdlugo imu-
liorfit taimailiornigssamik soicuitigi-
ssa.Kångingmata. imuliorfingnit oxau-
tigineKarsimavoK pisissartut pisiariu-
manerugåt puneK igpagssaungmat pu-
niliarineKardlune uvdlulemauarsima-
ssok, taimåitumigdlo punermik nior-
KuteKarneK ajomaKissoK. tauva piu-
maneKarneruvoK pisissartut ilisimåså-
ngikåt puneK pisiartik nutåjunersoK
pisoKaunersordlumt.
atuagagssiame „Tænk“ime agdlau-
tlgineKarsimåput punersiortordlune
misigssuinerme påsissat 154-eriardlu-
ne punersinerme punerit portat mar-
dluinait igpagssaungmat puniliarine-
Kprsimåput. pisiat ilait sapåtip aku-
nerinik arfineK-mardlungnik pisoKåu-
ssuseKarsimåput.
sule tamanit
pitsauneruvoK
KaKorsaut aidtsoK KaKorsautmit nu-
tålianit evxiainerme KivdlerneKavig-
sutut isoriniiardlugo mungutivingne-
KarsimångilaK. Statens Hushold-
nir.gsrådip agdlautigisså maligdlugo
Sverigeme misigssuinaKansimavoK på-
simardlugo Kaxorsautit evKiainerme
atortut KanoK pitsautiginersut. misig-
ssuinikut påsineKarpoK KaKorsaut a-
KitsoK pitsaunerpaussoK. KaKorsautip
aKitsup ameK, atissat, linoleum Kali-
pautitdlunit utdlugit ilångartemeK a-
jorpai atorneKarnerminilo avdlanit
tamanit akiMneruvdJjune. pimgårtu-
mik igavfit igfiorfigtaisa salingnerine
atugagssaraigpoK, imailiortariaKar-
pordlo:
igfiorfiup simensimassortai xaKor-
såumik aKitsumik tanikit, igfiorfigdlo
125 igradit migssiliordlugit kissagtit-
diugo. KaKorsaut Kalaulerpat igavfik
KamineKåsaoK, igfiorfigdlo nigdlorpat
imermik kissartumik assangneKåsaoK
imeK sipårnago.
arnat afrikamiut
Danmarkime atuartut
arnat 18 Afrikame nålagauvfingnit
arKaneK-mardlungnit ukunånga pi-
ssut: Basutolandimit, Gambiamit,
Gnanamit, Kenyamit, Mauritiusimit,
Nigeriamit, Rhodesiamit, Sierra Leo-
nemit, Somaliamit, Sudanimit, Tanza-
niamit Æthiopiamitdlo uvdlune må-
kunane Krabbesholm Højskolerne Ski-
vep erKåmtume atuaKatåuput. ilini-
arneKarput danskit ikiorsissarnerå-
nut tungassut, mérKanik inersimassu-
nigdlo atuartitsineK, kulturimut inug-
taussutdlo katitigaunerånut tungassut,
evKiluisårneK, mérKerineK il. il. atua-
Kataussut igdlume suliagssanut tunga-
MALTØL
KINGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
ssunik iliniartitsissugssatut iliniaga-
Karsimassut atuartitaunermikut arnat
Afrikame najugagdlit iliniartitaune-
rat pitsaunerulersiniåsavåt ilaKUtarit-
dlo pitsaunerussumik inusmaulernig-
ssåt anguniåsavdlugo. FN-ip iliniar-
titauneK, ilisimatusameK kulturilo
pivdlugo ingmikortontaKarfia UNES-
CO suleKatigalugo atuartitsinigssaK
årKigssorneKarsimavoK.
savårnat nenait
nerissalerpavut
savårKat neKait måna pisiarislnaulerpa-
vut, taimaingmat ajusagunångilaK savår-
Kat neKaisa KanoK iliordlugit nerissagssia-
rmeKarslnaunere nutånik ilatsiaraluaråine.
savårKap neKå kajortunik amitsukujunik
értaligaK inungnut arfinilingnut nerissag-
ssiarisagåine uko pissariakarput:
értat kajortut amitsukujut 300 gr.
savårKap sujugdlia 3U kg. migss. (sipå-
rusugkuvit neKe mingnerulårsinauvoK).
måkarina 50 gr.
uvanitsoK 1 (imalt. uvanitsut panertut
alugssautit 2)
tomatpure 3 dl.
