Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 4

Regningen kommer engang-
147 husstande i Godthåb venter på regninger for halvandet års gas-
forbrug. — „Personalemangel", siger kæmnerkontoret.
147 husstande i Godthåb — i de fem altangangshuse ved Kirkegårdsvej og
i blokkene M, N og O — har aldrig fået en gasregning, selv om de har brugt
gas i deres køkken siden indflytningen, der for nogles vedkommende fandt sted
allerede i foråret 1964. I de otte blokke tilsammen har der indtil 1. juli 1965
været et gasforbrug for 14.000 kr., oplyser fuldmægtig Lykkeskov, kæmner-
kontoret i Godthåb. Pr. måned forbruges der nu for ca. 2000 kr. gas, og Godthåb
kommune har således til dato omkring 23.000 kr. tilgode på denne konto.
For lange og for besværlige
fødsler for grønlandske love
Mange beboere er efterhånden ble-
vet bekymret for den regning, som de
ved må komme en dag. Men hvornår
den kommer, aner ingen. „Personale-
mangel", svarer kæmnerkontoret.
Ifølge boliginspektør Bojesen er sa-
gens baggrund i korthed følgende:
Da man i sin tid var tvunget til at
installere flaskegaskomfurer (med el-
ovn) i de nye boligblokke, fordi el-
værket ikke kunne klare merbelast-
ningen fra et stort antal nye elkom-
furer, drøftede man spørgsmålet om
forbrugerpris og betalingsmåde. Mini-
steriet for Grønland ønskede da en
prøvetid, fordi man ikke havde nogen
erfaring med kollektiv flaskegasforsy-
ning. Siden har kæmnerkontoret, der
sammen med byggetjenesten skulle
finde frem til en forbrugerpris, på
grund af personalemangel været ude
af stand til at gøre noget ved sagen.
BETALING I AFDRAG
Omsider begynder der at ske noget.
Kæmnerkontoret har foretaget en op-
gørelse over det samlede gasforbrug
indtil 1. juli 1965, og desuden forelig-
ger viceværtens måleraflæsndnger af
de enkelte husstandes forbrug. På
dette grundlag vil man hurtigst muligt
— d. v. s. når man kan afse arbejds-
kraft dertil — gøre, hvad der burde
have været gjort for halvandet år si-
den: Beregne et a conto-beløb, så be-
boerne kan betale deres forbrug fort-
løbende og få en afregning til en pas-
sende termin.
Opkrævningen af restancerne vil
ske i en lidt fjernere fremtid. Til
forbrugernes beroligelse kan dog
siges, at de ikke skal betale hele
beløbet på én gang, da de er uden
skyld i restancen. De fleste regnin-
ger vil sandsynligvis bevæge sig et
sted mellem 200 og 300 kr.
En del af sit tilgodehavende må
kommunen nødtvungent afskrive. En
række beboere er i mellemtiden flyttet
fra de otte boligblokke, og man vil
næppe kunne finde frem til dem alle.
FORBAVSENDE
Det må forbavse, at det kan være
så vanskeligt at finde frem til en for-
brugerpris for kommunalt leveret
flaskegas, når man kender købsprisen
— 55 kr. for en 33 kg-flaske — og har
bestemt, at kommunen ikke skal tjene
på leverancen. En tilskudsordning har
ikke været på tale, da flaskegas er be-
tydeligt billigere end elektricitet. For-
brugerne skal næppe betale andet end
den rene købspris, der således kun skal
omregnes fra kg-pris til kubikmeter-
pris.
Dertil kommer, at vaskemaskinerne
i de otte blokkes vaskekældre er gas-
fyrede, og at forbrugerne her må stik-
ke særlige gasmønter til 50 øre i en
automat for at få gas. Hvem der har
fastsat gasmønternes pris og efter
hvilke retningslinjer, det er sket, for-
taber sig i det uvisse. Det var heller
ikke muligt at få oplyst, hvor meget
gas der fås for 50 øre.
Men i hvert fald er der her fastsat
en forbrugerpris for kommunalt leve-
ret flaskegas. Og hvis denne pris ikke
savner ethvert relevant grundlag,
skulle man kunne have anvendt den
ved beregningen af en foreløbig for-
brugerpris for køkkengas.
„Det skulle have været muligt at
beregne en foreløbig gaspris", siger
boliginspektør Bojesen. „Men..." —
Man har altså ikke gjort det.
BEDRAGERI I VASKEKÆLDEREN
For øvrigt er der det beklagelige, at
gasautomaterne også er modtagelige
for gamle grønlandske mønter. De er
kun sikret mod anvendelse af danske
mønter. Adskillige beboere i de otte
blokke har fundet ud af det og øger
på denne måde kommunens underskud
i gasregnskabet. „Vi kan faktisk ikke
standse det," siger boliginspektør
Bojesen. „Det er meget dyrt at få
automaterne justeret, så de ikke kan
snydes med grønlandske mønter. Men
når de grønlandske penge erstattes
med danske pr. 1. januar, holder det
vel op af sig selv."
RENT PRAKTISK EN SUCCES
Flaskegasinstallationen ved de otte
boligblokke — til hver blok hører to
udhuse med hver 15 flasker å 33 kg
med rørledninger til lejlighederne —
er den første af sin art i Danmark,
sandsynligvis også den første i verden.
Tidligere bekymringer med hensyn til
en kontinuerlig gasforsyning er bort-
vejret, og forbrugerne er tilfredse. Ef-
ter halvandet års drift må anlæggene
betegnes som en succes.
Så meget mere beklageligt er det,
at man ikke har kunnet finde ud af,
hvad gassen skal koste, så forbrugerne
i ånden har set en voksende gasreg-
ning som et økonomisk Damokles-
sværd over deres hoveder. På kæm-
nerkontoret er man heller ikke helt
glad ved situationen. „Det er. en kede-
lig sag", siger kæmner Rendvig. Og
boliginspektør Bojesen erklærer:
„Helst ville vi lægge hele regnskabet
i en konvolut og sende det til mini-
steriet."
Det kommunale gasregnskab, eller
rettere mangelen på samme, er en af
de „tilfældigheder“, som ikke må ske
i et ordnet samfund. Det kan for-
klares i et samfund under opbyg-
ning, men det vidner om en mangel
på elementær orden, som må under-
grave befolkningens tillid til dette
samfund.
Nikolaj Rosing var et af Folketingets
medlemmer, der havde ordet i åb-
ningsdebatten i år. Hans indlæg skulle
vi have bragt i uddrag i sidste nummer
af Grønlandsposten. Det kom desværre
for sent på grund af den senere tids
svigtende postforbindelser.
Nikolaj Rosing takkede statsministe-
ren, fordi han i sin åbningstale under-
stregede, at regeringen „på grundlag
af G-60 betænkningen og i nøje for-
ståelse med det grønlandske landsråd
og det nyoprettede Grønlandsråd vil
videreføre udbygningen af det grøn-
landske samfund samt, at der med
dette sigte vil blive fremsat en række
forslag i dette folketingsår."
— Vi ved, at det er Folketinget, der
til syvende og sidst har den endelige
afgørelse enten det drejer sig om lov-
forslag eller bevillingssager, og når
Folketingsmand Nikolaj Rosing
statsministeren i sin åbningstale un-
derstreger nødvendigheden af en lang-
tidsplanlægning såvel af de offentlige
bygge- og anlægsudgifter som statens
udgifter og indtægter over en årrække,
må dette ses i relation hertil, fortsatte
Rosing. Dette er en nødvendighed,
ikke mindst for rigets nordlige del,
Grønland, og den udviklingsplan, G-60
i sin betænkning er kommet frem med,
og som i Grønlandsrådet for tiden vi-
derearbejdes, udtrykker klart, hvor
stort behov der er for en videreførelse
af vor udvikling, dels i relation til be-
folkningens hurtige forøgelse, dels til
investeringen af uddannelsen og ud-
bygningen af erhvervene, løsningen af
boligproblemet m. v. Selv om vi er
klare over rigets nuværende økono-
miske stilling og de problemer, der er
forbundet hermed, kan vi ikke lade
være med at pege på, at en fortsat
dæmpning af investeringsaktiviteten i
Grønland afgjort vil betyde, at ende-
målet skubbes flere år tilbage, og dette
vil i længden være dyrere for staten,
når det forsømte senere skal indhen-
tes.