taratsut alugssautencap åipå KerKa
alugssautéraK 1 paprika
laurbærip pilutå 1
Kasilitsut alugssautérKap KerKa
imeK supilunit 2 dl.
igågssap nerissagssiarineKamigsså uv-
dlormik atautsimik sujorKutdlugo értat a-
mitsukujut kajortut 300 gr. imermut Kalag-
simavdlune nigdlortitamut kinineKåså-
put. uvdlorme nerissagssiorfingme értat ki-
nineKarfiata ilånik Vi literimik imiler-
dlugit. KalangneKåsåput. értat Kalarulugtl-
nagit nal. ak. 3 migssiliordlugit Kalåune-
Kåsåput igaK matusimavdlugo. értat ut-
dluarpata Kajuata ilå 2 deciliter pigssar-
siarineKåsaoK, sivnera kuineKåsavdlune.
savårKap neKå igsorKårigsukutårdlugo
avgorneKåsaoK, igame ivssusumik nati-
Lingme kajortineKåsavdlune måkarina, u-
vanitsordlo akuliutdlugit. tamatuma ki-
ngorna akuliuneKåsåput tomatpure, tarat-
sut, Kasilitsut, paprika értatdlo Ka j uat 2 dl.
neKe utdluarpat értat utat akuliuneKåså-
put, nerissagssiat klssagdluameKardlutik
igfiamigdlo igdlulerdlugit savssarneKåsav-
dlutik.
gullash kalåtdlisoK
tugtup neKå 1 kg (sauneKångitsoK)
måkarina alugssautit 2
uvanitsoK 1 (imalt. alugssautit 2 uva-
nitsut panertut)
alugssautéraK 1 paprika
V* 1. imeK
alugssautit 4 tomatpure
alugssautérKat 2 taratsut
neKe angingitsukutårdlugo kiparigsuku-
tårdlugo avgorneKåsaoK. uvanitsoK måka-
rinalerdlugo kajortineKåsaoK, paprikamig-
dlo nåkalåriardlugo tomatpuremik akune-
KåsaoK. neKit ilånguneKåsåput igardlo ma-
tuvdlugo kissarpatdlångitsume sujåneKåså-
put neKip aKilinigsså tikitdlugo, sujugdler-
mik neKip nangmineK imertå imertaralu-
go kingornalo imeK ingmånguåinaK kui-
lårtardlugo akuliuneKartåsavdlune. (måka-
rinamut taorsiutdlugo puneK „orssordlu-
nit“ avdla atorneKarsinauvoK).
kartoffilit aserortigkanut igdluliutdlugit
savssarneKarsinåuput.
ertat angmalortut
V« kg értat angmalortut (sungårtut)
imeK 1 Ut 1.
tugtup Kugtorå imalt. najungassue 1—
1 Ut kg.
imeK 1 Ut 1.
uvanitsoK angisoK 1 (imalt. uvanitsut
panertut alugssautit 2)
nautsivingme nautitat panertut 2 dl.
(imalt. supinut akugssat xerititat por-
taK 1)
értat imerme 11lt literime Kalåunexåså-
put minutine 45-ne. tugtup neKå 1 Ut lite-
rimik imilerdlugo xalåuneKåsaoK gulerodit
ilivitsut nautsivingmilo nautitat panertut
ilautitdlugit. neKe guleroditdlo aKiligpata
KaKineKåsåput. supitå értanut akuliuneKå-
saox guleroditdlo ilångutdlugit Kalatine-
xåsavdlune. tugtup nexå értanut igdluliut-
dlugo savssarneKåsaoK. értanut ilångut-
dlugo KalåuneKarsinåuput timian (tupår-
naussaK) alugssautéraK atauseK — mamar-
sautauvdluartartOK. értat avingneKångig-
pata xalåuneKalersinagit nal. ak. mar-
dlugsungne kinerKårtariaKarput.
adventistit ikiutarfiat
arnat Kåtigue 46—50-inik anglssusigdlit ardlagdlit pigåvut, inguvter-
dlugit mérKanut atissagssiarineKarslnaussut méricatdlo Kipisa Kåinut uli-
liarineKarslnaussut. niuvertoruseKarfingmiut agdlagdlutik sågfigisinauvå-
tigut, pigissavutdlo nungutserdlugit KinuteKartut nagsitåsavavut.
sågfigissagssaK:
palase Jens Arne Hansen, Advent-Kirken, box 34, Nuk.
23