Rosing opfordrede sine kollegaer til
at besøge Grønland, fordi et besøg i
landsdelen, hvor helt andre forhold
hersker, kan være berigende for med-
lemmerne, der har det sidste ord i
tingets sager. Han efterlyste også be-
søg af regeringschefen og sagde i den
forbindelse følgende: — Det er så langt
tilbage som 12 år siden, at det sidste
besøg af den art er sket. 12 år er man-
ge i Grønlands udviklingsår. Der sker
meget, og der må ske meget på mange
områder. Jeg ved meget vel, at stats-
ministerens tid er kostbar og meget
begrænset, og at rigets problemer er
meget større end landsdelens og kræ-
ver løsning, men selv om vore proble-
mer er lokale, er de dog lige så pres-
serende som andre problemer. Det vil-
le efter min mening være psykologisk
sundt og rigtigt for den grønlandske
befolkning og en frugtbar orientering
for statsministeren, dersom han even-
tuelt sammen med finansministeren
kan besøge Grønland næste år.
Nikolaj Rosing beskæftigede sig her-
efter med en eventuel fredning af Sto-
re Hellefiskebanke og gentog landsrå-
dets henstilling til regeringen gennem
udenrigsministeriet om at gøre sin ind-
flydelse gældende for en snarlig løs-
ning af problemet.
Under omtalen af fåreavlen heroppe
kom Rosing ind på effektiviseringen
af den statslige indsats for fåreavlen,
så ydelsen gennem større indsats i
landvindingsarbejdet for dyrknings-
arealer, intensivering af uddannelsen
af fåreavlerelever og effektiv konsu-
lentvirksomhed samt ved udvidelse af
låneordningen m. v. kan gøre mere
gavn for hele erhvervet og dets frem-
tid end hidtil. — Alle i G-60’s betænk-
ning nævnte forslag om fåreavl skal
realiseres i den kommende tid, fort-
satte Rosing, men — efter fåreavlernes
mening — ikke ved bibeholdelse af
den nuværende ordning, som virker
ineffektiv, men ved hjælp af en ny
ordning, nye kræfter og nyt indslag.
Dette ønske kan sikkert begrundes
med, at grønlandske fåreavlere nu har
startet orienteringsrejser til Island og
fået den første inspiration om, hvor-
dan man bedst kan drive fåreavlen i
Grønland.
Om den grønlandske lovgivning sag-
de Rosing bl. a.: — Fødslen af de grøn-
landske lovforslag sker alt for lang-
som og træg. Den grønlandske udvik-
ling er på mange områder eksplosiv,
og når der så er sket en struktur-
ændring inden for erhvervslivet, ud-
dannelse, levevis m. v., er det givet,
at en tidssvarende lovgivning sakker
langt bagud til skade for samfundets
trivsel. Selv om jeg stadig har den
opfattelse, at de hergældende love,
som skal udstrækkes til Grønland, bør
være tilpasset efter grønlandske for-
hold, har jeg nu fået den opfattelse,
at de instanser, som udkastene passe-
rer igennem, er for mange, og at det
tager for lang tid, før et lovforslag
endelig når Folketinget. Vi har et lov-
udvalg, Ministeriet for Grønland, det
grønlandske landsråd og det nyopret-
tede Grønlandsråd, og et enkelt udkast
kan endda i visse tilfælde passere en-
kelte af de ovennævnte to gange. Dette
maskineri må og bør forenkles for vor
udviklings skyld; det virker for tungt.
— Til belysning heraf tages et en-
kelt tilfælde som eksempel, som for
os er i allerhøjeste grad tiltrængt i
dagens Grønland, nemlig ønsket om
socialreform i Grønland .. Denne sag
startede allerede i 1959, da landsrådet
vedtog, at en dansk kommunalmand
med særligt kendskab til dansk social-
lovgivning og det sociale arbejde i
praksis skulle ansættes, så han kunne
foretage en nærmere undersøgelse af
hele forsorgsvæsenet i Grønland. Først
to år efter lykkedes det i 1961 endelig
at låne socialinspektør Kaj Petersen
i to år. I 1963 afgav denne den vel-
kendte chokrapport, som afslørede be-
hovet. Siden da og indtil dato arbejder
man med udformningen af en skitse
for Grønland. Selv om der i mellem-
tiden — efter landskassens trange øko-
nomiske evne — er sket en del for-
højelser af alders- og invaliderenten,
kan man kun sige, at det ikke blot er
det, vi trænger til, men en reform, der
muliggør refusionsordning fra staten,
og som dækker samfundets udvikling
og behov på dette meget vigtige om-
råde. Som bekræftelse for det nævnte
har jeg fornylig erfaret, at landsrådet
under det ordinære møde vil forhøje
ydelserne med 50 procent, forudsat
staten vil refundere 80 procent af for-
højelsen.
Hvis den omhandlede reform en-
delig er færdig om et eller to år —
hvad ved jeg — så bliver udkastet
efter nugældende regler forelagt
for landsrådet til udtalelse og der
efter til ministeriet til korrektion,
før den langt om længe når dette
høje ting. Jeg håber ikke, at denne
presserende sag, regnet fra frem-
sættelsen af ønsket herom i 1959,
holder 10 års jubilæum, før den
er ført ud i livet.
Til slut opfordrede Nikolaj Rosing
Grønlands-ministeren til at tage
spørgsmålet vedrørende en eventuel
forenkling af arbejdsgangen i lovfor-
slagenes fødsel op til nærmere over-
vejelse, dog med skyldigt hensyn til
bevarelsen af den grønlandske indfly-
delse, og at socialreformarbejdet frem-
skyndes så meget som muligt, så ud-
kastet kan blive forelagt for lands-
rådet til udtalelse næste år.
MASSEY-
FERGUSON
GRAVE
DEN GULE LINIE
MASKINE
MODEL 220
Til «t affektivt, up-to-data entre-
prene ru dstyr herer den robeste
og alsidige gravemaskine, model
220 med tyn-sida-montering.
Msd en brydekraft pi 0300 kg lesar
M ataey- Ferguaon 220 de hårdeste
opgaver. Den kompakte konstruktion,
samt sidemonteringsmulighedeme, gi-
ver maksimal bevægelsesfrihed - selv
pi minimal plads. Fersrssedet ar be-
kvemt anbragt direkte over dtajepunk-
tst, hvilket giver frit udsyn. Tal med
an sut Massey-Ferguaon forbandter.
FERGUSON leveres med:
Hydraulisk kran fra 2—5 tons.
2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons.
Fejekost, 2 meters bredde.
Reservedele findea 1 alle byer 1 Grønland.
Aui. Maasey-Ferguaon forhandler:
INDUSTRIMASKINER v. Preben Lange
Midtager 22, Brøndbyvester.
Telegram-adresse: CUMLANG.
co.
pitséussusé pfssutéuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdllt
ventileKångitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartuinarput.
KVALITETEN TÆLLER
B Sc W ALPHA totakts ven-
tllløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem 1
Grønland.
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
a JOLLYgood COLA ZZZZ^o
4